L 166 - 2021-22 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 19. maj 2022

Retsudvalget 2021-22
L 166 Bilag 13
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 166

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 19. maj 2022

Betænkning

over

Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af

udbredelsen af terrorrelateret indhold online

[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]

1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget

indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen

i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at 3. be-

handling ikke må finde sted, før 2 dage efter at 2. behand-

ling er afsluttet.

2. Ændringsforslag

Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Venstres

medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og

2, og justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 3 til

lovforslaget.

3. Indstillinger

flertal

i udvalget (V, SF, RV, KF, NB, IA, Simon Emil

Ammitzbøll-Bille (UFG) og Karina Adsbøl (UFG)) indstil-

ler lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsfor-

slag.

mindretal

i udvalget (S, DF og SIU) indstiller lovfor-

slaget til

vedtagelse

med det af justitsministeren stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af Venstre

stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (EL) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for

de stillede ændringsforslag.

tredje mindretal

i udvalget (FG) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for

de af Venstre stillede ændringsforslag og vil stemme imod

det af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Mo-

deraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde

ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og

dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at lov-

forslaget har til hensigt at imødegå det samfundsmæssige

problem, der er, ved at terrorister misbruger internettet til

at træne og rekruttere tilhængere, forberede og fremme ter-

roraktiviteter, forherlige deres ugerninger og tilskynde andre

til at følge trop og skabe frygt blandt den almindelige be-

folkning. Med lovforslaget udpeges en national kompetent

myndighed, der skal udstede påbud om fjernelse af terror-

relateret indhold på internettet. Derudover fastsætter lovfor-

slaget Rigspolitiets administration af ordningen. Endelig

fastsætter lovforslaget regler om bødestraf for overtrædelse

af en række strafbelagte bestemmelser i forordningen om

håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online

(TCO-forordningen). DF støtter intensiv terrorbekæmpelse

og kan på den baggrund støtte lovforslaget, men DF ser

samtidig gerne højere straffe på området. DF finder, at

lovforslaget indeholder fyldestgørende klagemuligheder og

retsgarantier og støtter på den baggrund ikke Venstres æn-

dringsforslag, jf. ændringsforslag nr. 1 og 2.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(V) tiltrådt af et

mindretal

(SF, RV, EL, KF,

NB, FG, IA, Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) og

Karina Adsbøl (UFG)):

Til § 2

stk. 1

indsættes som

2. pkt.:

»Endvidere udpeges domstolene som kompetent myndig-

hed, jf. TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a.«

AX027856

L 166 - 2021-22 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 19. maj 2022

[Udpegning af domstolene som kompetent myndighed]

Ny paragraf

Efter § 3 indsættes som ny paragraf med tilhørende

overskrift:

»Påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret

indhold til en hostingtjenesteyder

§ 01.

Påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrela-

teret indhold til en hostingtjenesteyder efter TCO-forordnin-

gens artikel 3, stk. 1, og underretninger efter § 3, stk. 1,

træffes af Rigspolitiet efter rettens kendelse. I kendelsen

anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det

støttes, at betingelserne for udstedelse af påbuddet er op-

fyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres.

Stk. 2.

Fremsætter den, mod hvem påbuddet retter sig, an-

modning herom, skal Rigspolitiet snarest muligt forelægge

sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om påbuddet

skal opretholdes.

Stk. 3.

Såfremt tidsfristen på 1 time i TCO-forordningens

artikel 3, stk. 3, ikke kan overholdes, dersom retskendelse

skal afventes, skal Rigspolitiet træffe beslutning om udste-

delse af påbud uden forudgående kendelse. I så fald skal

Rigspolitiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra un-

derrettelse om påbuddet forelægge sagen for retten. Retten

afgør ved kendelse, om påbuddet kan godkendes, og om det

kan opretholdes. Burde påbuddet efter rettens opfattelse ikke

have været foretaget, skal retten give meddelelse herom til

Justitsministeriet.

Stk. 4.

Retsplejelovens § 694, stk. 1, finder tilsvarende

anvendelse på Rigspolitiets begæringer efter denne bestem-

melse.

Stk. 5.

Retsplejelovens kapitel 85 finder tilsvarende an-

vendelse for rettens afgørelser efter denne bestemmelse.«

[Krav om forudgående retskendelse]

justitsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med und-

tagelse af FG):

Til § 7

Som

stk. 2

indsættes:

»Stk. 2.

Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets ved-

tagelse.«

[Hjemmel til straksstadfæstelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det følger af lovforslagets § 2, stk. 1, at Rigspolitiet

udpeges som national kompetent myndighed, jf. TCO-for-

ordningens artikel 12, stk. 1, litra a-c. Dette indebærer bl.a.,

at Rigspolitiet er kompetent myndighed til at udstede påbud

om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold on-

line, jf. forordningens artikel 3, stk. 1, jf. artikel 12, stk. 1,

litra a.

Det foreslås med ændringsforslaget, at domstolene ud-

peges som kompetent myndighed, jf. TCO-forordningens

artikel 12, stk. 1, litra a. Ændringen er en konsekvens af,

at det med ændringsforslaget foreslås, at Rigspolitiet alene

vil kunne udstede påbud om fjernelse eller deaktivering af

terrorrelateret indhold efter rettens kendelse. Forslaget inde-

bærer herved, at domstolene – sammen med Rigspolitiet –

vil blive national kompetent myndighed, for så vidt angår

udstedelse af påbud, jf. forordningens artikel 12, stk. 1, litra

a, jf. artikel 3, stk. 1.

Det forudsættes, at domstolenes kompetence efter TCO-

forordningens artikel 12, stk. 1, litra a, vil være begrænset

til rettens afgørelse om kendelse. Den nationale kompetente

myndigheds øvrige opgaver m.v. i henhold til forordningens

artikel 12, stk. 1, litra a, forudsættes således herudover at

skulle varetages af Rigspolitiet.

Til nr. 2

Der findes i dag ikke regler, der udpeger en dansk

kompetent myndighed, ligesom der ikke findes regler, der

vedrører den kompetente myndigheds opgavevaretagelse i

henhold til TCO-forordningen, herunder et krav om forud-

gående retskendelse inden udstedelse af påbud om fjernelse

af terrorrelateret indhold på internettet.

Det følger af TCO-forordningens artikel 3, stk. 3, at ho-

stingtjenesteydere skal fjerne eller deaktivere adgangen til

terrorrelateret indhold i alle medlemsstater, hurtigst muligt

og inden for 1 time efter at de har modtaget et påbud her-

om. Har en kompetent myndighed ikke tidligere udstedt et

påbud om fjernelse til en hostingtjenesteyder, gives hosting-

tjenesteyderen oplysninger om de gældende procedurer og

frister, mindst 12 timer før at påbuddet udstedes, jf. artikel 3,

stk. 2.

Det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 1, at Rigspolitiet

udpeges som national kompetent myndighed efter forordnin-

gens artikel 12, stk. 1, litra a-c, hvilket bl.a. indebærer,

at Rigspolitiet vil få kompetence til at udstede påbud om

fjernelse i medfør af forordningens artikel 3. Det foreslås

endvidere med lovforslagets § 3, stk. 1, at når Rigspolitiet i

henhold til forordningens artikel 4, stk. 1, underrettes om et

påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold, der er udstedt

af den kompetente myndighed i en anden medlemsstat, og

som er adresseret til en hostingtjenesteyder med hovedsæde

i Danmark eller til en hostingtjenesteyders retlige repræsen-

tant i Danmark, skal Rigspolitiet underrette hostingtjeneste-

yderen eller den retlige repræsentant om påbuddets retlige

virkning, for så vidt angår Danmark.

Som det nærmere fremgår af pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger følger det dog af retsplejelovens

§ 791 d, stk. 1, at der kan ske blokering af en hjemmesi-

de efter forudgående retskendelse, hvis der er grund til at

antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af

straffelovens §§ 114-114 i om terrorisme.

Med ændringsforslaget foreslås det, at der indsættes en

ny bestemmelse i lovforslaget, der indeholder et krav om

forudgående retskendelse.

Det foreslås med § 01, stk. 1, 1. pkt., at påbud om

fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold til en

hostingtjenesteyder efter TCO-forordningens artikel 3, stk.

L 166 - 2021-22 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 19. maj 2022

1, og underretninger efter lovforslagets § 3, stk. 1, træffes af

Rigspolitiet efter rettens kendelse.

Bestemmelsen indebærer således, at Rigspolitiets udste-

delse af påbud efter forordningens artikel 3, stk. 1, og under-

retninger efter lovforslagets § 3, alene vil kunne ske efter en

forudgående retskendelse. Det bemærkes, at forordningens

betingelser for udstedelse af påbud i øvrigt vil skulle være

opfyldt, herunder særlig de indholdsmæssige betingelser i

forordningens artikel 3, stk. 4. Endvidere vil forordningens

regler i øvrigt finde anvendelse.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at domstolene –

sammen med Rigspolitiet – vil blive nationalt kompetent

myndighed, for så vidt angår udstedelse af påbud, jf. forord-

ningens artikel 12, stk. 1, litra a, jf. artikel 3, jf. nærmere

ovenfor om den foreslåede § 2, stk. 1, 2. pkt.

Politiet forudsættes at foretage underretning af den, som

indgrebet retter sig mod, dvs. den hostingtjenesteyder, der

udbyder det terrorrelaterede indhold.

Det følger af den foreslåede § 01, stk. 1, 2. pkt., at de

konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at be-

tingelserne for udstedelse af påbuddet er opfyldt, skal anfø-

res i kendelsen. Det forudsættes i den forbindelse, at retten

vil skulle påse, at forordningens betingelser for udstedelse af

påbud i øvrigt er opfyldt, herunder særlig om betingelserne

for at udstede et påbud i medfør af TCO-forordningen er

opfyldt, jf. artikel 3, stk. 4. Kendelsen kan til enhver tid

omgøres, jf. bestemmelsens 3. pkt.

Efter den foreslåede § 01, stk. 2, skal Rigspolitiet snarest

muligt forelægge sagen for retten, såfremt den, mod hvem

påbuddet retter sig, fremsætter anmodning herom. Retten

afgør ved kendelse, om påbuddet skal opretholdes.

Det følger af den foreslåede § 01, stk. 3, 1. pkt., at

såfremt tidsfristen på 1 time i TCO-forordningens artikel

3, stk. 3, ikke kan overholdes, dersom retskendelse skal

afventes, skal Rigspolitiet træffe beslutning om udstedelse

af påbud uden forudgående kendelse.

Forslaget indebærer, at Rigspolitiet vil skulle udstede

påbud efter forordningens artikel 3, stk. 1, uden krav om

forudgående retskendelse, hvis tidsfristen i forordningens

artikel 3, stk. 3, umuliggør, at forudgående retskendelse kan

indhentes. Forslaget har herved til formål at sikre, at den

fastsatte tidsfrist på 1 time i forordningens artikel 3, stk. 3,

overholdes, og at Danmarks EU-retlige forpligtelser herved

efterleves.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af lovfor-

slagets § 3, stk. 1, at når Rigspolitiet i henhold til forordnin-

gens artikel 4, stk. 1, underrettes om et påbud om fjernelse

af terrorrelateret indhold, der er udstedt af den kompetente

myndighed i en anden medlemsstat, og som er adresseret

til en hostingtjenesteyder med hovedsæde i Danmark eller

til en hostingtjenesteyders retlige repræsentant i Danmark,

skal Rigspolitiet underrette hostingtjenesteyderen eller den

retlige repræsentant om påbuddets retlige virkning, for så

vidt angår Danmark. Efter lovforslagets § 3, stk. 2, skal un-

derretningen ske, umiddelbart efter at Rigspolitiet er blevet

underrettet om påbuddet, idet tidsfristen på 1 time i forord-

ningens artikel 3, stk. 3, skal overholdes.

Underretningsforpligtelsen i lovforslagets § 3, stk. 1, in-

debærer således, at det i praksis ikke vil være muligt både

at overholde forordningens tidsfrist på 1 time for fjernelse

eller deaktivering af terrorrelateret indhold og kravet om

forudgående retskendelse efter den foreslåede § 01, stk. 1.

Kravet om forudgående retskendelse i den foreslåede §

01, stk. 1, vil således af hensyn til Danmarks EU-retlige

forpligtelser som altovervejende hovedregel skulle fraviges,

når Rigspolitiets foretager underretninger efter lovforslagets

§ 3, stk. 1, jf. den foreslåede § 01, stk. 3, 1. pkt.

Det følger i så fald af den foreslåede § 01, stk. 3, 2.

pkt., at Rigspolitiet snarest muligt og senest inden 24 timer

fra underrettelse om påbuddet skal forelægge sagen for ret-

ten. Retten afgør ved kendelse, om påbuddet kan godkendes,

og om det kan opretholdes. Burde påbuddet efter rettens

opfattelse ikke have været foretaget, skal retten give medde-

lelse herom til Justitsministeriet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 01, stk. 4, at

retsplejelovens § 694, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse

på Rigspolitiets begæringer efter den foreslåede bestemmel-

se. Den foreslåede bestemmelse vedrører spørgsmålet om,

hvilken ret der skal træffe afgørelse om påbud efter bestem-

melsen. Det foreslås, at den almindelige bestemmelse om

retsmøder under efterforskningen i straffesager, jf. retspleje-

lovens § 694, stk. 1, skal finde anvendelse. Efter denne be-

stemmelse kan politiet begære retsmøder afholdt ved retten

i enhver kreds, hvor oplysning i sagen må antages at kunne

tilvejebringes. Det er i bestemmelsens forarbejder forudsat,

at det har været hensigten at overlade politiet en betydelig

frihed til at skønne over, i hvilken retskreds retsmødet bør

afholdes, jf. betænkning nr. 622/1971, side 16. Dette forud-

sættes også at gælde for begæringer efter den foreslåede

bestemmelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 01, stk. 5,

at retsplejelovens kapitel 85 finder tilsvarende anvendelse

på rettens afgørelser efter den foreslåede bestemmelse. Dette

vil bl.a. have den konsekvens, at der vil gælde en kærefrist

på 14 dage, jf. § 969, stk. 1. Kære vil ikke have opsættende

virkning, jf. § 969, stk. 2.

Til nr. 3

Der foreslås tilføjet nyt stk. 2, hvorefter lovforslaget kan

stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Det følger af grundlovens § 42, stk. 7, 1. pkt., at et

lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles

påtrængende tilfælde kan stadfæstes straks efter dets vedta-

gelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Som det

nærmere fremgår under pkt. 1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, finder Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2021/784 af 29. april 2021 om håndtering af

udbredelsen af terrorrelateret indhold online (TCO-forord-

ningen) anvendelse fra den 7. juni 2022. TCO-forordningen

gælder umiddelbart i Danmark og må som udgangspunkt

ikke gennemføres i national ret, jf. artikel 188 i Traktaten

om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Flere

bestemmelser i TCO-forordningen kræver imidlertid, at der

foretages visse gennemførelsesforanstaltninger i medlems-

staterne.

L 166 - 2021-22 - Bilag 13: Betænkning afgivet den 19. maj 2022

Danmark er således EU-retligt forpligtet til at indrette

dansk lovgivning i overensstemmelse med forordningens

bestemmelser med virkning fra den 7. juni 2022, hvor for-

ordningen finder anvendelse. Lovforslaget skal efter planen

tredjebehandles den 2. juni 2022, hvorfor det ikke vil kun-

ne nå at træde i kraft den 7. juni 2022. Henset til Dan-

marks EUretlige forpligtelse til at indrette dansk lovgivning

i overensstemmelse med forordningens bestemmelser med

virkning fra den 7. juni 2022 er der således behov for, at

lovforslaget træder i kraft hurtigst muligt og senest den 7.

juni 2022. Det vurderes derfor, at der er tale om et særdeles

påtrængende tilfælde som anført i grundlovens § 42, stk. 7.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 19. april 2022 og var til

1. behandling den 22. april 2022. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og justitsministeren sendte den 25. februar

2022 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag

180. Den 8. april 2022 sendte justitsministeren høringssva-

rene til udvalget, og den 19. april 2022 genfremsendte

justitsministeren høringssvarene med en kommenteret hø-

ringsoversigt.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 12 bilag på lovfor-

slaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til

justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har

besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Thomas Jensen (S) Julie Skovsby (S) Brian Bressendorff (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S)

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Samira Nawa (RV)

nfmd.

Susan Kronborg (RV)

Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Kasper Sand Kjær (S)

Sikandar Siddique (FG) Anne Honoré Østergaard (V) Jan E. Jørgensen (V) Anne Rasmussen (V) Sophie Løhde (V)

Morten Dahlin (V)

fmd.

Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF) Karina Adsbøl (UFG)

Marcus Knuth (KF) Britt Bager (KF) Pernille Vermund (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke

medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Dansk Folkeparti (DF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Moderaterne (M)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)