Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22
L 162 , L 162 A , L 162 B , L 162 C
Offentligt
2571758_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. maj 2022
Politikontoret
Pierre Nydal
2022-0037-0146
2427844
Besvarelse af spørgsmål nr. 39 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,
lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og krimina-
litet) (L 162)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 39 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksom-
hed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket ind-
sats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L 162), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. maj 2022. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Britt Bager (KF).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
L 162c - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm., om hvordan regeringen vil kontrollere, at personer ikke køber alkohol uden for zonerne og medbringer det til nattelivszonerne, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 39 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagt-
virksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L
162):
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil kontrol-
lere, at personer ikke køber alkohol uden for zonerne og med-
bringer det til nattelivszonerne?”
Svar:
Det vil ikke være omfattet af forbuddet efter den foreslåede § 6 d, hvis en
person køber alkohol uden for en nattelivszoner og tager det med ind i en
nattelivszone, og der vil derfor ikke blive ført kontrol hermed.
Det bemærkes i den forbindelse, at der tidligere har eksisteret regler om et
generelt forbud mod salg af alkohol i bestemte tidsrum. Efter den tidligere
lov om butikstid, jf. lov nr. 1260 af 20. december 2000, gjaldt efter den da-
gældende lovs § 8 et forbud mod salg, udlevering af drikkevarer med en
alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover i tidsrummet fra kl. 20 til kl. 6,
jf. pkt. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Formålet med at indføre et forbud mod bl.a. detailsalg i nattelivszonerne fra
kl. 24 til kl. 5 er navnlig at reducere kriminalitet, herunder vold, i nattelivet.
Forslaget vil
modsat de gamle regler fra lov om butikstid
gælde i et
afgrænset område (nattelivszonerne), hvor der er en tæt koncentration af
natklubber, barer og caféer. Som det endvidere fremgår af pkt. 3.2.2 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget, vides det fra internationale stu-
dier, at en høj koncentration af barer og detailbutikker i et givent område,
der sælger alkohol, har en sammenhæng med mængden af kriminalitet i om-
rådet.
Side 2/2