L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
L 167 Bilag 1
Offentligt

Høringssvar fra Akademikerne til udkast til lov om Dan-

marks Eksport- og Investeringsfond

Sendes til Karen Leth Jensen

[email protected]

Akademikerne har modtaget høring af udkast til lov om Danmarks Ek-

sport- og Investeringsfond. Udkastet har været i høring i Akademikernes

medlemsorganisationer, som repræsenterer 467.000 højtuddannede

medlemmer.

Generelle bemærkninger

Akademikerne er grundlæggende positive overfor en ny slagkraftig ek-

sport og investeringsfond. Akademikerne anerkender de udfordringer,

den nye fond har til hensigt at adressere, og ser positivt på, at der gøres

mere for at sikre finansiering til danske virksomheder med vækst og

eksportpotentiale.

Akademikerne anerkender formålet med den nye fond. Det er helt afgø-

rende for fondens virke, at formålet med fonden er klart og tydeligt og

ikke skaber parallelitet og konkurrence til det private marked.

Danmarks eksport og investeringsfond

Akademikerne er af den opfattelse, at fondens primære formål er at un-

derstøtte innovative, iværksættere og mindre virksomheder ud på ek-

sportmarkederne og finde vej til investeringer. Akademikerne er derfor

ikke enige i lovforslagets udvidelse af målgruppen til at dække flere end

nye virksomheder og SMV’er.

Akademikerne er ikke enige i forslaget om, at den nye fond undtages fra

offentlighedsloven, forvaltningsloven, aktivlov og ombudsmanden, idet

der er tale om anvendelse store offentlige midler til et for samfundet

kritisk område, og da offentlighedsloven allerede indeholder mulighed

for undtagelse

fra retten til aktindsigt, hvis det er ”af

væsentlig økono-

misk betydning

for den virksomhed, oplysningerne angår, at begæringen

ikke imødekommes”. Denne betingelse vil være opfyldt, hvis der i det

enkelte tilfælde kan antages, at en udlevering af oplysninger vil indebæ-

re en nærliggende risiko for, at der påføres en virksomhed økonomisk

skade. Der skal således ske en konkret vurdering af myndighederne, om

udlevering af oplysninger vil indebære en risiko for, at der påføres virk-

somheden en betydelig økonomisk skade. Med andre ord så er der ikke

grund til, at fonden og datterselskaberne alle undtages offentlighedslo-

vens regler om aktindsigt, når der i offentlighedsloven er mulighed for,

at virksomheder

–

efter en konkret vurdering af den konkrete sag

–

kan

blive undtaget.

Den 10. marts 2022

Sagsnr. S-2022-268

Dok.nr. D-2022-17154

kmr/asf

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Vækstfonden

Akademikerne er af den opfattelse, at man med den nye fondskonstruk-

tion burde benytte lejligheden til at rydde op i de uhensigtsmæssighe-

der, der er i Vækstfonden i dag.

Vækstfonden bryder med princippet om parallelitet dels ved at yde indi-

rekte finansiering til virksomheder via venturefonde. I Danmark har vi et

privat marked med kapital og ventureselskaber, som en offentlig aktør

som Vækstfonden ikke skal gå ind i. Dels ved ensidigt at fokusere på at

sikre et stort økonomisk overskud.

Det handler om at finde en fornuftig balance mellem samfundsstøtte og

frit marked. Staten skal kun træde ind og støtte der, hvor markedet ikke

virker. Det betyder, at staten skal kunne

agere “fødselshjælp” ved at stå

bag risikofyldte lån, netop hvor markedet ikke virker.

Vækstfonden har og bør fremadrettet også have en vigtig rolle i at tilby-

de udlån, garantier, etablering af infrastruktur, analyser og krisepakker.

Det er afgørende, at der i Vækstfonden opereres med en fornuftig tabs-

ramme, der kan dække de risikofyldte investeringer. Det er ikke i strid

med den overordnede målsætning om at skabe et højt samfundsmæs-

sigt afkast. Derfor undrer det Akademikerne, at der stilles krav om en

forventning om et ”normalt markedsafkast af aktiviteterne”, og

i så fald

bør det alene være et krav på et længere sigt.

Det er positivt, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan udvikle

nye efterspurgte produkter og Akademikerne støtter også op om at fon-

den skal satse ekstraordinært på det grønne område. Men der skal sam-

tidig være muligheder for

SMV’er og

iværksættere med spændende for-

retningsideer inden for sundhed, robotter, nye forretningsmodeller m.m.

Særligt i forhold til fondens formål med at bidrage til den grønne omstil-

ling er det vigtigt at have blik for, at investeringsafkastet i innovation og

videnstunge virksomheder har et længere sigte. Derfor er det vigtigt, at

der i fondens investeringspolitik er taget højde for disse vilkår.

Derudover bør det tydeliggøres, at fonden også skal investere risikovillig

kapital i virksomheder med potentiale, men hvor afkastet og realiserin-

gen stadig er uklar. Således skal der tages højde for, at nogle af fondens

investeringer også fejler og del af fondens investeringer skal have større

tålmodighed.

Det 14. klimapartnerskab påpeger manglende risikovillighed fra de of-

fentlige fonde inden for det grønne område: ”At

investere i ny grøn tek-

nologi kan sammenlignes med investeringer i Life science, hvor der er

behov for store, lange og risikovillige investeringer. Denne form for in-

vesteringer kræver, ligesom Life science, et specialiseret investerings-

team”, og ”den

primære barriere for investeringer i grønne iværksættere

og startups er, at de typisk ikke passer ind i den klassiske venturetan-

kegang”.

Der er opfattelsen hos Akademikerne, at den offentlige fond

Side 2 af 3

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

netop bør støtte fx nye virksomheder og iværksættere indenfor grøn

omstilling og sundhed.

Akademikerne vil derudover foreslå, at fondens investeringer til iværk-

sættere og SMV’er udbetales forud, så midlerne styrker virksomheder-

nes udvikling på forkant og sikrer kapacitet til eksekvering.

Det er positivt, at der fastholdes et princip om armslængde mellem mi-

nister og den nye fond samt selvstændige offentlige dattervirksomheder.

Herudover anbefaler Akademikerne, at EKF eller anden statslig myndig-

hed igangsætter analyse af omkostningsniveauet for mindre virksomhe-

der hos bankerne ved ansøgning om eksportkredit. Nogle iværksættere

oplever, at bankerne tager sig uforholdsmæssigt godt betalt i Eksport-

kredit ordningen i form af fx gebyrer, selvom staten stiller kaution.

Specifikke bemærkninger

Det foreslås, at første sætning i lovbemærkningerne formuleres således:

§ 1. Danmarks Eksport- og Investeringsfond har til formål at skabe

størst muligt samfundsmæssigt afkast ved at:

1) Fremme vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv bl.a. ved at investere

i virksomheder med stor diversitet og fokus på ligelig kønsmæssig re-

præsentation i ledelsen og bestyrelsen.

Akademikerne skal foreslå, at der i formålet til §1 tilføjes som ny punkt

4, at fonden skal bidrage til innovative kommercielle løsninger og at der

til §2 stk. 3 tilføjes ”eller innovation”.

Det foreslås også, at arbejdstagerrettigheder indsættes på lige fod med

klima, miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i §4 stk. 2.

Akademikerne anbefaler til § 12 om fondens bestyrelse, at kompetence-

kravene også dækker videniværksættere

og innovative SMV’er.

Akademikerne skal foreslå, at ansatte i Danmarks Eksport- og Investe-

ringsfond også omfattes af de kollektive aftaler på statens område.

Akademikerne står til rådighed for uddybende bemærkninger. Käthe

Munk Ryom

[email protected]

og Anne Sofie Fogtmann

[email protected]

kan kontak-

tes i denne sammenhæng.

Side 3 af 3

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Til Erhvervsminisiteret

Karen Jensen ([email protected])

Dok. ansvarlig: VHS

Sekretær:

Sagsnr: s2020-1085

Doknr: d2022-9476-4.0

11. marts 2022

Høring over Lov om Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Dansk Energi takker for muligheden for at afgive bemærkninger til Erhvervsministeriets ud-

kast til Lov om Danmarks Eksport- og Investeringsfond ang. sammenlægningen af Vækst-

fonden, Danmarks Eksportkredit (EKF) og Danmarks Grønne Investeringsfond.

Dansk Energi er positive overfor Erhvervsministeriets udkast, da sammenlægningen af de tre

investeringsfonde kan medvirke til at skabe et stærkere finansieringsgrundlag for danske

virksomheder, så de kan vokse og udfolde deres potentiale på det danske og globale mar-

ked.

Det noteres med tilfredshed, at et af fondens hovedformål er at bidrage til den bæredygtige

og grønne omstilling, herunder både opfyldelse af temperaturmålene defineret i Paris-aftalen

samt de danske klimamålsætninger. Det bemærkes dog, at udkastet hovedsageligt fokuserer

på 70 pct. målsætningen i 2030. Dansk Energi ønsker, at der er et lige fokus mellem 70 pct.

målsætningen og målsætningen om klimaneutralitet i 2050, da det er afgørende for hele den

grønne omstilling, at vi allerede nu kigger ud over de kortsigtede målsætninger i 2030 og

lægger byggestenene for et klimaneutralt samfund.

Ydermere finder Dansk Energi det positivt, at den nye fond skal sikre stærkere og mere

sammenhængende finansieringstilbud til virksomheder, der kan skabe nye grønne og bære-

dygtige erhvervssuccesser. Dansk Energi ser finansieringstilbuddene som et vigtigt element i

den grønne omstilling, da mange bæredygtige teknologier i dag er både umodne og hurtig-

voksende. Virksomhederne har derfor behov for hurtig risikodækning, hvis de skal indfri de-

res fulde vækstpotentiale og vi skal nå de danske og globale klimamål.

Dansk Energi står naturligvis til rådighed for opklarende spørgsmål.

Med venlig hilsen

Dansk Energi

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

11. marts 2022

Høring vedrørende lovforslag om Danmarks Eksport- og Investerings-

fond (DEIF).

Generelle bemærkninger

Lovforslaget kommer i forlængelse af den politiske aftale, der blev indgået mellem regeringen og

fire aftalepartier tilbage i januar d.å. om etablering af ny storfond på grundlag af de tre eksiste-

rende fonde: EKF, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Dansk Erhverv bidrog

løbende med input og anbefalinger til forhandlingerne, der mundede ud i den politiske aftale, på

baggrund af sonderinger med relevante medlemsvirksomheder. I forbindelse med den proces ud-

trykte Dansk Erhverv bekymring for, at den storkundebetjening og det eksportfokus, som har ud-

gjort

hjørnesten i EKF’s virke

igennem årtier, kunne blive udvandet i en ny sammenlagt storfond,

der i sit udmeldte opdrag fra regeringen skal have et stærkere SMV-fokus. Der var set med Dansk

Erhvervs øjne ikke behov for at ændre på det professionelle og agile EKF, som danske eksport-

virksomheder over en bred kam har rost og nydt godt af i rigtig mange år, og som i væsentlig grad

har bidraget til danske virksomheders internationale førerstilling på det grønne område. Selv om

der undervejs i de politiske forhandlinger blev opnået visse forbedringer og forsikringer, er der en

række bekymringer, som stadig består ved læsning af lovforslaget.

Specifikke bemærkninger

Kapitel 3, §11-14: Lovforslaget rummer ikke tilstrækkelig klarhed over strukturen i DEIF, idet

kompetenceforholdet mellem DEIF-bestyrelsen og de to datterselskabsbestyrelser ikke er pas-

sende forklaret og garanteret. Der tales om en koncerninstruks, som skal fastlægge de overord-

nede beslutningsbeføjelser og den overordnede opgave- og ansvarsfordeling, men uden indholdet

af denne skitseres nærmere i forslaget eller i bemærkningerne. I stedet hedder det blot, at er-

hvervsministeren skal godkende koncerninstruksen og ændringer heraf. Lovforslaget lægger her-

med op til, at det afgøres rent administrativt, hvordan DEIF skal fungere, herunder i hvilken ud-

strækning det vil være muligt i den nye struktur at værne om og videreudvikle de eksportkompe-

tencer, den agilitet og det storkundefokus, som EKF har oparbejdet gennem årtier.

For Dansk Erhverv er det afgørende, at det i lovforslaget skrives eksplicit ind, at bestyrelsen for

EKF-datterselskabet fremover vil kunne træffe den samme type beslutninger og af den samme ka-

MJE

[email protected]

Side 1/3

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

rakter om eksportaktiviteter, som den kan i dag uden indblanding eller blokering fra DEIF-besty-

relsen. Det bør eksplicit anføres i lovforslaget, at sammenlægningen af de tre eksisterende fonde i

kombination med det erklærede SMV-fokus for DEIF ikke må resultere i en situation, hvor DEIF-

bestyrelsen er i stand til at blokere beslutninger i EKF-datterselskabet, der i omfang, rækkevidde

eller sigte ligger indenfor den beslutningskapacitet, som EKFs bestyrelse har i dag. Med andre ord

bør bestyrelsen for EKF-datterselskabet sikres en selvstændighed og et manøvrerum i forhold til

DEIF-bestyrelsen, som tillader EKF at arbejde på den måde, som banken arbejder på i dag. Dette

skal også ses ud fra et proportionalitetsprincip, idet EKFs nuværende volumen på omkring 100

mia. kr. i betydelig grad overstiger Vækstfondens volumen på 18 mia. kr. Den skævhed taler i sig

selv for, at der garanteres en særlig selvstændighed og dermed handlekraft for EKF-datterselska-

bets bestyrelse.

Dette flugter i øvrigt

med den politiske aftale, hvor det i pkt. 4 hedder, at ”det styrkede SMV-fokus

ikke må ske på bekostning af indsatsen for at understøtte de store eksportvirksomheders konkur-

renceevne og markedsandele i udlandet. Aftaleparterne er derfor enige om, at EKF Danmarks Ek-

sportkredits eksisterende stærke finansieringstilbud, eksportfokus og specialiserede storkunde-

service skal fortsætte og styrkes i Danmarks Eksport-

og Investeringsfond.”

Det er i lovforslaget også uklart, om der må forekomme personsammenfald i DEIF-bestyrelsen og

de to datterselskabsbestyrelser. Der står kun, at det er erhvervsministeren, der udnævner besty-

relsesmedlemmerne med undtagelse af de medarbejder-udpegede medlemmer. For at mindske

risikoen for driftsforstyrrelser og et reduceret kundefokus under sammenlægningsøvelsen er det

vigtigt, at der helt fra starten er fuld klarhed om DEIFs organisering. Derfor bør det præciseres

nærmere, hvordan de i alt tre bestyrelser sammensættes.

Derudover bør det anføres i lovforslaget, at den nye og væsentligt udbyggede fondskonstruktion

ikke må gå ud over hastigheden i beslutningsgangene, da det er af stor betydning for sikringen af

danske eksportordre og markedsandele, at beslutninger kan træffes relativt hurtigt.

Bemærkningerne til §20 (s. 95): Den nuværende udbyttepolitik for EKF siger, at der maksimalt

kan udbetales et udbytte til staten på 100 mio. kr. I lovforslagets bemærkninger hæves dette mak-

simumbeløb til 300 mio. kr. for det sammenlagte DEIF. I lyset af det relativt beskedne udbytte,

der må kunne forventes at blive genereret på Vækstfondens portefølje, virker dette som en dra-

stisk forhøjelse, der kan gå ud over EKF-datterselskabets risikovillighed. Store danske eksport-

virksomheder har gentagne gange understreget, at en væsentlig del af EKF’s eksistensberettigelse

består i at tage risici i lande og indenfor erhvervssektorer, hvor de kommercielle banker ikke øn-

sker at være involverede eller til stede. Der eksisterer en sammenhæng mellem risikovilligheden

ude på eksportmarkederne og udbyttebetalingen til staten, som ifølge Dansk Erhverv i forvejen

var ubalanceret til fordel for udbyttebetalingen. Med en tredobling af udbyttegrænsen forrykkes

den balance yderligere ganske markant i den forkerte retning set med vores øjne. Dansk Erhverv

anbefaler, at det nuværende udbytteloft hos EKF på 100 mio. kr. kommer til at gælde uændret for

DEIF.

Side 2/3

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Dansk Erhverv finder, at en DEIF-bestyrelse på i alt 18 medlemmer, hvoraf 12 er udpegede af er-

hvervsministeren og tre kommer fra hver af de to datterselskaber, er for stor og nemt kan blive en

hæmsko for beslutningskraft og agilitet. DEIF-bestyrelsen bør ikke bestå af mere end maksimalt

12 personer.

§13, stk. 6: Erhvervsministeren tildeles ret til egenhændigt at træffe beslutning om at nedlægge de

to datterselskaber, hvilket i givet fald vil indebære en langt mere integreret fusion end den skitse-

rede sammenlægning af tre fonde i lovforslaget. Dansk Erhverv kan ikke støtte, at en så vidtgå-

ende beslutning, der i væsentlig grad vil omkalfatre DEIF, lægges i hænderne på erhvervsministe-

ren alene, uden denne har pligt til at rådføre sig med erhvervslivet og relevante erhvervsorganisa-

tioner samt indhente samtykke fra de to datterselskabsbestyrelser. Den største bekymring ved

DEIF samler sig set med Dansk Erhvervs øjne omkring sikringen af en intakt EKF-værktøjskasse

og et uændret EKF-storkundefokus i den nye fond, og hvis den selvstændighed, der ligger i datter-

selskabsstrukturen som beskrevet i lovforslaget, kan forsvinde alene i kraft af en beslutning hos

erhvervsministeren, vokser den bekymring betydeligt. Derfor bør en sådan beslutning som mini-

mum kræve samtykke fra EKF-datterselskabets bestyrelse.

Med venlig hilsen

Michael Bremerskov Jensen

Fagchef for international handel

Dansk Erhverv

Side 3/3

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

16. marts 2022

SILI

DI-2020-18761

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Att.: Karen Leth Jensen, j. nr. 2022-2333.

Forslag til Lov om Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Generelle bemærkninger til lovforslaget

DI lægger vægt på, at sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og

Danmarks Grønne Investeringsfond vil ske, uden at fondene mister momentum og uden

konsekvenser for den eksisterende service og sagsbehandling. Derfor er det afgørende vig-

tigt, hvordan eksekveringen af selve sammenlægningen af de tre fonde vil pågå.

DI bakker op om, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond Fonden vil have et styrket

SMV-fokus, hvor det bliver nemmere for virksomhederne at få tilbudt de rette finansie-

ringsløsninger. Som det også fremgår af aftaleteksten ”En ny reformpakke for dansk øko-

nomi” må dette dog ikke ske på bekostning af indsatsen for at understøtte de store ek-

sportvirksomheders konkurrenceevne og markedsandele i udlandet. EKF Danmarks Ek-

sportkredits stærke finansieringstilbud, eksportfokus og specialiserede storkundeservice

skal derfor fortsætte og styrkes i Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Specifikke bemærkninger til lovforslaget

Af § 2, stk. 1 fremgår det,

at Danmarks Eksport- og Investeringsfonds målgruppe er: 1)

Virksomheder med vækstpotentiale.

DI vil foreslå, at det eksplicit skrives ind, at målgrup-

pen er

Iværksættere og små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale.

Af § 15, stk. 1 fremgår det, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond skal ledes af en

bestyrelse og direktør. Af § 15, stk. 2 fremgår det, at Erhvervsministeren kan udpege op til

12 medlemmer til bestyrelsen. Det forekommer umiddelbart at være et højt antal med-

lemmer, særligt når man sammenligner med bestyrelser i de tyve største virksomheder i

Danmark. Det er vigtigt, at bestyrelsen er agil og effektiv, hvorfor DI foreslår, at Erhvervs-

ministeren kan udpege op til otte medlemmer til bestyrelsen. Alternativt kan man over-

veje at indsnævre antallet af bestyrelsesmedlemmer over tid.

Af § 17, stk. 1 fremgår det, at

de selvstændige offentlige dattervirksomheder til DEIF ledes

hver af en bestyrelse og en direktør.

Af lovbemærkningerne fremgår det, at EKF Dan-

*SAG*

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

marks Eksportkredit og Vækstfonden

etableres som selvstændige offentlige dattervirk-

somheder som fortsat skal ledes af en bestyrelse og en direktør.

Det fremgår også, at be-

styrelsen i de selvstændige offentlige dattervirksomheder

træffer beslutning i alle spørgs-

mål af væsentlig betydning.

DI vurderer, at denne koncernstruktur understøtter, at spe-

cialiserede kompetencer og viden inden for fondenes forretningsområder i størst muligt

omfang videreføres.

Med venlig hilsen

Sine Linderstrøm

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

HØRINGSSVAR

Erhvervsministeriet

Slotholmsgade 10-12

1216 København K

Att.: Karen Leth Jensen ([email protected])

Formandssekretariatet

Emil Drevsfeldt Nielsen

Erhvervspolitisk chef

Telefon +45 2229 3521

[email protected]

danskmetal.dk

9. marts 2022

Høringssvar om Lov om Danmarks Eksport- og

Investeringsfond

Dansk Metal takker for muligheden for at indgive bemærkninger til Er-

hvervsministeriets lovudkast til Lov om Danmarks Eksport- og Investe-

ringsfond, henvisning til journaliseringsnummer 2022-2333.

Dansk Metal hilser sammenlægningen af Vækstfonden, EKF-Danmarks

Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond velkommen. En

statslig fond og én indgang for virksomheder kan bidrage til at forenkle

adgangen til statslig medfinansiering for danske virksomheder og der-

med bidrage positivt til forenklingen af dansk erhvervsfremme. For-

enkling

I den sammenhæng er det vigtigt, at alle virksomheder bør opleve

samme høje serviceniveau efter sammenlægningen, som virksomhe-

derne har i dag i blandt andet Vækstfonden. Mindre virksomheder

uden store stabsfunktioner har ofte vanskeligere ved at navigere i et

kompliceret system sammenlignet med fx store eksportvirksomheder.

Samtidig er det glædeligt, at der med sammenlægningen lægges op til

en øget tilførsel af risikovillig kapital målrettet at udvikle og fremme

investeringer i ny teknologi i SMV’er, ikke mindst i

Produktionsdan-

mark, gennem blandt andet sparring om finansiering. Herunder også

teknologiske løsninger som fx robotter, automatisering og digitalise-

ring, der kan effektivisere deres produktion. Dette kan bidrage til at

styrke produktiviteten i danske virksomheder og understøtte skabelsen

af fremtidens arbejdspladser.

Dog bekymrer det Dansk Metal, at der i forbindelse med indgåelse af

den politiske aftale lægges op til højere udbyttekrav fra fonden til den

danske stat. For Dansk Metal er det vigtigt, at den nye fond også kan

tilbyde særligt risikofyldte lån til virksomheder med stort digitalt og

grønt potentiale. Dertil synes et højt udbyttekrav fra staten at kunne

blive en hæmsko for fonden for netop at påtage sig risikofyldte inve-

steringer.

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Ledelse

For Dansk Metal er det afgørende at den endelige organisering af Dan-

marks Eksport- og Investeringsfond finder sted hurtigst muligt og med

ikrafttrædelse snarest efter endelig lovbehandling. Det vil sikre den

nødvendige afklaring på organisationsstrukturer, herunder bestyrel-

sessammensætning for moder- og datterselskab.

For Dansk Metal er det vigtigt, at fordelene og synergieffekterne ved

sammenlægningen fastholdes i den endelige organisationsstruktur,

hvorfor ledelseskompetencerne og hovedaktiviteter bør placeres i

moderselskabet. Des mere der ligger i selvstændige offentlige datter-

selskaber, desto mere opdelt vil tilbuddene fra Danmarks Eksport- og

Investeringsfond være. Lovforslaget lægger op til at fastholde separate

forretningsmæssige områder i hhv. EKF-Danmarks Eksportkredit i den

ene dattervirksomhed og Vækstfonden og Danmarks Grønne Investe-

ringsfond i den anden dattervirksomhed. For Dansk Metal bør denne

adskillelse være så minimal som mulig for at sikre, at stordriftsfordele

og synergieffekter ved sammenlægningen faktisk høstes, samt sikre at

virksomhederne får en høj ensartet kundeoplevelse.

I forhold til udpegning af bestyrelsesmedlemmer til Danmarks Ek-

sport- og Investeringsfond bør det bemærkes, at foruden kendskab til

grøn omstilling og kreditfaglige- og investeringsmæssige kompeten-

cer, bør ministeren også skele til, at bestyrelsen samlet set afspejler

hensynet til dansk erhvervslivs forskellige styrkepositioner samt danske

lønmodtageres interesser.

Såfremt ovenstående giver anledning til bemærkninger eller spørgs-

mål står Dansk Metal til rådighed.

Med venlig hilsen

Emil Drevsfeldt Nielsen

Erhvervspolitisk chef

Formandssekretariatet

Side 2 af 2

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Høringssvar vedrørende udkast til lov om Danmarks Eksport- og In-

vesteringsfond

Danske Rederier takker Erhvervsministeriet for muligheden for at bidrage

med høringssvar til Lov om Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Danske Rederier er generelt positive over for forslaget om at sammen-

lægge Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne

Investeringsfond til én samlet fond, der kan skabe et mere sammenhæn-

gende finansieringstilbud til danske virksomheder.

Det er vigtigt, at det er overskueligt for danske virksomheder at søge

statslige finansieringstilbud samtidig med, at man fastholder den indsats

og ekspertise, som de nuværende fonde leverer. Danske Rederier ser

derfor positivt på, at man med Danmarks Eksport- og Investeringsfond

etablerer én indgangsportal til fondens kunder, så det sikres, at man råd-

gives af de rette medarbejdere og får tilbudt de rette finansieringsløsnin-

ger samtidigt med, at der fortsat bliver trukket på de tidligere fondes styr-

ker.

Danske Rederier finder det yderligere positivt, at der indskydes 1,7 mia.

kr. varigt til styrkelse af eksportindsatsen med fokus på danske virksom-

heders skalering af ny grøn teknologi, som Power-to-X og CO

-fangst.

Med venlig hilsen

Jacob K. Clasen

Viceadm. direktør

16. februar 2022

Sagsnummer: EMN-

2022-00105

1/1

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Erhvervsministeriet

Slotholmsgade 10-12

1216 København K

Att.: Karen Leth Jensen ([email protected])

J. nr. 2022-2333

Sagsnr. 22-0541

Vores ref. pas

Deres ref

Den 10. marts 2022

FH’s høringssvar til udkast til forslag om Lov om Danmarks Eksport- og

Investeringsfond

FH takker for det fremsendte udkast til forslag om Lov om Danmarks Eksport- og

Investeringsfond.

FH hilser udkastet til lovforslag velkommen, da FH længe har opfordret til en etablering af

Danmarks Investeringsfond ved sammenlægningen af Vækstfonden, EKF - Danmarks

Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond. En fusionering af disse statslige fonde vil

styrke synergieffekterne og reducere administrationsomkostningerne. Af samme årsag havde

FH gerne set, at IFU - Investeringsfonden for Udviklingslande, var indgået i fusionen.

Der er også klare samfundsøkonomiske argumenter for en styrket statslig fond, da det kan

være meget risikabelt og omkostningstungt at udvikle innovative produkter.

Lykkes man med at udvikle et produkt, der virker efter hensigten? Som ikke kun kan tjene sine

egne udviklingsomkostninger hjem igen, men som også kan tilfredsstille aktionærernes og

bankernes (ofte kortsigtede) krav til afkast? Kan man være sikker på, at konkurrerende

virksomheder ikke kopierer ens produkt eller ansætter ens udviklingsmedarbejdere? Opererer

man i en investeringstung sektor som fx lægemidler, medico eller energiteknologi med

betydelige teknologiske og kommercielle risici? Disse faktorer mindsker incitamentet til større

innovationsprojekter – og særligt mindsker det banker og andre investorers incitament til at

finansiere disse projekter.

Disse udfordringer er mest udtalt for SMV’er, som måske har de mest nyskabende ideer, men

som til gengæld har mindst kapital og mindst mulighed for at stille sikkerhed for et lån. Det

medfører, at gode ideer ikke bliver til virkelighed, at løsninger på samfundsudfordringer ikke

materialiserer sig og at arbejdspladser ikke bliver skabt. Derfor er der behov for tålmodig og

risikovillig kapital til projekter, der teknologisk og kommercielt er på et tidligt stadie. For nok

kan det for den enkelte virksomhed eller bank være for risikofyldt at udføre nogle typer

innovationsprojekter. Men samlet set kan der være samfundsøkonomiske gevinster i, at vi

kollektivt øger investeringerne i innovation og dermed er flere til at bære risikoen.

Derfor bruger andre lande i stigende grad denne type finansieringsinstitutioner i konkurrencen

om de gode arbejdspladser. Den tyske, statslige udviklingsbank KfW har aktiver for godt 14

pct. af tysk BNP, den franske udviklingsbank BPI France har aktiver for godt 2 pct. af BNP og

den finske fond Finnvera har aktiver for godt 4 pct. af BNP.

Det er derfor tid til at øge ambitionsniveauet herhjemme. Danmarks Eksport- og

Investeringsfond bør sikres lige så gode vilkår som i konkurrerende lande i og uden for EU.

FH bifalder derfor formålet i udkastet til lovforslag, og har derudover nedenstående

kommentarer og ændringsforslag.

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Formålsparaf

Det kan med fordel tilføjes i fondens formålsparagraf, §1 stk. 3, at fonden foruden at bidrage

til en bæredygtig og grøn omstilling også skal bidrage til at udvikle løsninger på de store

samfundsmæssige udfordringer som Danmark og resten af verden står overfor. Det handler

således ikke kun om den grønne omstilling, men også om at fremme innovative løsninger

inden for helbred, arbejdsmiljø m.v. Hvis Danmark kan gå foran og levere løsningerne på

nogle af disse udfordringer, så vil Danmark og resten af verden kunne undgå store

omkostninger senere hen. Store globale samfundsudfordringer betyder også stor global

efterspørgsel. Det vil betyde nye, gode job til danske lønmodtagere.

Et sammenhængende erhvervsfremmesystem

Den nye fond bør samarbejde tæt med de øvrige aktører i erhvervsfremme- såvel som

innovations- og forskningssystemet. Dette gælder særligt for Innovationsfonden samt

UDP’erne, som uddeler midler til strategisk forskning og markedsmodning af nye teknologier.

Det er vigtigt, at der er risikovillig kapital til rådighed for de projekter, der har potentiale til at

blive videreudviklet og kommercialiseret.

Organisering og ledelse

Det er afgørende at den endelige organisering af Danmarks Eksport- og Investeringsfond

finder sted hurtigst muligt og med ikrafttrædelse snarest efter endelig lovbehandling. Det vil

sikre den nødvendige afklaring på organisationsstrukturer, herunder

bestyrelsessammensætning for moder- og datterselskab. Det er vigtigt, at fordelene og

synergieffekterne ved sammenlægningen fastholdes i den endelige organisationsstruktur,

hvorfor ledelseskompetencerne og hovedaktiviteter bør placeres i moderselskabet. Des mere

der ligger i selvstændige offentlige datterselskaber, desto mere opdelt vil tilbuddene fra

Danmarks Eksport- og Investeringsfond blive. Lovforslaget lægger op til at fastholde separate

forretningsmæssige områder i hhv. EKF - Danmarks Eksportkredit i den ene dattervirksomhed

og Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond i den anden dattervirksomhed. Denne

adskillelse bør mindskes mest muligt for at sikre, at stordriftsfordele og synergieffekter

materialiserer sig og for at sikre, at virksomhederne får en høj ensartet kundeoplevelse.

I forhold til udpegning af bestyrelsesmedlemmer til Danmarks Eksport- og Investeringsfond

bør det bemærkes, at foruden kendskab til grøn omstilling og kreditfaglige- og

investeringsmæssige kompetencer, bør ministeren også sikre repræsentation af

arbejdsmarkedets parter.

Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og overenskomster

Vedrørende § 17, stk. 3, om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i de selvstændige

offentlige dattervirksomheder er det anført i de specielle bemærkninger (på side 87), at

reglerne for medarbejderrepræsentation i selskabsloven vil finde anvendelse, dog således at

selskabsretlige regler vedrørende antal medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke finder

anvendelse. Videre anføres det, at som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem kan enhver

fuldtidsansat i den selvstændige offentlige dattervirksomhed vælges med undtagelse af

direktionsmedlemmer.

FH bemærker, at kravet om, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal være

fuldtidsansatte, synes et være nyt valgbarhedskrav. I forhold til eksempelvis den nugældende

lov om EKF Danmarks Eksportkredit ses et tilsvarende valgbarhedskrav umiddelbart ikke at

være angivet hverken i lovens forarbejder eller i ordlyden af lovens § 7, stk. 3 om

medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Endvidere stilles der i § 15 om Valgret i

Side 2 af 3

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

bekendtgørelsen om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber heller ikke krav

om fuldtidsansættelse. På denne baggrund finder FH, at et krav om, at medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer skal være fuldtidsansatte, skal udgå.

Vedrørende lovforslagets § 22, stk. 2 hvorefter, at EKF Danmarks Eksportkredit efter

skatteministerens nærmere bestemmelse kan indgå kollektive overenskomster eller i øvrigt

fastsætte løn- og andre ansættelsesvilkår for de ansatte, fremgår det af de specielle

bemærkninger (på side 99), at EKF Danmarks Eksportkredit i dag er omfattet af det statslige

aftalesystem og er forpligtet af de overenskomster, der er aftalt på det statslige

forhandlingsområde. Videre er det anført, at ved omdannelsen af EKF Danmarks Eksportkredit

til en selvstændig offentlig dattervirksomhed er der mulighed for at fortsætte i de

overenskomster, der er gældende på tidspunktet for omdannelsen. Ved omdannelsen

fortsætter medarbejderne i EKF umiddelbart på de eksisterende ansættelsesforhold og bevarer

de rettigheder og pligter der gjaldt for medarbejderne forud for omdannelsen, indtil de

eventuelt måtte blive ændret efter gældende ret, herunder hvis de gældende overenskomster

under iagttagelse af reglerne herfor opsiges eller frasiges efter reglerne i

virksomhedsoverdragelsesloven. Endelig er det anført i de specielle bemærkninger (på side

100), at det forudsættes med forslaget, at løn- og ansættelsesvilkår i EKF Danmarks

Eksportkredit, såfremt virksomheden ikke længere er omfattet af det statslige aftalesystem,

ensrettes med løn- og ansættelsesvilkår i organisationen bestående af Danmarks Eksport- og

Investeringsfond, Vækstfonden samt eventuelle datterselskaber, jf. § 18, stk. 1.

FH finder, at det bør præciseres i lovbemærkningerne, at det alene er i relation til

medarbejdere, hvis ansættelsesforhold overføres til Danmarks Eksport- og Investeringsfond i

henhold til virksomhedsoverdragelsesloven, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond som

erhverver i givet fald kan frasige sig at indtræde som part i de kollektive aftaler og

overenskomster, der gælder i EKF.

Endvidere bør det præciseres i lovbemærkningerne, at såfremt EKF ikke længere skal være

omfattet af det statslige aftalesystem, forudsætter dette i givet fald dels, at dette sker efter

skatteministerens nærmere bestemmelse herom, jf. lovforslagets § 22, stk. 2, og dels at der

sker frigørelse fra de kollektive aftaler og overenskomster, som er gældende i EKF, med

iagttagelse af de regler, der gælder herfor i de respektive overenskomster og aftaler.

Med venlig hilsen

Ejner K. Holst

Side 3 af 3

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Høring over forslag til Lov om Danmarks

Eksport- og Investeringsfond

Finans Danmark vil benytte lejligheden til, på vegne af vores medlemmer, at kvit-

tere for et godt og konstruktivt samarbejde med Vækstfonden, EKF – Danmarks

Eksportkredit, og Danmarks Grønne Investeringsfond. Fondene indgår på hver

deres område i et godt og konstruktivt samarbejde med bankerne, som bygger

på en god arbejdsdeling, hvor fondene indskyder kapital og tilvejebringer finan-

siering, der ikke er tilgængelig i det private marked. Det fører til gode finansie-

ringsløsninger for en lang række virksomheder, hvor finansiering på almindelige

markedsvilkår ikke alene kan dække behovet.

Finans Danmark støtter således op om fondenes arbejde og ser positivt på, at

man fra politisk hold vil styrke deres mulighed for at levere risikovillig kapital for

dansk erhvervsliv. Finans Danmark kan dermed som udgangspunkt støtte en sam-

menlægning af Vækstfonden, EKF – Danmarks Eksportkredit, og Danmarks

Grønne Investeringsfond med dette formål.

Det er dog vigtigt for Finans Danmark, at den hidtidige arbejdsdeling mellem

bankerne og de tre fonde også fastholdes i fremtiden efter en sammenlægning.

Finans Danmark finder det således afgørende, at Danmarks Eksport- og Investe-

ringsfond som statsejet institution ikke bliver konkurrent til de private leverandører

af kapital og finansiering, men forbliver et supplement, der bidrager til at lukke et

hul i markedet

I forbindelse med sammenlægning af de tre fonde finder Finans Danmark det

desuden oplagt, at kautionsvilkår og den dertil knyttede praksis ensartes, herun-

der ensretning af tabsdækningsvilkår og tabsopgørelsespraksis. Ligeledes bør

rapportering ensartes.

Finans Danmark foreslår slutteligt, at det nuværende faste forum for Vækstfon-

den og Finans Danmarks medlemmer videreføres i et forum for Danmark Eksport-

og Investeringsfond og Finans Danmarks medlemmer.

7. marts 2022

Dok: FIDA-1941317218-708505-v1

Kontakt Søren Ballhausen

Høringssvar

Med venlig hilsen

Søren Ballhausen

Direkte: +4561667887

Mail: [email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Sendt per mail til

Erhvervsministeriet

[email protected]

Høringssvar til udkast til lov om Danmarks Eksport- og

Investeringsfond

Sammenhængende indsats for at skabe vækst

F&P støtter at der med etableringen af Danmarks Eksport- og Investerings-

fond, skabes en sammenhængende og internationalt konkurrencedygtig

statslig finansieringsindsats for danske virksomheder og en styrket adgang

til risikovillig kapital.

Grøn omstilling

F&P bakker op om at Danmarks Eksport- og Investeringsfond skal bidrage

til at skabe de nye grønne og bæredygtige erhvervssucceser og derved under-

støtte arbejdet med at nå de danske klimamålsætninger, herunder målsæt-

ningen om at Danmark skal reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct.

i 2030 i forhold til 1990 og opfyldelse af Parisaftalen ved at fremme vigtige

områder så som power-to-X, biomasse og pyrolyse, fangst-, lagring- og an-

vendelse af kulstof (CCUS), nye vindmølleteknologier, testfaciliteter for vind-

møller m.v. F&P ser gerne, at eksportarbejdet og -mulighederne i endnu hø-

jere grad bliver udviklet i takt med behovet for eksport af danske grønne løs-

ninger. Især bør det sikres, at netop nye områder som PtX bliver muligt frem-

over.

Samspil med private aktører

F&P finder det positivt, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond leverer et

bredt og sammenhængende tilbud af finansielle produkter til dansk er-

hvervsliv, der kan yde finansiering i de tilfælde, hvor private aktører ikke kan

yde finansiering på egen hånd. F&P har med sit klimaudspil ”En grøn retning

for Danmark” lagt vægt på, at der skal skabes en øget sammenhængskraft

mellem offentlige og private aktører for at opnå de nødvendige grønne resul-

tater. F&P foreslår derfor, at regeringen og Folketingets partier udarbejder

en samlet investeringsplan for Danmarks grønne omstilling, der viser, hvor-

dan centrale aktører kan være med til at finansiere omstillingen. Planen skal

indeholde en aktivitetsliste over de konkrete større klimaprojekter, bud på

28.02.2022

F&P

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Telefon: 41 91 91 91

[email protected]

www.fogp.dk

Stine Pagh

Chefkosulent

Telefon

41919132

CaseNo

DocID

GES-2021-00301

440557

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

en finansieringsplan for projekterne, tidsfaser og forslag til hvilke parter, der

skal bidrage til realiseringen af aktiviteterne i planen, der også bør omfatte

offentlige-private partnerskaber og en rolle for Danmarks Eksport- og Inve-

steringsfond.

F&P har i det førnævnte klimapolitiske udspil foreslået at etablere en task-

force til fremme af grøn eksport under ledelse af EKF. Dette kan være med

deltagelse af Eksportrådet, Energistyrelsen, IFU samt med virksomheder og

investorer. Formålet med taskforcen er at udvikle nye ordninger i eksport-

regi, og dette kan indtænkes i forbindelse med denne her etablering.

Videreføre formål, virke og målgrupper

F&P er positivt indstillet over for, at Danmarks Eksport- og

Investeringsfond overtager ejerskabet til EKF Danmarks Eksportkredit og

Vækstfonden, og understreger betydningen af, at disse etableres som selv-

stændige offentlige dattervirksomheder med hver sin direktør og bestyrelse

under Danmarks Eksport- og Investeringsfond således, at de gode indsatser

ikke sættes på pause og at aktiviteterne først over tid placeres dér, hvor de

mest hensigtsmæssigt skal udøves.

F&P lægger vægt på, at fondens samlede formål og målgrupper videreføres,

så fonden råder over foreningsmængden af de finansieringsformer, som i dag

er tilgængelige for EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks

Grønne Investeringsfond så fonden fortsat kan foretage finansieringer, inve-

steringer og risikodækning, men at der med sammenlægningen skabes

grundlag for fælles produktudvikling og mulighed for udvikling af fonden, så

den matcher udviklingen i andre lande og sikrer danske virksomheder ad-

gang til konkurrencedygtig statslig finansiering.

F&P støtter en professionel fond, hvor bestyrelsens medlemmer tilsammen

skal have de nødvendige kompetencer til at varetage Danmarks Eksport- og

Investeringsfonds formål, herunder den fornødne kreditfaglige og

investeringsmæssige viden, relevant ledelsesmæssig og international erfa-

ring samt viden om bæredygtig og grøn omstilling.

Nye ordninger og politiktiltag af samfundsmæssig betydning

F&P bakker op om, at erhvervsministeren fortsat kan bemyndiges til at hen-

lægge opgaver og ordninger til administration i Danmarks Eksport- og Inve-

steringsfond såfremt der bliver behov for at fonden varetager nye opgaver af

samfundsmæssig- og politisk betydning, herunder ikke mindst i lyset af

Ukraine-krisen.

Med venlig hilsen

Stine Pagh

F&P

CaseNo

DocID

GES-2021-00301

440557

Side 2

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Til:

Fra:

Karen Leth Jensen ([email protected])

René Højmark ([email protected])

Notat

11. marts 2022

IDAs høringssvar til udkast til Lov om Danmarks Eksport-

og Investeringsfond

(j.

nr. 2022-2333)

Tak for muligheden for at komme med et høringssvar til udkast til Lov

om Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Ingeniørforeningen, IDA

bakker grundlæggende op om en ny, slagkraftig eksport- og

investeringsfond.

IDAs selvstændige medlemmer har generelt været positive over for de

finansielle produkter, som de tre eksisterende fonde, Vækstfonden,

EKF-Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond,

tilbyder i dag. Og det er derfor grundlæggende fornuftigt, at Danmarks

Eksport- og Investeringsfond vil kunne udbyde de samme aktiviteter,

som de tre fonde kan i dag og samtidig med lovforslaget have mere

effektive rammer end der er i dag. Der vil dog på enkelte punkter være

behov for justeringer – se senere.

Danmarks Eksport- og Investeringsfonds målgruppe vil bestå af en

foreningsmængde af målgrupperne, som de tre eksisterende fonde i

dag henvender sig til.

Et vigtigt segment i denne sammenhæng er iværksættere inden for

teknologi og naturvidenskab. Danmarks vækst og velfærd bygger på

iværksættere med et fundament af teknologi og naturvidenskab.

Fremover kaldt S&E-iværksættere. Denne kategori af iværksættere har

nemlig et usædvanligt positivt udviklingsforløb set i forhold til andre

iværksættere. De vokser hurtigere med hensyn til jobs, omsætter for

mere og eksporterer tidligere og for mere sammenlignet med øvrige

danske iværksættere

. 5 år efter opstart har den typiske S&E-

iværksætter syv årsværk beskæftiget og har en årlig omsætning på 8,6

mio. kr. Den typiske iværksætter i industrien har på samme tidspunkt

kun to årsværk og omsætter i omegnen af 2,6 mio. kr.

Iværksættere som bygger deres fundament på teknologi og

naturvidenskab begynder typisk at eksportere efter virksomheden har

eksisteret i 6 år. Det er noget tidligere end andre iværksættergrupper.

Efter 15 leveår eksporter 78 % af S&E-iværksætterne, imens det kun er

knap 20 % af den typiske industriiværksætter.

Samtidig beskæftiger S&E-iværksættere flere typer af faggrupper. De

skaber jobs til ufaglærte, faglærte og medarbejdere med en

ATV, 2021.

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

videregående uddannelse. S&E-iværksættere baserer en stor del af

deres omsætning på tekniske og naturvidenskabelige kompetencer,

herunder STEM (Science, Technology, Engineering, Mathematics).

Mange af dem investerer i forskning og udvikling og samarbejder med

universiteter og andre forskningsmiljøer. Iværksættere som bygger

deres forretning på naturvidenskab og teknologi er på den baggrund

særdeles interessante at have fokus på set med samfundsøkonomiske

briller, også i Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Det er positivt, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond skal satse

ekstraordinært på det grønne område. Men der skal samtidig være

muligheder for andre iværksættere med spændende forretningsideer –

fx inden for sundhed og robotter. Virksomheder inden for sikkerhed og

forsvar er ligeledes pludselig i fokus efter urolighederne i Ukraine.

I iværksættermiljøet er der ros til flere eksisterende og tidligere

programmer, som fungerede godt. Det er fx match-ordning,

investorfradrag, Innovationsfondens scale-up programmer,

Innovationsmiljøer og Markedsmodningsfonden. Samtidig er Nordjysk

Lånefond nævnt blandt iværksættere, som en fond med en fornuftig

tilgang til at udlåne kapital.

Der mangler i højere grad en øget risikovillighed og tålmodighed fra de

offentlige fondes side. Det gælder særligt over for de iværksættere, som

bygger deres forretning på fysiske produkter, da de ofte er meget

forsknings- og udviklingstunge, og dermed har en lang

udviklingshorisont. Det kan eksempelvis være iværksættere inden for

det grønne område, sikkerheds- og forsvarsteknologi og

biotek/sundhed. Men også andre teknologi- og naturvidenskabelige

områder.

I iværksætter- og investormiljøet opleves det indimellem, at de

offentlige fonde – fx Vækstfonden – ikke er tålmodige og langsigtede

nok i deres investeringsprofil, og fondene derved for hurtigt har fokus

på afkast og et salg af iværksættervirksomheden til private investorer

fra ind- og udland.

De tidligere Innovationsmiljøer, som er blevet lukket ned i forbindelse

med erhvervsfremmereformen i 2018, blev oplevet mere tålmodige i

sine investeringer end fx Vækstfonden opleves i dag.

Der opleves i iværksættermiljøet at være forholdsvis mange penge til

udvikling, men omvendt ikke til markedsmodning i de danske

Side 2 af 4

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

offentlige fonde. Markedsmodningsfonden som eksisterede tidligere

var en spiller på denne del af kapitalmarkedet. Men der er ikke nogen af

de eksisterende offentlige fonde, som i samme grad udfylder dette hul i

dag, særligt hvis produktet ikke rammer inden for de 3 grønne

demonstrationsprogrammer EUDP, MUDP og GUDP.

Forum for genstart af dansk eksport pegede på tilbage i 2021, at: ”Der

skal investeres mere i at udvikle fremtidens styrkepositioner, hvor grøn

omstilling, et stærkt sundhedsvæsen og digitale løsninger er afgørende

katalysatorer for en øget konkurrencekraft på den anden side af krisen”.

Det 14. klimapartnerskab påpeger også manglende risikovillighed fra de

offentlige fonde inden for det grønne område: ” At investere i ny grøn

teknologi kan sammenlignes med investeringer i Life science, hvor der

er behov for store, lange og risikovillige investeringer. Denne form for

investeringer kræver, ligesom Life science, et specialiseret

investeringsteam” og ” Den primære barriere for investeringer i grønne

iværksættere og startups er, at de typisk ikke passer ind i den klassiske

venturetankegang”.

Oplevelsen af en form for ”stop-go politik” i det offentlige

fondsfinansieringslandskab er ikke en fremmed følelse i

iværksættermiljøet. Der skal bruges meget tid på ansøgninger til

mindre beløb. Det kan sammenlægningen af tre offentlige fonde til en

fond forhåbentlig råde bod på.

Konkrete anbefalinger til den nye fond:

•

Den nye fonds investeringsprofil skal i højere grad end i dag ramme

teknologi- og naturvidenskabstunge iværksætteres og andre

virksomheders langsigtede behov, og i mindre grad tænkes i

overskud og videresalg på den korte og mellemlange bane. Det er

vigtigt at have for øje i forhold til fx udbyttepolitikken i §20.

Det er fornuftigt, at den nye offentlige fond får et særligt

formålsfokus på bæredygtig og grøn omstilling, da det er særdeles

vigtigt. Men det forudsætter, at der også er nok offentlig

investeringskapital til andre perspektivrige iværksættere og

virksomheder på teknologiområder, som fx life science, bioteknologi,

forsvar, sikkerhed samt fødevareteknologi. Det gælder også i forhold

til sammensætning af bestyrelsesmedlemmernes kompetencer i §15,

stk. 4.

•

Side 3 af 4

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

•

Det er vigtigt som nævnt i §3, at fokus i den nye fond er aktiviteter

som det private marked normalt ikke påtager sig. Fonden skal ikke

være en konkurrent til det private marked.

I forhold til §4, stk. 2 bør arbejdstagerrettigheder indsættes på lige

fod med klima, miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.

Det er vigtigt, at den nye fond udøver aktivt ejerskab som nævnt i §6.

Det er positivt, at der fastholdes princippet om armslængde mellem

minister og den nye fond samt selvstændige offentlige

dattervirksomheder.

Nogle iværksættere og mindre virksomheder oplever, at bankerne

tager sig forholdsvist godt betalt i Eksportkredit-ordningen i form af

fx gebyrer, selvom staten stiller kaution. EKF eller anden statslig

myndighed bør igangsætte analyse af omkostningsniveauet for

mindre virksomheder hos bankerne ved ansøgning om

eksportkredit.

Offentlige fonde, som primært udbetaler tilskud bagudrettet, bør

ændre praksis til forudbetaling af hele eller dele af tilskuddet. Det vil

hjælpe på iværksætteres og mindre virksomheders likviditet.

•

Med venlig hilsen

Per Diget

Formand

Erhvervs- og Vækstudvalget

Ingeniørforeningen, IDA

Side 4 af 4

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Høringssvar til Erhvervsministeriets vedr.

Lov om Danmarks Eksport- og

Investeringsfond

IT-Branchen har modtaget Erhvervsministeriets høring vedr. udkast til forslag om Lov om

Danmarks Eksport- og Investeringsfond via en sammenlægning af Vækstfonden, EKF-Danmarks

Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond.

Bemærkninger

IT-Branchen har tidligere peget på den store udflagning af danske tech-virksomheder til udlandet

og støtter derfor ambitionen om at styrke mulighed for at fastholde flere succesfulde danske

vækstvirksomheder i Danmark. I forhold til en samlet ny, slagkraftig eksport- og investeringsfond,

der kan fremme innovation, vækst og eksport for danske virksomheder, er det afgørende

kontinuerligt at være opmærksom på statens rolle set i forhold til det private kapitalmarked, som er

blevet væsentligt forbedret for de danske virksomheder de senere år.

IT-Branchen har følgende bemærkninger til lovforslaget:

•

Hold momentum med en hurtig etablering

IT-Branchen mener, at etableringen af Danmarks Eksport- og Investeringsfond bør ske

hurtigst muligt inden for de lovgivningsmæssige rammer, så ingen virksomheder kommer til

at opleve unødig usikkerhed pga. de organisatoriske ændringer, der er forbundet med

etableringen af den nye fond. Fokus bør være på at sikre stabilitet samtidig med at der

eksekveres hurtigt på den nye strategiske retning og vision for fonden.

•

Et samlet tilbud og én indgang

IT-Branchen mener, at det er afgørende at der bliver skabt en sammenhængende

kundeoplevelse og én indgang til alle fondens tilbud. Dette er særligt vigtigt for SMV’ere.

Fordelingen af aktiviteter og tilbud mellem moderfonden og de to selvstændige offentlige

datterselskaber bør derfor nøje afvejes mhp. ikke at genskabe en opdeling af tilbud, der

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ikke tager højde for de nye synergier og muligheder for nye produkttilbud til gavn for

danske virksomheder.

•

Kompetencer i bestyrelsen

IT-Branchen mener, at der i § 15, stk. 4 bør tilføjes følgende under nødvendige

kompetencer i bestyrelsen:

viden om digital omstilling samt erfaring med iværksætteri

og skalering af vækstvirksomheder.

Med venlig hilsen

Charlotte Holm Billund

Chefkonsulent

IT-BRANCHEN

BØRSEN - SLOTSHOLMSGADE

1217 KØBENHAVN K

[email protected]

M. 26 20 43 42

WWW.ITB.DK

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Dato

Side

10. marts 2022

1 af 2

Erhvervsministeriet

Slotholmsgade 10-12

1216 København K

Journal nr. 2022-2333

Sendt på elektronisk til:

[email protected]

Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer og Dansk Gartneri vedr. Lov om Danmarks Eksport-

og Investeringsfond

Erhvervsministeriet har den 11. februar 2022 udsendt høring om Lov om Danmarks Eksport- og

Investeringsfond med svarfrist den 11. marts 2022.

Landbrug & Fødevarer og Dansk Gartneri takker for muligheden for at bidrage med et høringssvar.

Landbrug & Fødevarer og Dansk Gartneri finder at en sammenlægning af EKF og Vækstfonden

kan give mange positive synergier, herunder forenkling, administrative lettelser m.v. og forventer

ikke at en overgangsperiode i forbindelse med sammenlægning vil give anledning til reduktion i

udlån eller længere sagsbehandling.

Dansk landbrug og danske gartnerier har i dag meget begrænset adgang til EKF – Danmarks

Eksportkredit, derfor hilses forslaget om sammenlægning velkomment, idet der i dag er gartnerier

og landbrug der er så store at eksport er en mulighed. En sammenlægning af fondene kan i denne

sammenhæng ses som en god mulighed for at åbne for eksporten af jordbrugsprodukter fra

primærerhvervet. Ligeledes er dansk agroindustri stærkt repræsenteret i den bæredygtige

udvikling, hvorfor en sammenlægning ligeledes her modtages positivt. Landbrug & Fødevarer og

Dansk Gartneri finder, at den øgede fokus på SMV’er i den nye konstruktion er en styrkelse af

mulighederne for at eksportere fra mindre virksomheder.

Landbrug & Fødevarer står naturligvis til rådighed ved uddybende spørgsmål.

Med venlig hilsen

Mikkel Vestby Jensen

Seniorkonsulent

Erhvervspolitik, Afd. for Vækst- og strukturpolitik

D +45 3339 4049

M +45 5188 0266

E [email protected]

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Side 2 af 2

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsministeriet

J. nr. 2022-2333

Høringssvar vedr. Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings ser positivt på sammenlægningen af

Vækstfonden, EKF-Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond bliver en helt central investor i

virksomheder inden for både life science og biosolutions, der begge er

erhvervsmæssige styrkepositioner for Danmark i dag, og som fortsat har et stort

uudnyttet potentiale.

I forbindelse med sammenlægningen er det afgørende, at den nye fond bliver agil og

har kompetencer og erfaring med risikovillig kapital, eksempelvis fra

iværksættermiljøet. Det gælder både i bestyrelsen og i ledelsen.

Det er positivt, at der med sammenlægningen lægges op til en øget tilførsel af

risikovillig kapital målrettet investeringer i nye teknologier og løsninger til gavn for

Danmark. Et væsentligt element heri er fokus på skalering af nye grønne teknologier,

som især kan være til gavn for mindre virksomheder. Netop udfordringer i relation til

skalering udgør i dag den største barriere for, at virksomhederne kan omsætte de

gode idéer til en skala, der er interessant og konkurrencedygtig for både

virksomhederne selv og ikke mindst deres potentielle kunder.

Det er ligeledes positivt, at man i lovforslaget lægger op til, at de bæredygtige

aktiviteter også kan være defineret bredere end EU’s taksonomi for bæredygtige

investeringer, idet der ellers ville være risiko for, at bioteknologiske løsninger, som

netop kan være med til at bane vejen for den grønne omstilling, dermed ikke ville

være inkluderet.

Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings ser frem til at forsætte det gode

samarbejde med den nye fond.

Med venlig hilsen

Mikkel Skovborg

Senior Vice President, Innovation

Novo Nordisk Fonden

Søren Møller

Managing Partner, Novo Seeds

Novo Holdings

11. marts 2022

Side 1/1

Novo Nordisk Fonden

& Novo Holdings

Tuborg Havnevej 19

DK–2900 Hellerup

Denmark

novonordiskfonden.dk

+45 3527 6600

CVR nr.: 10 58 29 89

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Karen Leth Jensen

Erhvervsministeriet

Slotholmsgade 10-12

1216 København K

Høringssvar vedr. udkast til lov om

Danmarks Eksport- og Investeringsfond

(EM Id nr.: 445855)

Erhvervsministeriet har den 11. februar 2022 sendt udkast til lov om Danmark

Eksport- og Investeringsfond i høring.

Rigsrevisionen har gennemgået lovforslaget med fokus på bestemmelser

vedrørende statslige revisions- og/eller regnskabsforhold jf. rigsrevisorlovens

§§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012). Vi er enige med mini-

steriet i, at revisionen skal udføres efter standarderne for offentlig revision,

men har følgende bemærkninger til § 21, stk. 2 på side 8 og til anmærknin-

gerne til samme på side 96:

I lovteksten anvendes begrebet ’standard for offentlig revision’ upræcist, idet

’standard for offentlig revision’ ikke er fastsat direkte i rigsrevisorlovens § 3.

Vi foreslår derfor, at ministeriets oprindelige formulering:

§ 21,

Stk.

7. marts 2022

Sekretariatet

J.nr.:

Kopi:

Rigsrevisionen

Landgreven 4

1301 København K

33 92 84 00

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og de selvstæn-

dige offentlige dattervirksomheders årsrapporter revideres af en god-

kendt revisor og af rigsrevisor. Revisionen udføres i overensstemmelse

med standard for offentlig revision, jf. § 3 i lov om revisionen af sta-

tens regnskaber m.m. Den godkendte revisor vælges efter indstilling

fra bestyrelserne på de årlige virksomhedsmøder og kan genvælges.

rettes til

§ 21,

Stk. 2.

Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og de selvstæn-

dige offentlige dattervirksomheders årsrapporter revideres af en god-

kendt revisor og af rigsrevisor. Revisionen udføres i overensstemmelse

med standarderne for offentlig revision. Den godkendte revisor vælges

efter indstilling fra bestyrelserne på de årlige virksomhedsmøder og

kan genvælges.

I bemærkningerne til § 21, stk. 2, pkt. 2. anføres:

Side 1 | 3

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at revisionen udføres i overensstemmelse

med standard for offentlig revision, jf. § 3 i lov om revisionen af sta-

tens regnskaber m.m., der omfatter finansiel revision, forvaltningsrevi-

sion og juridisk-kritisk revision. Revisorerne skal efterprøve, om regn-

skaberne er rigtige, og om de dispositioner, der er omfattet af regn-

skabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med love og andre forskrif-

ter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en

vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved

forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfat-

tet af regnskaberne. Da revisionerne af Danmarks Eksport- og Investe-

ringsfond og de selvstændige offentlige dattervirksomheder er delt

mellem en godkendt revisor og rigsrevisor, vil revisionen blive foreta-

get, så hver part i sin revision har haft fokus på sit særlige kompetence-

område. Det betyder, at den godkendte revisor foretager en finansiel

revision, mens rigsrevisor foretager en forvaltningsrevision.

Lovbestemmelsen om at godkendt revisor og rigsrevisor udfører revisionen

betyder normalt og bør indebære, at

begge parter

har ansvar for resultaterne

af revisionen (påtegningen på regnskabet). Det er derfor ikke hensigtsmæs-

sigt, at anmærkningen skaber tvivl om det fælles ansvar ved at fastlægge en

arbejdsdeling, der ikke er anført i lovteksten. Det er heller ikke hensigtsmæs-

sigt at binde revisorerne til en bestemt arbejdsdeling, da en sådan bestem-

melse ikke vil være i overensstemmelse med kravene til både Rigsrevisio-

nens og den godkendte revisors uafhængighed.

Rigsrevisionen foreslår derfor, at bemærkningerne til § 21, stk. 2, 2. pkt. på

side 96 rettes til:

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at revisionen udføres i overensstemmelse

med standarderne for offentlig revision. Standarderne for offentlig re-

vision fastlægges af rigsrevisor og præciserer de særlige krav til en re-

vision af et regnskab, der følger af god offentlig revisionsskik, således

som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regn-

skaber m.m. (lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012). Dette in-

debærer at revisionsopgaven både omfatter finansiel revision af de år-

lige regnskaber, juridisk-kritiske revisioner af de dispositioner, der er

omfattet af regnskabsaflæggelsen og forvaltningsrevisioner af forvalt-

ningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af

regnskaberne. Standarderne for offentlig revision forudsætter, at den

godkendte revisor samtidig efterlever de almindeligt gældende krav til

godkendte revisorers ydelser. Da revisionsopgaven udføres af en god-

kendt revisor og rigsrevisor i forening, har de to revisorer mulighed for

at aftale en praktisk arbejdsdeling hvor hver part udnytter sine særlige

kompetenceområder.

Side 2 | 3

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Hvis du har spørgsmål til vores bemærkninger, er du velkommen til at kon-

takte undertegnede på tlf. 33 92 85 15 eller

[email protected].

Med venlig hilsen

Bo Brabrand

Kommitteret

Side 3 | 3

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Sendes pr. mail til [email protected]

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Billedskærervej 17

5230 Odense M

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Mobil:

Email: [email protected]

Dato: 10. marts 2022

J. nr. 2022-2333

Høring i forhold til Lov om Danmarks Eksport- og Investerings-

fond

TEKNIQ Arbejdsgiverne har den 14. februar modtaget ovenstående høring og har

følgende kommentarer.

TEKNIQ Arbejdsgiverne støtter fuldt op om sammenlægningen af de tre eksiste-

rende fonde, Vækstfonden, EKF og Danmarks Grønne Investeringsfond. TEKNIQ

Arbejdsgiverne ser sammenlægningen af de tre fonde som et naturligt svar på,

hvordan markedet for kapital samt anvendelsen af statslige fonde til strategiske

investeringer har udviklet sig også globalt set.

TEKNIQ Arbejdsgiverne ønsker i den sammenhæng af fremhæve, at lovudkastet

overordnet set efterlader et indtryk af, at der hverken på kort eller lang sigt vil

være tale om en reel integration af de tre fonde. Dette vurderer vi er ærgerligt og

opfordrer til, at der lægges en større fleksibilitet ind i loven for også nedlæggelse

af selvstændige offentlige datterselskaber. Derudover opfordrer TEKNIQ Arbejds-

giverne til, at man organisatorisk opererer med en divisionsstruktur og ikke en

koncernstruktur med meget autonome datterselskaber, som der er lagt op til i det

nærværende udkast. Det følger eksempelvis af §§§ 16, 17 og 22, at alle tre nye

fonde har hver deres bestyrelse, direktør, strategiske ledelse samt ansættelsesvil-

kår. Disse forhold forhindrer effektivt set en integration af fondenes arbejde og

udfordrer unødigt implementeringen af en samlet strategi.

Nedenstående bemærkninger er således givet med det forbehold, at TEKNIQ Ar-

bejdsgiverne ville foreslå en alternativ governancemodel, men samtidigt ønsker at

bidrage til den struktur, der er lagt op til fra ministeriets side.

I forhold til fondens overordnede ageren indenfor investormarkedet henvises til

debatindlæg i BØRSEN fra den 21. februar.

Side 1/4

TEKNIQ Arbejdsgiverne

–

Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

TEKNIQ Arbejdsgiverne har følgende konkrete bemærkninger:

§2 Målgruppen

Det fremgår af §2 1), at målgruppen for fonden er virksomheder med vækstpoten-

tiale. TEKNIQ Arbejdsgiverne vil her fremhæve,

at ordet ”Vækstpotentiale” ofte

bliver brugt i forhold til en voksende omsætning. Dette er naturligvis også vigtigt,

men yderligere vigtigt er det, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond bidrager

til øget produktivitet i den samlede danske værdikæde. Det er produktiviteten i

den samlede værdikæde, der i sidste ende sikrer danske arbejdspladser på tværs

af landet. Den danske værdikæde indenfor en lang række industrier rummer

mange primært hjemmemarkedsorienterede virksomheder. Dette betyder, at de-

res vækstpotentiale i almindelig forstand er mere begrænset end virksomheder

med et primært globalt sigte.

Af ovenstående foreslår TEKNIQ Arbejdsgiverne en ny formulering til §2 1): Virk-

somheder med uforløst produktivitetspotentiale.

§10 Relation til øvrige erhvervsfremmesystem

TEKNIQ Arbejdsgiverne støtter fuldt ud, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond

bliver en endnu stærkere part i erhvervsfremmesystemet. Dette dog med henvis-

ning til, at også aktiviteter, der varetages af Danmarks Eksport- og Investerings-

fond følger logikken i Lov om Erhvervsfremme §1 om at minimere overlappende

indsatser.

TEKNIQ Arbejdsgiverne foreslår som følge af ovenstående, at der tilføjes en §10

stk. 1 med følgende ordlyd:

Selvstændige erhvervsfremmeordninger og -initiativer skal jf. Lov om Erhvervs-

fremme §1 stk. 5 tilrettelægges, så overlappende indsatser i erhvervsfremmesy-

stemet undgås.

§11 stk. 2 Oprettelse og nedlæggelse af Selvstændige offentlige Datterselskaber

Af §11 og dertilhørende bemærkninger efterlades et indtryk af, at etableringen af

Danmarks Eksport- og Investeringsfond sker ved oprettelse af et tilnærmelsesvist

tomt moderselskab og omdannelse af to SOV’er til datterselskaber.

Man efterla-

des følgeligt også med det indtryk, at der skal en yderligere lovændring til for, at

denne konstellation kan ændres. TEKNIQ Arbejdsgiverne ønsker her at foreslå et

mere dynamisk aktionsfelt for den samlede fonds muligheder for at konstituere

sig fremadrettet. Derfor foreslår TEKNIQ Arbejdsgiverne, at Danmarks Eksport- og

Investeringsfond får muligheden for at nedlægge eksisterende Selvstændige Of-

fentlige Datterselskaber.

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Billedskærervej 17

5230 Odense M

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Mobil:

Email: [email protected]

Dato: 10. marts 2022

Side 2/4

TEKNIQ Arbejdsgiverne

–

Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

§15 Ledelse og bestyrelse

TEKNIQ Arbejdsgiverne hæfter sig ved, at der i lovudkastets bemærkninger anfø-

res, at bestyrelsesmedlemmer kan udpeges op til en gang.

Begrænsningen på ”en

gang” er ikke medtaget i selve lovteksten.

TEKNIQ Arbejdsgiverne opfordrer til, at

denne præcisering af muligheden for genudpegning indsættes i loven de steder,

hvor udpegning af bestyrelsesmedlemmer berøres.

§17 Ledelsen af Selvstændige Offentlige Datterselskaber

Af §17 fremgår det, at direktørerne ansættes og afskediges af deres bestyrelser.

Med henvisning til de indledende bemærkninger ønsker TEKNIQ Arbejdsgiverne at

fremhæve denne konstruktion, som en mulig hindring for en vellykket integration

af de forskellige enheder.

For at sikre en vellykket integration er det TEKNIQ Arbejdsgivernes opfordring, at

direktørerne for de Selvstændige Offentlige Datterselskaber ansættes og afskedi-

ges af koncerndirektøren. Dette for at sikre implementeringen af en ensartet stra-

tegi.

For også at sikre en glidende overgang i integrationen foreslår TEKNIQ Arbejdsgi-

verne, at §17 udfærdiges som følger:

De selvstændige offentlige dattervirksomheder ledes,

i en overgangsperiode på to

år,

hver af en bestyrelse og en direktør.

Herefter overgår det overordnede ledel-

sesansvar til koncerndirektøren.

Til §17 stk. 2 foreslår TEKNIQ Arbejdsgiverne, at bestyrelserne for de Selvstændige

Offentlige Datterselskaber udvælges blandt medlemmerne af bestyrelsen for Dan-

marks Eksport- og Investeringsfond.

Til §17 stk. 6 foreslår TEKNIQ Arbejdsgiverne, at det understreges, at koncernens

overordnede strategi er den gældende, og at Datterselskaberne skal følge denne

strategi. TEKNIQ Arbejdsgiverne foreslår således følgende tilføjelse til stk. 6:

”Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse i de selvstændige

offentlige dattervirksomheder,

under hensyntagen til den samlede strategi for

Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

§22 Ansættelsesforhold

Det fremgår af §22, at forskellene i løn og ansættelsesforhold, som eksisterer mel-

lem EKF og Vækstfonden fastholdes. TEKNIQ Arbejdsgiverne har ikke en holdning

til hvilken model, man ønsker at implementere. TEKNIQ Arbejdsgiverne vurderer

dog, at en fastholdelse af forskellige løn- og ansættelsesvilkår indenfor den

samme koncern vil medføre ledelsesmæssige udfordringer, der ikke understøtter

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Billedskærervej 17

5230 Odense M

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Mobil:

Email: [email protected]

Dato: 10. marts 2022

Side 3/4

TEKNIQ Arbejdsgiverne

–

Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

L 167 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

en integration i opgaveporteføljen. Det er således TEKNIQ Arbejdsgivernes opfor-

dring, at der sikres ensartede ansættelsesvilkår på tværs af koncernen.

TEKNIQ Arbejdsgiverne står naturligvis til rådighed for en uddybning af vores hø-

ringssvar.

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Billedskærervej 17

5230 Odense M

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Mobil:

Email: [email protected]

Dato: 10. marts 2022

Med venlig hilsen

Simon O. Rasmussen

Underdirektør

Side 4/4

TEKNIQ Arbejdsgiverne

–

Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.