Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22
L 162 , L 162 A , L 162 B , L 162 C
Offentligt
2571752_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. maj 2022
Politikontoret
Pierre Nydal
2022-0037-0146
2414072
Besvarelse af spørgsmål nr. 23 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,
lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og krimina-
litet) (L 162)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 23 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksom-
hed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket ind-
sats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L 162), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. april 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
 L 162c - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om at man skal have ret til en blodprøve på hospitalet ved mistanke om drugging, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 23 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagt-
virksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L
162):
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til et forslag, der giver ofre
for drugging ret til en blodprøve ved mistanke uafhængigt af an-
meldelse til politiet?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Sundhedsministeriet, der har oplyst følgende:
”Det danske sundhedsvæsen bygger på en model, hvor den en-
kelte patient som udgangspunkt ikke selv har ret til at bestemme,
om der skal tilbydes behandling og i givet fald indholdet af de
sundhedsydelser, der tilbydes i det offentlige sundhedsvæsen.
Patienten skal inddrages i behandlingsovervejelserne, og patien-
tens ønsker til behandlingen skal tillægges vægt, men det er
sundhedspersonen, der træffer den endelige beslutning om,
hvilke ydelser den enkelte patient skal tilbydes.
Det er således sundhedspersonen, eksempelvis en læge, der ud
fra sin sagkundskab vurderer, hvilken undersøgelse der er bedst
egnet til at stille den korrekte diagnose, ligesom det er sundheds-
personen, eksempelvis en læge, der vurderer, hvilken behand-
ling der er bedst egnet til behandling af en patient i et konkret
sygdomsforløb.
Patienten har dog ret til selv at bestemme,
om
man ønsker at give
sit samtykke til at få den behandling, som man bliver tilbudt.
Det følger således af sundhedsloven, at ingen behandling må
indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke.
Sundhedspersonen har det sundhedsfaglige ansvar for valget af
behandling, og sundhedspersonen er under udøvelsen af sin
virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittigheds-
fuldhed. Det vil bl.a. sige, at sundhedspersonen skal handle i
overensstemmelse med den til enhver tid værende almindelige
anerkendte faglige standard på området.
Sundhedsloven giver derfor allerede i dag indirekte mulighed
for eksempelvis at få taget en blodprøve eller urinprøve, såfremt
det sundhedsfagligt vurderes at være relevant for behandlingen.
Side 2/5
 L 162c - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om at man skal have ret til en blodprøve på hospitalet ved mistanke om drugging, til justitsministeren
Som det fremgår af Sundhedsministeriets udtalelse i Justitsmi-
nisteriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 22 fra Folketin-
gets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om
politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed, lov
om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket
indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L 162),
har Sundhedsstyrelsen oplyst, at der ikke er udgivet retningslin-
jer for, hvilke undersøgelser der skal foretages ved mistanke om
drugging. Det beror generelt på en konkret lægelig vurdering,
hvilke undersøgelser, herunder blodprøver og behandling, en
patient skal have. Det gælder også, når en person henvender sig
til sundhedsvæsenet ved mistanke om drugging. Akutte modta-
gelser eller skadestuer kan dog have lokale retningslinjer på om-
rådet.
Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at det vil være en naturlig
del af undersøgelsen, hvor der er mistanke om drugging, at
sundhedspersonen/lægen indtænker behov for blodprøver/urin-
prøver i forbindelse med undersøgelse af patienter. Da der kan
være tale om et overgreb, bør det i samråd med patienten indgå
i vurderingen, om der skal tages en blodprøve eller anden spor-
sikring med henblik på politianmeldelse.
Sundhedsstyrelsen har endvidere oplyst, at en egentlig analyse
til brug for sporing af stof(er) og kvantificering af mængden af
det aktive stof skal rekvireres via politiet, hvorefter der foretages
en retskemisk analyse på en af de tre retskemiske afdelinger.
Som udgangspunkt svares hastesager fra politiet indenfor 10
dage og normale sager indenfor 30 dage, men det kan ofte gøres
hurtigere.
På baggrund af ordenstående vurderes det derfor ikke hensigts-
mæssigt ud fra et sundhedsfagligt perspektiv at indføre en ret til
en særlig form for behandling i tilfælde af mistanke om eksem-
pelvis drugging.
Det er Sundhedsministeriets vurdering, at det ikke kan afvises,
at regionerne vil skulle kompenseres økonomisk, såfremt bor-
gere får ret til en blodprøve ved mistanke om drugging. Det har
ikke været muligt inden for den givne frist til besvarelse af
spørgsmålet at vurdere omfanget heraf, og der må således tages
forbehold for eventuelle økonomiske konsekvenser som følge af
ændringsforslaget.”
2.
På baggrund af ovenstående kan regeringen ikke støtte ændringsforslaget.
Sundhedsministeriet har dog oplyst, at et ændringsforslag, som anført i
spørgsmålet, kan formuleres på følgende måde:
Side 3/5
 L 162c - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om at man skal have ret til en blodprøve på hospitalet ved mistanke om drugging, til justitsministeren
Ændringsforslag
til
forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,
lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse
af straf m.v.
(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L 162)
Ændringsforslag
Af
(…):
Ny paragraf
1)
Efter § 5 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022, som æn-
dret ved § 5 i lov nr. 478 af 26. april 2022, foretages følgende ændringer:
1.
Efter [§ …] indsættes i kapitel
[…]:
»[§ …].
Enhver har ret til at få foretaget en blodprøve, når der foreligger en
mistanke om, at den pågældende er blevet udsat for drugging.
Stk. 2.
Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om retten til en blod-
prøve ved mistanke om drugging.
[Indførelse af ret til blodprøve ved mistanke om drugging]
Til titlen
2)
Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om
vagtvirksomhed og forskellige andre love
(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet m.v.)«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
Bemærkninger
Side 4/5
 L 162c - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om at man skal have ret til en blodprøve på hospitalet ved mistanke om drugging, til justitsministeren
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås det, at der indføres en ret til at få foretaget
en blodprøve, når der foreligger en mistanke om, at den pågældende er ble-
vet udsat for drugging.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bemyndigelsesbestemmelse i
stk. 2,
der fastsætter, at sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler
om retten til en blodprøve, hvis der foreligger mistanke om drugging. Det
er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fast-
sætte regler om, hvordan mistanke om drugging skal vurderes.
Side 5/5