Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
16. maj 2022
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 167 stillet af udvalget den 5. maj 2022
efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at ”Statsstøtte fra staten til
Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige
dattervirksomheder skal ydes inden for relevante statsstøtteretlige regler og
herudover godkendes af Europa-Kommissionen, såfremt dette er nødven-
digt eller i øvrigt anses for formålstjenligt.” Finder regeringen det for nød-
vendigt eller formålstjenesteligt, at lovforslaget godkendes af Europa-
Kommissionen inden lovforslagets vedtagelse?
Svar:
Lovforslaget om Danmarks Eksport- og Investeringsfond skal ikke god-
kendes af EU-Kommissionen.
Flere EU-medlemsstater har samlet statslige finansieringsindsatser under
én organisation i form af enten et samlet selskab eller gennem forskellige
former for koncernstrukturer, og det er almindelig praksis i den forbindelse
at notificere konstruktionerne. Disse notificeringer kan foretages før et lov-
forslags vedtagelse, som det er tilfældet i Portugal, eller efter et lovforslags
vedtagelse, som det er tilfældet i Skotland.
På den baggrund har Erhvervsministeriet indledt dialog med EU-Kommis-
sionen om notificering af Danmarks Eksport- og Investeringsfond for at
skabe transparens om fondens virke. Det er i den forbindelse ikke et krav,
at godkendelsen foreligger inden lovforslagets vedtagelse, hvilket EU-
Kommissionen har bekræftet over for Erhvervsministeriet.
De eksisterende fonde skal allerede i dag skal overholde relevante interna-
tionale forpligtelser og lovgivning, herunder EU's statsstøtteregler. Det
gælder både EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks
Grønne Investeringsfond. Det overordnede formål med Danmarks Eksport-
og Investeringsfond er det samme som i de eksisterende fonde, og fonden
skal dermed fortsætte med at arbejde ud fra de principper, som er gældende
i de tre fonde i dag.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk