Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 163:

Forslag til lov om bogføring.

Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

(Fremsættelse 06.04.2022).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Orla Hav, Socialdemokratiet.

L 163, lov om bogføring – alene titlen på lovforslaget kommer let til at lyde lidt støvet og måske lidt kedelig. Derfor er der grund til at kigge ned bag intentionerne med forslaget og med indholdet.

Vi skal lette de administrative byrder for erhvervslivet. Det er måske en af de allermest brugte sætninger i den politiske debat. Folketinget har taget initiativer til at opnå målet med at lette de administrative byrder. Helt tilbage i 2011 kom årsregnskabsloven, og Danmark er blevet stadig mere digitaliseret, og det giver muligheder for at efterleve ønsket om mere tid til kerneopgaverne i virksomhederne: at udvikle, producere og afsætte sine produkter. I disse processer bruges der masser af it-kraft, og godt for det, da det frigør manuelle processer, som kan overføres til andre opgaver.

I et samfund med lav ledighed og stor efterspørgsel efter arbejdskraft er det afgørende vigtigt, at vi er bevidste om, hvordan vi kan bruge teknologien i erhverv og samfund. Heldigvis er befolkningen i høj grad it-parate og anvender dette i deres hverdag. Virksomhederne ved godt, at de for at høste gevinsterne af anvendelsen af it-løsninger også skal investere i disse.

Dette er netop baggrunden for L 163. Som samfund stiller vi krav om anvendelse af ny teknologi, der kan flytte administrative ressourcer til kerneopgaverne. Det har været indholdet i de aftaler fra 2022 og 2021, som regeringen har indgået med flertal her i Folketinget. Ved at automatisere virksomhedernes administrative processer i forbindelse med fakturering og indberetninger kan man gennemføre store administrative byrdelettelser. Når offentlige myndigheder stiller krav om anvendelse af teknologi, bidrager man samtidig med incitamenter til, at der udvikles smartere, hurtigere og billigere løsninger for virksomhederne til at opfylde dette. Det er således ikke alene godt for samspillet mellem myndighederne og virksomhederne, det er også godt for udviklingen af teknologien i samfundet. Ja, og så er der en samlet nettobesparelse på op til 2,9 mia. kr., og det er vel også værd at bukke sig efter.

For Socialdemokratiet er der ikke tvivl om, at støvet er lovforslaget om bogføring ikke. Det er i høj grad et udtryk for moderne erhvervspolitik med fokus på udvikling og ordnede forhold i samspillet mellem myndigheder og erhvervsliv. Vi er oprigtigt glade for, at aftalen bag dette lovforslag indeholder partier på tværs af blokkene her i salen, og så tror vi da på, at de, der argumenterer mod forslaget, bliver overbevist om, at det ikke er fornuftigt, at det er de langsomst sejlende skibe i en konvoj, der sætter tempoet. Vi skal turde sætte tempoet op for alle. S støtter L 163, og jeg skulle hilse fra Enhedslisten og sige, at det gør de også.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Jeg er bange for, at Socialdemokraterne har fået, hvad der er fordele og ulemper for erhvervslivet, galt i halsen. Det er ikke en fordel for erhvervslivet at blive påtvunget at bruge et system, som man ikke har lyst til at bruge. De regnskabssystemer, som man nu pålægger små virksomheder at skulle bruge, koster minimum 250 kr. om måneden. Der findes nogle gratis versioner, men de er utrolig dårlige, så dem er der ingen der ønsker at bruge, og de systemer, man i praksis kommer til at bruge, koster de der 250 kr. om måneden for små virksomheder. Det er 3.000 kr. om året. Det er ret mange penge for en virksomhed, som måske omsætter for 300.000 kr. på et år, at få en regning på 3.000 kr.

Hvis man er en lille virksomhed, som har en omsætning på 300.000 kr., og som måske har ti bilag om året, fordi man har meget få kunder og nogle store afregninger, så giver det ikke mening, at man nu skal tvinges til at bruge et stort og dyrt regnskabssystem, som koster en 3.000 kr. om året. Det er ikke en byrdelettelse. Det er en kæmpe belastning for rigtig mange virksomheder, som regeringen her er på vej til at pålægge dem.

Værsgo til ordføreren.

Det kan vi jo se så forskelligt på. Altså, jeg har et positivt syn på det, i forhold til at der ved anvendelse af teknologi høstes fordele, både for offentlige myndigheder, men også for virksomhederne. Så kan vi altid diskutere størrelsen på de investeringer, der foretages, men eftersom det er en driftsudgift i virksomheden, tror jeg også godt, man kan finde fradragsmuligheder, der sikrer, at de 300 kr. ikke slår helt igennem i fuldt omfang. Så jeg er lodret uenig med De Konservative i, at vi skal sætte tempoet efter de langsomst sejlende.

Hr. Rasmus Jarlov.

Prøv lige at tage stilling til, hvordan det for den virksomhed, som har en omsætning på 300.000 kr., og som har ti bilag om året, ikke er en byrde, at den bliver pålagt at skulle bruge et regnskabssystem, som den ikke har brug for, og som koster den 3.000 kr. om året. Prøv lige at uddybe sådan helt konkret, hvordan det ikke skulle være en byrde for sådan en lille virksomhed.

Ordføreren.

Jamen naturligvis er det en byrde, men naturligvis er vi jo også nødt til at se det i den sammenhæng, hvor vi for at høste gevinsterne er nødt til at skulle have alle med, og det her er så en af de omkostninger, der er. Jeg håber meget, at der udvikles nyere og smartere systemer, som både er billigere og lige så effektive. Vi giver jo bolden op til, at man også kan innovere på hele det her område. Så jeg er stensikker på, at det dygtige erhvervsliv, vi har, nok skal finde løsninger, som gør, at vi både kan rationalisere og indhente de gevinster, der er for både det offentlige og for det private.

Fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Og tak til ordføreren. Hørte jeg ordføreren sige, at det kunne være, at den her omsætningsgrænse på 300.000 kr. kunne ændres, eller hørte jeg det lidt for positivt?

Ordføreren.

Jeg har ikke taget stilling til grænserne i lovforslaget. Men vi er da naturligvis interesseret i at tage en seriøs diskussion i Erhvervsudvalget om de emner, der bringes op. Men jeg kan ikke stå her og love, at vi er indstillet på at ændre på de grænser, der nu engang er gældende.

Fru Mona Juul.

Men hvordan kan det være, at ordføreren ikke har taget stilling til grænserne? Altså, lige præcis grænserne er jo enormt vigtige i det her lovforslag. 300.000 kr. er faktisk en meget, meget lav grænse efter min mening. Hvorfor er der ikke taget stilling til det fra ordførerens side?

Ordføreren.

Det er der jo også. Altså, vi kommer her og bakker op omkring de 300.000 kr. som en del af lovforslaget. Men vi afviser aldrig nogen sinde at diskutere på et sagligt grundlag i vores udvalgsarbejde

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til hr. Torsten Schack Petersen, Venstre.

Tak for det. Lovforslaget indeholder to dele, og det udspringer af to forskellige aftaler. Den første del er vi med i fra Venstres side. Det var en aftale, vi lavede i juni sidste år om styrket revision for udvalgte virksomheder. Og der er jo altid en balance i forhold til at lægge byrder på virksomhederne i forhold til revision, men jo også i forhold til at sikre, at der er regeloverholdelse og der ikke er ikke nogen, der snyder på vægtskålen, så lovlydige virksomheder oplever unfair konkurrence. Og det, aftalen går ud på, og som lovforslaget implementerer, er bl.a. et krav om en revisorerklæring for 11 risikobrancher, som er identificeret af Erhvervsstyrelsen og skattevæsenet.

Der bliver en øget revisionspligt for nogle selskaber med stor balancesum, som i dag er fritaget, og så bliver der en styrket risikobaseret kontrol, som giver mulighed for at pålægge revisionspligt, hvis eksempelvis ledelsen har overtrådt hvidvaskregler eller er i konkurskarantæne, eller hvis man konstaterer, at der er væsentlige fejl og mangler i bogføringen.

Så er der også et element omkring skærpede krav til opbevaring af regnskabsmateriale og større bøder for at bortskaffe sit regnskabsmateriale. Jeg synes jo, det er beskæmmende at se, at der er en lang række konkursselskaber, hvor det er sådan, at når kurator kommer ind og skal prøve at danne sig et overblik, ja, så er bogføringsmaterialet pist væk. Det er jo ikke noget, man kommer til at gøre ved et tilfælde. Og det betyder, at så er det jo ganske, ganske vanskeligt for kurator at vurdere, om reglerne er blevet overholdt. Det gør det meget, meget vanskeligt at følge pengestrømmene, og det gør det selvfølgelig også vanskeligt at straffe de personer, der har haft ansvaret for virksomheden, hvis bevismaterialet er kørt i havnen. Og det anfægter simpelt hen min retsopfattelse, at det har været så lavt straffet at kunne foretage så bevidst en handling med så stor betydning, så det var også et af ønskerne fra Venstre, da vi forhandlede den her aftale, at straffen for at bortskaffe sit bogføringsmateriale skulle hæves.

Som sagt handler det om at finde en balance mellem kontrol og byrder, og derfor indeholdt den aftale, vi indgik juni sidste år, også nogle lempelser for at sikre, at vi ikke pålagde virksomhederne yderligere byrder. Det betød bl.a., at vi afskaffer kontantreglen i handler mellem forretningsdrivende: Der er ikke længere krav om, at man kan betale med kontanter. Det har vi så håndteret i et andet lovforslag, men det udspringer af den aftale for at sikre, at der var balance i tingene. Og den anden lempelse er så i de indberetningsdatoer, der er gældende for henholdsvis Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen. Nu bliver der et sammenfald mellem datoerne, og det mindsker bøvlet for virksomhederne. Så vi synes, det var en god og balanceret aftale, vi indgik juni, og derfor støtter vi naturligvis den del af lovforslaget.

Den anden del af lovforslaget vedrører digital bogføring, og det er så en del af regeringens aftale fra januar, som Venstre ikke er en del af. Forleden havde vi et aktstykke i Finansudvalget, som skaffede bevilling til at igangsætte det it-arbejde, der skal laves, og der havde jeg kaldt erhvervsministeren i samråd, fordi aktstykket ligesom også lovforslaget sagde, at der var en stor erhvervsøkonomisk lempelse på 3 mia. kr. Det diskuterede vi noget, altså hvor meget hold der var i det regnestykke. Og jeg er helt sikker på, at det er noget, vi kommer til at forfølge, også under udvalgsarbejdet på lovforslaget her, for jeg kan også se, at nogle af høringssvarene stiller sig en smule kritisk til, om lempelsen er så stor.

Et helt centralt element i høringssvarene er også, hvilke virksomheder der bliver omfattet af det her. Og det var jo også det, der blev afspejlet i det spørgsmål, der lige blev stillet tidligere. Der deler jeg den opfattelse, at det her skal være en fordel for virksomhederne, og når man ser bl.a. SMV Danmarks høringssvar, er der jo en stor bekymring for, om det her forslag vil give en administrativ lempelse, eller om det vil give en byrde, fordi virksomhederne har flere udgifter og driftsudgifter og implementeringsudgifter end gevinsten, der kan høstes.

Så der er ingen tvivl om, at skal vi gå med i det forslag her – og vi er jo generelt glade for digitalisering – så er det altså vigtigt, at det afspejler sig, hvilke virksomheder der er omfattet, sådan at det er noget, der kan betale sig for dem, og at det ikke bliver et irritationsmoment og en byrde. Det bliver i hvert fald afgørende for Venstre i den videre behandling af lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til den næste ordfører, fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Som det er allerede er blevet sagt fra talerstolen, udmønter det her lovforslag to dele. Den ene er en aftale fra sidste sommer, og den anden handler om det, som i hvert fald i de seneste dage og uger er blevet diskuteret mest, nemlig et digitalt bogføringssystem.

Regeringen har sat en grænse på 300.000 kr. om året, og for os i SF ligger det måske meget fint, men vi vil gerne have udboret det lidt mere – vi har ikke en nagelfast holdning til det. Dog vil jeg sige, at vi i hvert fald i de seneste 10-11 år, hvor jeg har deltaget i den her diskussion, igen og igen har talt om, at selv når det gælder meget små virksomheder, har vi altså brug for noget sikkerhed, noget digitalisering og noget sporbarhed. I takt med at man tidligere har sænket grænsen for, hvornår der f.eks. var lovpligtig revision, har vi også set, at der har været en masse problemer med det. Jeg tror, at der på et tidspunkt var en undersøgelse, der viste, at der i halvdelen af alle virksomheder var fejl, overlagte og uoverlagte. Det er altså et alt, alt for højt tal.

Jeg anerkender til fulde den byrde, det jo vil være for nogle virksomheder at skulle ud at anskaffe sig sådan et system, men jeg synes, man skal se det som et samlet hele. Det er utrolig nemt at starte og drive virksomhed i Danmark – vi bliver gang på gang udnævnt til at være det nemmeste land i verden at starte en virksomhed i; der er blevet afbureaukratiseret på en lang række områder. Jeg synes, det er et rimeligt krav, at der skal være digital sporbarhed, hvilket jeg egentlig også synes at Venstres ordfører redegjorde meget fint for på talerstolen. Og når prislejet, som hr. Rasmus Jarlov redegjorde for, er på omkring 3.000 kr. om året, så synes jeg, det er rimeligt. I den forbindelse kan man jo sige, at der fra nogle af de partier, der kritiserer det her, ikke har været ekstremt stor opmærksomhed på, at man altså tit betaler 10.000-15.000 kr. for en erhvervskonto, som man jo på ingen måde kan undgå at have i det her land som erhvervsdrivende. Det har der ikke været meget fokus på. Nogle gange er prisen endnu højere. SF har jo fremsat forslag om og erhvervsministeren har også foreslået, at vi nu skal gøre det til en rettighed, så man ikke må kræve mere end det.

Så vi skal jo se vores erhvervspolitik i et samlet hele. Der er nogle ting, vi stiller krav om, som også kræver noget af de erhvervsdrivende, og samtidig er der en lang række områder, hvor vi igennem mange år har gjort det nemmere at være erhvervsdrivende.

Vi vil meget gerne bore lidt ned i nogle af de her ting i lovforslaget, men overordnet set støtter vi det fra SF's side.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen.

Det var det med erhvervskontoen. Jeg synes, det er fint, at man rykker også det. Men der er bare lige det, at det ikke er korrekt, at det er lovpligtigt med en erhvervskonto – at få det – hvis du registrerer dig som en enkeltmandsvirksomhed i dag. Det er bare lige for at få den opklaring med.

Og så var det det med fejlene i virksomheder. For jeg er helt enig i, at der er rigtig, rigtig mange regnskabsfejl, men som det også fremgik af den redegørelse, der var, er mange af dem nogle, der er uforsætlige. Det er nogle, som ikke bliver begået med vilje. Hvad har SF af forslag til, hvordan vi kommer det til livs? For det beror jo på os og det embedsværk og de regler, som vi pålægger virksomhederne, for at de bedre kan indsende de her regnskaber.

Ordføreren.

Jeg tror, at jeg sagde – ellers var det i hvert fald en fejl fra min side – at det er svært for mange at drive virksomhed i dag uden en erhvervskonto. Det er rigtigt, at for nogle kan det godt lade sig gøre. Jeg tror ikke, jeg sagde, at det var lovpligtigt.

Men det er rigtigt, at rigtig mange af de her fejl kommer på grund af nogle uklarheder og noget uvished. Derfor er der jo også endnu større grund til at sikre råd og vejledning, og at man ved uskyldige fejl ikke kommer med den store hammer, helt klart. Men det er også en af grundene til, at vi i SF i flere år faktisk har plæderet for, at revisionsgrænsen skulle sættes ned, for at man netop kunne få revision – ikke nødvendigvis den store, fulde, dyre pakke, som vi kræver af store virksomheder, men en lightmodel så at sige. For revision skal jo ikke kun ses, som at der er nogen, der kommer efter dig. Det skal jo også ses, som at der er noget faglig hjælp til netop at undgå nogle af de her fejl, som mange uforvarende kommer til at begå.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg er enig, men jeg er ikke sikker på, at revisionspligten er den rette. For ligegyldigt hvor light man gør det, tror jeg ikke man kommer under de her 15.000 kr., som vi også kan huske blev sat som et minimum under coronaperioden. 15.000 kr. i en lille, nyopstartet virksomhed er altså mange midler, hvis du samtidig skal have et digitalt regnskabssystem og alt muligt andet.

Et af de områder er f.eks. moms. Der er der to forskellige momssatser for, hvor meget du kan trække fra af moms, alt efter om du er ude at spise med en kunde eller du er ude at spise selv eller alle mulige ting. Der er sådan nogle vanvittige, tåbelige forskelle. Er det også noget af det, som SF kunne tænke sig at kigge på? Lad os nu få ensrettet det, så man får styr på sådan en lille, ubetydelig ting som en momsrefusion.

Ordføreren, værsgo.

Det er jo en spændende diskussion. Desværre har vi ikke ret meget tid, for jeg vil faktisk rigtig gerne diskutere fradrag. Jeg synes, vi har alt for mange fradragsmuligheder i Danmark. Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik saneret det meget, meget groft og brugt det provenu til at give en generel lettelse til erhvervslivet. Det kunne jeg godt tænke mig. Jeg synes, at fradrag både åbner op for, at dem, der handler i ond tro, misbruger det i stor stil – det tror jeg findes derude – og det åbner også op for en masse fejl, bøvl og administration osv. Jeg kunne godt tænke mig, at vi fjernede en masse af de her fradrag, brugte provenuet og sendte det tilbage.

Tak for det. Fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Og tak til ordføreren. Lige til det sidste her vil jeg sige, at det bliver rigtig spændende, for jeg er sådan set meget enig i, at bare det her med at forsimple skattesystemet vil være en lettelse i sig selv.

Nu nævnte Rasmus Jarlov tidligere i et spørgsmål en udgift på omkring 3.000 kr. for licens, men der er jo en investering inden. Anerkender ordføreren også det, altså at der jo faktisk også er en investering i at få et system i forhold til overhovedet at starte op på det her, inden man skal betale årlig licens?

Ordføreren.

Der bliver jeg spørgeren svar skyldig, for jeg troede, at når man havde systemet, var det fra de her 250 kr. om måneden og opefter, som omkostningerne var.

Fru Mona Juul.

Det tror jeg også det er, men der er en systeminvestering fra starten af, som måske ligger på 15.000 kr., og det er jo den investering, der også lige skal oveni.

Men vil ordføreren være med til at kigge på omsætningsgrænsen? Vil ordføreren være med til at kigge på, om der kan være andre kriterier, vi skal smide ind, i forhold til hvornår man skal være med, og hvornår man ikke skal? Det kunne f.eks. være antal fakturaer. Hvis man kun har en 20-25 fakturaer, er det måske lidt overdrevet at investere 15.000 kr. i et system, som man så også lige skal have en licens på, der koster 3.000 kr. om året.

Ordføreren.

Vi er meget åbne over for at se på, om vi kan flytte lidt på nogle grænser. Jeg gav bare udtryk for, at jeg tror, vi er i nærheden af der, hvor vi skal ende, men vi er åbne over for at se på, om vi kan flytte lidt. Antal fakturaer kunne også være et godt bud – det giver god mening.

Så vil jeg egentlig bare for at afslutte det med fradragene sige, at jeg jo synes, at vi skal ned på sådan et minimumssyn på fradrag, hvor man siger, at det, der er lovpligtigt, f.eks. et digitalt bogføringssystem, kan man trække fra. Men i forhold til det der med spisning og udstyr og alt muligt kunne jeg godt tænke mig, at vi bare fik saneret det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak. Der har været rigtig fine gennemgange af lovforslaget her, der jo består af to forskellige aftaler, og begge aftaler er Radikale jo med i og bakker op om. Og så vil jeg alligevel starte med at spørge, om ikke alle andre også kunne være med på, at vi kunne få en teknisk gennemgang af det her lovforslag, særlig den del af lovforslaget, der omhandler den digitale bogføringspligt. Det kunne jeg i hvert fald rigtig godt have brug for. Og nu kommer grunden til, hvorfor jeg godt kunne have ekstra meget brug for det i den her sammenhæng.

Det er, fordi der, i hvert fald i høringssvarene, er nogle bekymringer i forhold til den grænse, der er sat på 300.000 kr., og det er nogle bekymringer, som jeg godt kan følge, og en grænse, som jo heller ikke stod i de politiske aftaler. Og når så de her bekymringer kommer op, kunne jeg godt bruge at få en helt teknisk gennemgang af, hvorfor grænsen fra regeringens side og i det her lovforslag er sat dér, og derved få et lidt mere oplyst grundlag at tage diskussionen på, i forhold til hvorvidt den bør hæves. Det synes jeg i hvert fald umiddelbart der ligger nogle gode argumenter for ud fra de høringssvar, der er.

Men jeg har nok også behov for at få et indblik i, hvor mange virksomheder det er, der er tale om, alt efter hvor man sætter de grænser henne, og hvilke udgifter man påfører dem, både med startomkostninger, som fru Mona Juul f.eks. spurgte ind til, og også med løbende udgifter. Det tror jeg kunne være en rigtig god ting at få ind her. For formålet er jo, også når jeg læser ministerens fremsættelsestale til lovforslaget her, at vi gerne skal lette byrder. Det vil vi i Radikale Venstre i hvert fald rigtig, rigtig gerne være med til. Det kan jeg også se at der rigtig mange der også mener, altså at de får lettet byrder. Jeg vil også bare rigtig gerne sikre, at vi ikke får sat en masse nye byrder ned over de forholdsvis små virksomheder, og at de har god mulighed for at drive deres virksomhed også fremadrettet.

Der er også nogle andre bekymringer i høringssvarene ud over grænsen på de 300.000 kr., bl.a. det her med bekymringerne for, hvor mange data der skal opbevares hos tredjeparter, og sikkerheden omkring det og omkring de krav, der sættes op, altså om det vil være konkurrenceforvridende i forhold til udbyderne af bogføringssystemerne. Jeg tror, vi har en fælles interesse i at få så gode systemer som muligt, og derfor har jeg i hvert fald behov for, at vi får kigget lidt nærmere på den del.

Vi er i Radikale positive, selvfølgelig, over for lovforslaget, der jo også implementerer to aftaler, vi som sagt er med i og bakker fuldt og helt op om. Men der er dog de her bekymringsdele, som vi rigtig gerne vil have uddybet, både hvis ministeren kan svare på dele af det i dag fra talerstolen, men ellers i udvalgsarbejdet efterfølgende. Tak for det.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Det er fru Mona Juul, for jeg kan forstå, at hr. Rune Lund er dækket tidligere. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordet. Digital omstilling til kamp mod snyd og svindel og besparelser for erhvervslivet på 3 mia. kr., wow, hvem vil ikke gerne være med til det? Det lyder næsten også for godt til at være sandt. Det er det så også. Det er også derfor, at Konservative selvfølgelig ikke er med i hverken den ene eller den anden aftale, der ligger bag lovforslaget.

For det første vil den politiske aftale fra juni 2021 om mere revision næppe være et opgør med snyd og svindel. Der bliver jo ikke i sig selv mindre svindel af mere revision. Til gengæld er det stensikkert en ekstra byrde for de lovlydige små selvstændigt erhvervsdrivende, en byrde, som efter vores bedste overbevisning er værdisat alt for lavt, hvilket vi også diskuterede en del i forhandlingerne. For den er jo baseret på revisortakster, som hverken den ene eller den anden selvstændige i diverse udvalg har kunnet genkende.

For det andet vil den politiske aftale fra januar 2022 om automatisk erhvervsrapportering nok give en stor og herlig byrdelettelse – måske, på sigt og for de store virksomheder, som ikke allerede har implementeret digitalisering i forbindelse med bogføring, men desværre hældes de selvstændige og små virksomheder igen ned ad brættet. Byrdelettelsen findes på bekostning af de mindre erhvervsdrivende, som ikke har brug for eller behov for digitalisering af deres begrænsede bogføring. Det er simpelt hen ikke fair, og jeg synes ikke, det er i orden, at de igen skal holde for. Grænsen for, hvornår man kan slippe for at digitalisere med det her system, er simpelt hen for lav. Investeringen i digitalisering hentes aldrig hjem og bliver i sig selv bøvlet og byrdefuld. Som en selvstændig forleden skrev til mig – og nu citerer jeg:

Nu er et ministerium igen ved at gøre livet som mindre erhvervsdrivende i Danmark til et helvede. Det er helt ude i hampen, at ganske små virksomheder som f.eks. min – som han refererer til – med tre erhvervslejere og meget få transaktioner, som kan lave regnskab på bagsiden af en A4-kuvert, skal tvinges til at anskaffe et digitalt bogføringssystem. Jeg klarer mine få transaktioner i et excelark.

Han fortsætter:

Jeg synes, det er helt urimeligt, især i den nuværende situation – og her refereres der selvfølgelig til postcorona – at pålægge erhvervene sådanne store ekstraomkostninger, som tilfældet vil være. Besparelserne langt ude i fremtiden tror jeg ikke på, og det er det rene gætværk uden hold i virkeligheden.

Manden kan jo godt have ret. Det her kan vi ikke være bekendt. Vi kan ikke være bekendt, at vi sætter systemet over de små erhvervsdrivende. Derfor vil jeg foreslå – for at være så konstruktiv som overhovedet muligt – at lovforslaget deles i to, nemlig i en revisordel og i en bogføringsdel. Konservative vil så stemme imod revisordelen. Det har vi været imod hele tiden, og vi var det også i forhandlingerne og prøvede at ændre det, men det lykkedes ikke. Men vi vil gerne dele lovforslaget i to og stemme imod revisordelen og så stille et ændringsforslag til bogføringsdelen. For der er musik i at digitalisere. Det er der ikke nogen tvivl om. Men det skal være et ændringsforslag, der især går på en væsentlig højere omsætningsgrænse end de foreslåede 300.000 kr. Vi kan ikke se, hvor de er grebet henne, simpelt hen. Hvad ligger der til grund for de 300.000 kr.? Hvad har det af konsekvenser, at den hedder 300.000 kr. frem for f.eks. 2 mio. kr.?

Vi vil også overveje en grænse for f.eks. antal bilag om året, altså f.eks. antal fakturaer. Det tror vi er lige så vigtig en grænse at få kigget på. I samme ombæring bør vi også lytte til, at loven træder alt for hurtigt i kraft. Altså, mange kan simpelt hen hverken nå eller få råd til eller spare op til at investere med så kort planlægningshorisont. Derfor vil jeg i udvalgsarbejdet stille en række spørgsmål, der kan gøre os klogere på det. Det kan også være den tekniske gennemgang, som Radikale foreslår, altså noget, som kan gøre os klogere på, hvordan vi kan lave et fornuftigt ændringsforslag, et forslag, som vi ikke bare lige hiver op af baglommen, men som favner de mange små virksomheder, som Danmark er bygget på – små virksomheder, som fortsætter med at være små, fordi det er sådan, det fungerer bedst for dem, eller små virksomheder, der måske kan vokse sig store, hvis vi bare giver dem lov og ikke drukner dem i administration.

Så kom nu, minister, kom nu, Folketing, med nogle ændringer. Så kan vi være fælles om at gøre det her forslag meget, meget bedre.

Tak for det. Heller ikke her er der nogen korte bemærkninger, så vi går videre. Det er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Vi skal i dag behandle et lovforslag om bogføring og revision for virksomhederne. Det er en lovgivning, der på overfladen naturligvis er udtryk for sund fornuft, udvikling, optimering og digitalisering. Det lyder jo meget godt, som den konservative ordfører også sagde, men det virker ikke, som om vi her lige har ramt helt rigtigt – eller helt inden for skiven, som vi plejer at sige.

Det drejer sig eksempelvis om § 16, hvorefter man vil tvinge alle virksomhedsejere uanset type til at registrere transaktioner i et digitalt bogføringssystem. Grænsen går ved 300.000 kr. i nettoomsætning for en 2-årig periode, men det er immer væk et ret stort indgreb at tvinge virksomhederne, især de allermindste, til at benytte et digitalt program, som skal godkendes af Erhvervsstyrelsen.

Jeg tænker egentlig det samme som mange andre ordførere, for kan det virkelig kan være meningen? Bør vi ikke i stedet for tilskynde til virkelyst og driftighed hos især de allermindste erhvervsdrivende? Bør vi ikke sænke barren for at drive virksomhed, så flere får lyst til og mulighed for det? Skal papirnusseriet virkelig spænde ben for, at man kan få lov til at lave et regnskab i et ganske simpelt excelark eller på et stykke papir, hvis det kun er det, man har behov for? Vi ser faktisk en række problemstillinger i det her lovforslag.

Kort fortalt klarer rigtig mange virksomheder fint bogføringen i dag. Det kan være en personlig træner, som har en omsætning på 400.000 kr., som bogfører det i Excel eller måske får en bogholder til at hjælpe sig for ganske få tusinde kroner om året. De skal nu oven i det fra den 1. januar til at digitalisere alle bilag og investere mange tusinde kroner i forskellige digitale løsninger til opbevaring af disse bilag. Herudover skal de benytte et digitalt bogføringssystem. Det er sådan noget, der bliver dyrt. Det er noget, der bliver bureaukratisk. Og man flytter penge væk fra de små erhvervsdrivende og små selvstændige erhverv til udbydere af bogføringssystemer.

I Dansk Folkeparti kunne vi godt se en løsning på det. Det kunne bl.a. være det, der også er nævnt af de foregående ordførere, at man satte omsætningsgrænsen markant op, så den ikke er på 300.000 kr. – det er altså en ret lav grænse. Den kunne være på 1,5 mio. kr., den kunne også være på 2 mio. kr., men grænsen skal i hvert fald sættes markant op, så vi ikke trækker tæppet væk under de små mikrovirksomheder. Det synes jeg da er vigtigt.

Sådan som lovforslaget ligger nu, skal jeg sige fra mit parti, at vi ikke kan støtte det, altså i dets nuværende form.

Tak for det. Så går vi videre i ordførerrækken. Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Vi bryster os tit af, at det er meget let at starte en virksomhed i Danmark. Det er vi stolte af. Og det er det også. Det er meget, meget simpelt at gå ind på Virk.dk og oprette en virksomhed. Men derfra er det altså op ad bakke at drive virksomhed i Danmark. Ikke nok med, at man bliver belastet af et meget, meget tungt og hårdt beskatningssystem, man møder også en mur af administrativt bøvl og bureaukrati fra myndighedernes og fra statens side. Det skal vi altså have gjort op med, for ellers kan vi ikke længere bryste os af, at det er godt at drive virksomhed i Danmark. Nej, det er måske let at starte en virksomhed, men det er på ingen måde let at drive en virksomhed. Der kan vi gøre langt mere herinde fra Folketingets side, end vi gør på nuværende tidspunkt.

Digitale regnskabsløsninger er en fremragende opfindelse. Rigtig, rigtig mange små virksomheder drager stor, stor fordel af at få det her automatiseret, og det er en fornøjelse at se, hvordan man kan flytte fokus, gå fra måske at bruge rigtig mange timer på sit regnskab til at gøre det langt hurtigere på det digitale. Men det skal bero på en frivillighed, altså være noget, den enkelte virksomhed træffer beslutning om er det rette at gøre for virksomheden. Det her forslag pålægger de her virksomheder at bruge et af nogle godkendte regnskabssystemer. Det skaber både monopol på det område – sandsynligvis, for der er ikke så mange, der udbyder de her ting – og gør også, at de her små virksomhedsdrivende måske nu må hensætte ret meget, ret store beløb, af deres samlede omsætning til de her systemer. Og det er på ingen måde rimeligt.

Nu er der sat en grænse ind på 300.000 kr., og som debatten har lydt i dag, er det, som om det sådan er grebet lidt ud af luften. Jeg tror faktisk, at årsagen til, at det er sat på de 300.000 kr., er, at det er der, man også kan blive fritaget for regnskabspligt. Jeg tror, det er den måde, man har tænkt: Så lægger vi grænsen der. Men det synes jeg ikke er et holdbart og validt argument i sig selv, så lad os kigge på grænsen. Det kunne også være antallet af fakturaer.

Men som lovforslaget ligger nu, forventer jeg slet ikke, at vi kan komme til at støtte det, og heller ikke med nogle ændringer. Jeg synes simpelt hen, det er et indgreb i små virksomheders ret til at drive deres virksomhed på den måde, som de føler er bedst. Så vi kommer til at stemme imod.

Der er lige en kommentar fra fru Mona Juul. Værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg vil bare lige have klarlagt: Hvis lovforslaget bliver delt i to, hvis ministeren vælger det og vi beslutter det, vil Nye Borgerlige så stadig væk stemme for revisordelen?

Værsgo.

Det har vi ikke taget endelig stilling til endnu. Da vi havde det oppe sidste år, var vi også imod de øgede krav, der var, til f.eks. de virksomheder, der skulle have kasseapparater. Det var i enkelte brancher. Vi mener, det er fornuftigt at sætte ind med hårde sanktioner, når folk bryder reglerne. Men som vi f.eks. også så det med kasseapparater og det andet med den øgede bogføring, de skulle lave, var det måske 30 pct., der ikke kunne finde ud af det, og 70 pct., der godt kunne.

Jeg er ikke meget for de her kollektive afstraffelser, men jeg er meget for, at man laver hårde sanktioner mod dem, som så ikke kan finde ud af det, altså hvis man vurderer, at de bryder reglerne – måske med forsæt.

Fru Mona Juul, værsgo.

Jeg er enig i, at sanktionerne er ret vigtige i forhold til snyd og svindel, for vi gider simpelt hen ikke at have det. Det tror jeg ikke der er nogen partier der vil. Men er det ikke rigtigt forstået, at Nye Borgerlige er med i aftalen om øget revision, som jo også kommer til at påvirke byrderne for de mindre virksomheder?

Værsgo.

Jo, absolut, og det er jo også derfor, at når man er med i en aftale og den lov, som så kommer ud på den anden side, også bare afspejler aftalen, er man selvfølgelig også med i det. Men som jeg også synes De Radikale redegjorde fint for om den aftale, de var med i, om, hvad omsætningen skulle være, så var de 300.000 kr. ikke nævnt. Måske føler man ikke, at det er det rette, så derfor kan der jo godt ske noget der.

Men jeg håber da også, at vi kan dele lovforslaget op. Så vil jeg da hilse det meget, meget velkommen. Men det må vi se om ministeren er villig til at gøre. Han svarede da meget samarbejdsvilligt.

Tak for det. Det må vi jo høre. Værsgo til ministeren.

Tusind tak, formand. Tak for rosen, og også tak for debatten her. Jeg må sige, at jeg har glædet mig rigtig, rigtig meget til at stå her i dag og præsentere lige præcis det her lovforslag. Og det har jeg, fordi det ikke er hver dag, at et enkeltstående lovforslag medfører administrative lettelser for vores erhvervsliv her i Danmark for knap 3 mia. kr. hvert år. Det er et meget klart eksempel på, at digitalisering og automatisering er værktøjer, der virker – at det gør en forskel for den enkelte virksomhed. Og vi skal blive ved med at lede efter og finde den her slags potentialer, hvor vi kan fjerne unødvendige barrierer og samtidig spare virksomhederne for penge.

Når jeg besøger virksomheder rundtomkring i landet, er noget af det, snakken hurtigt kommer til at falde på, lige præcis det, vi arbejder med her – det er bureaukrati, det er indberetning, det er bøvl, som tager tid og ressourcer væk fra kerneopgaven i virksomheden. Den ene dag tager den anden; den daglige drift kører; administrativt bøvl er noget, der tager rigtig lang tid, tid, som hver eneste virksomhed, jeg kender, hellere vil bruge på deres kerneforretning – på drift, på udvikling, på nye markedsandele.

I dag tager vi så det første skridt mod et opgør med den del af papirarbejdet, der er unødvendigt. Vi lægger helt konkret op til at spare danske virksomheder for knap 3 mia. kr. om året i unødvendig arbejdstid. Det gør vi gennem en øget digitalisering og automatisering af bogføringsprocesserne. Det er tid, der spares i forhold til manuelt at skulle registrere hvert enkelt salg eller køb, hver enkelt indbetaling eller udbetaling, og tid, der spares i forhold til at sidde med papirbunken og sammenholde den med kontoudtoget fra banken, når der så skal indberettes moms eller laves årsregnskab. Derfor kommer det her lovforslag til at gøre en stor forskel i hverdagen ude i den enkelte virksomhed, og det er vel det, vi gerne vil med de regler, vi laver her.

Desværre må vi også sige, at vi står i en tid, hvor vi bliver mindet om, at it-sikkerhed er utrolig vigtigt. Bagsiden ved øget digitalisering er desværre, at man bliver sårbar, hvis ens it-system ikke virker, eller hvis nogen udefra kan bryde ind i det og stjæle ens data. Derfor er det afgørende, at der med en øget digitalisering også følger en øget it-sikkerhed. Med det lovforslag, vi behandler her, stiller vi også krav om, at de digitale bogføringssystemer skal leve op til anerkendte standarder inden for it-sikkerhed. På den måde skal virksomhederne kunne være trygge ved, at deres data bliver opbevaret i et digitalt bogføringssystem, hvor it-sikkerheden er i orden.

Så selv om der er rigtig, rigtig mange fordele ved det her lovforslag, anerkender jeg også, at der vil være en omstilling i vores virksomheder i Danmark – det kommer vi ikke uden om – og det er også rigtigt, at det nok særlig gælder i de mindre virksomheder. Udbyderne skal også tilpasse deres systemer, så de kan leve op til de nye krav og blive anerkendt. Og det er også derfor, vi lægger op til – og det er vigtigt – en gradvis implementering, og der er en række måder, hvorpå vi kan hjælpe. Kravene vil for de regnskabspligtige virksomheder tidligst gælde fra 2024 og for de personligt ejede virksomheder tidligst fra 2026. Og så undtager vi, som det også har været en del af debatten, de 270.000 mindste personligt ejede virksomheder – det er den her omsætningsgrænse på de 300.000 kr., der har været drøftet her i salen. Den har også været drøftet med erhvervsorganisationer for at finde ud af, hvor man kunne lægge et passende og et rigtigt niveau.

Jeg kan godt lytte mig til, at der er en interesse for at flytte på den grænse, fordi der jo kan være – det er rigtigt observeret – virksomheder, der er små, og som samtidig har ganske få transaktioner, og så bliver gevinsten jo tilsvarende mindre ved at lave et nyt system. Man skal også bare vide, at der også kan være – og det er der – rigtig mange virksomheder i samme kategori, der er små, men som har utrolig mange transaktioner, mikrotransaktioner, i stort antal. Så hvis man flytter på grænsen politisk, er man også med til at reducere byrdelettelsespotentialet bag den lovændring, vi her står med. Det skal man bare vide.

Jeg mener, at vi har hjulpet lige præcis den gruppe af virksomheder, der er en særlig interesse for, og som jeg også selv har en særlig interesse for, ved den gradvise implementering og ved at undtage op til de 300.000 kr. Så hører det med til historien, at vi jo samtidig står klar med rådgivning, og vi står klar med økonomisk støtte, så virksomhederne også kan søge hjælp til implementeringen af de her digitale bogføringssystemer. Og så sørger vi selvfølgelig for, at vi har både erhvervsorganisationer, udbydere af systemerne her og relevante myndigheder inddraget i den konkrete udmøntning af de krav, der skal laves, ligesom vi vil sætte gang i en grundig vejledningsindsats.

Jeg lagde særlig mærke til den radikale ordførers ønske om at få mulighed for at dykke lidt mere ned i grænserne og niveauerne og få en snak om det, og jeg synes faktisk, det rigtigste vil være, at jeg inviterer ordførerne over i Erhvervsministeriet, så vi både kan få den tekniske vending på det, men egentlig også tage den politiske snak om grænsen – ligger den rigtigt? Og jeg er i princippet åben for at diskutere det; jeg vil bare sige, som jeg gjorde før, at man skal vide, når man gør det, at så reducerer man dermed også det byrdelettelsespotentiale, dansk erhvervsliv samlet set kan få. Og det er jo i forbindelse med den side af mønten, hvor vi skal kigge hinanden i øjnene – og det synes jeg vi skal gøre. Jeg vil i hvert fald invitere til et møde, og så kan dem, der vil det, jo dukke op. Så meget om den del.

Så er det selvfølgelig også vigtigt for mig at nævne, at lovforslaget indeholder regler, som skal styrke indsatsen mod de virksomheder, der svindler, og som skal bidrage til, at færre virksomheder begår fejl i deres regnskaber og deres angivelser af moms og skat. Og det sker jo så bl.a. ved, at vi stiller krav om, at man skal inddrage en revisor i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab, og det bliver også muligt at kontrollere nystartede virksomheder i en tidligere fase – altså vores aftale om revisionsarbejdet.

Så alt i alt hjælper det her lovforslag altså virksomhederne med at slippe for tunge manuelle processer og administrativt bøvl, og det betyder, at virksomhederne kan frigive tid til deres kerneopgaver, som er udvikling, drift, vækst, eller hvad de i øvrigt selv mener det er bedst at bruge tid og kræfter på. Det sker ikke ved, at vi slækker på kontrollen, tværtimod vil virksomhederne lettere kunne efterleve reglerne, og myndighederne vil selvfølgelig også lettere kunne opfange svindel.

Så på den baggrund glæder jeg mig både til, at vi kan have et godt udvalgsarbejde, men også til, at vi forhåbentlig kan mødes i Erhvervsministeriet og få mulighed for at vende de tekniske elementer og også de mere politiske forhold omkring den her konkrete grænse, som har været drøftet mest. Tak for ordet.

Tak for det. Der er korte bemærkninger. Hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne anerkende, at ministeren har hørt, hvad der er blevet sagt i Folketingssalen i dag i forhold til den her omsætningsgrænse. Og det ærgrer mig lidt, at ministeren ikke lyttede i høringsfasen, for det er jo ikke et budskab, som må være nyt for ministeren. SMVdanmark er jo meget tydelig i sit høringssvar. Men derfor er det selvfølgelig vigtigt, at ministeren har hørt, hvad noget, der minder om mere end 90 mandater, har sagt, og det plejer som regel også at få en minister til at være lidt mere lydhør.

Så derfor har jeg blot det klare spørgsmål, om ministeren er villig til at se på både omsætningsgrænsen, antallet af medarbejdere og antallet af fakturaer, i forhold til hvem der er omfattet og hvem der ikke skal være omfattet.

Værsgo.

Tak. I forhold til omsætningsgrænsen tror jeg bare lige, at man skal registrere, at der jo også har været drøftelser med erhvervsorganisationer, som efter min forståelse mener, at 300.000 kr. kan være et rigtigt niveau. Det hører med til billedet, når vi drøfter det, og derfor mener jeg også, at det er det rigtige niveau, der er lagt. Kombineret med den gradvise indfasning, kombineret med vejledningsindsatsen, kombineret med økonomiske støttemuligheder mener jeg faktisk, at vi har ramt et rigtigt niveau, hvor vi får en massiv, stor byrdelettelse til dansk erhvervsliv og samtidig har blik for, at det kan være en anderledes hverdag, når man er mindre. Men der er jo så økonomisk hjælp, der er vejledning, og der er andet til det.

Jeg er mere tilbageholdende i forhold til at drøfte det her med at sætte antallet af transaktioner ind som et parameter, fordi det i det hele taget er en meget mere vilkårlig størrelse, og vi bruger omsætningsgrænser i mange andre sammenhænge, så derfor mener jeg, at vi skal kigge på, om den ligger rigtigt. Jeg advarer bare imod, at man fra partiernes side kommer til at udvande det byrdelettelsespotentiale, vi kan give til dansk erhvervsliv, med den grænse, vi har valgt, hvis man altså hæver den for højt.

Så var der en sidste ting, som jeg lige har glemt nu. Det var grænsen, og så var det transaktionerne – og så var det antallet af ansatte. Og der er der jo den her SMV:Digital-ordning, hvor man kan søge hjælp til f.eks. at investere i it-systemer, og det er efter min viden de erhvervsorganisationer og deltagere, der sidder i boardet for SMVdanmark, der har sat den grænse, men det går jeg ud fra at man kan tale med dem om.

Tak. Hr. Torsten Schack Pedersen.

Tak for det. Jeg skal bare lige forstå det, når ministeren siger, at hvis man hæver grænsen, så vil noget af byrdelettelsen, altså den beregnede byrdelettelse, blive reduceret. Altså, hvis en virksomhed, der har bunker af transaktioner, siger, at det her system simpelt hen er en gave fra himlen, men dens omsætning ligger under den grænse, som et flertal i Folketinget måtte nå frem til, så er den vel ikke afskåret fra at koble sig på systemet. Og derfor betyder det, at de virksomheder, der bliver fritaget, men som kan se, at det her er et fantastisk forslag, vel bare vil vælge frivilligt at stemple ind. Det er de vel ikke afskåret fra med regeringens forslag.

Tak. Og værsgo.

Man kan jo godt lave en frivillig model og så sige, at man kan melde sig frivilligt ind. Det kan også være, at man sætter en grænse og siger, at over den grænse skal alle være med, og under den grænse kan man så gøre det frivilligt. Det kan man jo arbejde med. Men hvis man gør det frivilligt – og det har der også været lavet businesscaseberegninger på af KPMG, som har stået bag det her – bliver usikkerheden omkring byrdelettelsesstørrelsen jo tilsvarende større, og tilsvarende er der så en risiko for, at det rent faktisk bliver en mindre byrdelettelse til dansk erhvervsliv. Og det er jo det, jeg synes at vi politisk, også Venstre og de borgerlige partier, må forholde os til, nemlig om det er det, man ønsker. Jeg tror, vi kan få en stor lettelse, også ved at hjælpe de små med økonomisk støtte til den investering, de skal lave.

Tak. Fru Mona Juul, værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren. Det er rigtig konstruktivt at kalde ordførerne ind, tænker jeg, for så kan vi nemlig også få valideret, hvad der ligger i de 300.000 kr. Eller kunne der ligge en anden grænse, som var mere hensigtsmæssig? For jeg tror lidt, at det, vi er ude i nu her, er ligesom, når man vågner om morgenen og i vejrudsigten får at vide, at der er sol over hele landet, og så opdager, at det faktisk ikke lige gjaldt ens eget område. Og det er lidt det samme her, altså at det godt kan ske, at det gennemsnitligt betyder, at vi samlet set får en større byrdelettelse, men hvis det går ud over en gruppe, som vi har behov for, altså iværksættere, små selvstændige, de helt små virksomheder, så kan vi jo miste rigtig meget på den lange bane ved simpelt hen ikke at få dem med fra starten af. Og det er derfor, at det er rigtig vigtigt for mig, at vi får den drøftelse. Så det vil jeg gerne kvittere for, og det glæder jeg mig rigtig meget til.

Mit spørgsmål er: Vil ministeren dele lovforslaget, så vi kan dele det op i en revisor- og en bogføringsdel?

Tak. Og værsgo.

Først vil jeg sige om det andet med vejrudsigten, at det, hvis man er så uheldig at være det sted, hvor det så måtte regne den dag, jo kan være, at det er godt givet ud, at man får en paraply, eller sagt lidt anderledes i forbindelse med det her lovforslag og lidt mere seriøst: Der er jo sådan set taget højde for lige præcis de virksomheder, som ordførerne her peger på, med de få transaktioner og den lave omsætning, med økonomisk støtte til at investere i it-systemerne, altså hjælp til at få dækket den omkostning, det vil være. Og det er jo ganske rigtigt, som ordføreren også tidligere har sagt, at det er en vejledningsindsats og en gradvis implementering, så det først er fra 2026, man skal ind på det her system.

Så jeg mener, at vi har taget hensynet, og at vi samtidig kan levere det samlet 3 mia. kroner store byrdelettelsespotentiale. Men vi drøfter det, og det er i den konstruktive ånd, der bliver indkaldt til drøftelsen. Om vi skal dele lovforslaget op, synes jeg vi må tage i den samme drøftelse. Der tænker jeg jo også, at der er flere partier, som er en del af revisionsaftalen, som jeg gerne vil have mulighed for at drøfte det med.

Fru Mona Juul.

Det håber jeg rigtig meget på, for så kan vi jo i hvert fald herfra gå fuldt ud ind i forhold til at se, om vi kan ændre omsætningsgrænsen på bogføringsdelen og måske kigge på, hvad det er for nogle andre kriterier, der skal til, for at vi får sluset det ud og vi får fundet det rigtige niveau. Med hensyn til valg af system er jeg også lidt optaget af det, og det kan være, at vi kan tage det i forhandlingerne. Men det, jeg er lidt bekymret for, er, hvis staten går ind og anbefaler nogle systemer. Så skal vi jo være sikre på, at de er uafhængige osv., og det er jeg sikker på at ministeren også har øje for.

Men det, jeg også godt kunne tænke mig at spørge om, er, at lovforslaget lægger op til en implementering ved årsskiftet. Det synes jeg er meget, meget hurtigt. Altså, har ministeren overvejet en ekstra gang, om vi skulle kigge på det?

Tak for det. Og værsgo.

Nu er det jo forskellige forhold, der er i den samme lovgivning, og det er også derfor, der er et ønske om en opdeling. Så nogle af tingene vil jo træde i kraft fra årsskiftet, implementeringen af den automatiske erhvervsrapportering vil ske gradvis, henholdsvis i 2024 og 2026 vil man påbegynde med de forskellige regnskabsklasser, og derfor er jeg, hvis vi nu kommer frem til, at vi tager det her lovforslag i to bidder, ikke sikker på, at ikrafttrædelsen er et problem for Det Konservative Folkeparti. Men det må vi snakke om.

Jeg tænker ikke selv, at der er et problem i at dele lovforslaget op, men jeg har også respekt for, at jeg har lavet en aftale med partier om begge dele, og derfor vil jeg gerne vende det med dem.

Tak for det.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.