Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22
L 162 , L 162 A , L 162 B , L 162 C
Offentligt
2576233_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. maj 2022
Politikontoret
Pierre Nydal
2022-0037-0146
2438126
Besvarelse af spørgsmål nr. 55 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,
lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og krimina-
litet) (L 162)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 55 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksom-
hed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket ind-
sats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L 162), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. maj 2022. Spørgsmå-
lene er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
L 162c - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om ministeren er villig til at udarbejde et ændringsforslag til initiativet om autoriseret dørmand, så dette initiativ bliver mindre indgribende for de enkelte virksomheder, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 55 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagt-
virksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L
162):
”Vil
ministeren som opfølgning på samrådet vedr. L 162 be-
kræfte, at ministeren er villig til at udarbejde et ændringsforslag
til initiativet om autoriseret dørmand, så dette initiativ bliver
mindre indgribende for de enkelte virksomheder, f.eks. således
at restauranter, der f.eks. har åben indtil kl.01.00 undtages fra
kravet om
autoriseret dørmand?”
Svar:
Jeg er optaget af, at vi med det foreslåede krav om serveringssteders brug af
en autoriseret dørmand eller vagt i nattelivszoner i tidsrummet fra kl. 24 til
kl. 5 finder en rimelig balance, så vi ikke pålægger f.eks. restauranter unød-
vendige byrder.
Restaurationsbranchen, herunder Horesta og Dansk Erhverv, har i deres hø-
ringssvar til lovforslaget peget på, at et krav om brug af en autoriseret dør-
mand eller vagt efter den foreslåede § 6 c, stk. 1, kan være en økonomisk
byrde for restauranter med natbevilling til kl. 1 eller kl. 2. Branchen har
således bl.a. opfordret til, at kravet om brug af en autoriseret dørmand eller
vagt ikke gælder for serveringssteder, der alene har åbent indtil kl. 2 om
natten.
For at imødekomme restaurationsbranchens og også flere partiers ønske om
at indføre en undtagelse til kravet om brug af en autoriseret dørmand eller
vagt vil jeg udarbejde et ændringsforslag, der lægger op til at undtage ser-
veringssteder, herunder restauranter og værtshuse, fra kravet om brug af en
autoriseret dørmand, når det pågældende serveringssted ikke holder åbent
efter kl. 2.
Ændringsforslaget vil snarest blive fremsendt til Folketingets Retsudvalg
med henblik på at kunne indgå i den videre behandling af lovforslaget i ud-
valget.
Side 2/2