Erhvervsudvalget 2021-22
L 167
Offentligt
2576120_0001.png
ERHVERVSMINISTEREN
Folketingets Erhvervsudvalg
16. maj 2022
Besvarelse af spørgsmål 7 ad L 167 stillet af udvalget den 5. maj 2022
efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan Danmarks Eksport- og
Investeringsfond's bestyrelses-set-up skal være for at sikre, at der ikke går
"landskamp" i den i moderselskabets bestyrelse? Herunder mulighederne
for at formindske bestyrelsen og muligheden for, at nogle
bestyrelsesmedlemmer går igen i alle tre bestyrelser (henholdsvis de to
datterselskaber og moderselskabet)?
Svar:
Det følger af lovforslaget, at erhvervsministeren udpeger bestyrelsen for
Danmarks Eksport- og Investeringsfond, som vil bestå af op til 12
bestyrelsesmedlemmer.
Blandt de op til 12 bestyrelsesmedlemmer i modervirksomheden udpeger
erhvervsministeren op til 4 bestyrelsesmedlemmer til hver af de to
selvstændige offentlige dattervirksomheder (EKF Danmarks Eksportkredit
og Vækstfonden). Bestyrelsesmedlemmerne i dattervirksomhederne skal
således vælges blandt bestyrelsesmedlemmerne i modervirksomheden. Det
er efter lovforslagets bestemmelser muligt, at en person kan have en
bestyrelsespost i både modervirksomheden og begge dattervirksomheder
på samme tid.
Det er forventningen, at der i forbindelse med fondens etablering udpeges
12 bestyrelsesmedlemmer til Danmarks Eksport- og Investeringsfonds
bestyrelse. 4 bestyrelsesmedlemmer vil således udelukkende sidde i
moderbestyrelsen. Disse 4 bestyrelsesmedlemmer skal bl.a. bidrage til at
sikre balancen i moderbestyrelsen i forhold til de medlemmer, som også
sidder i dattervirksomhederne. Dette er særligt vigtigt i opstartsfasen, hvor
der skal være fokus på at samle EKF, Vækstfonden og DGIF i den nye
struktur og samtidig udstikke den strategiske retning for selskabet.
Endvidere har den nye fond et bredt ansvarsområde, og bestyrelsen skal
derfor have en bred vifte af kompetencer inden for både grøn finansiering
og omstilling, eksportkreditter, iværksætteri, vækstfinansiering samt
finansiering til SMV’er
m.v. Det er vigtigt, at bestyrelsen har kræfterne og
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 167 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvordan Danmarks Eksport- og Investeringsfond's bestyrelses-set-up skal være for at sikre, at der ikke går "landskamp" i den i moderselskabets bestyrelse, til erhvervsministeren
2/2
kapaciteten til både at sikre den fortsatte drift og til at fokusere på at
udstikke og udvikle retningen for den nye fælles organisation.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup