L 166 - 2021-22 - Bilag 9: 3. udkast til betænkning

Retsudvalget 2021-22
L 166 Bilag 9
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 166

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Retsudvalget den [17. maj 2022]

3. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af

udbredelsen af terrorrelateret indhold online

[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Venstres

medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og

2, og justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 3 til

lovforslaget.

2. Indstillinger

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne,

Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be-

tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed

ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

At et

mindretal

(V), tiltrådt af <>:

Til § 2

stk. 1

indsættes som

2. pkt.:

»Endvidere udpeges domstolene som kompetent myndig-

hed, jf. TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a.«

[Udpegning af domstolene som kompetent myndighed]

Af et

mindretal

(V), tiltrådt af <>:

Ny paragraf

Efter § 3 indsættes som ny paragraf med tilhørende

overskrift:

»Påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret

indhold til en hostingtjenesteyder

§ 01.

Påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrela-

teret indhold til en hostingtjenesteyder efter TCO-forordnin-

gens artikel 3, stk. 1, træffes af Rigspolitiet efter rettens

kendelse. I kendelsen anføres de konkrete omstændigheder i

sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for udstedelse af

påbuddet er opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres.

Stk. 2.

Fremsætter den, mod hvem påbuddet retter sig, an-

modning herom, skal Rigspolitiet snarest muligt forelægge

sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om påbuddet

skal opretholdes.

Stk. 3.

Såfremt tidsfristen på 1 time i TCO-forordningens

artikel 3, stk. 3, ikke kan overholdes, dersom retskendelse

skal afventes, skal Rigspolitiet træffe beslutning om udste-

delse af påbud uden forudgående kendelse. I så fald skal

Rigspolitiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra un-

derrettelse om påbuddet forelægge sagen for retten. Retten

afgør ved kendelse, om påbuddet kan godkendes, og om det

kan opretholdes. Burde påbuddet efter rettens opfattelse ikke

DokumentId

Journalnummer

L 166 - 2021-22 - Bilag 9: 3. udkast til betænkning

have været foretaget, skal retten give meddelelse herom til

Justitsministeriet.

Stk. 4.

Retsplejelovens § 694, stk. 1, finder tilsvarende

anvendelse på Rigspolitiets begæringer efter denne bestem-

melse.

Stk. 5.

Retsplejelovens kapitel 85 finder tilsvarende an-

vendelse for rettens afgørelser efter denne bestemmelse.«

[Krav om forudgående retskendelse]

justitsministeren,

tiltrådt af <>:

Til § 7

Som

stk. 2

indsættes:

»Stk. 2.

Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets ved-

tagelse.«

[Hjemmel til straksstadfæstelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det følger af lovforslagets § 2, stk. 1, at Rigspolitiet

udpeges som national kompetent myndighed, jf. TCO-for-

ordningens artikel 12, stk. 1, litra a-c. Dette indebærer bl.a.,

at Rigspolitiet er kompetent myndighed til at udstede påbud

om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold on-

line, jf. forordningens artikel 3, stk. 1, jf. 12, stk. 1, litra a.

Det foreslås med ændringsforslaget, at domstolene udpe-

ges som kompetent myndighed, jf. TCO-forordningens arti-

kel 12, stk. 1, litra a. Ændringen er en konsekvens af, at

det med ændringsforslagets foreslås, at Rigspolitiet alene

vil kunne udstede påbud om fjernelse eller deaktivering af

terrorrelateret indhold efter rettens kendelse. Forslaget inde-

bærer herved, at domstolene – sammen med Rigspolitiet –

vil blive national kompetent myndighed for så vidt angår

udstedelse af påbud, jf. forordningens artikel 12, stk. 1, litra

a, jf. artikel 3, stk. 1.

Det forudsættes, at domstolenes kompetence efter TCO-

forordningens artikel 12, stk. 1, litra a, vil være begrænset

til rettens afgørelse om kendelse. Den nationale kompetente

myndigheds øvrige opgaver m.v. i henhold til forordningens

artikel 12, stk. 1, litra a, forudsættes således herudover at

skulle varetages af Rigspolitiet.

Til nr. 2

Der findes i dag ikke regler, der udpeger en dansk

kompetent myndighed, ligesom der ikke findes regler, der

vedrører den kompetente myndigheds opgavevaretagelse i

henhold til TCO-forordningen, herunder et krav om forud-

gående retskendelse, inden udstedelse af påbud om fjernelse

af terrorrelateret indhold på internettet.

Det følger af TCO-forordningens artikel 3, stk. 3, at ho-

stingtjenesteydere skal fjerne eller deaktivere adgangen til

terrorrelateret indhold i alle medlemsstater hurtigst muligt

og inden for én time efter, at de har modtaget et påbud her-

om. Har en kompetent myndighed ikke tidligere udstedt et

påbud om fjernelse til en hostingtjenesteyder, gives hosting-

tjenesteyderen oplysninger om de gældende procedurer og

frister mindst 12 timer før, at påbuddet udstedes, jf. artikel 3,

stk. 2.

Det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 1, at Rigspolitiet

udpeges som national kompetent myndighed efter forordnin-

gens artikel 12, stk. 1, litra a-c, hvilket bl.a. indebærer,

at Rigspolitiet vil få kompetence til at udstede påbud om

fjernelse i medfør af forordningens artikel 3. Det foreslås

endvidere med lovforslagets § 3, stk. 1, at når Rigspolitiet i

henhold til forordningens artikel 4, stk. 1, underrettes om et

påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold, der er udstedt

af den kompetente myndighed i en anden medlemsstat, og

som er adresseret til en hostingtjenesteyder med hovedsæde

i Danmark eller til en hostingtjenesteyders retlige repræsen-

tant i Danmark, skal Rigspolitiet underrette hostingtjeneste-

yderen eller den retlige repræsentant om påbuddets retlige

virkning for så vidt angår Danmark.

Som det nærmere fremgår af pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger følger det dog af retsplejelovens

§ 791 d, stk. 1, at der kan ske blokering af en hjemmesi-

de efter forudgående retskendelse, hvis der er grund til at

antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af

straffelovens §§ 114-114 i, om terrorisme.

Med ændringsforslaget foreslås det, at der indsættes en

ny bestemmelse i lovforslaget, der indeholder et krav om

forudgående retskendelse.

Det foreslås med § 01, stk. 1, 1. pkt., at påbud om

fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold til en

hostingtjenesteyder efter TCO-forordningens artikel 3, stk.

1, træffes af Rigspolitiet efter rettens kendelse.

Bestemmelsen indebærer således, at Rigspolitiets udste-

delse af påbud efter forordningens artikel 3, stk. 1, alene vil

kunne ske efter en forudgående retskendelse. Det bemærkes,

at forordningens betingelser for udstedelse af påbud i øvrigt

vil skulle være opfyldt, herunder særligt de indholdsmæssi-

ge betingelser i forordningens artikel 3, stk. 4. Endvidere vil

forordningens regler i øvrigt finde anvendelse.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at domstolene –

sammen med Rigspolitiet – vil blive nationalt kompetent

myndighed for så vidt angår udstedelse af påbud, jf. forord-

ningens artikel 12, stk. 1, litra a, jf. artikel 3, jf. nærmere

ovenfor om den foreslåede § 2, stk. 1, 2. pkt.

Politiet forudsættes at foretage underretning af den, som

indgrebet retter sig mod, dvs. den hostingtjenesteyder, der

udbyder det terrorrelaterede indhold, som retten har givet

udstedt kendelse om at fjerne eller deaktivere.

Det følger af den foreslåede § 01, stk. 1, 2. pkt., at de

konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at be-

tingelserne for udstedelse af påbuddet er opfyldt, skal anfø-

res i kendelsen. Det forudsættes i den forbindelse, at retten

vil skulle påse, at forordningens betingelser for udstedelse af

påbud i øvrigt er opfyldt, herunder særligt om betingelserne

for at udstede et påbud i medfør af TCO-forordningen er

opfyldt, jf. artikel 3, stk. 4. Kendelsen kan til enhver tid

omgøres, jf. bestemmelsens 3. pkt.

Efter den foreslåede § 01, stk. 2, skal Rigspolitiet snarest

muligt forelægge sagen for retten, såfremt den, mod hvem

påbuddet retter sig, fremsætter anmodning herom. Retten

afgør ved kendelse, om påbuddet skal opretholdes.

L 166 - 2021-22 - Bilag 9: 3. udkast til betænkning

Det følger af den foreslåede § 01, stk. 3, 1. pkt., at

såfremt tidsfristen på én time i TCO-forordningens artikel

3, stk. 3, ikke kan overholdes, dersom retskendelse skal

afventes, skal Rigspolitiet træffe beslutning om udstedelse

af påbud uden forudgående kendelse.

Forslaget indebærer, at Rigspolitiet vil skulle udstede

påbud efter forordningens artikel 3, stk. 1, uden krav om

forudgående retskendelse, hvis tidsfristen i forordningens

artikel 3, stk. 3, umuliggør, at forudgående retskendelse kan

indhentes. Forslaget har herved til formål at sikre, at den

fastsatte tidsfrist på én time i forordningens artikel 3, stk. 3,

overholdes, og at Danmarks EU-retlige forpligtelser herved

efterleves.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af lovfor-

slagets § 3, stk. 1, at når Rigspolitiet i henhold til forordnin-

gens artikel 4, stk. 1, underrettes om et påbud om fjernelse

af terrorrelateret indhold, der er udstedt af den kompetente

myndighed i en anden medlemsstat, og som er adresseret

til en hostingtjenesteyder med hovedsæde i Danmark eller

til en hostingtjenesteyders retlige repræsentant i Danmark,

skal Rigspolitiet underrette hostingtjenesteyderen eller den

retlige repræsentant om påbuddets retlige virkning for så

vidt angår Danmark. Efter lovforslagets § 3, stk. 2, skal

underretningen ske umiddelbart efter, at Rigspolitiet er ble-

vet underrettet om påbuddet, idet tidsfristen på én time i

forordningens artikel 3, stk. 3, skal overholdes.

Underretningsforpligtelsen i lovforslagets § 3, stk. 1, in-

debærer således, at det i praksis ikke vil være muligt både

at overholde forordningens tidsfrist på én time for fjernelse

eller deaktivering af terrorrelateret indhold samt kravet om

forudgående retskendelse efter den foreslåede § 791 f, stk. 1.

Kravet om forudgående retskendelse i den foreslåede §

01, stk. 1, vil således af hensyn til Danmarks EU-retlige

forpligtelser som altovervejende hovedregel skulle fraviges,

når Rigspolitiets foretager underretninger efter lovforslagets

§ 3, stk. 1, jf. den foreslåede § 01, stk. 3, 1. pkt.

Det følger i så fald af den foreslåede § 01, stk. 3, 2.

pkt., at Rigspolitiet snarest muligt og senest inden 24 timer

fra underrettelse om påbuddet skal forelægge sagen for ret-

ten. Retten afgør ved kendelse, om påbuddet kan godkendes,

og om det kan opretholdes. Burde påbuddet efter rettens

opfattelse ikke have været foretaget, skal retten give medde-

lelse herom til Justitsministeriet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 01, stk. 4, at

retsplejelovens § 694, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse

på Rigspolitiets begæringer efter den foreslåede bestemmel-

se. Den foreslåede bestemmelse vedrører spørgsmålet om,

hvilken ret der skal træffe afgørelse om påbud efter bestem-

melsen. Det foreslås, at den almindelige bestemmelse om

retsmøder under efterforskningen i straffesager, jf. retspleje-

lovens § 694, stk. 1, skal finde anvendelse. Efter denne be-

stemmelse kan politiet begære retsmøder afholdt ved retten

i enhver kreds, hvor oplysning i sagen må antages at kunne

tilvejebringes. Det er i bestemmelsens forarbejder forudsat,

at det har været hensigten at overlade politiet en betydelig

frihed til at skønne over, i hvilken retskreds, retsmødet bør

afholdes, jf. betænkning nr. 622/1971, s. 16. Dette forud-

sættes også at gælde for begæringer efter den foreslåede

bestemmelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse § 01, stk. 5, at

retsplejelovens kapitel 85 finder tilsvarende anvendelse for

rettens afgørelser efter den foreslåede bestemmelse. Dette

vil bl.a. have den konsekvens, at der vil gælde en kærefrist

på 14 dage, jf. § 969, stk. 1. Kære vil ikke have opsættende

virkning, jf. § 969, stk. 2.

Til nr. 3

Der foreslås tilføjet nyt stk. 2, hvorefter lovforslaget kan

stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Det følger af grundlovens § 42, stk. 7, 1. pkt., at et

lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles

påtrængende tilfælde kan stadfæstes traks efter dets vedta-

gelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. om det

nærmere fremgår under pkt. 1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, inder Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2021/784 af 9. april 2021 om håndtering af ud-

bredelsen af terrorrelateret indhold online (TCO-forordnin-

gen) anvendelse fra den 7. juni 2022. TCO-forordningen

gælder umiddelbart i Danmark og må som udgangspunkt

ikke gennemføres national ret, jf. artikel 188 i Traktaten

om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Flere

bestemmelser i TCO-forordningen kræver imidlertid, a der

foretages visse gennemførelsesforanstaltninger i medlems-

staterne.

Danmark er således EU-retligt forpligtet til at indrette

dansk lovgivning i overensstemmelse med forordningens

bestemmelser med virkning fra den 7. juni 2022, hvor for-

ordningen finder anvendelse.

Grundet uforudsete omstændigheder under behandlingen

af lovforslaget i Folketinget, herunder bl.a. mødefri i Fol-

ketinget som følge af folkeafstemningen om lovforslaget

om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om

sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet

den 1. juni 2022, har Folketinget oplyst, at det ikke er muligt

at færdigbehandle nærværende lovforslag tids nok til, at

lovforslaget kan vedtages og stadfæstes med ikrafttræden

den 7. juni 2022. Henset til Danmarks EU-retlige forpligtel-

se til at indrette dansk lovgivning i overensstemmelse med

forordningens bestemmelser med virkning fra den 7. juni

2022 er der således behov for, at lovforslaget træder i kraft

hurtigst muligt den 7. juni 2022. Det vurderes derfor, at der

er tale om et særdeles påtrængende tilfælde som anført i

grundlovens § 42, stk. 7.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 19. april 2022 og var til

1. behandling den 22. april 2022. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <3> møder.

L 166 - 2021-22 - Bilag 9: 3. udkast til betænkning

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og justitsministeren sendte den 25. februar

2022 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag

180. Den 8. april 2022 sendte justitsministeren høringssva-

rene til udvalget, og den 19. april genfremsendte justitsmini-

steren høringssvarene med en kommenteret høringsoversigt.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt <6> bilag på lovfor-

slaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til

justitsministeren til skriftlig besvarelse, [som ministeren har

besvaret. ]

Bjørn Brandenborg (S) Thomas Jensen (S) Julie Skovsby (S) Brian Bressendorff (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S)

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Samira Nawa (RV)

nfmd.

Susan Kronborg (RV)

Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Kasper Sand Kjær (S)

Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anne Rasmussen (V) Kenneth Mikkelsen (V)

Morten Dahlin (V)

fmd.

Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF) Karina Adsbøl (UFG)

Marcus Knuth (KF) Britt Bager (KF) Pernille Vermund (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i

udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Dansk Folkeparti (DF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)