Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 17 Bilag 1
Offentligt
2457529_0001.png
LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Forslag til lov om ændring af lov om social
pension (Særlig adgang til oplysninger fra
Rigsarkivet for ansøgere af tidlig pension
m.v.)
30. september 2021
Baggrund
Ansøgere om tidlig pension kan få brug for oplysninger fra Rigsarkivet til brug for
dokumentation af anciennitet på arbejdsmarkedet. Når borgere anmoder om oplys-
ninger hos Rigsarkivet, sker det efter gældende regler i arkivloven om egenacces.
Da Udbetaling Danmark efter gældende regler skal behandle en ansøgning om tid-
lig pension inden for 6 måneder fra ansøgningstidspunktet, er der behov for, at bor-
geren hurtigt kan indhente de relevante oplysninger fra Rigsarkivet.
Formål
Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt for Rigsarkivet hurtigere, end det
ellers vil være tilfældet, at udlevere oplysninger til en anmodende borger, til brug
for Udbetaling Danmarks behandling af en ansøgning om tidlig pension. Borgere,
der ansøger om tidlig pension, vil få relevante oplysninger hos Rigsarkivet via en
særlig indgang til brug for dokumentation af anciennitet på arbejdsmarkedet.
Den primære målgruppe
Målgruppen er borgere, der har ansøgt om tidlig pension, og som mangler doku-
mentation om borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet.
Af lovforarbejderne til tidlig pension fremgår, at kvinder i 2022 udgør knap halv-
delen (45 pct.) af de berettigede til tidlig pension. Frem mod 2030 ændrer kønsba-
lancen sig, så kvinder udgør godt 1/3 af de berettigede (35 pct.).
De oplysninger, som Rigsarkivet blandt andet vil kunne hjælpe med, er oplysnin-
ger, der i større eller mindre omfang kan være relevante for både mænd og kvinder,
til brug for opgørelse af deres anciennitet, fx ansættelse som lønmodtager uden
ATP-bidrag, lærlinge, elevforhold, uddannelse med løn, ansættelse som 16- eller
17-årig, selvstændige erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefæller, aftjent værne-
pligt eller civil militærnægter. Det vil også kunne være oplysninger om perioder,
hvor personen har modtaget en ydelse.
L 17 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
De sekundære målgrupper
Udbetaling Danmark
Samlet vurdering
De fleste, som opnår ret til tidlig pension, er mænd. I 2022 udgør kvinder knap
halvdelen (45 pct.) af de berettigede til tidlig pension. Frem mod 2030 ændrer
kønsbalancen sig, så kvinder udgør godt 1/3 af de berettigede (35 pct.). Lovforsla-
get har til formål at gøre det muligt for ansøgere om tidlig pension at indhente rele-
vante oplysninger hos Rigsarkivet via en særlig indgang
De historiske og aktuelle arbejdsmarkedsforhold betyder, at mænd i højere grad
end kvinder vil kunne opfylde anciennitetskravet for ordningen. Det formodes, at
flere mænd end kvinder af denne grund vil have behov at henvende sig hos Rigsar-
kivet.
Lovforslaget vurderes ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser.
2