Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 168:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring. (Statslig finansiering af udgifter ved arbejdsskader som følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19 foretaget i perioden fra den 27. december 2020 til den 31. december 2022).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 20.04.2022).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Henrik Møller. Velkommen.

Tak for det. Det lovforslag, som vi nu skal i gang med at behandle, er en udmøntning af en aftale, som regeringen indgik med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne i forbindelse med finansloven for 2022. Aftalen handler om de udgifter, der er forbundet med arbejdsulykker som følge af arbejdsrelateret covid-19-vaccination.

I dag er det nemlig sådan, at praksis er, at skader, der er opstået som følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19, anerkendes som arbejdsulykker efter arbejdsskadesikringsloven, når betingelserne er opfyldt. Det betyder, at arbejdsskadeerstatningen og administrationen af sager finansieres af arbejdsgiveren gennem den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Den praksis har et flertal i Folketinget besluttet at ændre i forbindelse med covid-19-vaccinationer på grund af den helt ekstraordinære situation, vi stod i under pandemien. Som led i den samlede vaccinationsplan er bestemte personalegrupper blevet anbefalet vaccination tidligere på grund af deres ansættelsesforhold eller arbejdsopgaver. Det skete på baggrund af sundhedsmyndighedernes vurdering af behovet for, at personalegrupper blev vaccineret hurtigere for at kunne opretholde bemandingen af kritiske funktioner og for at begrænse smitten i sektorer med mange særlig udsatte borgere.

Med aftalen er partierne blevet enige om, at staten skal dække udgifterne i forbindelse med erstatning og administration efter arbejdsskadeforsikringsloven ved arbejdsulykker, der er en følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19.

Det kan vi fra Socialdemokratiets side naturligvis bakke op om. Tak for ordet.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren, og dermed går vi videre til den næste ordfører, som er ordføreren fra Venstre, fru Anne Honoré Østergaard.

Der er givet i alt 13 millioner vaccinedoser. Knap 4,8 millioner danskere er færdigvaccineret med to stik, og 3,6 millioner er revaccineret med det tredje stik. Heraf har 799 vaccinerede eller pårørende krævet erstatning i de første sager, hvor der vurderes at have været en sammenhæng mellem covid-19-vaccinen og alvorlige bivirkninger eller dødsfald. Der er givet erstatning i 18 sager, og 545 sager er endnu ikke afgjort. I to af sagerne er der sket dødsfald.

Vi anerkender, at selv om vaccinerne er sikre, vil der altid være en risiko for bivirkninger og i meget sjældne tilfælde dødsfald. I Danmark har vi tradition for at anerkende vaccinationer som arbejdsskader, og det er en tradition, vi bakker op om. I Venstre mener vi, at det er rimeligt, at arbejdsgiverne slipper for forpligtelsen vedrørende finansieringen af udgifter til arbejdsskadeerstatning, og at det er staten, der dækker udgiften, da det er staten, som har udrullet vaccineprogrammet, uden at arbejdsgiverne har haft nogen indflydelse på beslutningen.

Vi har dog en række bemærkninger til lovforslaget, som vi gerne vil drøfte i den kommende udvalgsbehandling. Dels er der de næsten 70.000 indberetninger af formodede bivirkninger i forbindelse med covid-19-vacciner, og det fremgår ikke af lovforslaget, hvor mange af disse indberetninger der vil være omfattet af lovforslaget, dels er der en anden bemærkning vedrørende høringssvarene, hvor DA fremfører, at det kan være problematisk med en tidsgrænse, ikke mindst fordi der kan komme nye coronaudbrud, som ikke er omfattet af lovforslaget, og at der f.eks. er sundhedspersonale, der har modtaget det fjerde stik, og det er uklart, om de vil være omfattet af ordningen. En sidste bemærkning, som vi gerne vil drøfte i den kommende udvalgsbehandling, er KL og Danske Regioners kommentar om, at administrationen af lovforslaget kunne løses gennem et aktstykke, der tilvejebringer hjemmel.

Men som udgangspunkt mener Venstre, det er et godt lovforslag, og vi kan støtte lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke noget ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Jeg kigger efter ordføreren fra Socialistisk Folkeparti, men ser ham ikke. Dermed giver jeg ordet til ordføreren fra Radikale Venstre, og det er fru Samira Nawa.

Mange tak. Som led i finanslovsaftalen 2022 har vi i Radikale Venstre været med til at aftale, at udgifterne til arbejdsulykker som følge af arbejdsrelaterede covid-19-vaccinationer ikke skal afholdes af arbejdsgiver, men af staten. Det synes vi sådan set kun er rimeligt i en situation, hvor vi jo havde corona som en ekstraordinær situation. Fra politisk side og fra regeringens side blev der gentagne gange opfordret til både samfundssind og til, at man blev vaccineret. Og netop i de tilfælde, hvor det så har ført til en arbejdsulykke – og hvor det har været på grund af vaccinen – er det helt naturligt, at udgifterne også afholdes af staten.

Derfor støtter Radikale Venstre lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Jeg kigger efter Enhedslistens ordfører og ser heller ikke vedkommende. Til gengæld ser jeg ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Så velkommen til De Konservatives ordfører, fru Katarina Ammitzbøll.

Tak. Jeg er her i stedet for vores beskæftigelsesordfører, hr. Niels Flemming Hansen, og fra Det Konservative Folkepartis side vil jeg sige, at vi stiller os meget positivt over for det her lovforslag. Vi er dog lidt kritiske over for, at det skal udløbe den 31. december 2022, for man ved jo egentlig ikke, om der kommer en ny coronaepidemi i efteråret og vi får brug for vaccinationer igen.

Men vi er overordnet set positive over for forslaget. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. René Christensen. Velkommen.

Jeg kan også sige på Dansk Folkepartis vegne, at vi selvfølgelig er positive over for forslaget her. Det, det handler om, er jo, at skader, som er opstået som følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19, kan anerkendes som en arbejdsulykke, når betingelserne er opfyldt. Og selvfølgelig skal de kunne det. Der er ingen tvivl om, at vi alle sammen stod i en særlig situation, og jeg tror, at hele det officielle Danmark var glade for, at dem, som skulle passe vores allersvageste, også valgte at lade sig vaccinere i forhold til de udfordringer, vi stod over for, med covid-19. Desværre har det så vist sig, heldigvis i nogle ganske, ganske få tilfælde, at det har givet nogle udfordringer. Der skal vi selvfølgelig træde til.

Derfor kan vi også støtte lovforslaget, som det ligger her.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er hr. Lars Boje Mathiesen. Velkommen.

Tak for det. Overordnet er det her et fint lovforslag. Jeg vil dog godt bruge anledningen til at løfte den kritik og den undren, der har været fra arbejdsgivernes side, i forhold til at de automatisk skal indberette de her ting, hvis der er coronatilfælde på deres arbejdsplads, medmindre de hundrede procent kan udelukke, at det er sket på arbejdspladsen. Jeg håber, at ministeren er lydhør over for de udfordringer, som det kan give. Det er nu, vi skal lave lovgivning, så den er brugbar til efteråret. Det er en sæsonvirus. Der er nok sandsynlighed for, at vi får besøg af den i en eller anden art, og som det er nu, er der en masse arbejdsgivere derude, som synes, at de bliver pålagt en urimelig byrde, ved at de skal anmelde det her som arbejdsrelateret, hvis det sker på arbejde. Så det er en problematik. Det er ikke noget, vi tidligere har gjort, hvis man har haft influenza eller noget andet; så har den forpligtelse ikke ligget hos arbejdsgiveren. Og det gør den nu her, og det skaber altså nogle uhensigtsmæssigheder og efter min opfattelse en urimelig hård byrde på erhvervslivet.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Så har hr. Bent Bøgsted ønsket ordet som ordfører uden for grupperne. Velkommen.

Tak for det, formand. Den lille gruppe af seks løsgængere, jeg repræsenterer, kan støtte det her forslag. Det er rimeligt, at man, hvis man er kommet til skade efter en vaccination – det kan være mange ting, der sker, når en vaccination ikke fungerer, som den skal; det kan give nogle specielle bivirkninger – så kan man få en erstatning. Det er så lagt ind som en arbejdsskade, og i princippet synes jeg ikke, at det skulle være en arbejdsskade; det har måske mere noget med medicinen at gøre, med vaccinationen at gøre. Om det er under Sundhedsstyrelsen eller Sundhedsministeriet, det skulle være – altså et eller andet med, at man har fået en forkert vaccination og dermed er kommet til skade og skal have en erstatning dér – skal jeg lade være usagt, men nu er det lagt ind som en arbejdsskade.

Normalt er det sådan, at det er arbejdsgiveren, der selvfølgelig betaler for arbejdsskadesikringen, men det er jo ikke rimeligt, at arbejdsgiveren skal belastes med en udgift til en arbejdsskade, der er sket på grund af en vaccination, som egentlig er blevet påtvunget den enkelte – at man har behov for at blive vaccineret, hvis man skal til udlandet; der kan være lande, man rejser til, som kræver, at man er vaccineret. At man så som arbejdsgiver skal belastes med, at det er en arbejdsskade, er ikke rimeligt. Derfor synes vi, det er rimeligt, at folk kan få arbejdsskadeerstatning, og at man sørger for, at arbejdsgiveren ikke skal betale, men at det er staten, der finansierer den arbejdsskadesikring. Det er ret og rimeligt.

Vi er lidt spændt på, hvor mange der kommer – om der kommer nogen i fremtiden. Nu er det, som om det hele er ved at ebbe ud i Danmark, men andre steder i verden er de jo stadig væk hårdt ramt af covid-19. Vi kan bare se, hvad der sker i Kina lige for tiden. De har jo hele tiden sagt, at de ikke var hårdt ramt, men nu har de Shanghai, der er lukket totalt ned. Men der er også andre lande i Europa, der kører stramme restriktioner endnu og kan kræve, at man skal have vaccinationer.

Det var måske så et specielt serum, der var årsag til, at man fik de arbejdsskader. Jeg har ikke lige overblik over, om det er alle de sera, man har brugt – jeg tror, det er tre eller fire forskellige, man kunne blive vaccineret med – der har givet skader. Men det er ret og rimeligt, at man som patient, når man bliver ramt, i hvert fald er sikker på, at man kan få den erstatning, man er berettiget til, for nogle risikerer måske aldrig at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og derfor ville de være på herrens mark, hvis ikke de var sikret. Men det ville også, som jeg sagde, være urimeligt, hvis det var arbejdsgiveren, der skulle betale for en arbejdsskade under nogle omstændigheder, de egentlig var blevet påtvunget.

Så det er en god løsning, der er blevet fundet, som vores lille gruppe af løsgængere kan støtte.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Der er ingen korte bemærkninger. Så giver jeg ordet til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Christian Juhl. Velkommen.

Tak til formanden for venligheden. Det her er et nødvendigt forslag som opfølgning på den forfærdelige coronakrise, vi har haft, hvor mange mennesker har været syge i heldigvis kortere perioder, og hvor nogle mennesker er døde af sygdommen.

Det er jo sådan, at vi lige har fået oversigten over arbejdsskader fra sidste år – anmeldte arbejdsbetingede lidelser. Og rent faktisk er der et tusindtal af anmeldelser, som ifølge Arbejdstilsynet og også beskæftigelsesministeren kan henvises til coronasygdommen. Faktisk sker der det, at der er en voldsom stigning i antallet af anmeldelser af arbejdsskader netop under coronaen. Jeg er nu ikke helt sikker på, at det kun er coronasager, men det er jo ganske besynderligt, at der sker så stor en stigning, når mange mennesker er blevet sendt hjem. Det må vi have kigget lidt mere på; vi har bedt ministeren om at forklare tallene.

Men hvis det viser sig, at der er, jeg tror, det er 6.000 – måske mere – der henvises med covid-19-senskader, er det jo ret alvorligt, fordi det ikke er midlertidige sygdomsforløb, men varige skader, folk pådrager sig, når de er på arbejde. Jeg vil gætte på, at det også først og fremmest er sundhedspersonalet, det går ud over i sådan en situation. Og der kan man jo ikke sige, at det er, fordi de er sundhedspersonale; det er, fordi de er på arbejde og skal servicere os andre, der er blevet syge. Og der risikerer de så at få nogle sygdomme. Der er et lille problem i at sige, at det er som følge af arbejdsrelaterede vaccinationer. Der er jo mange andre arbejdsskader, som også skal dækkes ind.

Det er også et lille problem, at vi kun siger fra den 27. december 2020 til den 31. december 2022. Vi ved jo ikke rigtig, hvor vidtgående det her kan være. Der er noget, der tyder på, at vi skal være meget opmærksomme på, at der rent faktisk kan opstå senskader. Og nu har vi jo haft mange andre arbejdsbetingede lidelser igennem historien, som først er dukket op senere. Vi er i øjeblikket ved at lave, hvad skal man kalde det, en anden eller tredje oprydningsrunde efter asbesten, som nogle jo sagde var et vidundermiddel, da det kom frem, men som viste sig at have forfærdelige skavanker. F.eks. kan folk blive syge og få lungekræft, 30 år efter de har arbejdet med asbest. Så jeg mener, at vi skal være opmærksomme på, at den her lovgivning godt kan være for midlertidig, hvis der dukker ting op. Vi er i hvert fald med på fra Enhedslistens side, at vi så må kigge på det, hvis det viser sig, at coronaperioden har været værre og giver nogle sygdomme, som vi endnu ikke har fået øje på.

Men vi støtter selvfølgelig, at det er staten, der går ind og dækker i det her tilfælde, for det er jo vores arbejdspladser, og dermed er det også os, der skal tage ansvaret for dem.

Tak til hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Hermed har alle ordførere, der har ønsket ordet, fået ordet. Og så kan jeg give ordet til beskæftigelsesministeren.

Tak til ordførerne for deres indlæg i den her behandling af lovforslaget, som jo, som flere har været inde på, handler om, at staten skal finansiere udgifterne til arbejdsskader som følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19 i perioden fra den 27. december 2020 til den 31. december 2022. Vaccinationer mod covid-19 sker som følge af den helt ekstraordinære situation med en verdensomspændende pandemi. Vaccinationsprogrammet er sammen med de generelle smitteforebyggende råd et af de vigtigste våben, som vi har taget i anvendelse i kampen mod covid-19. Den samlede samfundsmæssige vaccinationsplan indebærer, at visse personalegrupper er blevet anbefalet vaccination tidligere, end de ellers skulle have været vaccineret ud fra deres alder. Det skyldes dels deres ansættelsesforhold, dels deres arbejdsopgaver. Det er sundhedsmyndighedernes vurdering, at de her personalegrupper skulle vaccineres hurtigt for at opretholde bemandingen af kritiske funktioner og for at begrænse smitten i sektorer med mange særlig udsatte borgere.

Skader opstået som følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19 kan anerkendes som arbejdsulykker efter arbejdsskadesikringsloven, når betingelserne herfor er opfyldt. Det følger af en langvarig praksis på området. Arbejdsskadeerstatningen og administrationen af sagerne finansieres af arbejdsgiveren via arbejdsgiverens lovpligtige arbejdsskadeforsikring hos et forsikringsselskab eller af den selvforsikrede arbejdsgiver. På grund af den helt ekstraordinære situation og som led i den samlede samfundsmæssige vaccinationsplan har regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne aftalt, at udgifterne ved arbejdsulykker som følge af arbejdsrelateret covid-19-vaccination foretaget til og med 2022 skal finansieres af staten. Aftalen er en del af finanslovsaftalen for 2022. Aftalen forudsætter, at der sker nogle ændringer i lov om arbejdsskadesikring.

Det lovforslag, vi behandler her i dag, gennemfører de ændringer i lov om arbejdsskadesikring. Når loven er vedtaget, kan staten finansiere udgifter ved arbejdsskade som følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19, som er foretaget i perioden fra den 27. december 2020 til den 31. december 2022 . Så med det vil jeg gerne takke for jeres bemærkninger til lovforslaget, og jeg ser frem til en konstruktiv videre behandling af forslaget i Beskæftigelsesudvalget.

Tak. Der er par korte bemærkninger til ministeren, og det er først fra hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Jeg vil godt lige bruge denne anledning, for det, vi snakkede om, er, om ministeren har kigget lidt mere på den vejledning, som skal ligge der om arbejdsrelaterede ulykker for coronaramte. Det, som der er kigget på, er jo den her skæringsdato den 1. februar, men det er jo også et problem før det tidspunkt, at virksomhederne står med de her udgifter. Jeg er glad for, at man har kigget på det fremadrettet, for det er fornuftigt at gøre, også for at rydde op i det system for ikke at belaste et system unødvendig meget med nogle indberetninger, som er sket før den 1. februar. Så er det noget, ministeren også er i gang med at kigge på, eller som man vil kigge på?

Ministeren.

Vi har jo, som ordføreren også selv siger, vejledningen om anerkendelse af covid-19-relaterede arbejdsskader, og den er ved at blive opdateret. Opdateringen skyldes ophævelsen af restriktionerne og selvfølgelig også, at den meget smitsomme omikronvariant har medført, at det er blevet meget svært at sandsynliggøre, at covid-19-smitte er sket på arbejdet. Det har så også indebåret, at arbejdsgiveren som udgangspunkt ikke skal anmelde smitte med covid-19 efter den 1. februar 2022.

Lars Boje Mathiesen.

Mit spørgsmål gik på tiden, også før vi havde omikronvarianten, hvor vi også havde andre varianter, som også var smitsomme. Det gjorde det også svært. Vi kan se jo på de indmeldinger, der er sket til Styrelsen for Patientsikkerhed, som skulle tracke det her, at folk ikke var klar over og ikke kunne sige, hvor de var blevet smittet henne, også med tidlige varianter. De kunne have en idé om, at det kunne være sket der eller der, og derfor er det jo ikke rimeligt at pålægge arbejdsgivere, at de så skal kunne redegøre for, at det absolut ikke er sket hos dem, når den enkelte person sandsynligvis ikke engang kan redegøre for, hvor vedkommende tror det er sket henne.

Ministeren.

Vi har for nuværende ikke nogen planer om at ændre det bagud i tid. Men jeg tror også, det er vigtigt lige at få med, at arbejdsgiverne aldrig har skullet anmelde alle tilfælde af covid-19-smittede medarbejdere som arbejdsulykker – kun, når en medarbejder, der er blevet syg med covid-19, antages at være blevet smittet på arbejdet. Og det er i de tilfælde, vi har bedt om og også syntes, der var rimelig grund til, at det så også blev anmeldt som en arbejdsulykke. Men for nuværende er der ingen planer om at gøre det bagud i tid.

Den næste korte bemærkning er til hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes også, at det er mindst lige så vigtigt at kigge fremad, og når man laver en slutdato, er det jo, fordi man må formode, at tingene er færdige, i hvert fald i vores land. Men der findes jo altså folk, der arbejder ude i verden. Jeg har hørt om et land i Afrika, hvor andelen af vaccinerede er nede på 10 pct., og det vil sige, at smitten er ekstrem høj. Lad os sige, at der er en montør, der kommer derud, og som sandsynligvis skal vaccineres hjemmefra, og som får problemer, og hvad gør vi så, hvis det er efter den her dato? Eller der kan være andre tilfælde, hvor det viser sig, at det kan blive nødvendigt at vaccinere. Skal man så lave en ny lov, eller gælder den her lov også for noget, der sker i de kommende måneder og år?

Ministeren.

Jeg synes helt generelt, at vi som samfund, også her i Folketinget, har forsøgt at håndtere de mange uforudsete veje, som den her pandemi har taget, også afhængigt af udviklingen. Vi er heldigvis det sted, at vi i Danmark har en meget, meget høj vaccinetilslutning og også en høj tilslutning til det tredje vaccinestik. Det kan måske også godt blive nødvendigt med et fjerde stik. Det må udviklingen jo afgøre. Set i det lys er der jo altså også derved en ret høj dækning, også ved forskellige nye varianter, nye mutationer osv. Men det er klart, at vi selvfølgelig løbende vil følge udviklingen og heller ikke på forhånd afvise, at der skal tages nye beslutninger.

Hr. Christian Juhl.

Kunne det ikke have været indbygget, ved at man lod være med at have en slutdato? Jeg mener, at hvis der ikke er nogen tilfælde, koster det jo ikke noget bare at sige, at fra den dato og frem har vi den her mulighed.

Ministeren.

Helt grundlæggende gælder det alle aspekter af håndteringen af coronakrisen at sørge for også at håndtere de ekstraordinære situationer, hvor staten går ind og finansierer noget, som ellers måske tidligere rent var finansieret af som i det her tilfælde arbejdsgiverne, ved at der er en anden form for solnedgangsklausul for de ordninger. Men det er klart, at skulle pandemien tage nye drejninger og nye veje, er vi åbne over for at løse det i fællesskab med Folketinget.

Tak til beskæftigelsesministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.