Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 167:

Forslag til lov om Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

(Fremsættelse 20.04.2022).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Orla Hav, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. L 167 drejer sig om etablering af Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Baggrunden for ønsket om at oprette en eksport- og investeringsfond med flere muskler er et ønske om at være med til at styrke og fremtidssikre indsatsen for statslig medfinansiering af danske virksomheder på såvel eksportområdet som i vækstvirksomheder, og det gælder også for små og mellemstore virksomheders vedkommende samt iværksættervirksomheder.

Fonden tilvejebringes ved, at man fusionerer Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond. Det giver alt i alt en langt større slagstyrke pengemæssigt. Det giver også en mulighed for organisatorisk at lægge arbejdet til rette på en måde, så man kan opnå de synergier, som skal til, og også for at gå på tværs og inspirere til, at virksomhederne griber nogle af de nye eksportmuligheder og teknologiske landvindinger, der skabes.

Der er jo ingen tvivl om, at Danmark står i den gunstige situation, at vi har nogle teknologier, som i høj grad kan bruges til den grønne omstilling, som verden er på vej ind i. Det skal vi selvfølgelig sætte fuld skrue på. Og med den her konstruktion af den nye fond, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, har vi mulighed for at matche og spille sammen med et dygtigt dansk erhvervsliv, som både er innovativt og skaber nye resultater.

Der er måske nogle, der kunne stille spørgsmålet: Er der penge i det for staten? Jeg vil bare sige, at Vækstfonden sidste år kom ud med et resultat på 4,2 mia. kr., og det er vel ikke så ringe, at man får en forrentning af de investeringer, man har foretaget sammen med danske virksomheder, på 4,2 mia. kr. De kan bruges til nye investeringer i danske virksomheder.

Så vi synes faktisk, at der tages et godt initiativ. Og jeg vil gerne sige tak til de partier, der har været med sammen med regeringen og Socialdemokratiet – og det er SF, De Radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne – om at lave en reformpakke, der skaber grundlaget for, at vi stærkere og mere målrettet kan gå ind og være med til at få et setup, som danske virksomheder kan bruge i udbygningen af det, de er gode til, nemlig at lave produkter til en verden, som skriger på en grøn omstilling. Så vi synes, det er en solstrålehistorie, vi tager fat på her i dag, og jeg skal anbefale, at man stemmer for forslaget, for det gør Socialdemokratiet i hvert fald.

Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Tak for det. Når man hører Socialdemokratiets ordførers omtale af lovforslaget, lyder det jo helt fantastisk. Men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad hr. Orla Hav bygger udtalelserne på. Hvad er det for nogle problemer, der er identificeret i den måde, som EKF arbejder på i dag, eller som Vækstfonden arbejder på i dag, og hvilke analyser, hvilke erfaringer gør, at Socialdemokratiet mener, at en sammenlægning bliver en fordel? Der er ingen henvisning til, at man har analyseret og gjort noget, men man synes noget. Hvad den faglige årsag til det her lovforslag?

Ordføreren.

Jeg fristes jo til at sige, at det er nogenlunde de samme overvejelser, der ligger bag, som dem, man gjorde sig i Venstre i sin tid, da man fusionerede kommuner, da man fusionerede regioner og sagde, at det gav flere muskler ved, at man er en stor organisation og har bedre mulighed for at lave arbejdsdeling og specialisere sine opgaver. Mig bekendt blev der ikke vundet gehør for at få oplyst, hvor den evidens for den indsats var, men ikke desto mindre ændrede det samfundet. Det kan da godt være, at det her er en tænkning, som trækker på den samme tænkning, nemlig at flere muskler gør, at man har større muligheder for at gøre en bedre indsats. Det tror vi faktisk på i høj grad gælder, når det drejer sig om økonomi, og når det drejer sig om investeringsområdet. Der er ingen kritik fra vores side af den indsats, der har været ydet, men vi har behov for en stærkere målrettethed, og det tror vi faktisk på bedre kan lade sig gøre inden for én organisation, frem for når vi har det delt op.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Nu tror jeg, at hr. Orla Hav glemmer, at der var en strukturkommission, der arbejdede i nogle år, inden der blev lavet aftale om en kommunalreform. Så det var jo ikke bare sådan et eller andet med nogle synsninger og nogle gæt; der lå et ret stort arbejde bag.

Grunden til, jeg spørger, er, at jeg selv lagde meget energi i den reform af hele vores erhvervsfremmesystem, der blev lavet i 2015, 2016 og 2017, hvor det hele er blevet analyseret. Da var analysen ganske klar: EKF fungerede fantastisk, der var ikke nogen grund til at flytte på det. Jeg spørger: Hvad har ændret sig siden dengang?

Ordføreren.

Lad os så gøre det der med kommunalreformen færdigt: Hvis nu man havde rettet sig efter nogle af de anbefalinger, der lå fra den kommission, der gennemgik kommunalreformen, og som den lagde op til, så kunne der have været lidt bid i det, hr. Torsten Schack Pedersen giver udtryk for nu. Men det gjorde man jo ikke. Man valgte noget helt andet – noget, man selv syntes.

Vi har det på samme måde med det her. Vi tror i høj grad, at det der med at samle kræfterne giver nogle muligheder for både specialisering og at have flere muskler til rådighed. Og det tror vi sådan set er klogt af hensyn til det samspil, som vi gerne vil have med erhvervslivet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til den næste ordfører, som er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Tak for ordet. Som den foregående ordfører helt korrekt sagde, drejer det her lovforslag sig om at sammenlægge Vækstfonden og Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond i én fond. Man vil lave en såkaldt superfond.

Man skal jo spørge sig selv hvorfor. Man kan sige, at Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond er stort set samdrevede i forvejen – det er nok ikke nogen stor, kompleks øvelse at gøre det. Men grundlæggende er Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden to rigtig velfungerende fonde, som er med til at understøtte vækst i danske virksomheder og tilvejebringe kapital der, hvor markedet har svært ved at levere.

Men som jeg også forsøgte at afsløre med det spørgsmål, jeg stillede til Socialdemokratiets ordfører, så blev der i 2015 med regeringsgrundlaget igangsat en analyse af hele vores erhvervsfremmesystem, som havde udviklet sig over rigtig mange år – i den bedste mening – til et meget, meget stort og komplekst system. Hele erhvervsfremmesystemet blev grundigt analyseret – først i den såkaldte Struenseerapport og dernæst af folk med stor indsigt, som så på baggrund af de oplysninger kom med et udspil. Forenklingsudvalget tror jeg det hed, og det var, sådan i store træskolængder, også det, der lagde grundlaget for de beslutninger, der så efterfølgende blev truffet, hvor vi fik et mere ensartet og entydigt erhvervsfremmesystem.

Men dengang kiggede vi også på eksportkreditfonden, og analysen var klar. Det, brugerne meldte tilbage, var, at eksportkreditfonden fungerede rigtig, rigtig fint, og at der ikke var nogen grund til at lave om på den. Og hvis ting fungerer, hvis ikke der er nogen fordele ved en forandring, hvis ikke der er nogen, der kan pege på, at ting bliver bedre, hvorfor så kaste sig ud i forandringer? Jeg hører jo også en række både virksomheder og organisationer sige, at man er bekymret for en omstilling af de to fonde; at det kan skabe usikkerhed og frustration og få tingene til at gå langsommere i en periode – særlig når der ikke er et større formål for enden af vejen.

Det eneste, der mig bekendt er sket, er sådan set, at Fagbevægelsens Hovedorganisation i 2019 bragte forslaget på banen. Da var det Tyskland, der var forbilledet. Men mig bekendt indgår eksportfinansiering ikke som en del af den tyske model. Så jeg har lidt svært ved at se formålet, hvis jeg skal være helt ærlig. For det her er et vigtigt område – det er vigtigt, at danske virksomheder eksempelvis kan få eksportkreditfinansiering til grønne investeringer.

Det fører mig så til et andet element, som jeg er blevet gjort opmærksom på for ganske nylig, og det er, at Europa-Kommissionen – sådan som jeg som sagt er blevet oplyst – har bedt Danmark om at vente med at vedtage det her lovforslag, til Kommissionen har godkendt den nye fond i forhold til statsstøttereglerne. Der er nogle udfordringer – jeg tror, det er i forhold til Holland og Portugal – hvor manglende godkendelse kan lægge hindringer i vejen for, at man eksempelvis kan lave eksportkreditfinansiering i højindkomstlande. Det kan have betydning for investeringer inden for den grønne teknologi, særlig inden for vindområdet. Og det er i hvert fald noget, der bekymrer mig, at der bliver rejst sådan en problematik.

Grundlæggende synes vi, det er supervigtigt at have et velfungerende erhvervsfremmesystem i Danmark; vi synes, det er vigtigt, at vi har en eksportkreditinstitution, som understøtter danske virksomheders adgang til også at tage ud på eksportmarkeder, hvor usikkerheden er større. Eksportkreditfonden har eksisteret siden 1922 og til stor tilfredshed, og vi ser altså ikke nogen overbevisende argumenter for, hvorfor det her skal laves om. Vi er jo ikke argumentresistente i Venstre, men der ligger ikke analyser; der ligger ikke anbefalinger. Der ligger en opfordring fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, og det er sådan set det. Og det synes vi simpelt hen ikke er nok til at lave om på vigtige og velfungerende institutioner.

Et eller andet sted i processen må regeringen jo alligevel også være blevet påvirket af det, for i stedet for at lave det, som man oprindelig foreslog, nemlig en fuld sammenlægning, så bliver det nu i to datterselskaber. Så man har i endnu højere grad valgt at sætte sig mellem to stole. Det understreger måske, at hele forslaget er problematisk. Det er i hvert fald årsagen til, at vi i Venstre ikke kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Som jeg ser det, går vi videre til den næste ordfører, og det er fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak skal du have, formand. Vi står her i dag med L 167, og som flere andre har sagt, er det jo i forhold til at skabe Danmarks Eksport- og Investeringsfond ved at sammenlægge EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Det er jo en del af den forhandling, som vi har haft i længere tid om »Danmark kan mere I«, og den aftale, der blev landet der. Vi har diskuteret det meget og haft mange ting oppe at vende, og jeg er egentlig ret godt tilfreds med, at det her er endt med at blive en del af aftalen. For med sammenlægningen her skal vi styrke det finansieringsgrundlag, der er for statslig medfinansiering til de danske virksomheder, så vi får fremtidssikret vores danske erhvervsliv til at kunne komme endnu stærkere ud i verden, til at kunne få endnu mere vækst og udvikling og understøtte den grønne omstilling. Det er i hvert fald nogle af de ting, som jeg rent faktisk tror på vi kan komme til at opnå ved at lave den sammenlægning her.

Det er klart, at vi selvfølgelig skal være opmærksomme på, hvordan den her omlægning kommer til at ske. Men jeg noterer mig også, at der i høringssvarene er kommet en del ro på i forhold til nogle af de bekymringer, der var tidligere. Jeg er rigtig glad for at kunne sige, at Radikale i hvert fald fuldt ud støtter sammenlægningen her og ser gode takter i det. Vi ser frem til at følge arbejdet i den store fond fremadrettet, så vi kan få understøttet danske virksomheder endnu bedre også fremover. Radikale støtter dermed naturligvis lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning. Hr. Torsten Schack Pedersen.

Når jeg læser lovforslaget, er det jo fyldt af superlativer. Jeg vil bare gerne bede den radikale ordfører komme med et konkret bud på, hvordan den her sammenlægning kan styrke eksempelvis eksportkreditfinansieringen for danske virksomheder.

Ordføreren.

Det er jo bl.a. håbet med det her, at det rent faktisk kan blive nemmere for danske virksomheder at have ét sted at gå hen, så vi ikke har tre forskellige fonde, som det kan være svært at finde ud af, men så man rent faktisk har et samlet sted, hvor man sørger for at understøtte danske virksomheder fremadrettet, så vi rent faktisk sørger for at få sat den power bag de danske virksomheder, der også skal ud i verden. Det håber jeg i hvert fald. Og jeg kan i hvert fald slet ikke at se, hvordan det her skulle kunne svække danske virksomheder.

Torsten Schack Pedersen.

Jeg er glad for, at den radikale ordfører har et håb om, at det virker. Jeg anerkender, at det kan give god mening at lægge Vækstfonden og Den Grønne Investeringsfond sammen. De har grundlæggende den samme opgave. Det er helt legitimt.

Men i min optik er det relativt klart, at virksomheder godt er klar over, om det er eksportkreditfinansiering, de skal have, eller om det er kapital til at opbygge deres virksomhed. Jeg oplever det ikke som et kæmpe problem, at virksomhederne skal gå to forskellige steder hen. Jeg vil bare høre, hvordan Radikale Venstre vil sikre, at det virke, som Eksportkreditfonden har, ikke bliver svækket med det her lovforslag.

Ordføreren.

Jeg er slet ikke bekymret for, at virket bliver svækket. Naturligvis følger vi det tæt. Vi ville jo ikke lave sammenlægningen, hvis vi så bare ville sige: Vups, hænderne væk, og så følger vi slet ikke op på det. Naturligvis følger vi op på, hvordan det her kommer til at gå.

Jeg noterer mig bare også, at der har været en enormt tæt dialog med brugerne af den danske eksportkredit og med dem, der rent faktisk bruger det her i dag. Og jeg synes, vi er kommet frem til et sted, hvor alle er betrygget i, at det her rent faktisk kan komme til at være enormt positivt for dansk erhvervsliv.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til hr. Rune Lund, Enhedslisten. Jeg går ikke ud fra, at I har mistet mandater siden sidst, så det er din tur.

Det her lovforslag handler om Danmarks Eksport- og Investeringsfond, og det er jo et forslag, som er inspireret af, hvad vi ser der sker rundtomkring i andre lande, både i Europa, men også i andre dele af verden, hvor statslige investeringsfonde i stadig højere grad bliver et konkurrenceparameter for landes virksomheder og i stadig højere grad er vigtige for at sikre, at virksomheder kan have adgang til både den rette mængde kapital på det rigtige tidspunkt, men også de rette kompetencer i forhold til at løfte et vækstmirakel, en virksomhed, som udvikler sig stærkt, til et nyt niveau. Det handler jo om, at når en virksomhed når til det niveau, så skal vi sikre os, at virksomheden på et tidligt stadie ikke bliver opkøbt af en udenlandsk kapitalfond, f.eks. en amerikansk kapitalfond, og bliver børsnoteret i et andet land, men at vi beholder virksomhederne i Danmark, så vi bevarer de danske arbejdspladser og får udviklet danske vækstmiljøer, samtidig med at vi sikrer os, at virksomheder i Danmark med den måde, skattesystemet er indrettet på, jo alt andet lige sikrer en højere skattebetaling til Danmark, frem for hvis vækstmirakler i Danmark bliver opkøbt af udenlandske kapitalfonde.

Der er jo i øjeblikket et kapløb med udenlandske kapitalfonde i forbindelse med danske vækstmirakler. Vi kan jo se på, hvor mange opstartsvirksomheder der de senere år er blevet opkøbt af udenlandske kapitalfonde og så er blevet børsnoteret i andre lande. Vi har nogle få undtagelser fra det, bl.a. robotindustrien på Fyn, hvor der af forskellige årsager skete det, at udenlandske investorer og kapitalfonde for sent opdagede, om jeg så må sige, at der var et vækstmirakel i gang, og så nåede vækstmiljøet på Fyn faktisk at slå rod, og der nåede at være et vækstmiljø, sådan at de virksomheder, der begyndte at udvikle sig, også nye virksomheder, blev dannet i Danmark, på Fyn – frem for at det hele på et tidligt stadie flyttede til udlandet.

Det er det, som vi skal have mere af ved at sikre, at der er den rette kapital til rådighed på det rigtige tidspunkt, men også de rette kompetencer. For vi står i øjeblikket i en situation, hvor virksomheder, når de er nået et vist stykke hen og har brug for det næste løft og har brug for kapital i omegnen af 0,5 mia. kr. og opad, så er der simpelt hen ikke den kapital til rådighed i Danmark. Markedet kan ikke levere, og der er heller ikke de rette kompetencer til at udvikle en dansk virksomhed på det tidspunkt.

Så det handler simpelt hen om at styrke danske arbejdspladser, udvikle danske arbejdspladser, fastholde danske arbejdspladser, men også at sikre dansk skattebetaling – og også at sikre det at have et setup, en struktur, en finansiel struktur, som muliggør, at vi kan bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark.

Det er det, som fonden her kan levere, og det er det, som vi har manglet. Og det er derfor, at det giver god mening, at fondene bliver slået sammen til én. Det er jo ikke, fordi vi i Danmark gør det som det eneste land; det sker overalt, i mange lande i verden, at man kan se, at det her er nødvendigt, også fordi sådan en statslig investeringsfond er blevet et internationalt konkurrenceparameter. Så markedet kan ikke løfte opgaven, og det er rigtig godt, at der nu her i Danmark – men det er jo også en generel tendens, kan vi se på debatten og udviklingen internationalt, i andre lande – er kommet større fokus på og man har fået øjnene op for, at staten også med statslige investeringsinstitutter kan spille en positiv rolle i forhold til at fremme arbejdspladser, også grønne arbejdspladser.

Så det her er et rigtig godt forslag, og hvis jeg må være lidt højtflyvende, vil jeg sige, at der er mange dårlige ting i »Danmark kan mere I« og også nogle gode ting, men det her er for mig at se i hvert fald strukturelt set nok den tungeste og vigtigste del af »Danmark kan mere I«. Det her er en fond, som kan få afgørende betydning for at fastholde danske arbejdspladser og udvikle danske arbejdspladser, også i forhold til den grønne omstilling, og at sikre skattebetaling i Danmark. Det er faktisk et rigtig, rigtig vigtigt forslag, og det er faktisk en rigtig vigtig dag i dag, synes jeg, hvor vi i Danmark også tager det her skridt, som man har taget i mange andre lande.

Så Enhedslisten er meget positivt indstillet over for det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre i ordførerrækken til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Tak for ordet. Konservative var selvsagt ikke med i den her håbløse aftale om en såkaldt ny reformpakke i januar – en aftale, der efter vores mening lader meget tilbage at ønske. Vi er derfor heller ikke med i aftale om sammenlægningen af Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond til det, som nogle kalder en superfond, og vi kommer derfor heller ikke til at stemme for lovforslaget, som vi ser som en del af en samlet aftale.

Jeg kan dog med glæde konstatere, at fonden har fået ordet eksport med i navnet, og mener også, at det helt afgørende for det primære fokus, fonden skal have, er lige præcis eksport. Jeg håber meget, at intentioner, hvad end de måtte være, bliver indfriet og ikke drukner i fusionsbureaukrati, for vi har i den grad brug for fleksibilitet og egalitet, og vi har i den grad brug for at støtte op om danske virksomheder.

Men hvis vi spørger virksomhederne, vil de ærlig talt nok hellere have haft nogle bedre rammevilkår end en fusion. Det ene udelukker naturligvis ikke det andet, men jeg ser frem til Danmark kan mere III, for selv om vi jo reelt ikke er færdige med nr. I og nr. II, som allerede er lanceret, så har de det tilfælles, at vi savner reformsporet. Måske er tredje gang lykkens gang.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor er det nu Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Forslaget er en del af aftale om en ny reformpakke, som vi i Dansk Folkeparti også var med til at indgå i januar, og det går ud på at sammenlægge Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond i en. De statslige finansieringstilbud skal bidrage til at understøtte virksomhedernes konkurrenceevne på et globalt marked, der jo er i konstant udvikling. Vi oplever jo også, at mange andre lande har statslig finansiering for at hjælpe deres virksomheder, så vi skal jo alt andet lige kunne følge med i den konkurrence.

I Dansk Folkeparti er vi store tilhængere af ikke at gøre tingene mere komplicerede, end de er, og når man før har skullet søge et sted, når ens mindre virksomhed skulle skalere, og søge et andet sted, når man skulle vælge nogle grønne tiltag, og søge et tredje sted, når man skulle få succes på eksportmarkederne, så er det jo skønt, at forslaget her sørger for, at der er én indgang for virksomhederne, når de skal søge statsstøtte, uanset hvad det må være til.

I Dansk Folkeparti har vi i årevis kæmpet for at sænke grænsen for belåning i Vækstfonden, så minimumsbeløbet kunne være langt under 1 mio. kr., så vi derfor kunne få flere mindre virksomheder i gang og især virksomheder ude i provinsen, og der var vi rigtig glade for, at det endelig lykkedes os, og omvendt vil vi også være rigtig kede af, hvis det skal gå fløjten og blive slugt op, når vi nu sammenlægger det til en. Derfor er vores fokus i Dansk Folkeparti på, at SMV'erne ikke får ringere vilkår, hvilket jo også er en bekymring for erhvervslivet.

Så vi ser frem imod den fortsatte behandling af lovforslaget, og vi glæder os over forenklingen, det giver, og så vil vi stå vagt og sikre, at det kun bliver bedre, også for de mindre virksomheder. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så går vi videre til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg kan høre, at min konservative kollega glæder sig til Danmark kan mere III. Altså, når jeg kigger på »Danmark kan mere II«, så frygter jeg mere, hvad der kommer til at ske i Danmark kan mere III, men det kan man have forskellige tilgange til.

Grundlæggende er jeg ikke stor fan af de her fonde. Jeg vil hellere lave nogle ordentlige rammebetingelser i stedet for. Det her bliver sådan en øget centralisering, og det er vi heller ikke så store fan af, så vi kommer ikke til at støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så kom vi til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak. Regeringen vil med dette lovforslag sammenlægge tre statslige investeringsfonde, Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond, til én stor fond. Det er jo noget, som de partier, der gerne ville have den slags fonde, må ligge og rode med: om de vil have tre, eller om de vil have en. Vi vil ikke i Liberal Alliance. Vi forstår ikke, hvorfor vi skal have et erhvervsliv, der er på statsstøtte. Det er noget, som Enhedslisten går ind for. Det er noget, som Socialdemokratiet går ind for, og som Venstre og Konservative gør, men vi ønsker et frit erhvervsliv, der ikke har snablen i statskassen og i skatteydernes lommer. Man skal være Venstremand eller konservativ eller ultrasocialist eller socialdemokrat for at synes, at det er gode idéer, at erhvervslivet har de snabler.

Vi synes bedre om, at virksomhederne, når de vil investere, bruger deres egne penge, eller at de går til private investorer, og at disse private investorer bruger af deres egne penge. Vi tror ikke, at der kommer noget særlig godt ud af, at embedsmænd eller politikere investerer andre folks penge. Vi tror, at der kommer mere godt ud af, at folk investerer deres egne penge.

Her fra talerstolen hører vi meget om, hvor mange penge staten har tjent de senere år på at have de her fonde, og der går man jo fuldstændig forbi, at det er, fordi vi har opgangstider. Det gælder alle, der investerer i de her år – selv mine pensionsmidler bliver mere værd, selv om jeg ikke har særlig meget forstand på at investere. Så det gør staten; den bliver også rigere i de her år, når den investerer noget. Hvis vi gik tilbage til tiden efter finanskrisen i 2008, ville man se, at de fonde, der var på det tidspunkt, Vækstfonden og Eksport Kredit Fonden, tabte penge, og det, der er, er, at man taber penge i dårlige år og man vinder penge i gode år, og når hr. Orla Hav står heroppe for det store statsministerparti, nævner han kun de gode år, for så tror han, at han kan bilde befolkningen ind – og sådan nogle ting vil Socialdemokratiet og regeringen jo gerne bilde folk ind – at staten kun kan finde ud af at tjene penge, og at den aldrig ødsler penge bort, selv om den gør det i stor stil, når vi bare er i nogle mindre gode tider end det, vi har for øjeblikket.

Vi stemmer imod lovforslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Orla Hav, Socialdemokratiet.

Jeg skal bare afsløre for hr. Ole Birk Olesen, at det år, jeg har kigget på, er det år, hvor Danmark og hele verden var præget af corona. Er det som udgangspunkt et godt år at tjene penge i, hr. Ole Birk Olesen?

Ordføreren.

Enhver, der ejer aktier, ved, at det har været gode år at have aktier i. Det er rigtigt.

Hr. Orla Hav.

Det, jeg spurgte om, er, om det var gode år at tjene penge i. Jeg hæfter mig jo ved, at vi har haft en lind strøm af virksomheder, som har henvendt sig for at få kompensation for det ene og for det andet og for det tredje, men alligevel kan Vækstfonden fremvise en indtægt på 4,2 mia. kr. Så er det et godt år til at gøre det op? Eller er det hr. Ole Birk Olesens ideologiske generaliseringer, vi er udsat for?

Ordføreren.

Det er simpelt hen bare så dum en kommentar, men det er ikke nyt, at hr. Orla Hav kommer med dumme kommentarer. Det har været et ekstremt godt år at være investor i i Danmark og andre steder i verden, og også i de her coronaår. Aktierne er steget, virksomhedernes værdi er steget. Derfor har også Vækstfonden, den grønne investeringsfond og Eksport Kredit Fonden tjent penge i de her år, men det gjorde de ikke lige efter finanskrisen, dengang det var dårlige år.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor er det nu fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Jeg synes måske godt, at vi kan være uenige herinde i salen uden at sige, at andres holdninger er dumme. Man kan sige, at man ikke synes, det er rigtigt eller produktivt osv., men lad det nu ligge.

SF er en del af »Danmark kan mere I«, og dermed er vi også en del af den her aftale om den her såkaldte superfond, som den bliver kaldt i folkemunde, hvor tre fonde bliver lagt sammen. Efter lidt indledende usikkerhed – i hvert fald nogle steder – om, hvad sammenlægningen og processen vil betyde specielt for EKF, som jo yder støtte til eksportvirksomheder, virker det, som om der er kommet mere ro på, og det er rigtig godt. Og jeg ved, at der fra Erhvervsministeriets side har været fokus på, at sammenlægningen skal ske på en god måde.

Jeg kunne godt tænke mig, at ministeren kom lidt ind på den del af processen, der handler om EU's godkendelse, for Europa-Kommissionen skal jo altid godkende så store sammenlægninger, og så vidt jeg ved, er den ikke blevet godkendt endnu. Så ministeren kunne måske oplyse her eller alternativt skriftligt noget om processen og tidsperspektivet for den. Det er jo også relevant for os i Folketinget.

Undervejs i diskussionen om sammenlægningen til den her fond, har jeg været meget optaget af, som jeg også kunne høre Enhedslistens ordfører er, at vi skulle bruge den på den bedst mulige måde, dvs. eksplicit få skrevet ind, at vi selvfølgelig ikke skal understøtte virksomheder, der er i skattelylande, og det har vi jo nu fået en EU-definition på – og om end den ikke er specielt god, er det dog noget, at den her nye store fond også skal gøre en ekstra indsats på det grønne område. De ting er i det store og hele imødekommet.

Jeg har en diskussion med erhvervsministeren om, at vi selvfølgelig hverken skal investere fossilt herhjemme eller i udlandet, men jeg kan også forstå på erhvervsministeren, at det er noget, vi nok skal komme i mål med. For vi skal selvfølgelig have en fond, der helhjertet bakker op om 70-procentsmålsætningen. Det er et ønske fra stort set et samlet Folketing, og derfor skal de statslige penge, der ligger bag, selvfølgelig også bruges til bakke op om det, ligesom de også skal bruges til at bakke op om Parisaftalens målsætninger.

Jeg har ikke mere at sige til det her. Vi synes som Enhedslisten, at det her er en af de rigtig gode ting, der er kommet ud af »Danmark kan mere I«, og der er altså nogle stordriftsfordele ved at kunne have så stor en fond, der også kan blive en noget mere relevant spiller på det globale marked. Så tak for det. SF støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det erhvervsministeren.

Tusind tak for det, og tusind tak for den gode behandling af det her lovforslag. Jeg vil istemme koret af dem, som har sagt, at i dag er en stor dag. Det er en stor dag for dansk erhvervspolitik. For når vi med forslaget i dag foreslår at etablere Danmarks Eksport- og Investeringsfond, så forbereder vi også Danmark og dansk erhvervsliv på fremtiden. Vi har store ambitioner for dansk erhvervsliv. Det viser vi med sammenlægningen og lovforslaget her. Vi har det for danske virksomheder og for danske arbejdspladser. Og vi viser, at vi som samfund er klar til at være der, hvor markedet ikke nødvendigvis er modent, eller hvor de traditionelle private finansieringskilder ikke slår til; at vi som samfund tør placere muskelkraft der, hvor vi gør dansk erhvervsliv stærkere – ikke kun, men især på det grønne område.

De tre fonde, som vi med lovforslaget her lægger sammen, har hver på deres egen måde bidraget markant til at skabe et produktivt dansk erhvervsliv, og det er deres solide, gode præstationer, vi nu skal bygge videre på i Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Det er de stærke faglige miljøer, som vi gerne vil give endnu mere power, endnu mere muskelkraft. Det bedste sted at samle kræfterne og øge muskelkraften er selvfølgelig hos dem, der har løftet opgaven. Det er det, vi gør med lovforslaget i dag. Helt konkret skaber vi nu med lovforslaget her rammerne for, at de tre fondes aktiviteter kan fortsætte inden for rammerne af Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Det betyder, at fonden til at begynde med også bliver organiseret med en modervirksomhed og to datterselskaber. Bestyrelsen og ledelsen for den samlede fond får så til opgave at lægge en strategi for, hvordan de aktiviteter bedst integreres, og hvordan de bedst fører til en samlet fond.

Bagtæppet for lovforslaget her er jo bl.a., at vi ser den internationale konkurrence som værende i stigende grad på en færd frem. Flere og flere lande bruger statslig finansiering, og de bruger den mere strategisk – nogle vil sige mere aggressivt. Kampen er og bliver bare hårdere og hårdere på de internationale eksportmarkeder. Det betyder, at statslig finansiering bliver en stadig mere relevant konkurrenceparameter for danske virksomheder og ikke mindst, selvfølgelig, for de store eksportører. Danmark er en stolt og en dygtig eksportnation, og vi har hele verden som vores markedsplads. Men det er klart, at vi også er en forholdsvis lille spiller, når vi sammenligner os med andre og større lande. Det er en af grundene til, at der er behov for, at vi samler kræfterne og samler kompetencerne, så fondene kan udvikle sig og kan spille hinanden endnu bedre og understøtte danske virksomheder.

Formålet med at lave Danmarks Eksport- og Investeringsfond er at bidrage til, at vi også om 10 og 15 og 20 år har et stærkt og et grønt erhvervsliv. Det kræver, at vi styrker mulighederne for at få finansiering til både vækst herhjemme og eksport på markederne derude. Det kræver, at både SMV'erne, vækstvirksomhederne og de helt store internationale spillere i dansk erhvervsliv alle sammen får et sted at gå hen, og det gør de i Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Så når vi samler kræfterne, er det selvfølgelig for at kunne have mere slag i handsken og give mere slagkraft til også at kunne udvikle nye produkter, nye løsninger til danske virksomheder, sådan at fonden kan understøtte udviklingen af dansk erhvervsliv, og så fonden på vegne af os alle sammen kan løbe den risiko, som nogle gange er nødvendig for at drive virksomheder frem til et endnu stærkere ståsted, eller for at kunne hive den konkrete eksportordre hjem til Danmark. Her er den grønne omstilling et godt eksempel på, at vi har brug for, at også samfundet og fællesskabet kan spille en aktiv erhvervspolitisk rolle. Det kan vi med Danmarks Eksport- og Investeringsfond ved at samle kapitalen, kompetencerne og den stærke innovationskraft i én organisation med én fælles ledelse.

Så er det vigtigt, som også fru Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti siger, at sammenlægningen her skal bruges til at give en endnu bedre service til virksomhederne, særlig også til de små og mellemstore virksomheder. Det at lave én fælles indgang giver mulighed for, at vores virksomheder, også dem, som måske ikke er vant til at navigere i de her muligheder, der er med statslige fonde, nemmere kan finde vej til finansiering – og så virksomhederne kan blive guidet nemt og sikkert gennem de statslige finansieringstilskud fra den første mail eller samtale, til at man står med finansieringen i hånden. Det kan fange potentialerne i dansk erhvervsliv og ikke mindst i de lidt mindre virksomheder, som ikke kender eller ikke bruger de her muligheder i forvejen.

Med sammenlægningen her følger også en bunden opgave, som vi skal løse i fællesskab. Vores grønne erhvervssatsning i Danmark bliver styrket med sammenlægningen her. Vi kommer til at kunne bidrage mere effektfuldt til den grønne omstilling sammen med dansk erhvervsliv. Det er en rigtig vigtig opgave, og den opgave er ikke blevet mindre vigtig i lyset af krigen i Ukraine, hvor energipolitik for alvor også er blevet erhvervspolitik. For selv om det er på en dybt tragisk baggrund, så skaber omstillingen muligheder for danske virksomheder for nye grønne arbejdspladser og for styrket eksport og vækst. Her kan danske virksomheder bidrage til at løse de udfordringer, som Danmark, Europa og resten af verden lige nu står over for. Vi skal rulle de nye teknologier ud i Danmark og på de internationale markeder, både dem, vi kender i dag, og dem, vi ikke kender i dag, men som bliver til fremtidens vækst- og eksportsucceser. Det skal Danmarks Eksport- og Investeringsfond understøtte. For danske virksomheder er rigtig gode til grøn omstilling, og vores muligheder for at hjælpe til med det i form af finansieringen skal selvfølgelig matche det høje niveau, som virksomhederne har på den grønne side.

Så er det rigtigt, som flere ordførere har sagt, at der jo undervejs er blevet rejst bekymringer, også fra nogle af de store danske eksportører. Jeg har selvfølgelig lyttet til de bekymringer, der har været, ikke mindst fra de store danske eksportørvirksomheder. Mange af vores store eksportører er faktisk i dag afhængige af, at de har gode danske eksportgarantier med, når de forhandler om store internationale kontrakter. Derfor vil vi selvfølgelig fastholde den samme højt kvalificerede og agile betjening, som de får i dag. Vi fastholder de effektive sagsgange, når det f.eks. gælder godkendelse af de enkelte finansieringssager. Det er min klare forventning til den nye ledelse, vil jeg også gerne sige, at konkrete investerings- og finansieringsbeslutninger træffes i dattervirksomheder, hvor aktiviteterne ligger, ligesom det også er min klare forventning, at fonden fastholder fokus på kunderne, præcis som de gør det i dag.

Virkeligheden er, at hvis vi fortsat skal klare os godt i en global og åben økonomi, så skal vi udnytte alle vores ressourcer bedst muligt. Og hvis vi skal bidrage markant til den grønne omstilling, så skal vi have kompetencer og muskelkraft bag. De muskler samler vi nu i Danmarks Eksport- og Investeringsfond, og det håber jeg Folketingets partier vil bakke op om. Jeg ved godt, at der er nogle, der ikke var en del af den politiske aftale, men af hensyn til fondens etablering og det videre arbejde håber jeg, at der er mulighed for, at de partier, som ikke var en del af den politiske aftale, også, inden vi når til tredjebehandlingen, vil gøre deres stilling op og overveje at stemme fondens grundlag igennem, så den kan etableres bredest muligt.

Med de bemærkninger ser jeg frem til en god lovbehandling.

Der er lige en kort bemærkning først. Hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Tak for det. Da regeringen præsenterede planen »Danmark kan mere I« – eller mindre – var regeringen meget klar i mælet. Der skulle ske en fuld sammenlægning, og det mente regeringen ville have en masse positive konsekvenser. Med lovforslaget, og det er også det, ministeren siger fra talerstolen i dag, etableres der to selvstændige datterselskaber, som så skal se på, hvordan der opnås fordele. Er det ikke en klar indrømmelse af, at der ikke lå nogen analyser bag forslaget fra regeringen, men at der bare var en politisk ambition?

Ministeren.

Hr. Torsten Schack Pedersen fortæller jo kun den ene del af, hvad lovforslaget egentlig handler om, for det er rigtigt, at der etableres to datterselskaber, som svarer til det, der er EKF i dag, og det, der er Vækstfonden i dag. Men der etableres også den modervirksomhed, som skal gennemføre integrationen af datterselskaberne, sådan at vi får én samlet fond. Jeg ved ikke helt, hvad det er for en verden, Venstre lever i, hvis ikke man også er i stand til at kigge ud af vinduet og se, hvordan de internationale eksportmarkeder udvikler sig, og med hvilken intensitet og også nogle gange aggressivitet lige præcis den her type af finansieringskilde blive anvendt strategisk ret voldsomt også af lande, som vi konkurrerer med. Det er ikke »vi« som stat som sådan, men på vegne af store danske grønne eksportvirksomheder. Vi skal have ordrerne ude på de grønne eksportmarkeder, og det kræver nogle gange, at vi har staten med til at stille garantierne. Det kan vi gøre endnu mere slagkraftigt med én organisation.

Hr. Torsten Schack Pedersen, værsgo.

Der er jo ikke nogen, der er uenig i formålet. Det er bare et spørgsmål, om en ændret organisering er svaret på det. Og det svar må jeg konstatere at regeringen i hvert fald ikke er kommet med endnu.

Et andet spørgsmål, som også fru Lisbeth Bech-Nielsen rejste, er i forhold til EU-godkendelsen. Som jeg har fået oplyst, er der en risiko for, at hvis det her lovforslag bliver vedtaget, før EU-godkendelsen foreligger, kan der opstå nogle problemer. Så kan ministeren enten garantere, at EU-godkendelsen er på plads inden tredjebehandlingen, eller at en eventuel vedtagelse før EU-godkendelsen ikke får nogen betydning for Eksportkreditfondens vindforretninger i højindkomstlande?

Værsgo til ministeren.

Det sidste først: Det er klart, at når vi etablerer Danmarks Eksport- og Investeringsfond, skal vi selvfølgelig overholde de relevante internationale regler, og det gælder også EU's statsstøtteregler. Vi er i Erhvervsministeriet i gang med dialogen med Europa-Kommissionen om behovet for notificering af Danmarks Eksport- og Investeringsfond og rammerne for de aktiviteter, der skal ligge i fonden. Vi kan i øvrigt se, at der er flere andre EU-medlemsstater, der har samlet den statslige finansiering under én organisation og har notificeret konstruktionerne. Så jeg ser ikke noget problem i at vedtage loven før notificeringen, og derfor forventer jeg heller ikke problemer med den del af sagen.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.