Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22
L 162 , L 162 A , L 162 B , L 162 C
Offentligt
2571453_0001.png
Retsudvalget 2021-22
L 162 - endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. maj 2022
Politikontoret
Pierre Nydal
2022-0037-0146
2410310
Besvarelse af spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,
lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og krimina-
litet) (L 162)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksom-
hed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket ind-
sats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L 162), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. april 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
L 162a - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvorledes de foreslåede ændringer vedr. bortvisning fra nattelivszoner adskiller sig fra de gældende regler, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagt-
virksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L
162):
”Vil
ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af L
162 (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og krimi-
nalitet) redegøre for, hvorledes de foreslåede ændringer vedr.
bortvisning fra nattelivszoner adskiller sig fra de gældende reg-
ler?”
Svar:
1.
Med lovforslaget lægges der op til, at politiet med henblik på at afværge
fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og
den offentlige sikkerhed skal kunne udstede et påbud til en person om at
forlade og ikke at tage ophold eller færdes i en eller flere nattelivszoner, jf.
den foreslåede § 6 e, stk. 1, 1. pkt., i politiloven. Det er en betingelse for at
udstede et sådant påbud, at den adfærd, der begrunder påbuddet, er udvist i
en nattelivszone og har tilknytning til nattelivet, jf. den foreslåede § 6 e, stk.
1, 2. pkt.
Et påbud efter den foreslåede § 6 e, stk. 1, vil gælde fra tidspunktet for på-
buddets udstedelse og indtil kl. 5, jf. den foreslåede § 6 e, stk. 2.
Som det fremgår af pkt. 3.3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get, indeholder politiloven og ordensbekendtgørelsen en række bestemmel-
ser, der giver politiet mulighed for at udstede påbud mod ophold i bestemte
områder til personer på baggrund af de pågældendes adfærd.
Efter politilovens § 5, stk. 2, kan politiet således med henblik på at afværge
fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og
den offentlige sikkerhed foretage indgreb over for den eller de personer, der
giver anledning til faren.
Politiet kan i medfør af denne bestemmelse bl.a. udstede påbud om at fore-
tage eller undlade en bestemt adfærd. Der kan efter omstændighederne f.eks.
meddeles påbud om at forlade et offentligt område eller påbud om ikke at
tage ophold i sit hjem, jf. Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, side 5918.
Side 2/4
L 162a - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvorledes de foreslåede ændringer vedr. bortvisning fra nattelivszoner adskiller sig fra de gældende regler, til justitsministeren
Herudover kan politiet efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 1, påbyde en-
hver at undlade at stå stille på et bestemt sted eller at færdes frem og tilbage
på kortere strækninger, når den pågældendes ophold eller færden medfører
ulempe for de omkringboende eller forbipasserende, eller når der er begrun-
det formodning om, at den pågældende på dette sted udøver en strafbar ad-
færd.
Efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 2-5, kan politiet desuden under nær-
mere betingelser meddele såkaldte zoneforbud. Et zoneforbud indebærer, at
den person, som forbuddet retter sig mod, ikke må færdes frem og tilbage
eller tage ophold inden for et nærmere angivet geografisk område i et nær-
mere fastsat tidsrum.
Fælles for de påbud, der kan udstedes efter de gældende regler i politilovens
§ 5, stk. 2, og ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 1, er, at påbuddene ikke har
retsvirkning ud over den aktuelle situation, som har givet anledning til på-
buddet. Politiet kan derfor ikke med hjemmel i disse bestemmelser forbyde,
at personerne igen indfinder sig i området. Hertil kræves, at betingelserne
for zoneforbud, jf. ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 2-5, er til stede.
2.
Som det fremgår af pkt. 3.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get, finder Justitsministeriet på den baggrund, at der bør etableres hjemmel
til, at politiet
med henblik på at afværge fare for forstyrrelse af den offent-
lige orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed
kan
udstede påbud til en person om at forlade en nattelivszone og ikke igen at
tage ophold eller færdes i zonen resten af aftenen og natten. Det skal sikre,
at potentielle uromagere kan sendes væk fra festen, og at de ikke kort tid
efter vender tilbage til området.
Modsat de påbud, som politiet i dag kan udstede i medfør af politilovens §
5, stk. 2, og ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 1, vil et påbud efter den fore-
slåede § 6 e, stk. 1, have retsvirkning ud over den aktuelle situation, idet
påbuddet vil gælde fra påbuddets udstedelse og indtil kl. 5, jf. den foreslåede
§ 6 e, stk. 2.
Herudover vil et påbud efter den foreslåede § 6 e, stk. 2, adskille sig fra de
påbud, som politiet i dag kan udstede i medfør af politilovens § 5, stk. 2, og
ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 1, ved, at politiet efter en konkret vurdering
kan beslutte, at påbuddet skal gælde flere nattelivszoner i samme by. Det
forudsætter, at der er grund til at tro, at den adfærd, der giver anledning til
Side 3/4
L 162a - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvorledes de foreslåede ændringer vedr. bortvisning fra nattelivszoner adskiller sig fra de gældende regler, til justitsministeren
faren, vil gentage sig i andre nattelivszoner i løbet af aftenen eller natten,
således at et påbud i den pågældende nattelivszone ikke er tilstrækkelig, idet
det bemærkes, at påbuddet i udgangspunktet alene vil omfatte den nattelivs-
zone, hvor den påbudsbegrundende adfærd er udvist.
Med den foreslåede bestemmelse i § 6 e, stk. 1, i politiloven, vil politiet
således få et konkret værktøj, der er målrettet bortvisning af potentielle uro-
magere fra en eller flere nattelivszoner resten af aftenen og natten.
Side 4/4