L 168 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 168 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring

af lov om arbejdsskadesikring (Statslig finan-

siering af udgifter ved arbejdsskader som

følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod

COVID-19 foretaget i perioden fra den 27.

december 2020 til den 31. december 2022)

25. marts 2022

J.nr. 20225200122

MPK

1. Indledning

Udkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Statslig finansie-

ring af udgifter ved arbejdsskader som følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod

COVID-19 foretaget i perioden fra den 27. december 2020 til den 31. december

2022) har været sendt i høring til de høringsparter, der fremgår af vedlagte hørings-

liste fra den 28. februar 2022 til den 6. marts 2022. Udkastet blev også offentlig-

gjort på Høringsportalen.

Der er modtaget 9 høringssvar.

De væsentligste punkter fra høringssvarene er medtaget i høringsnotatet.

Følgende har haft bemærkninger til lovforslaget:

Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landforening (KL), Danske Regioner

(DR), Lederne samt Forsikring & Pension (F&P).

Følgende har afgivet høringssvar og ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

FOA, Dansk Aktuarforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Krifa.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Høringsnotatet er overordnet opdelt efter den struktur, der er i lovforslagets almin-

delige bemærkninger. Under hvert emneområde angives de enkelte organisationers

hovedsynspunkter samt Beskæftigelsesministeriets kommentarer hertil. Såfremt de

indkomne høringssvar har givet anledning til ændringer i lovforslaget, er det anført

under Beskæftigelsesministeriets kommentarer.

L 168 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering

2. sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til hø-

ringsudkastet

De indkomne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i det udkast til

lovforslag, som blev sendt i høring:

Det præciseres i bemærkningerne til § 1, nr. 2, at staten også overtager finansie-

ringen

i forbindelse med lægeundersøgelse, lægebehandling og optræning, jf.

lovens § 38.

•

Det præciseres i bemærkningerne til § 1, nr. 2, at s

taten også overtager finan-

sieringen af arbejdsrelaterede covid-19 vaccinationsskader i de tilfælde, hvor

der er tale om uforsikrede arbejdsgivere.

•

Det præciseres i bemærkningerne til § 1, nr. 2, at staten også overtager udgifter

ved eventuelle covid-19 vaccinationsskader, der skal håndteres af Garantifon-

den for Skadeforsikring.

•

Nogle af de praktiske forhold ved forsikringsselskabernes overdragelse af sager

til AES præciseres i bemærkningerne til § 2.

•

2. Generelle bemærkninger

Flere af høringsparterne udtrykker tilfredshed med, at staten skal finansiere erstat-

ning m.v. ved arbejdsskader som følge af arbejdsrelateret vaccination mod covid-

19, bl.a. DA, KL, DR og F&P.

3. Bemærkninger til lovforslaget

3.1. Bemærkninger til at staten overtager finansieringen af ud-

gifter ved arbejdsulykker som følge af arbejdsrelaterede vacci-

nationer mod COVID-19

F&P bemærker, at det må være en forglemmelse, at staten med lovforslaget ikke

overtager finansieringen af eventuelle udgifter efter arbejdsskadesikringslovens §

38.

Kommentar:

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det,

at staten betaler ”erstatninger m.v. efter

denne lov”. Det har været hensigten, at dette også skulle omfatte

udgifter efter §

38. Dette præciseres i lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 2.

___

DA finder, at den foreslåede statslige finansiering af arbejdsrelaterede vaccinatio-

ner mod covid-19 kun udgør en delvis løsning. KL og DR anerkender ikke præmis-

sen om, at skader som følge af arbejdsrelaterede vaccinationer skal betragtes som

arbejdsulykker i henhold til arbejdsskadelovgivningen. Der henvises til den gæl-

dende praksis som udmeldt i principmeddelelser fra Ankestyrelsen.

L 168 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering

DA foreslår, at almindelig smitte med covid-19 tages ud af arbejdsskadeloven og

arbejdsmiljøloven, og at der i stedet indføres nye særbestemmelser om samfunds-

kritisk sygdom. Særbestemmelserne skal hæftes op på epidemiloven og Epidemi-

udvalget med klare regler om, at bestemmelserne bliver aktiveret, hvis Epidemiud-

valget beslutter, at en sygdom kan kategoriseres som samfundskritisk.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet er uenige med KL og DR i, at skader som følge af ar-

bejdsrelaterede vaccinationer ikke kan betragtes som arbejdsulykker i henhold til

arbejdsskadelovgivningen, og ministeriet finder ikke, at principmeddelelser fra An-

kestyrelsen understøtter KL og DR’s antagelse. Beskæftigelsesministeriet

henviser

til lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf det blandt andet fremgår, at

skader efter arbejdsrelaterede vaccinationer efter langvarig, men begrænset praksis

på området anses for arbejdsulykker.

Det følger således af afgørelser fra Ankestyrelsen, som har fastslået, at vaccinatio-

ner, hvor det er et krav, at medarbejderen har fået vaccinationen for at udføre sit ar-

bejde, herunder i forbindelse med rejser til udlandet, kan anerkendes som en ar-

bejdsulykke efter arbejdsskadesikringsloven. Det fremgår af principmeddelelse 46-

15, der omhandlede krav om vaccination for kloakarbejdere.

Derudover er det ligeledes fastslået i praksis, at ulykker som følge af vaccinationer,

som er anbefalet af arbejdsgiveren eller sundhedsmyndighederne, kan anerkendes

som arbejdsulykker efter arbejdsskadesikringsloven. Det fremgår af principmedde-

lelse 177-11, hvor Sundhedsstyrelsen havde anbefalet, at halvdelen af plejeperso-

nalet i kommunen blev vaccineret på grund af en forventet epidemi, og kommunen

tilbød så alle medarbejdere på social- og sundhedsområdet vaccination. Formålet

var at sikre et beredskab i forbindelse med en epidemi.

For så vidt angår vaccination mod covid-19 er visse personalegrupper udtaget som

grupper, der anbefales vaccination grundet deres ansættelsesforhold og/eller ar-

bejdsopgaver, og de tilbydes vaccination, før de pågældende medarbejdere opfyl-

der alderskriteriet for vaccination. Disse personalegrupper vurderes at være omfat-

tet af arbejdsskadesikringsloven, jf. herved principmeddelelse 177-11.

Forslaget fra DA om håndtering af smitte med covid-19 m.v. ligger uden for lov-

forslagets ramme, da den finansielle bevilling på finansloven for 2022 til nærvæ-

rende lovforslag ikke omfatter en sådan ændring.

___

DA finder afgrænsningen af statens forpligtelser til kun at omfatte tiden indtil 31.

december 2022 uhensigtsmæssig. DA foreslår, at der ikke er en ophørsdato for sta-

tens forpligtelser efter § 49, stk. 9.

Kommentar:

L 168 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering

Der er på finansloven for 2022 givet en bevillig til at dække udgifter i forbindelse

med skader som følge af arbejdsrelaterede covid-19 vaccinationer, der foretages

indtil 31. december 2022. Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse hermed.

___

KL og DR mener ikke, at skader som følge af covid-19 vaccinationer kan anerken-

des som arbejdsskader. De mener derfor, at statens finansiering af skader som følge

af covid-19 vaccinationer skal løses via et aktstykke eller gennem en særskilt lov.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at statens finansiering af skader som følge af

arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19 forudsætter de ændringer i arbejds-

skadesikringsloven, som fremgår af lovforslaget.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at statens finansiering af udgifter i for-

bindelse med skader som følge af arbejdsrelaterede vaccinationer ikke kan ske ved

et aktstykke. Det skyldes blandt andet, at den statslige finansiering indebærer, at

forsikringsselskaberne ikke skal udbetale erstatning m.v. efter arbejdsskadesik-

ringsloven og ikke er forpligtede til at foretage forsikringsmæssige hensættelser.

Det er således ikke muligt ved et aktstykke at ændre materielle regler i en lov. Her-

til kommer, at forsikringsselskabernes forpligtelser til at foretage hensættelser efter

den finansielle lovgivning bortfalder, når den statslige finansiering af udgifterne

gennemføres ved lov.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt,

at forslaget gennemføres ved en særskilt lov. Det skyldes, at skader efter arbejdsre-

laterede vaccinationer efter praksis er omfattet af ulykkesbegrebet i arbejdsskade-

sikringsloven. Det er ikke muligt ved et aktstykke at ændre materielle regler i en

lov.

3.2. Bemærkninger til administrationen i forbindelse med refu-

sion af allerede afholdte udgifter ved arbejdsulykker som følge

af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19

F&P finder det uklart, om staten også overtager finansieringen af arbejdsrelaterede

covid-19 vaccinationsskader i de tilfælde, hvor der er tale om uforsikrede arbejds-

givere,

og hvordan det i så fald skal tænkes sammen med F&P’s rolle som anke-

funktion efter loven. F&P ønsker ligeledes en afklaring af, om udgifter ved eventu-

elle covid-19 vaccinationsskader, der overtages af Garantifonden for Skadeforsik-

ring, dækkes af staten.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet kan hertil bemærke, at det fremgår af den foreslåede §

49, stk. 9, i lovforslagets § 1, nr. 2, at staten betaler erstatning m.v. ved arbejds-

ulykker, der er en følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19 foretaget i

L 168 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering

perioden 27. december 2021 til 31. december 2022. Det betyder, at staten også be-

taler erstatning m.v. i de tilfælde, hvor arbejdsgiver er uforsikret. Dette præciseres i

lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 2.

F&P vil ikke have ankeadgang i sager, hvor staten betaler for covid-19 vaccinati-

onsskader. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en sådan ankeadgang

ikke er påkrævet, da der forventes ganske få sager. Der forventes i øvrigt begræn-

sede udgifter, der ikke står mål med de administrative omkostninger, der vil være

forbundet med en særlig ankeadgang i disse sager.

Garantifonden for skadesforsikring dækker udgifter i forbindelse med ulykker, der

indtræder hos arbejdsgivere, der er forsikret i selskaber, der måtte få inddraget sin

tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, og hvor Finanstilsynet

har truffet beslutning om, at arbejdsulykkesforsikringsbestanden skal tages under

administration af fonden. Garantifonden har således samme retsstilling som forsik-

ringsselskaberne med hensyn til at betale udgifter til administration og erstatning

m.v. efter arbejdsskadesikringsloven. Det betyder, at staten også overtager udgifter

ved eventuelle covid-19 vaccinationsskader, der skal håndteres af Garantifonden

for Skadeforsikring. Dette præciseres i lovforslagets bemærkninger.

___

F&P stiller i øvrigt en række spørgsmål til, hvordan forsikringsselskaberne og AES

skal håndtere sagerne henholdsvis før og efter lovens ikrafttræden. F&P spørger,

om forsikringsselskaberne skal vurdere, om anmeldelsen er tilknyttet en forsik-

ringspolice i selskabet, inden de oversender sagen til AES. F&P bemærker, at AES

med lovforslaget overtager forsikringsselskabernes partsrettigheder, og at forsik-

ringsselskaberne derfor ikke længere skal have adgang til sagsoplysninger, afgørel-

ser og partshøringer.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at forsikringsselskaberne og AES skal hånd-

tere sagerne, som de plejer efter de gældende regler, indtil lovændringen træder i

kraft. Når forsikringsselskaberne efter lovens ikrafttræden sender sager om covid-

19 vaccinationsskader til AES, skal de sende alle de akter og oplysninger, de måtte

have indhentet inden ikrafttrædelsen til AES. De sager, som oversendes til AES ef-

ter lovens ikrafttrædelse, skal behandles i AES på samme måde, som AES normalt

behandler sager, som de træffer afgørelse i. Det betyder bl.a., at AES skal sørge

for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, inden AES træffer en afgørelse i sagen. I de

sager, som AES overtager fra forsikringsselskaberne, vil det derfor være op til

AES’s vurdering i den konkrete sag, om AES kan træffe afgørelse på det forelig-

gende grundlag, eller om AES har behov for at indhente yderligere oplysninger.

Forsikringsselskaberne skal ved oversendelse af sager til AES kunne bekræfte

overfor AES, at den arbejdsgiver sagen vedrører, er forsikret i forsikringsselskabet.

Dette præciseres i lovforslagets bemærkninger.

L 168 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering

Beskæftigelsesministeriet er enig i, at AES overtager partsrettighederne fra forsik-

ringsselskaberne, og at selskaberne derfor ikke længere skal have adgang til sagen.

Bemærkningerne til lovforslagets § 2 uddybes vedrørende de ovenfor beskrevne

praktiske forhold.

___

F&P bemærker, at forsikringsselskaberne ikke altid kan søge sager frem, som de

har henlagt. Derfor kan de måske ikke sende alle disse sager til AES.

Kommentarer:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forsikringsselskaberne

kan ”henlægge” sa-

ger om arbejdsulykker, der er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, og hvor for-

sikringsselskaberne fx vurderer, at der ikke bliver tale om erstatningsberettigende

følger i form af godtgørelse for varigt mén og/eller erstatning for tab af erhvervs-

evne. I det omfang forsikringsselskaberne ikke har sendt disse anmeldelser videre

til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skal de gøre det pr. 1. juli 2022 i det om-

fang, det er muligt at finde de relevante anmeldelser. Der henvises i øvrigt til lov-

forslagets bemærkninger.

3.3. Bemærkninger til de økonomiske konsekvenser

F&P anfører, at forsikringsselskaberne mister muligheden for at påvirke erstatnin-

gens størrelse via fastholdelsestiltag og lignende, som de ikke længere vil kunne

tilbyde skadelidte, når de ikke er part i sagen.

Kommentar

Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at forsikringsselskaberne mister mulighe-

den for at påvirke erstatningens størrelse via fastholdelsestiltag og lignende. AES

overtager også forpligtelsen til at betale for behandling og/eller hjælpemidler efter

lovens § 15.

F & P og DA foreslår, at staten skal overtage finansieringen af arbejdsmiljøbidrag

og arbejdsskadeafgift.

Kommentarer:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at den midlertidige ordning indebærer stats-

finansiering af de direkte udgifter efter arbejdsskadesikringsloven vedrørende ar-

bejdsulykker som følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19, der er fo-

retaget i 2020-2022. Der lægges altså ikke op til en særordning ift. de afledte mar-

ginale udgifter som følge af reglerne for arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag.

Det skal ses i lyset af at, at der er tale om en helt ekstraordinær og midlertidig ord-

ning. Samtidigt er det vurderingen, at der er tale om relativt marginale omkostnin-

ger, som ikke står mål med de administrative udfordringer det vil indebære for

AES, at administrere en model, der tilbagefører de afledte udgifter. Den samlede

L 168 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering

udgift til både afgiften og bidrag som følge af vaccinationsskadeudgifterne skønnes

at blive på 7 mio. kr. fordelt over en 10-årig periode, hvoraf næsten 90 pct. af ud-

gifterne er offentlige.

F&P bemærker, at det ikke kan forventes, at forsikringsselskabernes hensættelser

og/eller præmier ændres som følge af lovforslaget.

Kommentarer:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget ikke indeholder regler om for-

sikringsselskabernes hensættelser eller præmier.

Forsikringsselskabernes udgifter vedrørende konkrete skader påvirker ikke den en-

kelte arbejdsgivers præmiebetaling, idet forsikring er udtryk for en solidarisk finan-

siering af arbejdsgivernes udgifter til arbejdsskader.