L 166 - 2021-22 - Bilag 2: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 166 Bilag 2
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. april 2022

Sikkerhedskontor I

Karl Krohn Schaldemose

2021-6102-0172

2344432

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

over

Høringssvar om forslag til lov om supplerende bestemmelser til for-

ordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold

(TCO-loven)

I. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. februar 2022 til den 25.

marts 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Aarhus Universitet, ADIPA

–

Associa-

tion of Danish Intellectual Property Attorneys, Advokatrådet, Advokatsam-

fundet, Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, The Association of Tech start-ups

in Denmark, Amnesty, BL - Danmarks almene boliger, Børns Vilkår, Bør-

nerådet, Copenhagen Business School, Cevea, CEPOS, Danske Advokater,

Den Danske Dommerforening, Danmarks Statistik, Danmarks National-

bank, Dansk IT, Danske Universiteter, Dansk Standard, Dansk Industri,

DAOM - Danske Annoncører og Markedsførere, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Erhverv, Dansk Journalistforbund, Danske Medier, Danske

Regioner, DI Byggeri, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Digitalt Ansvar, Dig-

nity, DKCERT - Danish Computer Security Incident Response Team, Dan-

marks

Tekniske

Universitet,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Side 1/13

L 166 - 2021-22 - Bilag 2: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles

Forbund, Foreningen for Danske Internethandel, Finans Danmark, Finans-

tilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen Danske

Revisorer, Forsikring og Pension, Færøernes Landsstyre, Greenpeace, HK

Danmark, Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT-Universitet i

København, IT-Politisk Forening, Justitia, KL, KOMBIT, Kreativitet og

Kommunikation, Kriminalforsorgsforeningen, Det Kriminalpræventive

Råd, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, LGBT+ Danmark,

Medierådet for Børn og Unge, MINO Danmark, Nets DanID A/S, Naalak-

kersuisut, Politiforbundet i Danmark, Prosa, Radio- og TV-Nævnet, Red

Barnet, Retspolitisk forening, Rettighedsalliancen, Rigsadvokaten, Lands-

styret via Rigsombudsmanden på Færøerne, Selvstyret via Rigsombuds-

manden i Grønland, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rå-

det for digital sikkerhed, samtlige byretter, Syddansk Universitet, SMV

Danmark, Teleindustrien, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Ve-

stre Landsret og Østre Landsret

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Danish Cloud Community, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Danske Regioner, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Finans-

tilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Institut for

Menneskerettigheder, IT-Politisk Forening, KL, Københavns Byret,

Politiforbundet, Rettighedsalliancen, (Rigsrevisionen), Rigspolitiet,

Rigsadvokaten, Radio- og TV-nævnet, Vestre Landsret, Østre Lands-

ret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Samtlige høringssvar er vedlagt.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Domstolsstyrelsen, Fi-

nanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, KL,

Københavns Byret, Politiforbundet, Rettighedsalliancen, (Rigsrevisio-

nen), Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Radio- og TV-nævnet, Vestre Lands-

ret

Østre Landsret

har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Side 2/13

L 166 - 2021-22 - Bilag 2: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

II. Høringssvarene

1. Generelt

Danish Cloud Community

bemærker, at definitionen af det centrale begreb

”hostingtjenesteyder” i TCO-forordningens

artikel 2 dels er meget upræcis,

dels at begrebet i sig selv kan lede tankerne hen på en anden type virksom-

hed, end den som fremgår af forordningens præambelbetragtninger, herun-

der bl.a. præambelbetragtning nr. 14.

Som anført i bl.a. pkt. 1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger gælder

TCO-forordningen umiddelbart i Danmark og må som udgangspunkt ikke

gennemføres i national ret, jf. artikel 288 i Traktaten om Den Europæiske

Funktionsmåde. Flere bestemmelser i TCO-forordningen kræver imidlertid,

at der foretages visse gennemførelsesforanstaltninger i medlemsstaterne,

herunder at der udpeges en national kompetent myndighed, og at der fast-

sættes regler om sanktioner for hostingtjenesteyderes overtrædelser af en

række strafbelagte bestemmelser i forordningen.

For så vidt angår

begrebet ”hostingtjenesteyder”

er dette imidlertid direkte

defineret i forordningens artikel 2, nr. 2, som værende en udbyder af tjene-

ster som defineret i artikel 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure

med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfun-

dets tjenester, der består i lagringen af oplysninger fra en indholdsleveran-

dør på dennes anmodning. En hostingtjenesteyder er således en udbyder af

informationssamfundstjenester, som lagrer og udbreder oplysninger og ma-

teriale til offentligheden fra en bruger af tjenesten på dennes anmodning,

uanset om lagringen og udbredelsen til offentligheden af sådanne oplysnin-

ger og materiale er af ren teknisk, automatisk og passiv karakter, jf. præ-

ambelbetragtning 13. Det fremgår videre af præambelbetragtning 14, at

forordningen f.eks. bør omfatte udbydere af sociale medier, video, billed-

og lyddelingstjenester samt fildeling- og andre cloudtjenester, for så vidt

disse tjenester anvendes til at gøre lagrede oplysninger tilgængelige for of-

fentligheden efter direkte anmodning fra indholdsleverandøren. Derimod

bør udbydere af tjenester såsom cloudinfrastruktur, der leveres efter an-

modning fra andre parter end indholdsleverandørerne og kun indirekte gav-

ner disse, ikke være omfattet af forordningen. Forordningens definition af

begrebet hostingtjenesteyder, herunder fortolkningsbidragene i

Side 3/13

L 166 - 2021-22 - Bilag 2: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

præambelbetragtning 13 og 14, vil gælde umiddelbart i Danmark, uanset

om det fremgår af lovforslaget eller ej.

På baggrund af det indkomne høringssvar har Justitsministeriet imidlertid

for en god ordens skyld, herunder af hensyn til klarheden af det centrale

begreb ”hostingtjenesteyder”

i forordningen, fundet anledning til også at

indsættes en henvisning til TCO-forordningens præambelbetragtning nr. 14

i pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det bemærkes, at

dette ikke indebærer nogen indholdsmæssig ændring af begrebet.

2. Den kompetente myndigheds uafhængighed

Advokatrådet

udtrykker forståelse for de praktiske og organisatoriske be-

tragtninger, der i lovforslaget anføres til støtte for forslaget om at udpege

Rigspolitiet som den nationale kompetente myndighed. Advokatrådet aner-

kender endvidere, at det ikke umiddelbart er let at pege på et alternativ, som

med fuld uafhængighed vil kunne varetage opgaven under iagttagelse af de

relevante hensyn til ytringsfriheden og retssikkerheden. Advokatrådet be-

mærker imidlertid, at Rigspolitiet og anklagemyndigheden organisatorisk er

underlagt Justitsministeriet, og at justitsministeren kan give pålæg om be-

handlingen af konkrete sager. På denne baggrund anbefaler Advokatrådet,

at Justitsministeriet redegør nærmere for, hvorledes det bedst muligt sikres,

at den nationale kompetente myndighed fuld ud opfylder forordningens krav

om uafhængighed. Advokatsamfundet foreslår i den forbindelse, at det kan

overvejes at tildele Tilsynet med Efterretningstjenesterne en kontrolfunk-

tion.

Institut for Menneskerettigheder

(Instituttet) bemærker, at det ikke fore-

slås i udkastet, at det er et uafhængigt organ, som skal foretage den materi-

elle vurdering af, hvorvidt der er tale om terrorrelateret indhold som define-

ret i TCO-forordningen. Instituttet henviser i den forbindelse til, at det af

lovbemærkningerne fremgår, at Rigspolitiet og anklagemyndigheden forud-

sættes at være uafhængige ved behandlingen af sager efter TCO-forordnin-

gen, selvom de organisatorisk er underlagt Justitsministeriet, og at justits-

ministeren kan give pålæg om behandlingen af konkrete sager. Instituttet

henviser videre til, at Rigspolitiet har et tæt samarbejde med Politiets Efter-

retningstjeneste (PET), og at Rigspolitiet i forbindelse med varetagelsen af

sine forpligtelser efter forordningen kan inddrage PET og andre myndighe-

der efter behov. Instituttet vurderer på denne baggrund, at det vil udgøre en

stærkere kontrol med den materielle vurdering af og påbud om, at indhold

Side 4/13

L 166 - 2021-22 - Bilag 2: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

på hostingtjenesteyderes platforme skal fjernes, hvis Justitsministeriet i ste-

det for Rigspolitiet foreslår et andet organ som kompetent myndighed, der

er organisatorisk uafhængigt og ikke i forvejen er i tæt samarbejde med et

andet organ.

IT-Politisk Forening

finder, at påbud om at fjerne indhold fra internettet

udgør et vidtgående indgreb i retten til ytringsfrihed. Efter foreningens op-

fattelse bør en sådan afgørelse derfor træffes af en uafhængig domstol, der

vil kunne sikre, at indgrebet i ytringsfriheden er proportionalt, og ikke af en

administrativ myndighed. IT-Politisk Forening henviser til støtte herfor bl.a.

til en afgørelse af 18. juni 2020 (Nr. 2020-801 DC) fra Forfatningsrådet i

Frankrig.

Det foreslås med lovforslagets § 2, stk. 1, at Rigspolitiet udpeges som kom-

petent myndighed i henhold til TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a-

c. Dette indebærer, at Rigspolitiet vil få kompetence til at udstede påbud om

fjernelse i medfør af forordningens artikel 3, kompetence til at kontrollere

påbud om fjernelse i medfør af artikel 4 samt kompetence til at føre tilsyn

med gennemførelsen af specifikke foranstaltninger i medfør af artikel 5. Ef-

ter gældende ret er det imidlertid anklagemyndigheden, der under visse be-

tingelser kan udstede bødeforelæg efter retsplejelovens § 832, og det er

domstolene, der pålægger sanktioner ved afsigelsen af straffedomme. An-

klagemyndigheden og domstolene er således efter gældende ret allerede

kompetente til at pålægge sanktioner i medfør af TCO-forordningens artikel

18, jf. artikel 12, stk. 1, litra d.

Medlemsstaterne skal efter TCO-forordningens artikel 13, stk. 2, 1. pkt.,

sikre, at deres kompetente myndigheder udfører deres opgaver i henhold til

forordningen på en objektiv og ikkediskriminerende måde med fuld respekt

for de grundlæggende rettigheder. Endvidere følger det af bestemmelsens 2.

pkt., at de kompetente myndigheder ikke må søge eller modtage instrukser

fra andre organer i forbindelse med udførelsen af deres opgaver i henhold

til artikel 12, stk. 1.

Som det nærmere fremgår af pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger, følger det af henholdsvis retsplejelovens §§ 108 og 98, at Rigspoli-

tiet og anklagemyndigheden organisatorisk er underlagt Justitsministeriet,

og at justitsministeren kan give pålæg vedrørende behandlingen af konkrete

sager. Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at skiftende justitsmi-

nistre har været yderst tilbageholdende med at anvende denne beføjelse,

Side 5/13

L 166 - 2021-22 - Bilag 2: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

hvorfor det er ministeriets vurdering, at de gældende regler i bl.a. retsple-

jeloven og forvaltningsloven reelt indeholder tilfredsstillende garantier, der

sikrer Rigspolitiets og anklagemyndighedens uafhængighed.

Justitsministeriet finder dog samtidig, at TCO-forordningens artikel 13, stk.

2, indeholder en forpligtelse til

–

gennem nationale regler

–

at sikre de kom-

petente myndigheder fuld uafhængighed i deres udøvelse af beføjelser mv.

efter forordningen.

På denne baggrund finder Justitsministeriet anledning til at indsætte et nyt

1. pkt. i lovforslagets § 2, stk. 2, der lovfæster, at Rigspolitiet og anklage-

myndigheden udfører sine opgaver i henhold til loven og TCO-forordningen

i fuld uafhængighed. Endvidere fremgår det af lovforslagets § 2, stk. 2, 2.

pkt., at Rigspolitiet og anklagemyndigheden ikke må søge eller modtage in-

strukser fra andre organer i forbindelse med udførelsen af deres opgaver i

henhold til TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a-d. Den foreslåede

bestemmelse vil herved være lex specialis i forhold til retsplejelovens gene-

relle ordning i § 108 og § 98.

3. Fjernelse af terrorrelateret indhold uden retskendelse

Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at det ikke

efter lovforslaget er et krav, at Rigspolitiet forud for et påbud om fjernelse

af terrorrelateret indhold indhenter en retskendelse, hvorimod der som ud-

gangspunkt er krav om forudgående retskendelse for blokering af hjemme-

sider med terrorrelateret indhold efter retsplejelovens § 791 d. Advokatrådet

bemærker i den forbindelse, at ordningen efter retsplejelovens § 791 d inde-

holder en række retsgarantier for den berørte, herunder beskikkelse af en

advokat. Instituttet vurderer ligeledes, at det vil styrke borgernes retssikker-

hed, hvis der indføres en lignende ordning ved påbud om fjernelse af terror-

relateret indhold.

Advokatrådet og Instituttet

anbefaler således, at det overvejes at indsætte

et krav om, at Rigspolitiet forud for påbud om fjernelse af terrorrelateret

indhold skal indhente en forudgående retskendelse.

IT-Politisk Forening

anfører, at der i dansk ret er tradition for, at vidtgå-

ende indgreb som nedlæggelse af forbud mod offentliggørelse af ytringer,

der efter foreningens opfattelse kan sammenlignes med påbud om fjernelse,

Side 6/13

L 166 - 2021-22 - Bilag 2: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

sker efter forudgående domstolskontrol. Foreningen henviser i den forbin-

delse til retsplejelovens § 791 d.

Det følger af TCO-forordningens artikel 3, stk. 3, at hostingtjenesteydere

skal fjerne eller deaktivere adgangen til terrorrelateret indhold i alle med-

lemsstater hurtigst muligt og inden for én time efter, at de har modtaget et

påbud herom. Har en kompetent myndighed ikke tidligere udstedt et påbud

om fjernelse til en hostingtjenesteyder, gives hostingtjenesteyderen oplys-

ninger om de gældende procedurer og frister mindst 12 timer før, at påbud-

det udstedes, jf. artikel 3, stk. 2.

Som det nærmere fremgår af pkt. 2.2.3.3 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, foreslås det med lovforslagets § 2, stk. 1, at Rigspolitiet udpe-

ges som national kompetent myndighed efter forordningens artikel 12, stk.

1, litra a-c. Dette indebærer bl.a., at Rigspolitiet vil få kompetence til at

udstede påbud om fjernelse i medfør af forordningens artikel 3. Det foreslås

endvidere med lovforslagets § 3, stk. 1, at når Rigspolitiet i henhold til for-

ordningens artikel 4, stk. 1, underrettes om et påbud om fjernelse af terror-

relateret indhold, der er udstedt af den kompetente myndighed i en anden

medlemsstat, og som er adresseret til en hostingtjenesteyder med hovedsæde

i Danmark eller til en hostingtjenesteyders retlige repræsentant i Danmark,

skal Rigspolitiet underrette hostingtjenesteyderen eller den retlige repræ-

sentant om påbuddets retlige virkning for så vidt angår Danmark.

TCO-forordningen indeholder ikke regler, der medfører, at der skal ske for-

udgående domstolskontrol. Forordningen indfører dog en række sikker-

hedsforanstaltninger, som skal sikre fuld overholdelse af de grundlæggende

rettigheder såsom ytrings- og informationsfriheden i et demokratisk sam-

fund, samt retlige klagemuligheder som garanteret af den ret til adgang til

effektive retsmidler, der er fastsat i artikel 19 i Traktaten om Den Europæi-

ske Union og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæg-

gende rettigheder.

Efter forordningens artikel 4, stk. 3, kan den kompetente myndighed i det

land, hvor hostingtjenesteyderen har hovedsæde, eller hvor dens retlige re-

præsentant har ophold eller er etableret, af egen drift inden for 72 timer

efter modtagelse af et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold efter

artikel 4, stk. 1, vedtage en begrundet afgørelse om, at påbuddet udgør et

alvorligt eller åbenbart brud på forordningen eller grundlæggende rettighe-

der i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder, herunder

Side 7/13

L 166 - 2021-22 - Bilag 2: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

ytringsfriheden. En hostingtjenesteyder og en indholdsleverandør har efter

forordningens artikel 4, stk. 4, ret til inden for 48 timer efter modtagelse af

et sådant påbud at anmode den kompetente myndighed om at kontrollere

påbuddet.

Herudover følger det af forordningens artikel 9, stk. 1, at Rigspolitiets af-

gørelser i henhold til TCO-forordningens artikel 3 og artikel 4, stk. 3 og 4,

samt underretninger efter lovforslagets § 3, stk. 1, vil kunne prøves ved dom-

stolene i det land, hvor påbuddet er udstedt.

Dette indebærer, at en hostingtjenesteyder, der har modtaget et påbud om

fjernelse af terrorrelateret indhold efter forordningen, har ret til at anfægte

dette ved domstolene i den medlemsstat, hvis kompetente myndighed har

udstedt påbuddet, jf. forordningens artikel 9, stk. 1. Indholdsleverandører,

hvis indhold er blevet fjernet, eller hvor adgangen hertil er blevet deaktive-

ret, som følge af et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold, har lige-

ledes ret til at anfægte dette ved domstolene i den medlemsstat, hvis kompe-

tente myndighed har udstedt påbuddet, jf. forordningens artikel 9, stk. 2.

Dette vil ligeledes være tilfældet for så vidt angår en hostingtjenesteyder

eller en indholdsleverandør i Danmark, som vil anfægte påbuddet. Dette

gælder uanset den ordning for underretning, der foreslås med lovforslagets

§ 3.

Justitsministeriet finder på denne baggrund, at TCO-forordningen indehol-

der fyldestgørende retsgarantier, og at der således er tilstrækkelig mulighed

for efterprøvelse og uafhængig kontrol af de kompetente myndigheders af-

gørelser i henhold til TCO-forordningen, herunder også for så vidt angår

påbud om fjernelse fra kompetente myndigheder i andre medlemsstater.

Justitsministeriet skal herudover bemærke, at det for så vidt angår Rigspo-

litiets underretninger efter lovforslagets § 3, stk. 1, i praksis ikke vil være

muligt både at overholde forordningens tidsfrist på én time for fjernelse af

terrorrelateret indhold samt et krav om forudgående retskendelse svarende

til ordningen i retsplejelovens § 791 d, stk. 1. Et sådant indgreb ville i stedet

skulle foretages af Rigspolitiet på øjemed med efterfølgende forelæggelse

for retten, jf. herved også undtagelsen i retsplejelovens § 791 d, stk. 6.

Justitsministeriet finder, at TCO-forordningens indbyggede klage- og rets-

garantier for efterprøvelse af påbud om fjernelse, jf. herved særligt artikel

4, stk. 3 og 4, samt artikel 9, i vidt omfang svarer til en sådan indgrebsord-

ning på øjemed med efterfølgende forelæggelse for retten.

Side 8/13

L 166 - 2021-22 - Bilag 2: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

4. Foreneligheden med det uskrevne grundlovsforbud

IT-Politisk Forening

anfører bl.a., at selv om lovforslagets § 3, hvorefter

Rigspolitiet underretter en dansk hostingtjenesteyder om et påbud om fjer-

nelse af terrorrelateret indhold fra en anden medlemsstat, formelt indskyder

en dansk myndighed i forhold til et påbud om fjernelse fra myndigheder i

andre medlemsstater, er der ikke tale om en reel dansk myndighedsudøvelse.

Afgørelse om udstedelse af et påbud til den danske hostingtjenesteyder lig-

ger således udelukkende hos den udenlandske kompetente myndighed,

mens Rigspolitiet efter lovforslagets § 3 alene fungerer

som et ”postkontor”,

der videresender den udenlandske afgørelse med et dansk myndighedsstem-

pel. Videre anfører foreningen, at ordningen i lovforslagets § 3 rejser prin-

cipielle spørgsmål i forhold til grundlovens bestemmelse om suverænitets-

afgivelse. Efter foreningens opfattelse bliver de restriktive krav i grundlo-

vens § 20 om suverænitetsafgivelse til mellemstatslige myndigheder illuso-

riske, hvis et almindeligt flertal i Folketinget blot kan vedtage en lov, hvor-

efter en dansk myndighed på systematisk basis (som i lovforslagets § 3) for-

melt underretter borgere eller virksomheder om, at en konkret myndigheds-

udøvelse fra andre stater har retlig effekt på dansk territorium.

Justitsministeriet kan for så vidt angår underretningsordningens forenelig-

hed med grundloven henvise til pkt. 1.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger. Det fremgår bl.a. heraf, at en ordning, hvor en udenlandsk myndig-

hed skal have beføjelse til at udøve myndighed med virkning inden for det

danske territorium, som udgangspunkt rejser spørgsmål i forhold til det

uskrevne grundlovsforbud, hvorefter danske myndigheder som udgangs-

punkt anses for enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden for

det danske territorium. Som en undtagelse hertil følger det af grundlovens

§ 20, at beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, ved

lov i nærmere bestemt omfang kan overlades til mellemfolkelige myndighe-

der som f.eks. EU. Bestemmelsen giver derimod ikke adgang til at overlade

beføjelser til andre stater.

Den ordning, der er beskrevet i den erklæring, som blev afgivet af Danmark

i forbindelse med Rådets vedtagelse af førstebehandlingsholdning til Kom-

missionens forslag til TCO-forordningen den 16. marts 2021, indebærer, at

når Rigspolitiet, som den kompetente myndighed i Danmark, i henhold til

forordningen underrettes om et påbud om fjernelse af terrorrelateret ind-

hold, der er udstedt af den kompetente myndighed i en anden medlemsstat,

og som er adresseret til en dansk hostingtjenesteyder, vil Rigspolitiet

Side 9/13

L 166 - 2021-22 - Bilag 2: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

underrette hostingtjenesteyderen om påbuddets retlige virkning for så vidt

angår Danmark, jf. lovforslagets § 3, stk. 1. Et påbud fra en anden med-

lemsstats kompetente myndighed til en dansk hostingtjenesteyder får således

først retsvirkning i Danmark, når den danske hostingtjenesteyder er under-

rettet af Rigspolitiet. Denne ordning indebærer, at det i praksis kan sikres,

at reglerne om fjernelse af terrorrelateret indhold inden for én time i for-

ordningen overholdes inden for rammerne af dansk ret.

Det er på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at underretnings-

ordningen i lovforslagets § 3 vil indebære, at Danmark kan administrere

forordningens ordning inden for rammerne af dansk ret.

Justitsministeriet kan endvidere henvise til Justitsministeriets notat af 23.

december 2020 vedrørende politisk aftale om forslag til forordning om fo-

rebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret indhold på nettet (KOM (2018)

0640, bilag 5).

5. Kontrol af påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold fra myndig-

heder i andre medlemsstater

IT-politisk Forening

anfører, at visse medlemsstater har alvorlige retsstats-

lige problemer, og at decideret misbrug af TCO-forordningen til politisk

motiveret censur derfor ikke kan udelukkes. Foreningen finder derfor, at de

danske supplerende bestemmelser til forordningen bør sikre størst mulig

uafhængig kontrol af påbud om fjernelse fra kompetente myndigheder i an-

dre medlemsstater. IT-Politisk forening bemærker i den forbindelse, at Rigs-

politiet, som kompetent myndighed efter lovforslaget, vil være den samme

myndighed, der først underretter den danske hostingtjenesteyder om påbud-

dets retlige effekt i Danmark, og derfor skal kontrollere påbuddet enten af

egen drift eller efter anmodning herom. Foreningen finder, at denne dob-

beltrolle for Rigspolitiet kan rejse spørgsmål om myndighedens habilitet i

forhold til kontrollen af påbud. Foreningen anbefaler på denne baggrund, at

kontrollen af påbud fra myndigheder i andre medlemsstater henlægges til

domstolene, og at denne kontrol sker automatisk for alle grænseoverskri-

dende påbud.

Som det nærmere fremgår af pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger følger det af TCO-forordningens artikel 9, stk. 1, at hostingtjeneste-

ydere, der har modtaget et påbud om fjernelse udstedt i medfør af forord-

ningens artikel 3, stk. 1, eller en afgørelse i medfør af artikel 4, stk. 4, eller

Side 10/13

L 166 - 2021-22 - Bilag 2: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

artikel 5, stk. 4, 6 eller 7, skal have adgang til effektive retsmidler. Denne

ret omfatter retten til at gøre indsigelse mod et sådant påbud om fjernelse

ved domstolene i den medlemsstat, hvor den kompetente myndighed, der har

udstedt påbuddet om fjernelse, er beliggende, og retten til at gøre indsigelse

mod afgørelsen i medfør af artikel 4, stk. 4, eller artikel 5, stk. 4, 6 eller 7,

ved domstolene i den medlemsstat, hvor den kompetente myndighed, der har

truffet afgørelsen, er beliggende.

På tilsvarende vis skal indholdsleverandører, hvis indhold er blevet fjernet,

eller hvortil adgangen er blevet deaktiveret som følge af et påbud om fjer-

nelse, have adgang til effektive retsmidler, jf. artikel 9, stk. 2. Denne ret

omfatter retten til at gøre indsigelse mod et påbud om fjernelse, der er ud-

stedt i medfør af artikel 3, stk. 1, ved domstolene i den medlemsstat, hvor

den kompetente myndighed, der har udstedt påbuddet om fjernelse, er be-

liggende, og retten til at gøre indsigelse mod en afgørelse i medfør af artikel

4, stk. 4, ved domstolene i den medlemsstat, hvor den kompetente myndig-

hed, der har truffet afgørelsen, er beliggende.

Hvis en hostingtjenesteyder eller en indholdsleverandør med hovedsæde el-

ler retlig repræsentant i Danmark modtager et påbud udstedt af kompetente

myndigheder i andre medlemsstater, vil hostingtjenesteyderen eller ind-

holdsleverandøren kunne indgive en begrundet anmodning til Rigspolitiet

om at undersøge, om påbuddet udgør et alvorligt eller åbenbart brud på

forordningen eller grundlæggende rettigheder i EU’s Charter om grund-

læggende rettigheder, jf. TCO-forordningens artikel 4, stk. 4. Denne anmod-

ning vil skulle sendes til Rigspolitiet inden for 48 timer efter, at hostingtje-

nesteyderen eller indholdsleverandøren har modtaget påbuddet fra den

udenlandske kompetente myndighed. Rigspolitiet har endvidere mulighed

for af egen drift at foretage en tilsvarende kontrol inden for 72 timer, jf.

forordningens artikel 4, stk. 3.

Herudover vil Rigspolitiets afgørelser i henhold til forordningens artikel 3

og artikel 4, stk. 3 og 4, samt underretninger efter lovforslagets § 3, stk. 1,

kunne prøves ved danske domstole eller ved domstolene i det land, hvor på-

buddet er udstedt, jf. forordningens artikel 9.

Hvis en hostingtjenesteyder eller en indholdsleverandør ønsker at anfægte

virkningen i Danmark af et påbud udstedt af en kompetent myndighed i en

anden medlemsstat efter den underretningsordning, der foreslås med lov-

forslagets § 3, vil det være Rigspolitiets underretning, der anfægtes. Dette

Side 11/13

L 166 - 2021-22 - Bilag 2: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

vil skulle ske ved en dansk domstol efter de almindelige regler. Det vil i den

forbindelse kunne anfægtes, om Rigspolitiet ved underretningen har handlet

inden for rammerne af underretningsordningen i den foreslåede § 3, der

skal understøtte og supplere anvendelsen af forordningen i Danmark. Selve

det materielle påbud om fjernelse af indholdet i Danmark vil derimod ikke

kunne prøves i den forbindelse. Sidstnævnte kan i overensstemmelse med

TCO-forordningen alene prøves ved domstolene i den medlemsstat, hvis

kompetente myndighed har udstedt det påbud, som Rigspolitiet skal under-

rette den danske hostingtjenesteyder om efter den foreslåede bestemmelse i

§ 3.

Justitsministeriet finder på denne baggrund, at TCO-forordningen og den

danske gennemførelse heraf indeholder fyldestgørende retsgarantier, og at

der således er tilstrækkelig mulighed for efterprøvelse og uafhængig kontrol

af de kompetente myndigheders afgørelser i henhold til TCO-forordningen,

herunder også for så vidt angår påbud om fjernelse fra kompetente myndig-

heder i andre medlemsstater.

6. Administrative konsekvenser

Erhvervsstyrelsen

vurderer efter dialog med Justitsministeriet, at antallet

af påbud rettet mod danske tjenesteydere forventes at være begrænset. Er-

hvervsstyrelsen vurderer på denne baggrund, at de administrative konse-

kvenser af lovforslaget er under 4 mio. kr., hvorfor Erhvervsstyrelsen ikke

kvalificerer de administrative konsekvenser nærmere.

Erhvervsstyrelsens høringssvar giver ikke anledning til bemærkninger fra

Justitsministeriet.

III. Lovforslaget

Der er i det fremsatte lovforslag foretaget visse ændringer af sproglig, lov-

teknisk og redaktionel karakter i forhold til det udkast, der har været sendt i

høring. Der er endvidere foretaget en række præciseringer og tilføjelser til

bemærkningerne i lovudkastet.

Herudover adskiller det fremsatte lovforslag sig fra det udkast, som har væ-

ret i høring, på følgende måde:

Side 12/13

L 166 - 2021-22 - Bilag 2: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

I pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger er der indsat en hen-

visning til TCO-forordningens præambelbetragtning nr. 14 som yderligere

fortolkningsbidrag til begrebet ”hostingtjenesteyder”.

I den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 2, er der indsat et nyt

1. pkt., hvoraf det fremgår, at Rigspolitiet og anklagemyndigheden udfører

sine opgaver i henhold til denne lov og TCO-forordningen i fuld uafhængig-

hed.

Det er endvidere i lovforslagets bemærkninger til den nye § 2, stk. 2, 1. pkt.

præciseret, at lovforslagets § 2, stk. 2, vil være

lex specialis

i forhold til

retsplejelovens generelle ordning i §§ 98 og 108, jf. pkt. 2.2.3.1 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger.

Der er indsat en ny bestemmelse i lovforslaget som § 4 om sagsbehandling

og klageadgang, mens de tidligere foreslåede § 3, stk. 3 og 4, er udgået. Der

er alene tale om en ændring af lovteknisk karakter.

Side 13/13