Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22
L 162 , L 162 A , L 162 B , L 162 C
Offentligt
2568422_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. maj 2022
Politikontoret
Pierre Nydal
2022-0037-0146
2412537
Besvarelse af spørgsmål nr. 16 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,
lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og krimina-
litet) (L 162)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksom-
hed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket ind-
sats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L 162), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. april 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 162c - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan det udtrykkelige forbud mod gennemkørsel af nattelivszoner mellem 24 og 05 skal forstås, og om at sikre, at en uvidende borger ikke rammes af de foreslåede regler, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 16 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagt-
virksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L
162):
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan det udtrykkelige forbud
mod gennemkørsel af nattelivszoner mellem 24 og 05 skal for-
stås - Er det et absolut forbud, således at gennemkørsel alene og
uden ærinde vil udløse straf? Hvordan vil ministeren i bekræf-
tende fald sikre, at en almindelig borger, som ikke vidste, natte-
livszonen var det, ikke rammes af de foreslåede regler?”
Svar:
Der kan indledningsvis henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål
nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af
lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed, lov om
social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod
utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), hvor der er nærmere redegjort
for det foreslåede forbud mod ikke-nødvendig kørsel i nattelivszoner i tids-
rummet fra kl. 24 til kl. 5, og hvordan forbuddet foreslås håndhævet.
Det kan supplerende oplyses, at forbuddet mod ikke-nødvendig kørsel i nat-
telivszoner i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 skal være behørigt afmærket, jf.
den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 f, stk. 1, 2. pkt.
Det fremgår i den forbindelse af pkt. 3.4.3 i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget, at forbuddet mod ikke-nødvendig kørsel skal være tilkende-
givet ved tydelig afmærkning i overensstemmelse med de bestemmelser, der
er fastsat for vejafmærkning efter færdselslovens regler. Det indebærer, at
der ved alle indfaldsveje til en nattelivszone skal markeres med relevant
skiltning, at der er tale om en nattelivszone, hvor der gælder et forbud mod
ikke-nødvendig kørsel i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5. Endvidere er det for-
udsat, at det ved veje, der er undtaget fra forbuddet i medfør af den foreslå-
ede i bestemmelse i § 6 f, stk. 2, tilkendegives ved skiltning, at forbuddet
ikke er gældende.
Formålet med et krav om skiltning er at sikre, at den enkelte bruger af tra-
fikken er opmærksom på, at der gælder et forbud mod ikke-nødvendig
Side 2/3
L 162c - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvordan det udtrykkelige forbud mod gennemkørsel af nattelivszoner mellem 24 og 05 skal forstås, og om at sikre, at en uvidende borger ikke rammes af de foreslåede regler, til justitsministeren
kørsel for motorkøretøjer i den pågældende nattelivszone i tidsrummet fra
kl. 24 til kl. 5.
Det bemærkes i øvrigt, at politiet med samtykke fra vejmyndigheden kan
træffe bestemmelse om, at hele eller dele af en vej ikke omfattes af forbud-
det mod ikke-nødvendig kørsel, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6 f, stk.
2, 1. pkt. Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at
der ved vurderingen af, om der er grundlag for at undtage hele eller dele af
en vej fra forbuddet, navnlig vil skulle lægges vægt på trafikale hensyn, her-
under hensynet til at trafikken kan foregå smidigt og uden væsentlig ulempe
samt vejens størrelse og kapacitet. Endvidere kan beslutningen om at und-
tage en eller flere veje fra forbuddet være begrundet i ordensmæssige hen-
syn, herunder at der ikke er tidligere erfaringer med støjende og generende
kørsel i nattetimerne i et givent område.
Side 3/3