Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22
L 162 , L 162 A , L 162 B , L 162 C
Offentligt
2568425_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. maj 2022
Politikontoret
Pierre Nydal
2022-0037-0146
2410298
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,
lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og krimina-
litet) (L 162)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksom-
hed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket ind-
sats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L 162), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. april 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 162a - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvordan forbud om ikke-nødvendig kørsel i nattelivszoner, vil blive håndhævet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagt-
virksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L
162):
”Vil
ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af L
162 (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og krimi-
nalitet) redegøre for, hvordan forbud om ikke-nødvendig kørsel
i nattelivszoner, vil blive håndhævet, herunder om det vil være
politiets vurdering af førerens adfærd og kørselsmåde, der er af-
gørende, eller om det vil være kørselsformålet, f.eks. i form af
førerens udsagn om afhentning af personer i nattelivszonen, der
tillægges afgørende vægt, i vurderingen af om der er tale om
ikke-nødvendig kørsel?”
Svar:
Med lovforslaget lægges der op til at indføre et forbud mod ikke-nødvendig
kørsel med motorkøretøjer i nattelivszoner i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5,
jf. den foreslåede § 6 f, stk. 1, i politiloven.
Det foreslåede forbud mod ikke-nødvendig kørsel med motorkøretøjer i nat-
telivszoner i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 vil skulle håndhæves af politiet.
Det er således politiet, der vil skulle foretage en samlet og konkret politifag-
lig vurdering af, om en kørsel i det enkelte tilfælde er nødvendig eller ikke-
nødvendig.
Som det fremgår af pkt. 3.4.3 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get, skal udtrykket »ikke-nødvendig kørsel« forstås snævert. Det vil bero på
en samlet og konkret vurdering af kørselsmåden og -formålet, om den på-
gældende kørsel er nødvendig.
Som det endvidere fremgår af pkt. 3.4.3 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, vil der være tale om ikke-nødvendig kørsel, hvis en eller flere
veje i en nattelivszone alene anvendes af føreren til gennemkørsel eller lig-
nende (f.eks. kørsel uden ærinde). Det vil endvidere have formodning for
sig, at der er tale om ikke-nødvendig kørsel, hvis kørselsmåden afviger fra
det normale, herunder hvis motorkøretøjet føres på en måde, der kan opfat-
tes som generende for andre mennesker. Der vil i den forbindelse kunne
lægges vægt på, om der køres med en betydeligt nedsat eller forhøjet ha-
stighed, om der køres med nedrullede bilruder, og om føreren eller
Side 2/3
L 162a - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvordan forbud om ikke-nødvendig kørsel i nattelivszoner, vil blive håndhævet, til justitsministeren
eventuelle passagerer i bilen er kontaktsøgende mod mennesker på vejen
eller omkring bilen, f.eks. ved at lave hjulspind, afspille høj musik, gøre
brug af horn eller verbale tilråb.
Som det endvidere fremgår af pkt. 3.4.3 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, vil der almindeligvis være tale om nødvendig kørsel, hvis for-
målet med kørslen er afhentning af personer i nattelivszonen. Det vil f.eks.
ikke være omfattet af forbuddet, hvis forældre kører ind i en nattelivszone
med det formål at hente deres barn efter en bytur. Endvidere vil kørsel, der
foretages af beboere i eller omkring nattelivszoner eller gæster til beboere i
og omkring nattelivszoner, almindeligvis være nødvendig kørsel.
Hvis en fører angiver, at formålet med kørslen er afhentning, beror det på
en konkret vurdering af de samlede omstændigheder, om afhentning kan si-
ges at være det reelle formål med kørslen. Det kræves ikke, at føreren kan
dokumentere, hvad formålet med kørslen er. Det har dog formodning imod
sig, at formålet med kørslen er afhentning, hvis der ikke er plads til yderli-
gere passagerer i bilen, og personen endnu ikke er afhentet. Hvis formålet
med kørslen er afhentning, må der ligeledes være en formodning om, at bi-
len kører ud af nattelivszonen inden for et kortere tidsrum. Hvis bilen såle-
des efter en vis rum tid fortsat færdes i nattelivszonen, har det formodning
imod sig, at formålet med kørslen er afhentning
Hvis politiet på baggrund af de konkrete omstændigheder vurderer, at for-
buddet mod ikke-nødvendig kørsel er overtrådt, vil politiet kunne udstede
en bøde for overtrædelse af forbuddet, jf. den foreslåede bestemmelse i po-
litilovens § 24 f, stk. 1. Bødestraffen vil kunne indbringes for domstolene,
og det vil således i sidste ende være op til domstolene at vurdere, om den
pågældende kørsel var nødvendig eller ikke-nødvendig.
Side 3/3