Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 169:

Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, lov om individuel boligstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og integrationsloven. (Kommunal indkvartering og forplejning og tilpasning af regler på integrationsområdet, børne- og undervisningsområdet, social- og ældreområdet, indenrigs- og boligområdet og sundhedsområdet som følge af modtagelse af personer, der er fordrevet fra Ukraine).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 25.04.2022).

Forhandlingen er åbnet. Og den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet. Hr. Rasmus Stoklund, velkommen.

Tak. Med dette lovforslag foreslås der ændret forskellige dele af lovgivningen for at sikre de bedst mulige forhold for ukrainske flygtninge. I Socialdemokratiet mener vi, at vi her i Folketinget og i det danske samfund i almindelighed skal gøre det bedste, vi kan, for at sørge for, at ukrainerne trives under deres ophold her i landet. Vi skal håndtere et stort pres, og vi skal håndtere et stort pres på meget kort tid.

Derfor foreslås det bl.a. med lovforslaget, at kommunerne fortsat skal kunne tilbyde indkvartering og forplejning til ukrainere, mens de afventer svar på deres ansøgning om ophold efter særloven. Derudover foreslås det, at kommunerne skal have mulighed for at anvise ukrainske flygtninge til midlertidige opholdssteder eller permanente boliger i udsatte boligområder. Det foreslås så også, at byggelovgivningen skal kunne fraviges, når en kommune midlertidigt tager lokaler i brug til dagtilbud, skoler og lignende for at huse ukrainske flygtninge. Det foreslås at forlænge kommunernes adgang til at suspendere tidsfristerne for forskellige integrationstilbud. Og det giver altså kommunerne en øget fleksibilitet, når de skal modtage mange ukrainske flygtninge på meget kort tid.

Med lovforslaget foreslås det desuden at udvide kredsen af personer, som kommunalbestyrelsen kan godkende som egnet netværksplejefamilie til et herboende ukrainsk flygtningebarn. Det foreslås også at sikre, at der bliver mulighed for virtuel undervisning og fravigelse af sprogkrav for ukrainske flygtninge på Børne- og Undervisningsministeriets område. Endelig foreslås det at ændre sundhedsloven og indføre en ny bemyndigelsesbestemmelse, så det løbende bliver muligt at tilpasse ressourcer og visse rettigheder for ukrainske flygtninge.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget. Og jeg skal hilse fra Radikale Venstre og sige, at de også støtter lovforslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Og hilsenen fra Radikale Venstre er noteret. Jeg kan se, at der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg skal bare spørge den socialdemokratiske ordfører, om det ikke giver en lille smule stof til eftertanke, at man, for at man kan give den gode behandling af ukrainske flygtninge, som vi alle sammen gerne vil, er nødt til at ændre i, jeg ved ikke hvor mange lovkomplekser, for at det kan ske.

Giver det ikke en lille smule stof til eftertanke, hvor stram en udlændingepolitik man egentlig har lavet, hvor mange benspænd man har sat op for at gøre livet surt for mennesker på flugt, at vi nu er nødt til at lave en særlov for at lave undtagelser for alle de benspænd, som bl.a. ordførerens eget parti har været med til at lave?

Ordføreren.

Det korte svar er: Nej, det giver ikke noget stof til eftertanke. Men jeg vil gerne uddybe det lidt. For jeg har 57 sekunder tilbage, og jeg kan sige, at forskellen på den situation, vi står i nu, og den situation, vi f.eks. stod i, sidst der var en stor flygtningekatastrofe, jo er, at der i 2015 og 2016 ankom plus/minus 20.000 mennesker hen over et par år, mens der her potentielt skulle komme op mod 100.000 mennesker i løbet af få måneder, og det lægger et meget stort pres på systemerne overalt i velfærdsstaten, som gør, at man nu er nødt til at indføre alle mulige former for undtagelser.

Jeg synes jo faktisk også, man kan sige, at det slet ikke er så entydigt, som fru Rosa Lund prøver at tegne et billede af, for i virkeligheden er meget af det her jo også et spørgsmål om at forlænge nogle frister, i forhold til at man ikke får en lige så god service, som flygtninge normalt har gjort, i hvert fald ikke indledningsvis, under sit ophold i Danmark.

Fru Rosa Lund.

Så lad mig prøve at gøre det mindre entydigt, hr. Rasmus Stoklund. Med det her lovforslag giver vi bedre mulighed for at modtage modersmålsundervisning på ukrainsk for flygtningebørn, fordi der ligger til grund – det er den aftale, man har lavet i Børne- og Undervisningsministeriet – at det er godt for børn at få undervisning på deres modersmål. Så skal jeg bare spørge hr. Rasmus Stoklund: Hvad er det, der gør, at det er særlig godt for ukrainske børn, men ikke så godt for afghanske børn eller syriske børn?

Ordføreren.

Vi er jo her i den lidt særlige situation, at der nu rent faktisk er tale om en gruppe af flygtninge, som har et stærkt ønske om at komme tilbage til deres hjemland. Ofte har vi jo haft en anden type af problemer i udlændingedebatten og i debatten om flygtninge, hvor folk har haft et meget stærkt ønske om at blive, og her har der altså både fra mange ukraineres egen side, men også fra den ukrainske ambassadørs side været et stærkt ønske om at fastholde en stærk ukrainsk identitet og få undervisning.

Man har etableret en undervisningsportal fra ukrainsk side, sådan at alle de elever, der nu måtte flygte hertil på kort tid, kan fortsætte med at få undervisning på deres eget sprog, og jeg synes da, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at understøtte dem i, at de så forhåbentlig snart kan komme tilbage til deres hjemland igen. Hvornår er der jo ikke nogen af os der ved.

Den næste korte bemærkning er til fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg tog bare ordet, fordi jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at ordføreren mener, at ukrainske familier ønsker at vende tilbage til Ukraine, når der forhåbentlig bliver fred, men at det er der ingen andre der gør. Eller hvordan skal det forstås?

Ordføreren.

Men det er vel ikke nogen hemmelighed, at der er mange af de syrere, som har haft mulighed for at vende tilbage til Syrien, som ikke har noget stærkt ønske om at vende tilbage til Syrien. Altså, det er jo rimelig alment kendt, hvis man læser aviser dagligt. Så det er jo sådan, det nu engang er, og jeg synes, det er positivt, at ukrainerne kommer med den her indstilling, og jeg synes også, det er et vigtigt signal at sende til Putin, at han ikke skal tro, at han kan drive et folk ud af et europæisk land og så overtage landet på den måde.

Det er sådan set en parallel historie til det, der skete i det tidligere Jugoslavien i slutningen af 1990'erne, hvor en del af grunden til, at man lavede en særlov for kosovoalbanere jo var den samme, altså for at sikre, at Milosevic ikke skulle have held til at skubbe en befolkning væk og så selv kunne overtage et område.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Nej, selvfølgelig har man ikke lyst til at komme tilbage til et land som Syrien, der ikke er sikkert, ligesom ukrainere ikke har lyst til at komme tilbage til Kharkiv eller Mariupol eller andre steder i Ukraine, før det er sikkert. Altså, det giver vel sig selv. Og i forhold til de historiske referencer kan man jo spørge, om nogen har lyst til at komme tilbage til et Syrien, hvor der også ligger alle mulige historiske grunde til, at der er usikkert at være.

Altså, er det kun ukrainere, der har lyst til at komme tilbage til et sikkert Ukraine, og har ingen andre folkeslag lyst til at komme tilbage til deres hjemlande?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvorfor fru Lisbeth Bech-Nielsen hele tiden taler om alle og ingen og sådan noget, for det er der jo ikke nogen der har sagt. Men der er jo masser af syrere, der er vendt tilbage til Syrien i løbet af de sidste par år. Fra Danmark er der jo 100 syrere om året, der frivilligt tager hjem til Syrien, fordi der i bl.a. Damaskus og Rif Damaskus nu har været ret stabilt i flere år, der har ikke været krigshandlinger, og derudover er der ifølge FN 130.000 syrere, som er vendt tilbage fra nærområderne.

Så er det jo et faktum, at der er masser af syrere, der kan vende tilbage til Syrien, og at der er dele af Syrien, hvor der er stabilt, og så er der andre dele af Syrien, hvor der ikke er stabilt, og som man ikke kan vende tilbage til, og der kan verden være lidt mere kompleks, end fru Lisbeth Bech-Nielsen karikerede før.

Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Marie Krarup, uden for grupperne. Værsgo.

Tak. Jeg er meget positivt indstillet over for, at vi selvfølgelig skal give asyl til ukrainere; de er vores nærområde, de er et kristent nabofolk. Men det bekymrer mig lidt, at der ikke er gjort mere ud af hjemsendelsesprocedurer. For selvfølgelig skal de her ukrainere hjem så hurtigt som muligt, og det hører jeg også at ordføreren forudsætter. Men der er jo ikke rigtig nogen konkrete bestemmelser i loven, ikke i den, som vi allerede har stemt for, og heller ikke i det her tillæg, så vidt jeg forstår, til, at man kan være sikker på, at det bliver gennemført.

Er ordføreren sikker på, at der er tilstrækkelig sikkerhed for, at ukrainerne kommer til at vende tilbage, så snart det er muligt at komme tilbage til Ukraine?

Ordføreren.

Det er jo svært at svare på, for der er ikke nogen af os, der ved, hvordan den her krig kommer til at udvikle sig. Der er jo dele af Ukraine, som der allerede er ukrainere der er begyndt at vende tilbage til, og så er der andre dele af Ukraine, hvor der er voldsomme kamphandlinger, og som man absolut ikke kan vende tilbage til. Det er mit klare indtryk, at ukrainerne, både dem, der kommer hertil, og også deres myndigheder, jo repræsenteret af ambassadøren her i Danmark, har et stærkt ønske om, at de skal tilbage.

Men det er rigtigt, at det ikke er en del af den her lovgivning. Jeg tror så også, at vi må være ærlige og sige, at det lige nu handler om at finde nogle akutte og praktiske løsninger på den aktuelle problemstilling med indkvartering og undervisning og alt det, hvor vi skal fravige den lovgivning, der er i forvejen. Og så tror jeg ikke, det er sidste gang, vi har vedtaget lovgivning her i Folketinget, der drejer sig om ukrainerne.

Fru Marie Krarup.

Tak for svaret. Altså, det kan godt være, at det ikke kan indføjes i den her nuværende lov, men det må være nødvendigt at få vedtaget lovgivning angående også disse flygtninges hjemvenden. For vi må ikke gentage de fejl, som vi tidligere har begået, hvor flygtninge er blevet i landet uden problemer. Jeg vil så sige, at ukrainere er anderledes, de vil formentlig lettere kunne integreres i Danmark, men det skal stadig væk være sådan, at asyl er et midlertidigt ophold, så længe der er krig i ens hjemland. Så det må være nødvendigt at vedtage nogle regler, så vi kan være helt sikre på, at det kommer til at ske.

Ordføreren.

Men man kan jo sige, at Folketinget automatisk bliver nødt til at tage stilling til det spørgsmål om knap 2 år, når det opholdsgrundlag, der er lavet nu, udløber. Det er jo en del af den lov, vi lavede i marts, og jeg tror bare, det er for tidligt for os at foregribe nu, hvornår folk kan vende hjem, fordi der er så stor usikkerhed om den krig.

Den næste korte bemærkning er til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er måske mest et lidt ledende spørgsmål, men det har man jo også lov til, i forbindelse med Enhedslistens og SF's ordfører. Altså, tænker man egentlig ikke meget, at det, at de gerne vil vende tilbage til deres hjemland, i det her tilfælde så er modsat dem, der kommer fra Afrika og Mellemøsten? Det er kvinder og børn, og kunne man ikke have en klar fornemmelse af, at de meget, meget gerne så hurtigt som overhovedet muligt vil vende tilbage til deres mænd, til deres fædre og til deres sønner, som er blevet tilbage i Ukraine og kæmper for deres fædreland?

Ordføreren.

Det er min klare fornemmelse, at vi her møder en – hvad skal man sige – lidt anden mentalitet og et andet ønske om at komme tilbage, end vi har været vant til, når der er kommet mange flygtninge til Danmark. Det tror jeg er rigtigt, og jeg synes jo også, at noget af det, der viser det, er, at vi kan se, hvor mange af de ukrainere, der er flygtet ud af Ukraine, som foretrækker at blive i Polen, fordi de gerne vil være tæt på deres familiemedlemmer. Ofte er det jo mændene, som så er hjemme at kæmpe mod Putins tropper.

Så jeg tror, det er rigtigt, at der er rigtig mange, der har et meget stærkt ønske om at komme hjem, så snart det overhovedet er muligt.

Fru Pia Kjærsgaard.

Det er jeg meget enig i, og netop Polen er måske ikke det samme velfærdssamfund, som Danmark f.eks. er, og alligevel vil de gerne være der. Der er helt klart en anden opfattelse. Det synes jeg lige så godt man kan sige ligeud. Det er ikke alene vores nærområde, men der er en anden opfattelse af tingene, og hvordan de skal være. Sådan er det bare og modsat netop dem fra Mellemøsten og Afrika, hvor mændene kom først og koner og børn så blev hentet til Danmark. Her er det jo nu fuldstændig omvendt, og naturligvis er det da helt oplagt, at man allerallerhelst vil være der, hvor ens mandlige familiemedlemmer er.

Ordføreren.

Det er jeg meget enig i. Jeg tror, der er en lidt anden mentalitet, og man kan jo også se det på nogle af de world value-undersøgelser, der er lavet. Omvendt må man jo så også sige, at det ikke er sådan, at vi, når man ser på forskellige værdispørgsmål omkring demokrati og homoseksualitet og sådan noget, så ligner ukrainerne en til en, men vi er trods alt tættere på dem, end vi er på de nationaliteter, vi traditionelt har modtaget flygtninge fra igennem tiden.

Tak til hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Mads Fuglede. Velkommen.

Da krigen for et par måneder siden blev indledt, og Rusland begyndte sin forfærdelige invasion af Ukraine, vedtog vi her i forsamlingen en særlov, der sikrer et midlertidigt opholdsgrundlag for personer, der er fordrevet fra Ukraine som følge af Putins invasion. Det er jeg glad for at vi gjorde som Folketing og som land – vi har handlet hurtigt og hjulpet de ukrainske flygtninge med alt det, vi kan. Vi har altid prædiket, at man skal hjælpe i nærområdet; nu er ballonen gået op hos os, nu er det os, der er nærområdet, og det er godt at se, at vi kan handle hurtigt.

Jeg sagde i min ordførertale ved behandlingen af særloven i marts, at det var et vigtigt første skridt i at hjælpe de folk, der flygter fra Ukraine. Nu er vi nødt til at tage et skridt mere – sådan er det tit, når man handler i hast. Kommunerne skal have bedre rammer til at løfte den store opgave, de står over for. I Venstre har vi løbende arbejdet hårdt for at give kommunerne så meget fleksibilitet i henhold til særloven, hvad angår håndteringen af ukrainske flygtninge, som det er tænkeligt muligt. Det er afgørende, at kommunerne har de nødvendige værktøjer til at hjælpe de mange fordrevne fra Ukraine, og det får de med tillægget til særloven her.

Kommunerne spiller i vores optik en helt afgørende og central rolle for, at vi får løst de udfordringer, vi står over for. Det gælder både i forhold til indkvartering og forplejning, men også i forhold til at stille rammer til rådighed for en så normal hverdag som overhovedet muligt for de ukrainske fordrevne, om det så gælder undervisning på modersmålet, adgang til børnetilskud og boligstøtte eller at få behandling på et sygehus.

Med de ord kan jeg meddele, at Venstre stemmer for forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er hr. Carl Valentin.

Tak. Allerede nu oplever vi i Danmark konsekvenserne af det brutale og feje angreb, som Putin har sat ind over for Ukraine. Flere tusind fordrevne er kommet til Danmark, og selv om mange af os påvirkes af højere inflation og stigende priser, er de ukrainere, der kommer til Danmark nu, mennesker, der er flygtet fra alt, hvad de kender og ejer – fra deres hjemland, hvor langt de fleste har boet hele deres liv.

Vi har som samfund en pligt til og vi har et politisk ansvar herinde på Christiansborg for at sikre, at de mennesker, der er kommet hertil fra Ukraine, ikke bare får en god start, men bliver en del af samfundet, hvad end det handler om at starte i børnehave, i skole eller at komme ud på arbejdsmarkedet. Opfyldelsen af de forhåbninger stiller helt særlige krav til vores samfund, og presset fra de mange mennesker betyder, at vi bliver nødt til at medtage foranstaltninger, vi ellers ikke har lyst til, for at efterkomme behovet for undervisning og for at efterkomme behovet for indkvartering.

Derfor støtter SF, at vi giver kommunerne hjemmel til at tilbyde fordrevne ukrainere midlertidige opholdssteder eller permanente boliger i udsatte boligområder. Det er langtfra en ideel løsning, men det er nødvendigt, hvis antallet af ukrainere i Danmark vokser, hvilket alt tyder på. Det samme gælder muligheden for virtuel undervisning og en fravigelse af sprogkravene for de mange børn, hvis fremtid vi skal forsøge at genskabe i så høj grad som muligt. Det er en meget høj prioritet for SF, at de her børn kommer tilbage til en hverdag med leg og læring uden at skulle bekymre sig om russiske bomber og ødelæggelse, og at vi på bedste vis forsøger at give dem den fremtid tilbage, som de har fået frarøvet.

Så SF støtter forslaget, der ligger her. Tak for ordet.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er fru Rosa Lund.

Tak. Det her er jo lidt med fare for at gentage mig selv – men sådan er det – for jeg sagde det samme, da vi behandlede særloven om midlertidig opholdstilladelse til ukrainere. Den lov viste lige præcis, hvor galt det står til i Danmark med udlændingepolitikken. Det samme synes jeg egentlig at den her lov, vi står med i dag, gør. Behovet for at lave en særlov og for at lave særregler illustrerer jo, hvor dårligt et asylsystem vi har indrettet i Danmark, med alt for lange processer og urimelige krav til de flygtninge, der kommer hertil, og med urimelige vilkår at leve under.

Det har vi i Enhedslisten råbt op om i mange år, men det er bare, som om det pludselig gik op for alle andre partier, at systemet simpelt hen er blevet ødelagt af de utallige stramninger. For selvfølgelig skal man ikke have mennesker med åbenlyse beskyttelsesbehov siddende på et asylcenter i flere år og – for at bruge ministerens egne ord – snurre rundt om sig selv. Det giver jo ingen mening, når man kan få dem integreret i samfundet med det samme. Selvfølgelig skal vi kunne sende børn i skole og syge på hospitalet og sørge for, at man har mulighed for at komme i arbejde hurtigst muligt. Der er ikke nogen, der kan være tvivl om, at det både er bedre for samfundet og for den enkelte flygtning. Som ministeren selv tilkendegav i forbindelse med særloven, tjener det ikke noget formål at lade folk sidde på et udrejsecenter og kigge ind i væggen.

De justeringer, vi laver, af lovgivningen nu, er en forudsigelig konsekvens af den hastebehandling, som den første særlov bar præg af. For når det hele skal gå så stærkt, overser man selvfølgelig en masse problemstillinger. Det er selvfølgelig også fint, at vi i dag får loven rettet til, så den passer med den virkelighed, der er i verden, men jeg vil gerne gentage min pointe fra før: Det ville slet ikke være nødvendigt at vedtage særlovgivning og efterfølgende justeringer, hvis vores udlændingelov rent faktisk gav mening. Så kunne vi jo følge reglerne i den.

Det er ikke kun udlændingeloven, der ikke giver mening her. For et flertal herinde har jo i forhippelse på at stramme reglerne lagt så mange benspænd ud, at vi nu står og skal ændre i regler om sprogkrav, i folkeskoleloven, i boligpolitikken, i arbejdsmarkedspolitikken, altså i virkeligheden alle de steder, hvor man har fastsat regler og forsøgt at gøre livet så surt som muligt for mennesker på flugt. Det er jo de regler, vi nu skal lave undtagelser fra. Et godt eksempel, synes jeg, er den lov om parallelsamfund, som jo har medført, at der bliver revet boliger ned i hele landet. Det er vel at mærke fint funktionelle boliger, som bliver revet ned lige nu. I udgangspunktet holder den lov jo også ukrainerne fra at kunne flytte ind i vores almene boligområder. Det er faktisk præcis de ukrainske flygtninge, som vi med den ene hånd lige nu står og ikke kan finde boliger til. Hvad gør vi så med den anden hånd? Vi river udmærkede boliger ned i Vollsmose i Odense. Det giver jo absolut ingen mening. Hvis vi ikke havde en diskriminerende og overflødig ghettolov, havde vi heller ikke haft behov for at ændre i den nu. Vi har derudover også haft flere hundrede familieboliger til rådighed, som ukrainerne kunne have været flyttet ind i, hvis ikke disse allerede var blevet fjernet. Men måske skulle vi især af hensyn til klimaet få ændret den lovgivning, så vi ikke fortsætter med at fjerne egnede boliger fra jorden.

Enhedslisten støtter det her lovforslag, men jeg vil sige, at jeg håber, det giver grund til eftertanke hos alle andre partier. Det må da – det må da – få Folketingets medlemmer til at tænke over, at man har lavet så mange stramninger, at vi nu står med et lovforslag, hvor vi skal lette lidt på den ene lovgivning, justere lidt i en anden lovgivning og mingelere lidt rundt i det. Det gør Enhedslisten gerne, for vi vil gerne være med til at hjælpe alle mennesker på flugt. Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor det kun er vigtigt for ukrainske børn at modtage modersmålsundervisning. Det mener jeg sådan set også er vigtigt for børn fra Afghanistan eller fra Somalia. For jeg tror sådan set, at alle flygtninge gerne vil tilbage til deres hjemland, så snart der er fred, og så snart de har mulighed for det. Derfor mener jeg ikke, at man bør gøre forskel. Men når vi i Enhedslisten alligevel støtter lovforslaget, er det, fordi vi gerne vil være med til at hjælpe så mange mennesker på flugt som overhovedet muligt, og vi mener, at det her lovforslag sætter eksemplet for, hvordan alle mennesker på flugt burde blive behandlet i Danmark. Derfor kan vi støtte forslaget.

Tak til fru Rosa Lund og Enhedslisten. Nej, der var alligevel et ønske om en kort bemærkning. Nu giver jeg i hvert fald ordet til hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er bare, fordi ordføreren siger, at man vil hjælpe alle, som flygter. Mener ordføreren ikke, der skal være en begrænsning for, hvor mange der kan komme hertil og få asyl? Altså, det var fru Rosa Lund, der selv sagde, at vi skal hjælpe alle, og det studsede jeg lidt over. Jeg kan godt forstå, hvis man har et politisk ønske om, at man gerne vil hjælpe mange eller så mange som muligt, men ordføreren sagde, det gjaldt alle. Og der vil jeg henvise til, at der er 80 millioner mennesker på flugt lige nu.

Ordføreren.

Jeg tror faktisk, vil jeg sige til hr. Lars Boje Mathiesen, at der er mere end 80 millioner mennesker på flugt lige nu. Jeg tror, at den her krig i Ukraine har fået tallet til at stige væsentligt. Jeg er udmærket godt klar over, at Danmark ikke kan huse alle verdens flygtninge eller hjælpe alle, men jeg mener, at vi skal hjælpe alle dem, vi kan. Og lige nu bor der nogle flygtninge i Danmark, som ikke får den samme gode behandling som ukrainske flygtninge. Det mener jeg de skal have.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg hørte ordføreren nævne før, at man ikke skulle sende folk tilbage til Syrien. Men er ordføreren ikke også enig i, at det jo ikke er politikere, der sender folk tilbage til Syrien? Det er myndighederne, som har truffet nogle beslutninger – nogle gange er det de rigtige beslutninger, og nogle gange kan man synes, at de beslutninger, der bliver truffet, er forkerte. Og nogle gange har man også mulighed for at anke de beslutninger. Så nogle gange er de rigtige, og nogle gange er de forkerte.

Men det er jo ikke politisk besluttet. Vi har nogle isolerede myndigheder, som træffer beslutninger, hvor man har advokater og dommere, som sidder og foretager en vurdering. Altså, skal vi væk fra det system, at det er uafhængige myndigheder, som foretager en vurdering af, om det er sikkert for folk at rejse hjem?

Fru Rosa Lund.

Hr. Lars Boje Mathiesen ved udmærket godt, at myndighederne træffer beslutninger ud fra den lovgivning, vi laver herinde. Og der er det nu engang sådan, at hvis vi ikke havde den paragraf i udlændingeloven, som hedder § 7, stk. 3, så ville der være langt flere mennesker fra Syrien og Afghanistan, som ville få nogle helt andre opholdstilladelser, som ville se helt anderledes ud.

Så jeg vil sige til hr. Lars Boje Mathiesen, at jeg er ret stor tilhænger af, at vi har et system med en domstolslignende myndighed – det er jeg glad for – men jeg mener, at den domstolslignende myndighed administrerer efter nogle regler, som jeg grundlæggende er uenig i. Og der er det jo så min opgave som folkevalgt parlamentariker at sætte spørgsmålstegn ved den lovgivning. Og det gør jeg, vil jeg sige – og det tror jeg der er flere herinde i salen der kan skrive under på – rimelig ofte oppe fra den her talerstol.

Næste korte bemærkning er fra fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jamen jeg bed faktisk også mærke i det samme, nemlig at vi skulle hjælpe alle flygtninge. Det var, lige før jeg sådan sagde: What? – og lavede et hop i stolen. Men nu tog hr. Lars Boje Mathiesen den før mig.

Fru Rosa Lund siger også, at vi skal hjælpe så mange, vi kan. Og der har vi jo meget, meget ofte opfordret den røde fløj i Folketinget, deriblandt Enhedslisten, til at svare på: Jamen hvor mange? Altså, det er sådan meget nemt at slynge ud, og det lyder jo nok for mange sympatisk. Men hvor mange? Altså, 80+ millioner. Men hvor mange? Altså, det må man ligesom have gjort sig nogle tanker om.

Ordføreren.

Det kan fru Pia Kjærsgaard bestemt tro vi har gjort os nogle tanker om – faktisk ret mange. Nu er det jo sådan, at man ikke kan sætte et tal på, fordi Danmark har skrevet under på FN's flygtningekonvention – faktisk som et af de første lande i verden. Det er jeg stolt af. Men det betyder jo også, at vi ikke kan sætte et tal på, fordi det at være en del af FN's flygtningekonvention jo betyder, at alle har ret til at søge asyl i Danmark.

Fru Pia Kjærsgaard.

Så er den der igen, altså 80+ millioner. Det må jo være svaret. Og det hænger jo ikke ligesom sammen. Altså, det gør det jo ikke. 80+ millioner, som fru Rosa Lund selv sagde, ukrainere og måske også mange andre. Jeg må bare sige, at svaret stadig væk blæser i vinden, og det bliver det nok ved med at gøre.

Fru Rosa Lund.

Jamen jeg tror, at fru Pia Kjærsgaard lige såvel som jeg ved, at der ikke er plads til 80+ millioner flygtninge i Danmark. Det har jeg sådan set heller ikke hørt nogen i den her sal argumentere for. Jeg siger bare, at vi har skrevet under på flygtningekonventionen. Det er jeg glad for, og det synes jeg at vi skal stå ved og blive ved med at gøre.

Der er så nogle flygtningegrupper, hvor jeg gerne vil sætte et tal på. Jeg synes, at regeringen skal tage 2.000 kvoteflygtninge fra FN's kvoteflygtningesystem. Vi er bagud; lige nu tager vi lige præcis lidt under 200. Det synes jeg er for lidt. Vi stoppede med at tage dem, da fru Inger Støjberg blev udlændingeminister i 2015, så jeg synes, vi skylder på den front. Der synes jeg godt, vi kunne tage 2.000.

Så kom der også et ønske om en kort bemærkning fra hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Det er jo, fordi jeg synes, at fru Rosa Lund nu endnu en gang ufrivilligt kommer til at afsløre hykleriet i Enhedslistens udlændingepolitik. For hvad så med nr. 2.001? Hvad er det for nogle argumenter, fru Rosa Lund vil bruge over for flygtning nr. 2.001, når fru Rosa Lund har sagt ja til de første 2.000? For det vil jo være den samme type argumenter, som vi andre bruger, hvor vi så bare sætter barren noget lavere for at prøve at passe på sammenhængskraften og prøve at få integrationen til at fungere. Den slags bekymringer gør fru Rosa Lund sig så ikke. Men hvad er det for nogle argumenter, man vil bringe frem? Hvad er det, der gør, at nr. 2.001 så må blive i en krigszone, eller hvor det nu er?

Fru Rosa Lund.

Jamen det var dog det sjoveste nogen sinde, at hr. Rasmus Stoklund skulle sige, at det var Enhedslistens udlændingepolitik, der var hyklerisk. Altså, jeg synes da, at det her er en spændende dag. Jeg ville ønske, at den her debat skulle fortsætte hele dagen.

Jeg vil for at svare på ordførerens spørgsmål sige, at det jo lige præcis er grunden til, at man ikke kan sætte et tal på, altså at man ikke som et land, der har skrevet under på FN's flygtningekonvention, kan sige, at man vil tage tre flygtninge fra det her land og syv flygtninge fra det her land. Det er lige præcis det, som ordføreren selv siger, nemlig hvad man siger til den næste. Jeg vil dog stadig godt sige, at jeg synes, at man kan sætte et tal på kvoteflygtningene, og at jeg, hvis det stod til Enhedslisten, da også ville ønske, at vi kunne sige 5.000 eller 7.000. Men hr. Rasmus Stoklund ved lige så vel som jeg, at det jo ikke er der, diskussionen står. Diskussionen står jo ikke mellem, om vi skal tage 2.001 eller 2.000. Diskussionen står nok nærmere mellem mit eget parti og ordførerens parti om, om vi overhovedet skal tage flere end de lige under 200 kvoteflygtninge, vi tager i dag.

Hr. Rasmus Stoklund.

Men det gør jo bare hykleriet endnu tydeligere. For det understreger jo så, at hele fundamentet for Enhedslistens politik, når det gælder flygtninge, er, at langt de fleste af verdens flygtninge ikke har skyggen af chance for at finansiere en rejse til Skandinavien, og at det derfor er meget belejligt for Enhedslisten, at det er et antal, der selv er i stand til at komme hertil og banke på, eller at det er de her sådan relativt lave antal, man taler om som kvoteflygtninge. For hvis nu alle de der over 80 millioner flygtninge kunne komme, skulle Enhedslistens logik jo være, at de alle sammen skulle være her. Men Enhedslisten er jo aldrig villig til at stå ved sin egen politik på det her område.

Ordføreren.

Det er første gang, jeg i min tid som udlændingeordfører har hørt, at Enhedslisten skulle have en belejlig udlændingepolitik. Faktisk vil jeg selv sige, at jeg synes, vores udlændingepolitik rimelig ofte er alt andet end belejlig, fordi den konstant er i modvind i den her sal, bl.a. fra ordføreren selv, og det her handler ikke om, hvem der har råd til at finansiere hvad. Vi snakker lige præcis om kvoteflygtningene, som jo er præcis det system, som vi i Enhedslisten godt kunne tænke os at vi benyttede os meget mere af i Danmark, altså at vi tog langt flere kvoteflygtninge. Men det er ordførerens parti ikke villig til.

Nu må vi så se, hvad der kommer til at ske, hvis ordførerens partis planer om at lave et modtagecenter i et tredjeland lykkes. Der var den anden halvdel af løftet jo, at antallet af kvoteflygtninge skulle stige. Men det har man glemt, virker det lidt som om.

Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, så tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Marcus Knuth. Velkommen.

Tak, formand. Jeg håber, det her bliver lidt mere roligt. Vi hilser i hvert fald lovforslaget her velkommen. En stor del af forslaget er allerede blevet forhandlet i forskellige ministerier, hvor Konservative og en bred vifte af partier har bakket det op. Fællesnævneren for de mange forskellige forslag, der indgår, er selvfølgelig at skabe bedre og mere smidige forhold for de mange ukrainere, som vi byder velkommen her i Danmark.

Jeg ville egentlig have opsummeret de forskellige dele af lovforslaget, men det har ordførere før mig gjort. De spænder på tværs af bolig-, undervisnings-, kommunalområdet osv. Jeg vil bare igen understrege, at situationen, vi står i, er unik, og at det selvfølgelig kræver unikke tiltag, uanset om det er, at ukrainske børn kan få fjernundervisning, bl.a. på ukrainsk hjemmefra, at kommunerne kan gøre bedst mulig brug af boliger, adgang til sygehus, arbejdsmarkedet osv. Det bakker vi selvfølgelig op om.

Dermed er det ikke sagt, at det her lovforslag løser alle de mange problemer, der er opstået med den situation, vi står i. Der håber jeg på, at ministeren også vil sætte stor fokus på de flaskehalse, der er i forhold til biometri og i forhold til at få et cpr-nummer, således at ukrainerne hurtigere kan komme ud på arbejdsmarkedet.

Så har Venstre meget fornuftigt foreslået, at ukrainske mødre, hvis mænd er tilbage i Ukraine og kæmper mod russerne, ikke indirekte skal straffes på ydelserne ved at blive sat på en ydelse, som om deres ægtefælle også er i landet. Der bakker vi selvfølgelig op om det, som Venstre har foreslået, nemlig at se på, om man kan justere ydelserne til fordel for de ukrainske mødre. Jeg ved ikke, om det er noget, vi kan få med i det her lovforslag, men det håber jeg at ministeren vil overveje. I hvert fald skal Venstre have stor ros for at være kommet med det forslag. Det håber vi også at ministeren ud over det her lovforslag vil kigge på og have som sin prioritet.

Når det er sagt, støtter vi lovforslaget, som det ligger.

Tak til den konservative ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er fru Pia Kjærsgaard. Velkommen.

For en lille uges tid siden havde 23.500 ukrainere anmodet om opholdstilladelse i Danmark efter den særlov, som et flertal i Folketinget vedtog den 16. marts. Det er flere end i hele 2015, som ellers var rekordår. Dengang var der tale om unge syriske mænd, der vandrede op ad motorvejene. I dag er det hovedsagelig ukrainske kvinder og børn, der kommer, mens deres ægtefæller bliver tilbage i Ukraine for at kæmpe. I Dansk Folkeparti var vi imod den særlov, fordi den indebar, at borgere fra tredjeverdenslande med flygtningestatus i Ukraine også var omfattet. Vi ønsker ikke mere muslimsk indvandring i Danmark, heller ikke via Ukraine.

Når det er sagt, har vi hele tiden bedyret, at vi gerne vil hjælpe ukrainerne. Vi anerkender, at Ukraine, som der er blevet talt om, er et nærområde til Danmark, men det kommer alt sammen med en pris. Det er ikke gratis for Danmark at hjælpe ukrainerne, og selv om nogle af dem givetvis kommer på arbejdsmarkedet, er der også andre, der ikke vil gøre det – men hjælpe, det skal vi. Jeg siger bare det her for at påpege, at der givetvis hen ad vejen vil komme nogle problemer. Det kan vi ikke undgå.

Vi kan ikke i Danmark med så kort varsel indkvartere mere end 20.000 mennesker i permanente boliger rundtomkring i landet. Der er vi nødt til at tage de muligheder, vi har, i anvendelse. Vi er også indforstået med, at ukrainerne kan få lov til at flytte ind i udsatte boligområder. Ukrainerne tæller jo som tredjelandsstatsborgere, men det er næppe ukrainerne, der kommer til at gøre forholdene i landets ghettoer værre. Det løser naturligvis heller ikke problemet. Derfor har jeg også sagt, at vi bør kigge på andre muligheder for at indlogere ukrainere. Det kan være teltlejre, det kan være pavillonhuse. Jeg ved også, at der er nogle kommuner, der allerede er indstillet på det.

Af indlysende årsager kan man jo heller ikke i kommunerne bare iværksætte en stribe integrationstiltag, som de ellers er forpligtet til i henhold til loven. Og her vil jeg godt bemærke, at den ukrainske ambassadør i Danmark den 22. marts sagde til danskerne, at vi ikke skulle begynde at integrere ukrainerne i Danmark. Han vil gerne have sine landsmænd hjem, når der er fred i Ukraine. Jeg ved godt, at han, fordi han jo blev lidt angrebet, måske modererede sine udtalelser lidt, men meningen var helt klar, og den støtter jeg hundrede procent. Det er meget positivt, at vi forsøger via eksempelvis virtuel undervisning at sikre, at ukrainske børn undervises på ukrainsk og ikke bare alle sammen sluses ind i danske skoleklasser. Det er ikke godt for dem eller for de danske skolebørn, og slet ikke, når vi taler om det store antal, som vi får.

Men selvfølgelig skal ukrainerne virke i det danske samfund, mens de er her, og derfor er det også godt, hvis de kan få arbejde og forsørge sig selv, og der er mange gode eksempler. Vi støtter forslaget.

Tak til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er hr. Lars Boje Mathiesen. Velkommen.

Tak for det. Vores normale ordfører kan ikke være her i dag, så jeg har lovet lige at tage sagen. Krigen i Ukraine har gjort, at der er kommet et pres på Danmark. Vi skal selvfølgelig hjælpe dem. Det støtter vi i Nye Borgerlige at vi gør. Nu vil man hjælpe ved at indlogere nogle af de her ukrainere i udsatte boligområder. Det er vi ikke de største tilhængere af. Vi har sagt, at det kan være, at det bliver nødvendigt, men vi mener også, at man først skal forsøge at afdække, om der er mulighed for at få dem ud i f.eks. provinsbyer i Jylland. Der er en del borgmestre, der har sagt, at de kan have nogle. Det er klart, at hvis antallet når derop, hvor det ikke længere kan lade sig gøre, skal vi selvfølgelig være pragmatiske, og så skal de have et sted at bo.

Jeg synes, at jeg i debatten her får sådan et flashback til 1990'ernes og 00'ernes debat på udlændingeområdet, som om man slet ikke i visse dele af Folketinget – især i Enhedslisten – anerkender, at der har været massive udfordringer med den indvandring, som vi har haft fra Mellemøsten og Afrika. Det er, som om det er den samme flygtningestrøm som den, vi oplever nu. Altså, man må leve i en helt anden verden, hvis man ligestiller de to ting. Det er en helt anden situation, og derfor er det selvfølgelig også andre løsninger, der skal til. Derfor er det naturligt, at der kommer en særlov for at løse det problem, som man nu står med. Det skal vi ikke være blinde for og lukke øjnene for.

Jeg har et spørgsmål, som vi også kan stille skriftligt under udvalgsbehandlingen, for vi undrer os lidt over, at de afghanske tolke pludselig er med i den her lovgivning. De var ikke med, da ministeren anmodede om at få det her hastebehandlet. Derfor undrer jeg mig lidt over, at de er kommet med nu i selve lovbehandlingen, men det kan være, at ministeren kan redegøre for, hvorfor det er tilfældet, når ministeren kommer på talerstolen. Tak.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Og så vidt jeg kan se, har alle ordførere, der ønskede ordet, fået det. Dermed kan jeg give ordet til ministeren. Velkommen til udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for ordet. Allerede den 16. marts vedtog vi lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Den lov gør det muligt at yde en særlig indsats over for de personer, der er fordrevet fra Ukraine, uanset om de i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for ophold efter udlændingeloven. Med loven blev de fordrevne sikret de rette forudsætninger for hurtigt og effektivt at kunne fortsætte deres liv og aktivt være en del af det danske samfund.

Selv om det ikke er længe siden, at særloven blev vedtaget, er der allerede nu opstået et behov for at tilpasse nogle af reglerne på både Udlændingeministeriets område og på andre ministeriers områder. Det sker for fortsat at kunne håndtere de mange fordrevne, som opholder sig i Danmark, og sikre dem tryghed, stabilitet og de bedst mulige forhold. Det er en ekstraordinær situation, som forandrer sig hele tiden, og derfor skal ændringerne også ske hurtigt, og jeg er derfor glad for, at Folketinget har sagt ja til den her hurtige behandling af lovforslaget.

Lovforslaget indeholder som nævnt ændringer af reglerne på både mit eget og mine ministerkollegaers områder. Med lovforslaget indføres der hjemmel til, at kommunerne kan fortsætte med at tilbyde indkvartering og forplejning til personer, der er fordrevet fra Ukraine, mens de afventer afgørelse af deres ansøgning om opholdstilladelse. Det sker i overensstemmelse med en politisk aftale, der blev indgået den 1. april.

Med lovforslaget indføres derudover også en hjemmel til, at kommunerne kan anvise ukrainere med opholdstilladelse efter særloven midlertidige opholdssteder eller permanente boliger, som ligger i udsatte boligområder. Det gør vi for at understøtte kommunernes mulighed for at anvise et midlertidigt opholdssted eller en bolig til fordrevne fra Ukraine efter meddelt opholdstilladelse. Der er med lovforslaget også lagt op til at præcisere reglerne om overgang til kommunerne og reglerne om fordeling og anvisning af bolig til familiesammenførte.

Det er vanskeligt at forudsige omfanget af tilstrømningen af fordrevne fra Ukraine, så med lovforslaget indføres en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om forlængelse af kommunernes adgang til at suspendere kravene til de forskellige integrationstilbud.

Med lovforslaget lægges der også op til, at byggelovgivningen kan fraviges ved midlertidig brug af lokaler til dagtilbud, skoler, institutioner og lignende. Formålet er at sikre, at der med kort varsel og uden ansøgning om byggetilladelse kan etableres midlertidige dagtilbud, skoler, institutioner og lignende, f.eks. i erhvervsejendomme, nedlagte skoler, sygehuse, kaserner eller nedlagte plejehjem.

Med lovforslaget lægges der også op til at udvide kredsen af personer, som kommunalbestyrelsen kan godkende som konkret egnede som netværksplejefamilie til et bestemt barn eller en bestemt ung, der er meddelt opholdstilladelse efter særloven. Det er bl.a. for at sikre den rette støtte og omsorg for barnet eller den unge. Der lægges desuden op til, at fordrevne børn, unge og voksne fra Ukraine kan undervises på engelsk og ukrainsk samt modtage fjernundervisning for at sikre dem de bedste forudsætninger for at lykkes, uanset om de snart kan vende tilbage til Ukraine eller deres ophold i Danmark måtte blive af længere varighed.

Med de sidste små tiltag lægges der med lovforslaget op til at tilpasse regler om boligstøtte og børnetilskud og skabe mulighed for tilpasning af sundhedsvæsenets ressourcer og visse rettigheder for fordrevne fra Ukraine på sundhedsområdet.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at det glæder mig at høre, at der fortsat er bred opbakning til de tiltag, vi iværksætter for at hjælpe fordrevne fra Ukraine. Og både jeg og mine ministerkollegaer vil meget gerne stå til rådighed for at besvare spørgsmål fra Folketinget om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger, og det er først fra hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Jeg er glad for, at ministeren gerne vil svare på spørgsmål. Mit spørgsmål går jo netop på, hvorfor der nu er et afsnit med, som også omhandler de afghanske tolke. Det her er jo lavet som en særlov til dem, som kommer fra Ukraine, og så er det lidt mærkeligt, at man lige har sneget det her med afghanske tolke med ind, vel vidende at der kan være forskellige holdninger til lige præcis det spørgsmål.

Ministeren.

Jeg hørte selvfølgelig godt ordføreren på talerstolen og bladrede også lige lidt febrilsk i mine papirer for at finde ud af, præcis hvad det handlede om. For de generelle bestemmelser, den her lovgivning handler om, er jo for de fordrevne fra Ukraine, og jeg kan ikke lige på stående fod svare på, hvad det er, de afghanske tolke også er blevet inkluderet med, men det vil jeg meget gerne sørge for der kommer en skriftlig besvarelse af.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak for det. For det står nemlig to steder, både i § 65 og så i § 67, tror jeg det er – det er på side 23 og 24, så der kan ministeren læse op på det – hvor man har inkluderet de afghanske tolke. Og det fremgik nemlig ikke, da ministeren anmodede om en hastebehandling af det, at de var inkluderet, og det er altså noget, der er kommet til, efter at man har fået den her godkendelse af anmodningen, og derfor undrer vi os over, hvorfor det er med inde. Så det vil jeg meget gerne have et skriftligt svar på.

Selvfølgelig, det skal jeg nok sørge for. Jeg tror ikke, der kommer så meget ud af, at jeg lige bladrer rundt i lovforslaget heroppe på talerstolen.

Den næste korte bemærkning er til hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Først og fremmest er der en opfordring, som jeg også tror ministeren hørte før i forhold til de ukrainske mødre og det ydelsesniveau, de får, hvis det er sådan, at deres mand er blevet tilbage i Ukraine og kæmpe og dermed ikke kan bidrage som ægtefælle. Den håber jeg at ministeren vil tage med.

Så er der et helt andet spørgsmål. Fra i fredags kunne ukrainere, der havde søgt om ophold gennem særloven, komme direkte ud på arbejdsmarkedet, men der er også en frygt fra vores side om, at andre misbruger det her system til at komme til Danmark i håbet om at komme ud på arbejdsmarkedet, selv om man egentlig ikke hører ind under særloven. Så kan ministeren løfte sløret – bare i grove tal – for, hvor mange der har søgt, som har ukrainsk statsborgerskab, men også for, hvor mange man har afvist, fordi man ikke mener, at de lever op til særloven?

Ministeren.

Det bliver i meget grove tal, og jeg vil også meget gerne svare på det præcist i en skriftlig besvarelse. Men det er i nærheden af 98 eller 99 pct. af de afgørelser, der er truffet, som er endt med en tilladelse indtil videre, og når jeg kigger på nationalitetsfordelingen, er det langt over 90 pct., og jeg tør nok også godt sige over 95 pct. af dem, der har fået en opholdstilladelse, som er ukrainske statsborgere.

Hr. Marcus Knuth.

Tak. Jeg forventer selvfølgelig ikke, at ministeren kan tallene her fra talerstolen, men det kunne være godt at få begge tal oplyst i den her hastelovbehandling. Jeg har stillet et af spørgsmålene skriftligt, og normalt tager det jo så 14 dage at få svar, men fordi det er relevant i forhold til den her hastelovgivning, håber jeg, at ministeren vil oplyse de præcise tal for, hvor mange der har søgt om arbejdstilladelse, men også hvor mange der har søgt om ophold efter særloven, både dem, som er ukrainere, men også dem, som ikke er ukrainere, og dem, som heller ikke lever op til den kategori af folk, der havde flygtningestatus i Ukraine.

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald meget hurtigt svare på, hvilken nationalitet dem, der har fået en afgørelse, har. Jeg er lidt mere i tvivl, om jeg vil kunne svare rigtig hurtigt på nationaliteten blandt alle, der har ansøgt, fordi det jo ville kræve en manuel gennemgang af mange tusind ansøgninger. Men hvis man bare lægger det til grund blandt dem, der har fået truffet en afgørelse, så giver det også et meget godt billede af, at praktisk talt alle dem, der har fået en afgørelse, er endt med at få en tilladelse, og at stort set alle, der har fået en tilladelse, er ukrainere. Det er meget få, der ikke er ukrainske statsborgere, og for mange af dem vil det være, fordi de har været gift med en ukrainer.

Den næste korte bemærkning er til fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det er for en sjælden gangs skyld et spørgsmål af lidt mere teknisk karakter til lovforslaget. Den politiske diskussion har ministeren og jeg jo haft rigeligt, vil jeg sige, de sidste par måneder.

I forhold til det her lovforslag og i forhold til det lovforslag, vi behandlede om særloven, er det lidt uklart for os at gennemskue, hvad det betyder for repatrieringsstøtten. Altså, er grunden til, at vi i Enhedslisten ikke kan finde det, at der ikke står noget om det? Eller er grunden til, at der ikke står noget om det, at det ikke har nogen betydning her, altså at de her mennesker ikke får repatriering? Det er lidt uklart for os, og det kunne vi godt tænke os at få ministerens svar på.

Ministeren.

Det er, fordi de mennesker, der får opholdstilladelse efter den her særlov, ikke er omfattet af repatrieringsloven. Så de kan faktisk ikke få den pose penge med i hånden, som andre flygtninge vil kunne få, hvis de har fået en opholdstilladelse efter den helt almindelige bestemmelse i udlændingeloven. Men det er en diskussion, jeg mener vi har til gode, og som vi også har tænkt os at få indkaldt udlændingeordførerne til. For på et tidspunkt mener jeg, at det vil være relevant at diskutere, ikke nødvendigvis, om de skulle være omfattet af repatrieringsloven, men hvordan man sikrer, at der er økonomi til de mennesker, der ønsker at tage tilbage til Ukraine og genopbygge deres land.

Fru Rosa Lund.

Tak for et klart svar. Så er det ikke bare, fordi vi ikke kan finde det i Enhedslisten. Så vil jeg gerne spørge ministeren om lidt det samme, som jeg spurgte hr. Rasmus Stoklund om: Hvordan kan det være, at regeringen mener, at det er fornuftigt at give modersmålsundervisning til ukrainske børn, men ikke til andre flygtningebørn? Altså, der burde vel gælde det samme mindset eller sæt regler. Altså, hvis meningen er, at folk ikke skal blive i Danmark, men tage tilbage, og der tænker man, at man så er nødt til at give modersmålsundervisning, hvorfor gør det sig så ikke gældende for børn fra Syrien, Afghanistan eller Somalia, Iran, og jeg kunne blive ved?

Ministeren.

Den primære begrundelse for at give mulighed for at undervise både børn og unge, men faktisk også voksne, på ukrainsk og/eller engelsk er jo et spørgsmål om kapacitet, altså at det ville være en ret voldsom opgave, hvis så mange børn på så kort tid skulle indrulles i det almindelige dagtilbud og det almindelige skolesystem.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.