Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
16. maj 2022
Besvarelse af spørgsmål 8 ad L 167 stillet af udvalget den 5. maj 2022
efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt og hvordan det sikres, at EKF i den
nye konstellation bevarer den fleksibilitet og agilitet, der i dag er dens stær-
keste konkurrenceparameter?
Svar:
Med etablering af Danmarks Eksport- og Investeringsfond sammenlægges
EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investe-
ringsfond for at skabe én samlet organisation og én indgang for virksom-
hederne til statslig medfinansiering. For at sikre kontinuitet i sammenlæg-
ningsfasen organiseres de forretningsmæssige aktiviteter i Danmarks Ek-
sport- og Investeringsfond indledningsvist i to dattervirksomheder, hvor
aktiviteterne svarer til de nuværende forretningsområder i henholdsvis
EKF Danmarks Eksportkredit i den ene dattervirksomhed og Vækstfonden
og Danmarks Grønne Investeringsfond, der integreres i Vækstfonden, i den
anden dattervirksomhed.
Danmarks Eksport- og Investeringsfond etableres med det klare mål at fast-
holde og styrke fondenes nuværende finansieringsindsatser og specialise-
rede kompetencer. Danmarks Eksport- og Investeringsfond skal fortsat
have stærke finansieringstilbud, eksportfokus og specialiseret storkunde-
service til danske eksportvirksomheder
Der vil i sammenlægningen ligeledes være stort fokus på at fortsætte den
professionelle kundekontakt og fleksibilitet ift. at finde finansieringsløs-
ninger, som de store eksportører kender, så de bliver mødt af samme ser-
vice, agilitet og professionalisme som i dag.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup