Erhvervsudvalget 2021-22
L 167
Offentligt
2575299_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
16. maj 2022
Besvarelse af spørgsmål 9 ad L 167 stillet af udvalget den 5. maj 2022
efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt og hvordan man ønsker at sikre selv-
stændighed og manøvrerum for EKF proportionalt med dens volumenandel
af DEIF?
Svar:
Med etablering af Danmarks Eksport- og Investeringsfond sammenlægges
EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investe-
ringsfond for at skabe én samlet organisation og én indgang for virksom-
hederne til statslig medfinansiering. For at sikre kontinuitet organiseres de
forretningsmæssige aktiviteter i Danmarks Eksport- og Investeringsfond
indledningsvist i to dattervirksomheder, jf. besvarelsen af spørgsmål 8 ad
L 167.
Formålet med fonden er at styrke og fremtidssikre indsatsen for statslig
medfinansiering for danske virksomheder ved at skabe en sammenhæn-
gende og internationalt konkurrencedygtig statslig finansieringsindsats for
danske virksomheder. Sammenlægningen skal ligeledes skabe stærkere
faglige miljøer med større tyngde, der kan udvikle et bredere, mere sam-
menhængende produkttilbud til de danske virksomheder.
Da der således etableres én fond med en samlet koncernbestyrelse, der skal
udvikle og sætte retning for alle fondens forretningsområder, bl.a. med hen-
blik på at høste de nævnte gevinster for kunderne ved sammenlægningen,
er det ikke meningsfuldt at normere forretningsområders relative selvstæn-
dighed eller manøvrerum.
I sammenlægningen vil der i øvrigt være stort fokus på at fortsætte den
professionelle kundekontakt og fleksibilitet ift. at finde finansieringsløs-
ninger, som de store eksportører kender, så de bliver mødt af samme ser-
vice, agilitet og professionalisme som i dag.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 167 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvorvidt og hvordan man ønsker at sikre selvstændighed og manøvrerum for EKF proportionalt med dens volumenandel af DEIF, til erhvervsministeren
2/2
Simon Kollerup