Erhvervsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22
L 163 Bilag 5, L 163 A Bilag 5, L 163 B Bilag 5
Offentligt
2559559_0001.png
Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 221
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
11. april 2022
Besvarelse af spørgsmål 221 alm. del stillet af udvalget den 14. marts
2022.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 8/3-22 fra Danske Soloselv-
stændige om den kommende bogføringslov, jf. ERU alm. del - bilag 222?
Svar:
Et udkast til forslag til ny lov om bogføring har været i offentlig høring i
perioden 26. januar - 23. februar 2022. Lovforslaget blev fremsat 6. april.
Forslaget indfører krav om digital bogføring med henblik på at gøre det
muligt at automatisere bogføringsprocesser i virksomhederne (Automa-
tisk Erhvervsrapportering) og samtidig skabe større sikkerhed for opbeva-
ring af regnskabsmateriale. I den forbindelse foreslås bl.a. en bestemmel-
se om, at regnskabspligtige virksomheder og personligt ejede virksomhe-
der med en årlig omsætning over 300.000 kr. fremover skal registrere
virksomhedens transaktioner og opbevare registreringerne, og de bilag
der dokumenterer registreringer, som fx virksomhedens fakturaer, i et
digitalt bogføringssystem.
Danske Soloselvstændige anfører i deres henvendelse to problemer:
1. Krav om digitalisering af ikke bare bogføringen men også bilagene.
Dette vil for mange betyde et væsentligt større tidsforbrug og en om-
kostning til udbyderne.
2. Brug af en standardkontoplan. Dette vil for mange betyde, at deres
balancer bliver vanskeligt brugbare til deres egen løbende analyser,
enten fordi de er i for stor detaljeringsgrad i forhold til at skabe et
overblik, eller fordi standarden ikke passer til den enkeltes behov for
overblik.
Danske Soloselvstændige er bekymrede for, at man i praksis vil pålægge
virksomhederne betydeligt større omkostninger og tidsforbrug, for at sik-
re sig en lettere adgang for myndighederne.
Danske Soloselvstændige anfører endeligt, at der er lagt op til 1. juli 2022
som ikrafttræden og at dette også er et problem, da det er midt i et regn-
skabsår.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
 L 163b - 2021-22 - Bilag 5: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 221 om at kommentere henvendelsen af 8/3-22 fra Danske Soloselvstændige om den kommende bogføringslov, fra erhvervsministeren
For så vidt angår det første punkt har KPMG beregnet, at lovforslaget
samlet vil medføre en årlig besparelse for erhvervslivet på netto ca. 2,9
mia. kr., dvs. inklusive merudgifter til digital bogføring. Det er imidlertid
korrekt, at den foreslåede digitalisering også vil medføre øgede omkost-
ninger til digitale bogføringssystemer. Erhvervsstyrelsen har anmodet
KPMG om at beregne disse omkostninger i forhold til den beregnede
besparelse for forskellige kategorier af virksomheder.
Små selvstændige virksomheder, der bliver omfattet af lovforslaget, og
som ikke i dag har et digitalt bogføringssystem, udgør ca. 10 pct. af de
omfattede virksomheder, svarende til ca. 40.000 virksomheder. Det er
virksomheder, som i dag ikke har et digitalt bogføringssystem, som laver
deres bogføring og regnskab analogt og som typisk enten benytter sig af
excel, word eller papirform. Sådanne virksomheder vil få en årlig merud-
gift på ca. 2.400 kr. til et digitalt bogføringssystem. Men det er samtidig
denne kategori af virksomheder, som KPMG har vurderet, vil opleve den
største besparelse på 36,5 pct. i forhold til den tid denne virksomhedstype
i dag samlet anvender på registrering af salgsfaktura og indbetaling samt
den samlede tid anvendt på registrering af en indkøbsfaktura og en udbe-
taling. Der er derfor ingen tvivl om, at netop denne type af virksomheder
som følge af lovforslaget vil opnå en besparelse, der langt vil overstige
merudgifterne.
For sådanne mindre virksomheder, der ikke i dag anvender digital bogfø-
ring, vil et krav om digital bogføring dog medføre, at de skal omstille sig
til en ny bogføringspraksis for at opnå de beregnede besparelser. Det er
netop for at give virksomhederne god tid til at omstille sig til de nye krav,
at lovforslaget foreslås gennemført over en flerårig periode. Kravet om
digital bogføring forventes tidligst sat i kraft fra 2024 for regnskabsplig-
tige virksomheder og tidligst fra 2026 for personligt ejede virksomheder.
Samtidig vil virksomhederne blive tilbudt økonomisk støtte via
SMV:Digital til rådgivning om, hvordan de mest hensigtsmæssigt kan
omstille sig til digital bogføring.
Det er korrekt, at det foreslås, at lovforslaget som helhed træder i kraft 1.
juli 2022. Dette gælder dog ikke kravene der vedrører digital bogføring. I
forhold til udbyderne af de digitale bogføringssystemer skal disse være
klar til, at virksomhederne tidligst skal benytte deres systemer i 2024. De
nærmere krav til udbydernes systemer og registrering af disse forventes
fastlagt ved bekendtgørelse inden udgangen af 2022.
For så vidt angår det andet punkt om standardkontoplan er det en misfor-
ståelse, at virksomhederne vil blive tvunget til at bruge en offentlig stan-
dardkontoplan. Der vil alene blive foreslået et krav til udbydere af digita-
le bogføringssystemer om, at de skal gøre det muligt for virksomhederne
at anvende en offentlig standardkontoplan enten direkte eller gennem
2
 L 163b - 2021-22 - Bilag 5: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 221 om at kommentere henvendelsen af 8/3-22 fra Danske Soloselvstændige om den kommende bogføringslov, fra erhvervsministeren
opmærkning fra den kontoplan, som ligger i det digitale bogføringssy-
stem. Et sådant krav skal sikre, at virksomhederne får mulighed for at
bruge automatiske indberetningsløsninger, fx ved indberetning af årsrap-
port til Erhvervsstyrelsen eller indberetninger til Skatteforvaltningen.
Selvom det er frivilligt om virksomheden vil bruge den offentlige stan-
dardkontoplan, så vil det være en forudsætning for at kunne udnytte de
automatiske indberetningsløsninger, som forventes udviklet i de kom-
mende år. Erhvervsstyrelsen arbejder derfor løbende på at videreudvikle
og udbygge den offentlige standardkontorplan i samarbejde med Skatte-
forvaltningen og Regnskabsrådet, så flest muligt virksomheder uden pro-
blemer vil kunne bruge standardkontoplanen, bl.a. ved at udbygge mulig-
hederne for individuelle tilpasninger.
Desuden er det væsentligt at fremhæve, at virksomheder der vælger ikke
at bruge en offentlig standardkontoplan, også vil få gevinsterne ved au-
tomatisering af bogføringsprocesser, herunder ikke mindst automatiseret
fakturering. De vil dog ikke få mulighed for en yderligere lettelse i form
af automatisk indberetning. Det bemærkes, at denne lettelse alene udgør
en meget lille andel af den beregnede samlede nettobesparelse på ca. 2,9
mia.kr. årligt.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
3