L 164 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2021-22
L 164 Bilag 1
Offentligt

Kulturudvalget 2021-22

Lovforslag nr.

L 164

Folketinget 2021-22

Fremsat den 6. april 2022 af kulturministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sikring af kulturværdier i Danmark

(Straf m.v. for indførsel af ulovligt udførte kulturgenstande)

§1

I lov om sikring af kulturværdier i Danmark, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1270 af 16. november 2010, foretages

følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om sikring af kulturværdier i Danmark og om

supplerende bestemmelser til forordning om indførsel og

import af kulturgenstande«.

§ 1

indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Loven har endvidere til formål at fastsætte sup-

plerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og

import af kulturgenstande.«

§ 2, stk. 1,

ændres »Loven« til: »Lovens kapitel 2-4«.

Overskriften

til kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Strafbestemmelser m.v.«

Efter § 12 indsættes i

kapitel 5:

»§ 12 a.

Forsendelser, der vurderes at indeholde genstan-

de, der er omfattet af forbuddet i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om ind-

førsel og import af kulturgenstande, artikel 3, stk. 1, kan

tages i bevaring af told- og skatteforvaltningen eller politiet,

når de i henhold til toldloven er frembudt korrekt, med

henblik på at anmode Kulturministeriet om at vurdere

1) hvilken del af den pågældende forordnings bilag, gen-

standene er omfattet af, og

2) om genstandene er fjernet fra det lands område, hvor

de er skabt eller fundet, i strid med dette lands love og

bestemmelser.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen eller politiet kan

under iagttagelse af reglerne om beslaglæggelse i retspleje-

lovens kapitel 74 beslaglægge forsendelser, der vurderes at

indeholde genstande omfattet af forbuddet i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april

2019 om indførsel og import af kulturgenstande, artikel 3,

stk. 1. Beslaglæggelse kan ske med henblik på overdragelse

efter § 13 a, uanset at betingelserne i retsplejelovens § 802,

stk. 1, nr. 2, og § 803, stk. 1, 1. pkt., ikke er opfyldt.«

§ 13

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder forbuddet

i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og im-

port af kulturgenstande.

Stk. 4.

Straffen efter stk. 3 kan stige til fængsel i indtil

2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

uagtsomhed, og hvis

1) der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økono-

misk fordel for den pågældende selv eller andre, herun-

der ved besparelser, eller

2) der foreligger skærpende omstændigheder, der kan si-

destilles med nr. 1.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

Efter § 13 indsættes:

»§ 13 a.

Kulturgenstande, der indføres i strid med for-

buddet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kultur-

genstande, artikel 3, stk. 1, og som tages i bevaring eller

beslaglægges i forbindelse med indførsel i Danmark, kan

ved kulturministerens foranstaltning og med bistand fra øv-

rige myndigheder efter kulturministerens bestemmelse over-

drages til det land, hvor genstandene er skabt eller fundet.

Stk. 2.

Den, der indfører en kulturgenstand i strid med

forbuddet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

AK001993

Kulturmin., j.nr. 2021-2121

L 164 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kul-

turgenstande, kan af kulturministeren pålægges at afholde

omkostningerne ved at returnere genstanden til det land,

hvorfra den er ulovligt udført.«

Efter § 14 indsættes:

»Kapitel 6

Ikrafttræden m.v.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juni 2022.

L 164 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880

af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstan-

de har til hensigt at etablere fælles regler for handel med

tredjelande for at sikre en effektiv beskyttelse mod ulovlig

handel med og tab eller ødelæggelse af kulturgenstande,

bevare menneskehedens kulturarv og forhindre finansiering

af terrorisme og hvidvask af penge gennem salg af stjålne

kulturgenstande til købere i Unionen.

Et væsentligt virkemiddel i forordningen er et generelt for-

bud mod indførsel i Unionens toldområde af kulturgenstan-

de, der ulovligt er eksporteret fra tredjelande. Sanktioner

for overtrædelse heraf skal ifølge forordningen fastsættes

af de enkelte medlemsstater og skal være effektive, stå i

rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende

virkning. Forordningens regler herom er trådt i kraft den

28. december 2020, og danske regler om straf samt andre

nødvendige foranstaltninger er dermed forsinkede.

Formålet med lovforslaget er at fastsætte straf for overtræ-

delse af forordningens forbud mod indførsel af kulturgen-

stande, der er ulovligt eksporteret fra tredjelande. Desuden

er det nødvendigt at fastsætte regler for, hvad der efterføl-

gende skal ske med genstande, som efter en dom ved dom-

stolene er fastslået at være ulovligt udført af deres oprindel-

sesland.

Endeligt foreslås det, at der indsættes en hjemmel til, at

Skatteforvaltningen eller politiet kan tilbageholde og beslag-

lægge forsendelser, der vurderes at indeholde kulturgenstan-

de, når forsendelserne i henhold til toldloven er frembudt

korrekt.

Forordningen supplerer en række andre, internationale juri-

diske regler, som er udarbejdet til beskyttelse af verdens

kulturarv, og som dækker tilstødende problemstillinger.

Dette gælder bl.a. UNESCO-konvention af 14. november

1970 om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import,

eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande, som

Danmark ratificerede i 2003. Denne konvention indeholder

bl.a. krav om, at deltagerlandene skal udstede udførselstilla-

delser i forbindelse med eksport af kulturgenstande. Udste-

delse af sådanne tilladelser sker i Danmark i medfør af den

eksisterende kulturværdilov.

Det gælder også UNIDROIT-konvention af 24. juni 1995

om stjålne eller ulovligt eksporterede kulturgenstande, som

Danmark ratificerede i 2010. Konventionen giver deltager-

landene retskrav på tilbagelevering af ulovligt udførte kul-

turgenstande, som findes i andre deltagerlande – mod erstat-

ning til erhververen af genstande, medmindre denne vidste

eller burde have vidst, at genstanden var ulovligt udført.

Tilsvarende regler gælder også mellem alle EU-lande i med-

før af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/60/EU

af 15. maj 2014 om tilbagelevering af kulturgoder (gennem-

ført i dansk ret ved lov nr. 1572 af 15. december 2015).

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fastsættelse af straf for indførsel af kulturgenstande,

der er ulovligt eksporteret fra tredjelande

2.1.1. Gældende ret

Der er i gældende ret ikke straf for indførsel af kulturgen-

stande, der er ulovligt eksporteret fra tredjelande.

Derimod fastsætter lov om sikring af kulturværdier i Dan-

mark straf for udførsel af kulturgenstande i strid med lovens

regler. Udførsel i strid med reglerne straffes med bøde, sti-

gende til 1 års fængsel, hvis overtrædelsen er begået med

forsæt, og der i øvrigt foreligger skærpende omstændighe-

der. Efter bemærkningerne kan det udgøre en skærpende

omstændighed, hvis der er opnået eller tilsigtet en økono-

misk fordel ved udførslen eller i det hele taget, hvis overtræ-

delsen er begået af en professionel handlende.

Det bemærkes, at de begreber, der anvendes i de forskellige

juridiske instrumenter – "kulturgenstande", "kulturværdier"

og "kulturgoder" må anses for synonyme, og der er tale om

forskellige oversættelser af den franske betegnelse "biens

culturel".

2.1.2. Forbuddet i artikel 3, stk. 1, og sanktioner i artikel 11

i forordningen om indførsel og import af kulturgenstande

Artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og im-

port af kulturgenstande fastlægger, at kulturgenstande, der

er omhandlet i forordningens bilag del A, og som er fjernet

fra det lands område, hvor de er skabt eller fundet, i strid

med dette lands love og bestemmelser, ikke må indføres til

Unionens toldområde. Bestemmelsen omfatter efter forord-

ningens artikel 1, stk. 2, ikke kulturgenstande, der er skabt

eller fundet inden for Unionens toldområde, da disse er om-

fattet af allerede gældende retsregler.

Forordningens bilag del A omfatter en bred vifte af kultur-

genstande: Historiske og naturhistoriske samlinger, arkæolo-

L 164 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

giske fund, dele af historiske eller kunstneriske monumen-

ter, ældre inskriptioner, mønter og segl, genstande af etnolo-

gisk eller kunstnerisk interesse, sjældne manuskripter, ældre

bøger, dokumenter og publikationer, postmærker, stempler

og lign., arkiver, dele af ældre inventar og ældre musikin-

strumenter.

De nævnte kulturgenstande er omfattet af forbuddet i arti-

kel 3, stk. 1, uanset deres handelsværdi, jf. også forordnin-

gens præambelbetragtning nr. 2, hvor det understreges, at

handelsværdien ikke nødvendigvis er afgørende for alvoren

af overgreb på kulturarven. Det fremgår desuden af forord-

ningens præambelbetragtninger nr. 3 og 12, at handel med

ulovligt udgravede arkæologiske genstande og dele af mo-

numenter må betragtes med særlig alvor.

Forordningens bilag del B omfatter arkæologiske fund samt

dele af kunstneriske og historiske monumenter, der er mere

end 250 år gamle. Disse typer af genstande (som er en

delmængde af bilagets del A, og dermed også er omfattet

af forordningens generelle forbud) vil på et senere tidspunkt

blive omfattet af forordningens regler om importlicens, og

det er forordningens højeste prioritet at bekæmpe ulovlig

handel med disse genstande.

Forordningens bilag del C omfatter øvrige kulturgenstande,

som er mere end 200 år gamle og har en markedsværdi

på mere end 18.000 Euro pr. stk. Disse typer af genstande

(som er en delmængde af bilagets del A, og dermed også er

omfattet af forordningens generelle forbud) vil på et senere

tidspunkt blive omfattet af forordningens regler om importø-

rerklæring.

Ifølge forordningens præambelbetragtning nr. 8 er det ud-

gangspunktet, at lovligheden af indførsel til Unionens told-

område afhænger af lovligheden af udførsel fra det lands

område, hvor kulturgenstanden er skabt eller fundet.

Hvis kulturgenstandene har befundet sig i andet land end

det, hvor den er skabt eller fundet, i en periode på mere

end fem år, hvor opbevaringen sker med henblik på andet

end midlertidig brug, transit, reeksport eller omladning, og

genstanden samtidig er udført af det land, hvor den er skabt

eller fundet før 24. april 1972, (hvor UNESCO-konvention

af 14. november 1970 om midlerne til at forbyde og for-

hindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af

kulturgenstande trådte i kraft) afhænger lovligheden af ind-

førslen til Unionens toldområde af lovligheden af udførslen

fra det land, hvor genstanden således har befundet sig i

mere end fem år. Det samme gælder, såfremt det land, hvor

genstanden er skabt eller fundet, ikke kan fastlås pålideligt.

Forordningens artikel 11 pålægger medlemsstaterne at fast-

sætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af

overtrædelse af bestemmelserne i forordningen. Det anføres,

at sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til

overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2.1.3. Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets ind-

hold

Det er Kulturministeriets vurdering, at sanktioner for over-

trædelse af forordningens forbud mod indførsel af kultur-

genstande, der er ulovligt eksporteret fra tredjelande, mest

hensigtsmæssigt fastsættes i lov om sikring af kulturværdi-

er i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 16. novem-

ber 2010, der regulerer udførsel af kulturgenstande fra Dan-

mark, således at loven fremover fastsætter straf for både

ulovlig udførsel og indførsel af kulturgenstande.

Kulturministeriet vurderer tillige, at det er væsentligt, at der

fastsættes effektive sanktioner for overtrædelse af forbud-

det mod indførsel af kulturgenstande, der er ulovligt udført

fra tredjelande. Som forordningens præambelbetragtninger

angiver, er ulovlig handel med kulturgenstande en meget

alvorlig trussel mod menneskehedens fælles kulturarv, bå-

de gennem fysisk ødelæggelse af kulturarven og gennem

ødelæggelse af den kontekst, som genstandene eksisterer i,

og som i mange tilfælde giver dem deres betydning. Ikke

mindst er det afgørende at bidrage til at forhindre ulovlige

arkæologiske udgravninger og plyndringer af arkæologiske,

historiske og religiøse monumenter ved at bremse handlen

med genstande, der stammer fra disse aktiviteter. Samtidig

er ulovlig handel med kulturarv en væsentlig indtægtskilde

for kriminelle organisationer, herunder også terrorgrupper.

Det foreslås på den baggrund, at der med et nyt stk. 3 i §

13 indføres bødestraf for overtrædelse af forbuddet i Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17.

april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande mod

indførelse af kulturgenstande, der er omhandlet i forordnin-

gens bilag, og som er fjernet fra det lands område, hvor de

er skabt eller fundet, i strid med dette lands love og bestem-

melser. Der kan ifaldes bødestraf for simpel uagtsomhed

efter stk. 3.

Overtrædelsen af forbuddet er fuldbyrdet, når en kulturgen-

stand omfattet af forordningen, der er ulovligt udført af

et tredjeland, er indført på dansk territorium. Det er som

udgangspunkt forventningen, at overtrædelse hovedsageligt

vil blive konstateret i forbindelse med selve indførslen, men

straffebestemmelsen vil også kunne anvendes, hvis genstan-

de, der er ulovligt udført af deres oprindelsesland, efterføl-

gende identificeres i Danmark, f.eks. ved ransagninger efter

oplysning fra udenlandske myndigheder (som det eksempel-

vis er set i europæiske lande i forbindelse med større sag-

er om smuglernetværk). Straffebestemmelse gælder kun for

genstande, som er indført efter lovens ikrafttræden.

Desuden foreslås det med et nyt stk. 4 i § 13, at der indføres

L 164 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

fængselsstraf i indtil 2 år i tilfælde, hvor overtrædelsen er

begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og der samtidig

er tilsigtet eller opnået en økonomisk fordel eller hvis tilsva-

rende skærpende omstændigheder gør sig gældende.

Her sigtes til, at en person erhverver en kulturgenstand i ud-

landet og forsætligt eller groft uagtsomt søger at indføre den

i Danmark med henblik på at lade den indgå i sin personlige

samling eller lignende. Det er dog alene hensigten, at dette

motiv for indførsel skal sidestilles med økonomisk vinding,

når kulturgenstanden har stor værdi eller sjældenhed (dvs. er

omfattet af forordningens bilag del B og C).

Efter Kulturministeriets opfattelse må overtrædelse af for-

ordningens forbud mod indførsel af kulturgenstande, der er

ulovligt udført fra tredjelande, betragtes som en forholdsvis

alvorlig lovovertrædelse, når det sker som led i forsætlig

handel med ulovlig udført kulturarv.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-

krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-

heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-

ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete

sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,

jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i

straffelovens kapitel 10. Som udgangspunkt bør bødeniveau-

et svare til værdien af den eller de ulovligt indførte genstan-

de.

2.2. Indførelse af hjemmel til, at Skatteforvaltningen eller

politiet kan tilbageholde og beslaglægge visse forsendelser,

der måtte indeholde kulturgenstande, der er ulovligt udført

fra tredjelande

2.2.1. Gældende ret

Efter toldlovens kapitel 4 og 7 kan Skatteforvaltningen eller

politiet tilbageholde og beslaglægge rejsegods og uledsage-

de forsendelser, der ikke er frembudt korrekt for Skattefor-

valtningen. Ved ”frembudt korrekt” forstås, at toldreglerne

er iagttaget, herunder at toldangivelsen er udfyldt med de

korrekte oplysninger, og at forsendelsen ledsages af eventu-

elle nødvendige dokumenter.

Skatteforvaltningen eller politiet har alene mulighed for at

tilbageholde forsendelser, der er frembudt korrekt, og som

der ikke er krav om særlig dokumentation for, med henblik

på at undersøge om oplysningerne på toldangivelsen er kor-

rekte. En sådan undersøgelse kan næsten altid gennemføres

på kort tid.

Ved ”tilbageholdelse” forstås, at Skatteforvaltningen eller

politiet tager forsendelser eller genstande i bevaring, blandt

andet når det drejer sig om forsendelser eller genstande, der

er fundet under toldkontrol ved ankomst til det danske told-

område fra tredjelande. Formålet med at tilbageholde varer

efter toldlovens regler er at få sikkerhed for den manglende

betaling af told og eventuelt afgifter, sagsomkostninger og

bøden. Når skyldig told, afgifter, bøde og sagsomkostninger

er betalt, udleveres de varer, der er tilbageholdt eller beslag-

lagt efter toldlovens regler.

Såfremt varerne ikke er taget i bevaring umiddelbart i for-

bindelse med indførslen af varerne, kræver tilbageholdelsen

besidderens skriftlige samtykke. Hvis der ikke foreligger

samtykke, kan der kun tilbageholdes med henblik på beslag-

læggelse, jf. nærmere nedenfor.

Indsmuglede varer eller andre varer, med hensyn til hvilke

told eller afgifter er unddraget eller søgt unddraget det of-

fentlige, kan efter toldlovens § 83 tages i bevaring eller

beslaglægges af Skatteforvaltningen eller politiet under iagt-

tagelse af retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse, der

beskrives nærmere nedenfor.

Det vil sige, at en forsendelse fra et tredjeland, der f.eks.

indeholder gamle og værdifulde kulturgenstande, ikke kan

tilbageholdes af Skatteforvaltningen eller beslaglægges af

politiet, hvis alle oplysninger på toldangivelsen er korrekte,

herunder oplysninger om hvor varerne kommer fra, hvor de

er på vej hen, at forsendelsen indeholder de pågældende kul-

turgenstande, og hvad værdien af de pågældende kulturgen-

stande er. Der er ikke i den forbindelse hjemmel til, at Skat-

teforvaltningen tilbageholder forsendelsen, eller at politiet

beslaglægger forsendelsen, med henblik på, at Kulturmini-

steriet undersøger, om afsenderlandet har et udførselsforbud

vedrørende de pågældende kulturgenstande.

Retsplejelovens kapitel 74 indeholder blandt andet §§ 802,

803, 805 og 806.

Efter retsplejelovens § 802, stk. 1, og § 803, stk. 1, 1. pkt.,

kan genstande beslaglægges, hvis der med rimelig grund er

mistanke om en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig

påtale, og der er grund til at antage, at genstanden kan

tjene som bevis eller bør konfiskeres, eller at genstanden

ved lovovertrædelsen er taget fra nogen, som kan kræve den

tilbage.

Efter retsplejelovens § 805, stk. 1, må beslaglæggelse ikke

foretages, såfremt indgrebet står i misforhold til sagens be-

tydning og det tab eller den ulempe, som indgrebet kan

antages at medføre.

Efter retsplejelovens § 806, stk. 2, træffes afgørelser om

beslaglæggelse af retten ved kendelse. I kendelsen anføres

de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at

L 164 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

betingelserne for indgrebet er opfyldt. Kendelsen kan til

enhver tid omgøres.

Efter retsplejelovens § 806, stk. 4, kan politiet træffe beslut-

ning om beslaglæggelse, hvis indgrebets øjemed ville for-

spildes, hvis retskendelse skulle afventes. Fremsætter den,

mod hvem indgrebet retter sig, anmodning herom, skal poli-

tiet snarest muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen

for retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godken-

des.

Reglerne om beslaglæggelse er i retspraksis anvendt ana-

logt til beslaglæggelse af genstande til brug for retssager

i udlandet, jf. Højesterets kendelse af 9. maj 1972 i sag

nr. 100/1972, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1972,

s. 600 f., og Vestre Landsrets kendelse af 26. oktober 1987 i

sag nr. 6-S. 1754/1987, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæ-

sen 1988, s. 203 f. Det er en betingelse, at beslaglæggelse

ville kunne ske i en tilsvarende dansk sag.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det foreslås at indføre en hjemmel til, at Skatteforvaltningen

eller politiet kan tilbageholde forsendelser, der i henhold

til toldreglerne er frembudt korrekt, med henblik på at Kul-

turministeriet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og

import af kulturgenstande kan undersøge, om genstandene

er fjernet fra det lands område, hvor de er skabt eller fundet,

i strid med dette lands love og bestemmelser. Det foreslås

også, at der indføres en tilsvarende hjemmel til, at sådanne

forsendelser kan beslaglægges af Skatteforvaltningen eller

af politiet.

Reglerne i retsplejelovens kapitel 74, der bl.a. indeholder

§§ 802, 803, 805 og 806, der er nævnt ovenfor under pkt.

2.2.1, skal iagttages ved beslaglæggelse af forsendelsen. En

beslaglæggelse vil alene angå den del af en forsendelse, der

formodes at være ulovlig, hvis alene en del af forsendelsen

formodes at være ulovlig, og det er muligt at adskille de

formodet ulovlige dele fra forsendelsens øvrige indhold.

De danske regler om beslaglæggelse er i retspraksis anvendt

analogt med henblik på håndhævelse af udenlandsk straffe-

lovgivning. De danske regler om beslaglæggelse vil derfor

formentlig tilsvarende kunne anvendes analogt med henblik

på at sikre overdragelse af en kulturgenstand til det land,

hvor genstanden er skabt eller fundet, og hvorfra genstanden

er fjernet i strid med landets love og bestemmelser, jf. lov-

forslagets § 13 a. Det foreslås imidlertid, at der indføres en

udtrykkelig hjemmel til, at der ud over de i retsplejelovens

kapitel 74 angivne formål, kan ske beslaglæggelse med hen-

blik på overdragelse efter den foreslåede § 13 a, jf. herom i

pkt. 2.3.

Hjemlen forventes anvendt i begrænset omfang, dels fordi

forsendelser, der indeholder genstande, som er omfattet af et

udførselsforbud, må formodes at blive standset af toldmyn-

dighederne i det land, som genstandene udføres fra, hvis

toldangivelsen indeholder korrekte oplysninger om forsen-

delsens indehold, og dels fordi det må antages, at det kun

vil være sjældent, at den pågældende afsender vil afgive

korrekte oplysninger på toldangivelsen, hvis genstandene i

forsendelsen udføres i strid med afsenderlandets love og

regler. Skatteforvaltningen har ikke kendskab til fortilfælde,

hvor hjemlen kunne være brugt, så hjemlen foreslås for at

sikre, at der ikke opstår en situation, hvor kontrollen af for-

sendelser, der vurderes at indeholde kulturgenstande, bliver

mangelfuld.

2.3. Indførelse af hjemmel til, at kulturministeren kan be-

stemme, at ulovligt udførte kulturgenstande overdrages til

oprindelseslandet

2.3.1. Gældende ret

I medfør af UNIDROIT-konvention af 24. juni 1995 om

stjålne eller ulovligt eksporterede kulturgenstande, som

Danmark ratificerede i 2010 har deltagerlandene retskrav på

tilbagelevering af ulovligt udførte kulturgenstande, som fin-

des i andre deltagerlande – mod erstatning til erhververen af

genstande, medmindre denne vidste eller burde have vidst,

at genstanden var ulovligt udført.

Disse bestemmelser vil imidlertid i mange tilfælde ikke give

tilstrækkeligt grundlag for at sikre, at danske myndigheder

kan tilbagelevere genstande, som er blevet standset af told-

myndighederne, og som efter forordningens forbud ikke må

indføres i Danmark, da anvendelse af reglerne i UNIDROIT-

konventionen er afhængig af, at oprindelseslandet har ratifi-

ceret denne.

2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det foreslås med en ny § 13 a, stk. 1, at indføre en hjemmel

til, at kulturgenstande indført i strid med forordningens for-

bud ved kulturministerens foranstaltning kan overdrages til

det land, hvor de er skabt eller fundet. Herefter vil det være

myndighederne i det land, hvor genstanden er skabt eller

fundet, der, efter dette lands lovgivning, herunder internati-

onale privatretlige regler, fastslår ejendomsretten til genstan-

den (som principielt godt kan tilhøre den, der har udført den

ulovligt, hvis der f.eks. alene er tale om manglende eksport-

tilladelse, og ikke om tyveri eller ulovlig udgravning). En

sådan overdragelse kan først ske i det øjeblik, der er afsagt

endelig dom for overtrædelse af forordningens forbud ved

en dansk domstol.

L 164 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Baggrunden herfor er, at det har været den generelle hensigt

med forordningen, at forhindre ulovlig handel med kultur-

genstande og sikre, at kulturgenstande ikke ulovligt fjernes

fra deres oprindelsesland. Således er hensigten også, at gen-

stande, der er ulovligt fjernet fra oprindelseslandet, efterføl-

gende kan tilbageføres, selvom det er op til medlemsstaterne

at indføre specifikke foranstaltninger til dette formål.

Det forudsættes, at bestemmelsen i § 13 a, stk. 1, alene kan

anvendes i tilfælde, hvor kulturgenstanden er tilbageholdt

under selve indførslen, men ikke kan anvendes, hvis der rej-

ses sager i forbindelse med konstatering af ulovligt udførte

genstande på et senere tidspunkt. Her må i stedet henvises til

de eksisterende regler i UNIDROIT-konventionen. Der kan

dog her opstå tilfælde, hvor konventionen ikke kan anven-

des, nemlig hvis oprindelseslandet ikke har ratificeret den

pågældende konvention. Dette er i overensstemmelse med

konventionsbestemmelsens hensigt, nemlig at give alle lan-

de en tilskyndelse til at ratificere konventionen, og dermed

bidrage til beskyttelsen af verdens kulturarv.

Det er forudsat, at overdragelsen kan udskydes, såfremt der

ikke i det land, hvorfra genstanden er ulovligt udført, fin-

des myndigheder, som er anerkendt af Danmark, eller som

vurderes at være i stand til at tage sikkert vare på genstan-

den. Det forudsættes i dette tilfælde, at der sker overdragelse

uden unødigt ophold, i det øjeblik, der i det pågældende

land atter findes anerkendte myndigheder, som kan tage

sikkert vare på genstanden. I den mellemliggende periode

kan kulturministeren beslutte at genstanden overdrages til en

statslig kulturarvsinstitution, som kan tage sikkert vare på

genstanden (jf. ovenfor kan dette først ske, efter at der er

afsagt endelig dom ved en dansk domstol for overtrædelse

af forordningens forbud).

Endelig foreslås det i § 13 a, stk. 2, at det gøres muligt at

pålægge den, der indfører en kulturgenstand i strid med for-

buddet i forordningens artikel 3, stk. 1, at afholde udgiften

ved returnering af genstanden til det land, hvorfra den er

ulovligt udført.

3. Konsekvenser for FN�½s Verdensmål

Lovforslaget bidrager til opfyldelsen af delmål 11.4: Indsat-

sen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv

skal styrkes. Ulovlig handel med kulturarv er en markant

årsag til ødelæggelse af verdens kulturarv, da ulovligt hand-

lede genstande ofte erhverves ved ulovlige arkæologiske

udgravninger eller plyndring af monumenter. Bekæmpelsen

af denne handel bidrager således til at beskytte og bevare

kulturarven på verdensplan.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for

kommuner og regioner.

Forslaget kan indebære statslige udgifter til retsforfølgelse

af overtrædelser, men forventningen er, at der vil være tale

om få sager og dermed en udgift af begrænset betydning,

som forventes at kunne holdes inden for de eksisterende

rammer.

Lovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser for

kommuner, regioner eller staten.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke rele-

vante for lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-

gerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-

ser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører Danmarks forpligtelse til at fast-

sætte regler om straf for overtrædelse af artikel 3, stk. 1, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880

af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande,

samt Danmarks forpligtelse til at gennemføre nødvendige

foranstaltninger ved indførsel af kulturgenstande i strid med

dette forbud. Reglerne skulle efter forordningen være trådt i

kraft 28. december 2020, og den danske implementering er

dermed forsinket.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. september

2021 til den 11. oktober 2021 været sendt i høring hos

følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Advokatrådet, Amnesty International, Arkitektforeningen,

L 164 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Auktionslederforeningen, Blue Shield Danmark, Bruun Ras-

gen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Lau-

mussens Auktioner, Dansk Kunst og Antikvitetshandler

ritz.com, Nationalmuseet, Organisationen Danske Museer,

Union, Danske Advokater, Danske Gallerier, Danske Uni-

Politiforbundet, Procesbevillingsnævnet, Retspolitisk Fore-

versiteter, Dansk Institut for Internationale Studier, Datatil-

ning, Rigsadvokaten, Rigsarkivet, Rigspolitiet, Sotheby�½s

synet, Den Danske Antikvarboghandlerforening, Den Dan-

København, Statens Museum for Kunst, Statens Naturhi-

ske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Det

storiske Museum, UNESCOs Nationalkommission, Vestre

Kgl. Bibliotek, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dom-

Landsret, Østre Landsret og samtlige byretter.

merfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen

af Kunsthaller i Danmark, Foreningen af Offentlige Ankla-

gere, Forbrugerrådet, Fængselsforbundet, HK Stat, ICOM

Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Krimi-

11. Sammenfattende skema

nalforsorgsforeningen, Kulturværdiudvalget, Landsforenin-

Positive konsekvenser/ min- Negative konsekvenser/

dreudgifter (hvis ja, angiv merudgifter (hvis ja, angiv

omfang/Hvis nej, anfør ”In- omfang/Hvis nej, anfør ”In-

gen”)

Økonomiske konsekvenser for stat,

Ingen

Forslaget kan indebære

kommuner og regioner

statslige udgifter til retsfor-

følgelse af overtrædelser,

men forventningen er, at der

vil være tale om få sager og

dermed en udgift af begræn-

set betydning, som forventes

at kunne holdes inden for de

eksisterende rammer.

Implementeringskonsekvenser for stat, Ingen

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for erhvervs- Ingen

livet

Administrative konsekvenser for er-

Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for borger- Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget gennemfører Danmarks forpligtelse til at

fastsætte regler om straf for overtrædelse af artikel 3,

stk. 1. i Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU)

2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af

kulturgenstande, samt Danmarks forpligtelse til at gen-

nemføre nødvendige foranstaltninger ved indførsel af

kulturgenstande i strid med dette forbud.

NEJ

Til nr. 1

Lovens titel er ”Lov om sikring af kulturværdier i Dan-

mark”. Titlen afspejler, at den indeholder bestemmelser, der

regulerer eksport af kulturgenstande for at sikre vigtige kul-

turværdier i Danmark.

Det foreslås at ændre lovens

titel

til "Lov om sikring af

Er i strid med de fem principper for im-

plementering af erhvervsrettet EU-regu-

lering (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

L 164 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

kulturværdier i Danmark og om supplerende bestemmelser

til forordning om indførsel og import af kulturgenstande."

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forsla-

get om at udvide lovens anvendelsesområde til også at in-

deholde supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om

indførsel og import af kulturgenstande, jf. lovforslagets § 1,

nr. 2.

Til nr. 2

Ifølge § 1 i lov om sikring af kulturværdier i Danmark er lo-

vens formål at sikre den danske kulturarv gennem bevaring

af kulturværdier i Danmark.

Det foreslås, at det tilføjes som

§ 1, stk. 2,

at loven endvide-

re har til formål at fastsætte supplerende bestemmelser til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880

af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i

forhold til den foreslåede ændring henvises i øvrigt til de

almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.

Til nr. 3

Lov om sikring af kulturværdier i Danmark regulerer ud-

førsel af kulturværdier fra Danmark. Lovens bestemmelser

regulerer ikke indførsel af kulturgenstande til Danmark.

Der foreslås, at i lovens

§ 2, stk. 1,

ændres ”Loven” til

”Lovens kapitel 2-4”.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forsla-

get om at udvide lovens anvendelsesområde til også at in-

deholde supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om

indførsel og import af kulturgenstande.

Ændringen betyder, at lovens hidtidige regler fortsat alene

finder anvendelse på kulturværdier, der udføres af Danmark,

mens de foreslåede bestemmelser i § 12 a, § 13, stk. 3 og 4

og § 13 a alene finder anvendelse på genstande omfattet af

forordningens bilag del A.

Til nr. 4

Overskriften til kapitel 5 i lov om sikring af kulturværdier i

Danmark er ”Almindelige bestemmelser”.

Det foreslås at ændre

overskriften

til ”Straffebestemmelser

m.v.”.

Det foreslås som en følge af, at kapitlet primært indeholder

straffebestemmelser og andre bestemmelser om foranstalt-

ninger ved overtrædelse af forbud mod indførsel af kultur-

genstande, som er ulovligt udført af deres oprindelsesland.

Til nr. 5

Efter gældende ret kan Skatteforvaltningen eller politiet ikke

tilbageholde eller beslaglægge forsendelser, der er frembudt

korrekt i henhold til toldloven, med henblik på, at det un-

dersøges, om genstandene er fjernet fra det lands område,

hvor de er skabt eller fundet, i strid med dette lands love og

bestemmelser.

Efter gældende ret kan der med hjemmel i retsplejelovens

§ 802, stk. 1, nr. 2, og § 803, stk. 1, 1. pkt., som led i

efterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet

offentlig påtale, bl.a. ske beslaglæggelse af genstande, der

kan tjene som bevis, eller ved en lovovertrædelse er frataget

nogen, der kan kræve den tilbage.

Det foreslås, at der indføres en hjemmel til, at Skattefor-

valtningen kan tilbageholde eller beslaglægge forsendelser,

også når de er frembudt korrekt, med henblik på at det

kan fastslås, om genstandene er omfattet af del A, B eller

C i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af

kulturgenstande, og om genstandene er fjernet fra det lands

område, hvor de er skabt eller fundet, i strid med dette lands

love og bestemmelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Hjemlen

foreslås indsat i kapitel 5 i lov om sikring af kulturværdier i

Danmark som § 12 a.

Det følger af det foreslåede

§ 12 a, stk. 1,

at forsendelser,

der vurderes at indeholde genstande, der er omfattet af for-

buddet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kultur-

genstande, artikel 3, stk. 1, kan tages i bevaring af told-

og skatteforvaltningen eller politiet, når de i henhold til

toldloven er frembudt korrekt, med henblik på at anmode

Kulturministeriet om at vurdere de forhold, der er beskrevet

i § 12 a, stk. 1, nr. 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 12 a, stk. 1, vil medføre,

at selv om en forsendelse er frembudt korrekt i forbindelse

med dens indførsel eller import, det vil sige, at der på told-

angivelsen blandt andet er givet korrekte oplysninger om

forsendelsens indhold, dens værdi, dens afsender og dens

modtager, og at der er betalt korrekt told, moms og eventuel-

le punktafgifter, vil Skatteforvaltningen eller politiet kunne

tilbageholde forsendelsen, hvis der er behov for, at Kultur-

ministeriet undersøger nogle nærmere angivne forhold, der

relaterer sig til den nævnte forordning. At det er Skattefor-

valtningen eller politiet, der tilbageholder forsendelsen, be-

tyder ikke, at forsendelsen ikke fysisk kan opbevares på

Kulturministeriets område. Det vil f.eks. være relevant, at

Kulturministeriet opbevarer forsendelsen, hvis den indehol-

der genstande, der på grund af deres alder eller lignende vil

L 164 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

lide skade, hvis de ikke opbevares under passende forhold –

f.eks. vedrørende temperatur, lys og luftfugtighed.

Det følger af det foreslåede § 12 a, stk. 1,

nr. 1,

at forsen-

delser vil kunne tilbageholdes med henblik på, at Kulturmi-

nisteriet kan vurdere, hvilken del af den pågældende forord-

nings bilag, genstandene er omfattet af.

Den foreslåede bestemmelse i § 12 a, stk. 1, nr. 1, vil medfø-

re, at forsendelser kan tilbageholdes med henblik på, at Kul-

turministeriet kan vurdere, om genstandene i forsendelsen er

omfattet af den nævnte forordnings bilag del A, der omfatter

alle de pågældende kulturgenstande, del B, der omfatter dele

af del A, men som er over 250 år gamle, eller del C, der om-

fatter de øvrige dele af del A, men som er over 200 år gamle

og har en værdi på 18.000 euro eller der over pr. styk. En

tilbageholdelse vil alene angå den del af en forsendelse, der

formodes at være ulovlig, hvis alene en del af forsendelsen

formodes at være ulovlig, og det er muligt at adskille de

formodet ulovlige dele fra forsendelsens øvrige indhold.

Det følger af det foreslåede § 12 a, stk. 1,

nr. 2,

at forsendel-

ser vil kunne tilbageholdes af Skatteforvaltningen eller poli-

tiet med henblik på, at Kulturministeriet kan vurdere, om

genstandene er fjernet fra det lands område, hvor de er skabt

eller fundet, i strid med dette lands love og bestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse i § 12 a, stk. 1, nr. 2, vil med-

føre, at forsendelser vil kunne tilbageholdes af Skatteforvalt-

ningen eller politiet med henblik på, at Kulturministeriet

undersøger, dels hvor genstandene er skabt eller fundet, dels

om det land har love eller andre bestemmelser, der regulerer

udførelsen af de pågældende genstande, og i så fald om

genstandene er udført i strid med disse regler. En tilbagehol-

delse vil alene angå den del af en forsendelse, der formodes

at være ulovlig, hvis alene en del af forsendelsen formodes

at være ulovlig, og det er muligt at adskille de formodet

ulovlige dele fra forsendelsens øvrige indhold.

Det følger af det foreslåede

§ 12 a, stk. 2, 1. pkt.,

at Skatte-

forvaltningen eller politiet under iagttagelse af reglerne om

beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 kan beslaglægge

forsendelser, der vurderes at indeholde genstande omfattet

af forbuddet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af

kulturgenstande, artikel 3, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i § 12 a, stk. 2, vil medføre,

at forsendelser kan beslaglægges med henblik på, at Kultur-

ministeriet kan foretage en vurdering af, hvilken del af den

pågældende forordnings bilag, som genstandene er omfattet

af, og om genstandene er fjernet fra det lands område, hvor

de er skabt eller fundet, i strid med dette lands love og be-

stemmelser. En beslaglæggelse vil alene angå den del af en

forsendelse, der formodes at være ulovlig, hvis alene en del

af forsendelsen formodes at være ulovlig, og det er muligt at

adskille de formodet ulovlige dele fra forsendelsens øvrige

indhold.

Henvisningen til retsplejelovens kapitel 74 indebærer bl.a.,

at afgørelse om beslaglæggelse træffes af retten, med mindre

indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle

afventes, jf. lovens § 806, stk. 1, 2 og 4. Tilsvarende kan der

fremsættes begæring for retten om hel eller delvis ophævel-

se af beslaglæggelsen, jf. retsplejelovens § 807 c. Henvis-

ningen til retsplejelovens kapitel 74 indebærer endvidere, at

der eksempelvis vil kunne ske beslaglæggelse af en kultur-

genstand, hvis den, der har rådighed over genstanden, med

rimelig grund er mistænkt for en overtrædelse af forbuddet

i forordningens artikel 3, stk. 1, jf. retsplejelovens § 802,

stk. 1, nr. 1. Tilsvarende vil der kunne ske beslaglæggelse af

en kulturgenstand, som en person, der ikke er mistænkt, har

rådighed over, hvis der grund til at antage, at der er tale om

en overtrædelse af forbuddet i forordningens artikel 3, stk. 1,

jf. retsplejelovens § 803, stk. 1, 1. pkt.

Det følger videre af det foreslåede

§ 12 a, stk. 2, 2. pkt.,

beslaglæggelse kan ske med henblik på overdragelse efter

§ 13 a, uanset at betingelserne i retsplejelovens § 802, stk.

1, nr. 2, og § 803, stk. 1, 1. pkt., ikke er opfyldt. Efter den

foreslåede § 13 a kan der efter kulturministerens bestemmel-

se ske overdragelse af en kulturgenstand til det land, hvor

genstandene er skabt eller fundet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der skabes ud-

trykkelig hjemmel til, at der kan ske beslaglæggelse af en

kulturgenstand med henblik på, at kulturministeren efter det

foreslåede § 13 a kan bestemme, at der skal ske overførsel

til det land, hvor genstandene er skabt eller fundet. Den

foreslåede bestemmelse udelukker ikke, at der tillige kan ske

beslaglæggelse i det omfang, det i øvrigt følger af retspleje-

lovens regler, eksempelvis beslaglæggelse med henblik på

sikring af bevis, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Til nr. 6

I gældende ret findes der ikke en bestemmelse om straf for

indførsel af kulturgenstande i strid med forbuddet i artikel

3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU)

2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kultur-

genstande.

Det foreslås, at der i lovens § 13 indsættes et nyt stk. 3

og et nyt stk. 4 om straf for indførsel af kulturgenstande i

strid med forbuddet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets

og rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om

indførsel og import af kulturgenstande.

I det foreslåede

stk. 3

fastlægges det, at medmindre højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde

den, der overtræder forbuddet i artikel 3, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17.

april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande.

Udgangspunktet er, at der pålægges bødestraf uanset, at

overtrædelsen af forbuddet alene kan tilregnes gerningsper-

sonen som simpelt uagtsomt. Det må som udgangspunkt

L 164 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

forudsættes, at en rejsende gør sig bekendt med reglerne

for udførsel i det land, hvor vedkommende erhverver en

kulturgenstand. Der kræves derfor ikke forsæt eller grov

uagtsomhed for at ifalde straf efter bestemmelsen.

Gerningsindholdet forudsættes opfyldt i det øjeblik, en gen-

stand omfattet af forbuddet er indført på dansk territorium,

og at medbringe en omfattet genstand gennem tolden betrag-

tes således som indførsel, ikke forsøg herpå.

Det følger af forordningens artikel 11, at "sanktionen …

skal stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen". I lyset heraf

vurderer Kulturministeriet, at der kan være en række tilfæl-

de, hvor der ikke bør pålægges straf for overtrædelse af

forbuddet. Dette kan være under hensyn til overtrædelsens

bagatelagtige karakter eller i tilfælde, hvor overtrædelsen

ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagt-

som.

I forhold til spørgsmålet om overtrædelsens bagatelagtige

karakter, så kan det være tilfælde, hvor der teknisk set er tale

om en overtrædelse af forbuddet i forordningens artikel 3,

stk. 1, men hvor genstanden har begrænset kulturel værdi,

og de ved udførsel af tredjeland overtrådte regler ikke er

møntet på at bevare kulturarven (f.eks. regler om momsde-

klaration).

Der kan endvidere være tilfælde, hvor en overtrædelse ikke

kan tilregnes den, der indfører en genstand, som forsætlig

eller uagtsom. Det kan være tilfælde, hvor det ikke med ri-

melighed kan forventes, at den, der erhverver en kulturgen-

stand i et land uden for Unionens toldområde, kontrollerer,

om denne genstand er ulovligt udført fra et andet land til

erhvervelseslandet inden for 5 år, og således er omfattet af

indførselsforbuddet i forordningens artikel 3, stk. 1. Dette

gælder dog ikke genstande omfattet af forordningens bilag

del B og C. Givet værdien og/eller sjældenheden af sådanne

genstande må det forudsættes, at den, der handler med eller

erhverver dem, udfolder en rimelig indsats for at indhente

oplysninger om deres proveniens (jf. også, at dette, når for-

ordningens øvrige dele træder i kraft, vil være et generelt

krav for indførsel af sådanne genstande).

I det foreslåede

stk. 4

fastlægges det, at straffen efter stk.

3 kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er

begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved

overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel

for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparel-

ser, eller hvis der foreligger skærpende omstændigheder, der

kan sidestilles med nr. 1.

Det bemærkes, at dette overstiger den i loven eksisterende

strafferamme på 1 års fængsel for ulovlig udførsel fra Dan-

mark. Der er imidlertid en række forhold, der taler for en

højere strafferamme for indførsel.

Den foreslåede strafferamme er til dels fastsat ud fra, at den

ulovlige udførsel af kulturgenstande, som den foreliggende

lovændring har til hensigt at bremse, ofte indebærer alvorlig

ødelæggelse af kulturarven. Der kan være tale om ulovlige

udgravninger af arkæologiske lokaliteter eller deciderede

plyndringer af historiske og religiøse monumenter, ofte led-

saget af væsentlig ødelæggelse af kulturarven.

Strafferammen er endvidere fastsat ud fra hensynet til, at

forordningen gælder indførsel af genstande til Unionens

toldområde og alene forudsættes håndhævet ved Unionens

toldgrænser. Derved kan kulturgenstande som udgangspunkt

indføres i et medlemsland med henblik på omsætning m.v.

i et andet medlemsland. Dette indebærer, at strafferammen

i Danmark bør ligge på et niveau, der er nogenlunde sam-

menligneligt med andre lande, under skyldigt hensyn til

almindelig dansk retspraksis. Ifølge de oplysninger, der er

tilgængelige for Kulturministeriet om strafniveauer for over-

trædelse af forbuddet i forordningens artikel 3, stk. 1, i an-

dre medlemsstater, ville en øvre strafferamme på kun 1 års

fængsel være lav, og ville potentielt kunne gøre Danmark

til transitland for ulovlig handel med kulturgenstande på

længere sigt.

Strafferammen er endelig fastsat med udgangspunkt i, at

strafferammen passende kan modsvare den, der er fastlagt

i miljøministeriets bekendtgørelse om beskyttelse af vilde

dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (bekendtgø-

relse nr. 1285 af 14. juni 2021), da ulovlig indførsel af

kulturgenstande bør betragtes med samme alvor som ulovlig

handel med vilde dyr og planter. Strafferammen efter denne

bekendtgørelse indtil 2 år, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 2.

Det bemærkes, at stk. 4 vil indebære, at der kan ifaldes

fængselsstraf for groft uagtsomme overtrædelser af forbud-

det i stk. 1. Her tænkes navnlig på, at der efter forordningen

er tænkt en særlig forpligtelse til at udvise stor agtpågiven-

hed, når man erhverver særlig kostbare eller sjældne kultur-

genstande af kategorier, som er omfattet af særlig risiko

for ulovlig handel (dvs. genstande omfattet af forordningens

bilag del B og C). Derfor vurderer Kulturministeriet det

rimeligt, at også groft uagtsomme overtrædelser skal kunne

medføre fængselsstraf. Også her bemærkes det, at dette ik-

ke er tilfældet for så vidt angår de eksisterende regler om

udførsel, men dette afspejler, at de skader på kulturarven,

der er forbundet med ulovlig udførsel fra Danmark, typisk

er mindre alvorlige, da det typisk vil dreje sig alene om

manglende udførselstilladelse.

Det fremgår også af stk. 4, at straffen kan stige til fængsel i

indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved

grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er opnået

eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv

eller andre, herunder ved besparelser, eller hvis der er skær-

L 164 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

pende omstændigheder, der kan sidestilles med § 13, stk. 4,

nr. 1.

Her sigtes til, at en person erhverver en kulturgenstand i ud-

landet og forsætligt eller groft uagtsomt søger at indføre den

i Danmark med henblik på at lade den indgå i sin personlige

samling eller lignende. Hensynet er i den forbindelse, at

personers ønske om at erhverve sjældne kulturgenstande til

personligt eje, uden nødvendigvis at have nogen umiddelbar

intention om videresalg, ofte er en væsentlig efterspørgsels-

faktor i den ulovlige handel med kulturgenstande, og at

disse personer dermed spiller en rolle i denne handel på linje

med dem, der deltager alene med henblik på økonomisk vin-

ding. Det er dog alene hensigten, at dette motiv for indførsel

skal sidestilles med, at der ved overtrædelsen er opnået eller

tilsigtet økonomisk vinding, når kulturgenstanden har stor

værdi eller sjældenhed (dvs. er omfattet af forordningens

bilag del B og C).

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-

krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-

heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-

ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete

sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,

jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i

straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 7

Efter gældende ret findes ikke nærmere regler for, hvorledes

danske myndigheder skal forholde sig til kulturgenstande,

som tilbageholdes ved indførsel i Danmark, og efterfølgende

konstateres ulovligt udført af deres oprindelsesland.

Det foreslås derfor i en ny

§ 13 a

at fastsætte regler, som

gør det muligt i overensstemmelse med forordningen, at

kulturgenstande, som er udført af det land, hvor de er skabt

eller fundet, i strid med dette lands love og bestemmelser,

efterfølgende kan overdrages til det pågældende land.

I den foreslåede

stk. 1

fastlægges det, at kulturgenstande,

der indføres i strid med forbuddet i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om ind-

førsel og import af kulturgenstande, artikel 3, stk. 1, og som

tages i bevaring eller beslaglægges i forbindelse med indfør-

sel i Danmark, kan ved kulturministerens foranstaltning og

med bistand fra øvrige myndigheder efter kulturministerens

bestemmelse overdrages til det land, hvor genstandene er

skabt eller fundet.

Overdragelsen udgør ikke en stillingtagen til ejendomsretten

til genstanden efter dansk ret.

Kulturministeren fastlægger hvordan overdragelsen sker,

under hensyn til almindelig praksis for transport af kultur-

genstande at minimere risiko for skader på gentanden eller

lignende hændelser som tyveri.

Overdragelse kan dog først ske, når der er afsagt endelig

dom ved en dansk domstol, der fastslår, at der er sket en

overtrædelse af forordningens forbud mod indførsel af ulov-

ligt udførte kulturgenstande, hvor ved det er fastslået, at

genstandene er ulovligt udført af oprindelseslandet.

Overdragelse kan udsættes, hvis der ikke i oprindelseslandet

findes myndigheder anerkendt af Danmark, der kan tage sik-

kert vare på genstanden. Genstande kan midlertidigt over-

drages til statslige kulturinstitutioner med henblik på beva-

ring indtil det tidspunkt, hvor de sikkert kan overdrages til

oprindelseslandet. Der sker ikke forud for overdragelsen en

vurdering af oprindelseslandets lovgivning eller retssystem.

Bestemmelsen finder alene anvendelse i de situationer, hvor

en genstand er tilbageholdt i forbindelse med indførslen til

Danmark.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

I den foreslåede

stk. 2

fastlægges det, at den, der indfører

en kulturgenstand i strid med forbuddet i Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019

om indførsel og import af kulturgenstande, kan pålægges at

afholde omkostningerne ved at returnere genstanden til det

land, hvorfra den er ulovligt udført.

Den foreslåede ændring betyder, at de udgifter, som dan-

ske myndigheder har ved tilbageleveringen af genstanden

til oprindelseslandet pålægges den, der har søgt at indføre

genstanden i Danmark i strid med forordningens forbud. Det

forudsættes her, at tilbageleveringen sker i overensstemmel-

se med almindelig praksis for transport af kulturgenstande af

den pågældende type – som ved f.eks. udlån mellem museer

– afhængig af genstandens karakter og værdi kan det inde-

bære, at genstanden transporteres af kvalificeret transport-

firma, eller kurér ved flytransport, og i visse tilfælde skal

ledsages af politiet. Andre nødvendige udgifter såsom frem-

stilling af særlige transportkasser kan også pålægges den,

der har forsøgt at indføre genstanden. Såfremt genstandens

tilstand gør det nødvendigt, at genstanden skal konserveres

for at kunne transporteres sikkert, kan udgiften hertil også

pålægges den, der har forsøgt at indføre genstanden.

Til nr. 8

I det nuværende Kapitel 5 Almindelige bestemmelser i lov

om sikring af kulturværdier i Danmark er der samlet be-

L 164 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

stemmelser om straf (§ 13), klageadgang (§ 14), ikrafttræ-

delsestidspunkt (§ 15) og gyldighed for Færøerne og Grøn-

land (§ 16).

Det foreslås, at der indsættes en ny

overskrift

efter § 14

”Ikrafttræden m.v.”.

Det foreslås af ordensmæssige grunde, at lovens straffebe-

stemmelser og nødvendige følgebestemmelser samt klage-

adgang udskilles som et nyt, særskilt kapitel 5, jf. den fore-

slåede § 1, nr. 4, i overensstemmelse med sædvanlig praksis,

og der indføjes i forlængelse heraf et nyt kapitel 6, som

samler de øvrige bestemmelser om ikrafttræden m.v.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2022.

Lovforslaget følger af en konstatering af, at den danske rets-

tilstand ikke lever op til krav om fastsættelse af sanktioner

for overtrædelse af indførselsforbuddet i Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019

om indførsel og import af kulturgenstande. Lovforslaget bør

derfor træde i kraft hurtigst muligt.

Der kan kun straffes for overtrædelser af forordningen, der

finder sted efter lovens ikrafttræden.

Lov om sikring af kulturværdier i Danmark gælder ikke for

Færøerne og Grønland, jf. lovens § 16, ligesom loven ikke

indeholder hjemmel til at sætte loven i kraft for Grønland

og Færøerne. Denne ændringslov gælder på den baggrund

ikke for Grønland og Færøerne og kan ikke sættes i kraft for

Grønland og Færøerne.

L 164 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om sikring af kulturværdier i Danmark, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1270 af 16. november 2010, foretages føl-

gende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

Lov om sikring af kulturværdier i Danmark

»Lov om sikring af kulturværdier i Danmark og om

supplerende bestemmelser til forordning om indførsel og

import af kulturgenstande«.

§ 1

indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Loven har endvidere til formål at fastsætte sup-

plerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og

import af kulturgenstande.«

§ 2.

Loven omfatter følgende kulturværdier, der ikke er i

offentligt eje:

1) kulturgenstande fra tiden før 1660,

2) kulturgenstande, som har en værdi på 150.000 kr. eller

derover, og som er ældre end 50 år.

Stk. 2-6 ---

Overskriften

til kapitel 5 affattes således:

Kapitel 5

Almindelige bestemmelser

»Kapitel 5

Strafbestemmelser m.v.«

Efter § 12 indsættes i

kapitel 5:

»§ 12 a.

Forsendelser, der vurderes at indeholde genstan-

de, der er omfattet af forbuddet i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om ind-

førsel og import af kulturgenstande, artikel 3, stk. 1, kan

tages i bevaring af told- og skatteforvaltningen eller politiet,

når de i henhold til toldloven er frembudt korrekt, med hen-

blik på at anmode Kulturministeriet om at vurdere

1) hvilken del af den pågældende forordnings bilag, gen-

standene er omfattet af, og

2) om genstandene er fjernet fra det lands område, hvor

de er skabt eller fundet, i strid med dette lands love og

bestemmelser.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen eller politiet kan under

iagttagelse af reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens

§ 2, stk. 1,

ændres »Loven« til: »Lovens kapitel 2-4«.

§ 1.

Lovens formål er at sikre den danske kulturarv gen-

nem bevaring af kulturværdier i Danmark.

L 164 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

kapitel 74 beslaglægge forsendelser, der vurderes at indehol-

de genstande omfattet af forbuddet i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om

indførsel og import af kulturgenstande, artikel 3, stk. 1. Be-

slaglæggelse kan ske med henblik på overdragelse efter § 13

a, uanset at betingelserne i retsplejelovens § 802, stk. 1, nr.

2, og § 803, stk. 1, 1. pkt., ikke er opfyldt.«

§ 13.

Med bøde straffes den, der overtræder § 3, stk. 1,

eller § 4.

Stk. 2.

Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år, såfremt

overtrædelsen er begået med forsæt og der i øvrigt foreligger

skærpende omstændigheder.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-

er) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Stk. 4.

For overtrædelser af denne lov er forældelsesfristen

5 år.

§ 13

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder forbuddet

i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og im-

port af kulturgenstande.

Stk. 4.

Straffen efter stk. 3 kan stige til fængsel i indtil

2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

uagtsomhed, og hvis

1) der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økono-

misk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder

ved besparelser, eller

2) der foreligger skærpende omstændigheder, der kan si-

destilles med nr. 1.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

Efter § 13 indsættes:

»§

13 a.

Kulturgenstande, der indføres i strid med for-

buddet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kultur-

genstande, artikel 3, stk. 1, og som tages i bevaring eller

beslaglægges i forbindelse med indførsel i Danmark, kan

ved kulturministerens foranstaltning og med bistand fra øv-

rige myndigheder efter kulturministerens bestemmelse over-

drages til det land, hvor genstandene er skabt eller fundet.

Stk. 2.

Den, der indfører en kulturgenstand i strid med

forbuddet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kul-

turgenstande, kan af kulturministeren pålægges at afholde

omkostningerne ved at returnere genstanden til det land,

hvorfra den er ulovligt udført.«

Efter § 14 indsættes:

»Kapitel

Ikrafttræden m.v.«