Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22
L 162 , L 162 A , L 162 B , L 162 C
Offentligt
2571751_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. maj 2022
Politikontoret
Pierre Nydal
2022-0037-0146
2414072
Besvarelse af spørgsmål nr. 22 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,
lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og krimina-
litet) (L 162)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 22 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksom-
hed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket ind-
sats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L 162), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. april 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 L 162a - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om at man skal have ret til en blodprøve på hospitalet ved mistanke om drugging, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 22 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagt-
virksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L
162):
”Vil
ministeren tage op med sundhedsmyndighederne, at man
skal have ret til en blodprøve ved mistanke om drugging, da of-
rene oftere henvender sig på hospitalet, når de "føler sig dårlige"
af drugging, og når ofrene efterfølgende henvender sig til poli-
tiet, er stoffet fordampet og kan ikke måles i blodet?”
Svar:
For så vidt angår sundhedsmyndighedernes stillingtagen til, om pati-
enter skal have ret til en blodprøve ved mistanke om drugging, kan jeg
indledningsvis henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
23 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring
af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed,
lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket
indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L 162).
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmål indhen-
tet en udtalelse fra Sundhedsministeriet og Rigspolitiet.
Sundhedsministeriet har i den forbindelse oplyst følgende:
”Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, der har oplyst føl-
gende:
”Sundhedsstyrelsen har ikke udgivet retningslinjer for,
hvilke undersøgelser der skal foretages ved mistanke om
drugging. Det beror generelt på en konkret lægelig vurde-
ring, hvilke undersøgelser, herunder blodprøver og be-
handling, en patient skal have. Det gælder også, når en
person henvender sig til sundhedsvæsenet ved mistanke
om drugging. Akutte modtagelser eller skadestuer kan dog
have lokale retningslinjer på området.
Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at det vil være en
naturlig del af undersøgelsen, hvor der er mistanke om
drugging, at sundhedspersonen/lægen indtænker behov
for blodprøver/urinprøver i forbindelse med undersøgelse
Side 2/4
 L 162a - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om at man skal have ret til en blodprøve på hospitalet ved mistanke om drugging, til justitsministeren
af patienter. Da der kan være tale om et overgreb, bør det
i samråd med patienten indgå i vurderingen, om der skal
tages en blodprøve eller anden sporsikring med henblik på
politianmeldelse.
Sundhedsstyrelsen kan endvidere oplyse, at en egentlig
analyse til brug for sporing af stof(er) og til kvantificering
af mængden af det aktive stof skal rekvireres via politiet,
hvorefter der foretages en retskemisk analyse på en af de
tre retskemiske afdelinger. Som udgangspunkt svares ha-
stesager fra politiet indenfor 10 dage og normale sager in-
denfor 30 dage, men det kan ofte gøres hurtigere.””
Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Fyns Politi, Østjyllands Politi og Nordjyllands Politi.
Rigspolitiet kan herefter oplyse, at politiet efter modtagelsen af
en anmeldelse om drugging som udgangspunkt altid foretager
afhøring af de relevante personer i sagen. Dette gælder også til-
fælde, hvor en person anmelder, at pågældende selv har oplevet
at få puttet stoffer i sin drink.
Hvis der er overvågning på det sted, hvor der er mistanke om, at
en forurettet er blevet udsat for drugging, vil overvågningen
blive forsøgt rekvireret.
Der er endvidere mulighed for at foretage personundersøgelse
af den forurettede, og der kan i den forbindelse tages urin- og
blodprøver samt prøver fra den forurettedes hårrødder med hen-
blik på at fastslå om og i givet fald hvilke stoffer, den forurettede
har indtaget. Der kan desuden foretages sporsikring fra tøj og
genstande tilhørende den forurettede.
To kredse har oplyst, at der normalt udtages blodprøve eller lig-
nende som en del af personundersøgelsen, mens en enkelt kreds
har oplyst, at der normalt ikke udtages blodprøve eller foretages
en personundersøgelse i det hele taget.
Grunden til at dette håndteres forskelligt er, at politikredsene har
forskellige erfaringer med, hvorvidt forurettede henvender sig
for sent til, at der kan måles stoffer i vedkommendes blod eller
lignende.
Det bemærkes i den forbindelse, at en enkelt kreds har oplyst, at
afhængig af, hvilket stof den forurettede er blevet drugget med,
kan man i op til 7 dage efter indtagelsen måle stoffet i blodet.
Udtages der prøve fra den forurettedes hårrødder, kan det
–
Side 3/4
 L 162a - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om at man skal have ret til en blodprøve på hospitalet ved mistanke om drugging, til justitsministeren
afhængigt af hvilket stof der er tale om
–
måles i op til flere
måneder efter, at indtagelsen er sket.”
Side 4/4