Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Christiansborg
10. maj 2022
Svar på Indenrigs- og Boligudvalgets spørgsmål nr. 7 (L 165 - § 7.
Finansministeriet) af 6. maj 2022 stillet efter ønske fra Lisbeth
Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om en borger, der ønsker kompensation, vil kunne få juri-
disk bistand til at gøre sit krav gældende?
Svar
Digitaliseringsstyrelsen har oplyst, at der vil være tale om en simpel ansøgnings-
proces i forbindelse med ansøgning om kompensation ved svindel med udbetalin-
ger i NemKonto-systemet. Som udgangspunkt vil det derfor ikke være nødvendigt
med juridisk bistand, men borgere har altid ret til partsrepræsentation, ligesom of-
fentlige myndigheder er forpligtede til at vejlede borgeren.
Kompensationsordningen skal hjælpe borgere, der fx har mistet en løn eller pen-
sion, fordi svindlere med borgerens identitetsoplysninger har fået overført borge-
rens udbetaling til svindlerens konto.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K