Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22
L 162 , L 162 A , L 162 B , L 162 C
Offentligt
2571498_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. maj 2022
Politikontoret
Pierre Nydal
2022-0037-0146
2414072
Besvarelse af spørgsmål nr. 24 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,
lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og krimina-
litet) (L 162)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 24 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksom-
hed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket ind-
sats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L 162), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. april 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 162c - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om, hvordan sammenhængen mellem hærværk og vold og økonomisk kontrol foreligger, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 24 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagt-
virksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L
162):
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan sammenhængen mellem
f.eks. hærværk og vold og økonomisk kontrol foreligger?”
Svar:
Regeringens politik i forhold til bekæmpelse af kriminalitet og sikre et tryg-
gere samfund går på to ben. Vi skal sætte markant ind over for dem, der
begår kriminalitet og skaber utryghed, men skal samtidig række en hånd ud
til dem, der har mod på at komme ud af den kriminelle løbebane og blive en
del af fællesskabet.
Som det fremgår af pkt. 3.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
det regeringens opfattelse, at retssystemet i endnu højere grad kan bidrage
til at resocialisere unge mennesker, der står på kanten til at fortsætte en kri-
minel tilværelse. Det kan ske ved, at den unge understøttes i og vejledes om
væsentlige livsforhold, herunder økonomiske forhold.
Formålet med at indføre et nyt særvilkår om økonomisk kontrol er således
navnlig at sikre, at den unge, der bliver dømt for visse former for utrygheds-
skabende kriminalitet, i forbindelse med sit møde med retssystemet, støttes
i at leve på en økonomisk ansvarlig og hensigtsmæssig måde. Velordnede
økonomiske forhold er et godt fundament for en mere stabil livsførelse, der
i sidste ende kan være afgørende for, at den unge ikke fortsætter en levevej
med kriminalitet.
Det vides fra undersøgelser, at svære økonomiske vilkår kan bidrage til at
øge risikoen for, at nogle personer begår kriminalitet. Det foreslåede særvil-
kår har således et klart resocialiserende og kriminalitetsforebyggende sigte,
som ikke alene begrænser sig til visse kriminalitetsformer, f.eks. berigelses-
kriminalitet.
Med lovforslaget ønsker regeringen at sætte målrettet ind over for den utryg-
hedsskabende adfærd og kriminalitet i samfundet. De kriminalitetstyper, der
foreslås omfattet af det foreslåede særvilkår om økonomisk kontrol, er efter
Side 2/3
L 162c - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om, hvordan sammenhængen mellem hærværk og vold og økonomisk kontrol foreligger, til justitsministeren
Justitsministeriets opfattelse typer af kriminalitet, der almindeligvis vil
kunne betegnes som utryghedsskabende, herunder vold og hærværk.
Som jeg også har tilkendegivet i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov
om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed, lov om so-
cial service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod utryg-
hedsskabende adfærd og kriminalitet) (L 162), er jeg åben over for, at
Justitsministeriet bidrager til den faglige evidens, hvis det nye særvilkår bli-
ver til en realitet, og der er et politisk ønske herom. Det vil eksempelvis
kunne ske ved, at der efter en periode med særvilkåret foretages en under-
søgelse af initiativet med fokus på den tilsigtede kriminalitetsforebyggende
virkning.
Side 3/3