L 162c - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om Justitsministeriet har vurderet, om forslaget forventes at indføre regler, der medfører væsentligt byrder for erhvervslivet, dvs. administrative byrder over 4 mio. kr. og øvrige efterlevelsesbyrder over 10 mio.kr., til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22
L 162 , L 162 A , L 162 B , L 162 C
Offentligt

Retsudvalget 2021-22

L 162 - endeligt svar på spørgsmål 9

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. maj 2022

Politikontoret

Pierre Nydal

2022-0037-0146

2410310

Besvarelse af spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,

lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af

straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og krimina-

litet) (L 162)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov om

ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksom-

hed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket ind-

sats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L 162), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. april 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).

Mattias Tesfaye

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

L 162c - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om Justitsministeriet har vurderet, om forslaget forventes at indføre regler, der medfører væsentligt byrder for erhvervslivet, dvs. administrative byrder over 4 mio. kr. og øvrige efterlevelsesbyrder over 10 mio.kr., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagt-

virksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L

162):

”Vil

ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af L

162 (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og krimi-

nalitet) redegøre for, om der med forslaget kan blive tale om

ekspropriation i forhold til de erhvervsdrivende?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at spørgsmålet sigter

til initiativet vedrørende forbud mod salg m.v. af alkohol i nattelivszoner.

Med forslaget til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffe-

loven, lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse

af straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminali-

tet) (L 162) lægges der bl.a. op til, at der i nattelivszoner ikke må sælges

eller udleveres alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent

på 2,8 eller derover i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 fra steder, hvortil der er

almindelig adgang, jf. den foreslåede § 6 d, stk. 1. Forbuddet mod salg og

udlevering gælder ikke for serveringssteder med alkoholbevilling eller lej-

lighedstilladelse efter lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling

m.v., når salget eller udleveringen af alkoholholdige drikkevarer sker til ny-

delse på eller ved salgsstedet, jf. den foreslåede bestemmelses stk. 2.

Som det fremgår af pkt. 3.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get, mener regeringen, at der er behov for tiltag, der begrænser incitamentet

til at flytte festen ud på gaden og i stedet trækker festen ind på serverings-

stederne, hvor der er mere opsyn og kontrol, og at et forbud mod bl.a. de-

tailsalg i nattetimerne i nattelivszonerne kan være et egnet middel til at sikre

dette.

Som det endvidere fremgår af pkt. 3.2.2 i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, vides det fra internationale studier, at en høj koncentration af

barer og detailbutikker i et givent område, der sælger alkohol, har en sam-

menhæng med mængden af kriminalitet i området. Formålet med at indføre

et forbud mod bl.a. detailsalg i nattelivszonerne fra kl. 24 til kl. 5 er således

navnlig at reducere kriminalitet, herunder vold, i nattelivet.

Side 2/4

Det fremgår af lovforslagets pkt. 5 om økonomiske og administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet m.v., at forbuddet mod bl.a. detailsalg af alkohol

i nattelivszonerne vurderes at kunne medføre økonomiske konsekvenser for

de detailbutikker m.v., der er beliggende i en nattelivszone, og som i dag

sælger drikkevarer med alkohol i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5. Hvis der

ikke blot sker en omfordeling af salget på andre tider af døgnet, vil disse

virksomheder kunne opleve en omsætningsnedgang.

Det vurderes, at de erhvervsøkonomiske efterlevelseskonsekvenser samlet

set er af ikke betydelig størrelse, og der er på den baggrund ikke med lov-

forslaget lagt op til en kompensationsordning for de berørte virksomheder.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt forslaget om at forbyde salg

m.v. af alkohol i nattelivszoner udgør ekspropriation i medfør af grundlo-

vens § 73, kan Justitsministeriet oplyse, at grundlovens § 73, stk. 1, har føl-

gende ordlyd:

”Ejendomsretten er ukrænkelig.

Ingen kan tilpligtes at afstå sin

ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske

ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”

Det følger af grundlovens § 73, at to overordnede betingelser skal være op-

fyldt for, at der er tale om, at et indgreb udgør ekspropriation i grundlovens

forstand. For det første skal indgrebet være rettet mod ”ejendom”, som er

beskyttet efter grundlovens § 73. For det andet skal indgrebet være ekspro-

priativt (der skal være tale om ”afståelse”).

For så vidt angår betingelsen om, at der skal være tale om et ekspropriativt

indgreb (at der skal være tale om ”afståelse”), bemærkes det, at ikke ethvert

indgreb i en rettighed, som er beskyttet af grundlovens § 73, har karakter af

ekspropriation.

Det er således almindeligt antaget, at lovgivningsmagten

–

uden at der fore-

ligger ekspropriation

–

kan regulere udøvelsen af de rettigheder, der er be-

skyttet af grundlovens § 73, idet lovgivningsmagten bl.a. kan opstille almin-

delige regler om begrænsning i borgernes handlefrihed og i deres råden

over, hvad de ejer, jf. Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Pe-

ter Germer (1973), side 405, og Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven

med kommentarer (2015), side 454 ff.

Side 3/4

Det er i statsretlig litteratur og praksis almindeligt antaget, at spørgsmålet

om, hvorvidt et indgreb har karakter af ekspropriation, må bero på et samlet

skøn over indgrebets beskaffenhed, jf. Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret,

3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 665 ff., Max Sørensen, a.st., side

412, Peter Germer, Statsforfatningsret, 5. udgave (2012), side 291 f., og Jens

Peter Christensen m.fl., a.st., side 459 ff.

Som momenter, der må tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn,

peges navnlig på indgrebets formål, i hvilken grad indgrebet er generelt eller

konkret (herunder om det rammer mange eller få personer), indgrebets in-

tensitet, om indgrebet angår en fremtidig eller en aktuel rettighed, og om

indgrebet går ud på at overføre rettigheden fra den hidtidige ejer til en ny

eller på en tilintetgørelse af denne råden.

Det er Justitsministeriets vurdering, at detailsalg af de under pkt. 2 nævnte

drikkevarer med alkohol i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 i nattelivszonerne

udgør en beskyttet rettighed efter grundlovens § 73.

Det er samtidig Justitsministeriets vurdering, at et sådant forbud mod salg

m.v. af alkohol i nattelivszoner ikke vil udgøre et ekspropriativt indgreb.

Justitsministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at det foreslåede

forbud

–

med undtagelse af serveringssteder med alkoholbevilling eller lej-

lighedstilladelse efter lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling

m.v.

–

vil gælde generelt i nattelivszonerne, og at forbuddet alene vil finde

anvendelse i nattetimerne. Justitsministeriet har endvidere lagt vægt på, at

de erhvervsøkonomiske efterlevelseskonsekvenser samlet set vurderes at

være af begrænset intensitet, jf. nærmere lovforslagets pkt. 5.

Det kan endelig bemærkes, at det er Justitsministeriets vurdering, at ingen

af de øvrige initiativer, der fremgår af lovforslaget, har karakter af ekspro-

priation efter grundlovens § 73.

Side 4/4