Erhvervsudvalget 2021-22
L 167
Offentligt
2584030_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
30. maj 2022
Besvarelse af spørgsmål 11 ad L 167 stillet af udvalget den 23. maj 2022
efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse om og fremsende den kommunikation, der indtil nu
har været med Europa-Kommissionen om etableringen af Danmarks Ek-
sport- og Investeringsfond?
Svar:
Korrespondance mellem Danmark og EU-Kommissionen er som udgangs-
punkt fortrolig og undtaget fra aktindsigt efter EU’s forordning 1049/2001
om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumen-
ter.
Den efterspurgte kommunikation med EU-Kommissionen, der som her
ikke har karakter af officielle afgørelser, kan således ikke
umiddelbart ud-
leveres, jf. offentlighedslovens § 33, stk. 1.
Hvis kommunikationen skal udleveres, vil det kræve, at anmodningen
herom sendes i høring hos EU-Kommissionen, som skal give sin tilladelse
til, at kommunikationen udleveres.
I lignende sager har EU-Kommissionen imidlertid afvist sådanne anmod-
ninger om indsigt i ikke-officiel korrespondance, jf. også svar på EUU alm.
del spm. 38 stillet af Europaudvalget den 24. november 2020 efter ønske
fra Eva Kjer Hansen (V).
Jeg kan dog oplyse, at EU-Kommissionen i kommunikationen med Er-
hvervsministeriet ikke har udtrykt grundlæggende bekymringer om Dan-
marks Eksport- og Investeringsfonds aktiviteter.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk