Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 221
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
11. april 2022
Besvarelse af spørgsmål 221 alm. del stillet af udvalget den 14. marts
2022.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 8/3-22 fra Danske Soloselv-
stændige om den kommende bogføringslov, jf. ERU alm. del - bilag 222?
Svar:
Et udkast til forslag til ny lov om bogføring har været i offentlig høring i
perioden 26. januar - 23. februar 2022. Lovforslaget blev fremsat 6. april.
Forslaget indfører krav om digital bogføring med henblik på at gøre det
muligt at automatisere bogføringsprocesser i virksomhederne (Automa-
tisk Erhvervsrapportering) og samtidig skabe større sikkerhed for opbeva-
ring af regnskabsmateriale. I den forbindelse foreslås bl.a. en bestemmel-
se om, at regnskabspligtige virksomheder og personligt ejede virksomhe-
der med en årlig omsætning over 300.000 kr. fremover skal registrere
virksomhedens transaktioner og opbevare registreringerne, og de bilag
der dokumenterer registreringer, som fx virksomhedens fakturaer, i et
digitalt bogføringssystem.
Danske Soloselvstændige anfører i deres henvendelse to problemer:
1. Krav om digitalisering af ikke bare bogføringen men også bilagene.
Dette vil for mange betyde et væsentligt større tidsforbrug og en om-
kostning til udbyderne.
2. Brug af en standardkontoplan. Dette vil for mange betyde, at deres
balancer bliver vanskeligt brugbare til deres egen løbende analyser,
enten fordi de er i for stor detaljeringsgrad i forhold til at skabe et
overblik, eller fordi standarden ikke passer til den enkeltes behov for
overblik.
Danske Soloselvstændige er bekymrede for, at man i praksis vil pålægge
virksomhederne betydeligt større omkostninger og tidsforbrug, for at sik-
re sig en lettere adgang for myndighederne.
Danske Soloselvstændige anfører endeligt, at der er lagt op til 1. juli 2022
som ikrafttræden og at dette også er et problem, da det er midt i et regn-
skabsår.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk