L 162a - 2021-22 - Bilag 14: Betænkning afgivet den 2. juni 2022

Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22
L 162 Bilag 14, L 162 A Bilag 14, L 162 B Bilag 14, L 162 C Bilag 14
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 162

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. juni 2022

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om

vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet)

[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget. Venstres

og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stil-

let ændringsforslag nr. 1, 3 og 7-10, herunder om deling af

lovforslaget, og justitsministeren har stillet ændringsforslag

nr. 2 og 4-6.

2. Indstillinger

Udvalget

vil stemme for det stillede ændringsforslag om

deling af lovforslaget og ændringsforslag nr. 3 og 7-10, der

er stillet som konsekvens heraf.

mindretal

i udvalget (V, KF, DF og Karina Adsbøl

(UFG)) indstiller det under A nævnte lovforslag til

vedtagel-

med de stillede ændringsforslag til det under A nævnte

lovforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lov-

forslag til

forkastelse

ved 3. behandling og det under C

nævnte lovforslag til

vedtagelse uændret.

andet mindretal

i udvalget (S og SIU) indstiller det

under A nævnte lovforslag til

vedtagelse

med de stillede

ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag. Mindre-

tallet indstiller det under B nævnte lovforslag og det under C

nævnte lovforslag til

vedtagelse uændret.

tredje mindretal

i udvalget (RV, NB og Simon Emil

Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller det under A nævnte

lovforslag til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet

vil stemme for de stillede ændringsforslag til det under A

nævnte lovforslag. Mindretallet indstiller det under B nævn-

te lovforslag til

forkastelse

ved 3. behandling og det under C

nævnte lovforslag til

forkastelse

ved 3. behandling.

fjerde mindretal

i udvalget (SF og IA) indstiller det

under A nævnte lovforslag til

vedtagelse

med de stillede

ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag. Mindre-

tallet indstiller det under B nævnte lovforslag til

vedtagelse

uændret

og det under C nævnte lovforslag til

forkastelse

ved

3. behandling.

femte mindretal

i udvalget (EL) indstiller det under

A nævnte lovforslag til

forkastelse

ved 3. behandling. Min-

dretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag til det

under A nævnte lovforslag. Mindretallet indstiller det under

B nævnte lovforslag til

vedtagelse uændret

og det under C

nævnte lovforslag til

forkastelse

ved 3. behandling.

sjette mindretal

i udvalget (FG) indstiller det under

A nævnte lovforslag til

forkastelse

ved 3. behandling. Min-

dretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag til det

under A nævnte lovforslag. Mindretallet indstiller det under

B nævnte lovforslag og det under C nævnte lovforslag til

forkastelse

ved 3. behandling.

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Mo-

deraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde

ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og

dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener,

at der er et problem med utryghedsskabende adfærd, og at

det opleves forskelligt for mænd og kvinder. Vi ved eksem-

pelvis, at det farligste sted for mænd at opholde sig, er i

nattelivet, hvor de risikerer at blive udsat for vold af andre

mænd. Her er der ofte stoffer og alkohol indblandet. For

kvinder ligger utrygheden i truslen om overgreb, hvor kvin-

der tager deres forholdsregler for at undgå at blive antastet.

AX027985

L 162a - 2021-22 - Bilag 14: Betænkning afgivet den 2. juni 2022

SF støtter, at politiet kan formene en uromager adgang til

en nattelivszone for resten af natten. Det giver god mening,

så andre kan have en god fest. Det giver derfor også mening

med et krav om dørmænd i nattelivszonerne, men SF finder,

at det ville give god mening samtidig at knytte mere uddan-

nelse til dørmandsrollen, idet det bl.a. ville øge trygheden

for unge med en minoritetsbaggrund, hvis de ikke blev udsat

for at blive lukket ude fra festen på natklubberne, men også

fordi der bør lægges vægt på konflikthåndtering i et miljø

præget af vold og alkohol.

SF støtter ligeledes forslaget om at lukke af for alkohol-

salget i nattelivszonerne uden for barerne mellem kl. 24

og 05. Der er i hvert fald en vis form for voldsdæmpende

effekt, når man ser på erfaringen fra Tyskland. SF synes, det

bør prøves af og evalueres for effekten, så vi får konkret

viden i en dansk kontekst.

SF støtter ikke forslaget om unge- og forældrepålæg. SF

finder det ikke påvist, at der er en god effekt af dem, og

justitsministeren kan ikke henvise til evalueringer, der over-

beviser SF om gavnligheden i forslagene. SF kommer ikke

til at støtte en udvidet anvendelse uden sikker grund at stå

på. SF mener, at når kommunerne anvender muligheden

meget begrænset, er det nok, fordi de heller ikke kan se

meningen med dem. Dertil kommer, at det næsten står ud-

trykkeligt i det fremsatte lovforslag, at man allerede i dag

kan give de nødvendige pålæg. Dermed fremstår forslage-

ne som symbolpolitik. Symbolpolitik er vel også den rette

betegnelse for forslaget om økonomisk kontrol med økono-

mien for unge med betingede domme. Det er allerede gæl-

dende retstilstand, at man kan indføre en kontrol, hvis man

vil det. Nu bliver kontrollen blot obligatorisk, hvilket virker

ude af proportioner, fordi kriminalforsorgen skal bruge tid

på det for alle unge idømt betingede domme. SF finder, at et

forslag, som øger presset på medarbejderne i kriminalforsor-

gen, burde have været diskuteret grundigere i forhandlinger-

ne om kriminalforsorgens økonomi, så vi kunne udarbejde

en model målrettet mod dem, der har brug for det, og hvor

vi kunne koble en effektiv gældsrådgivning på og give de

unge lovovertrædere et reelt kursus i privatøkonomi.

SF beklager, at forslaget ikke adresserer drugging, som

SF har stillet spørgsmål om. Giftlinjen oplever et stigende

antal henvendelser om at blive drugget i nattelivet. SF me-

ner, man bør have ret til en blodprøve ved mistanke om

drugging, så man kan bevise, at man er blevet udsat for

drugging, og at det samtidig gøres til en del af offerudsa-

thedsundersøgelserne, men dette har ministeren desværre

afvist.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlem af udvalget deler ambitionen

om at styrke indsatsen mod utryghed og kriminalitet i nat-

telivet. Lovforslaget indeholder en række forskellige tiltag,

herunder et forslag om at indføre et forbud mod detailsalg

m.v. af alkohol i nattelivszonerne. DF kan ikke støtte et

forbud mod detailsalg i nattelivet, da det er formynderisk

og blot vil flytte problemet til andre steder. DF efterlyser

derudover en ny vagtlov og opfordrer regeringen til at sikre,

at det længe nærede ønske om en sådan opfyldes.

Karina Adsbøl (UFG )

Karina Adsbøl (UFG) deler ambitionen om at sikre bedre

tryghed i nattelivet. Lovforslaget er imidlertid en blanding

af rigtig mange forskellige tiltag og modsatrettede hensyn,

hvilket gør det vanskeligt at bakke entydigt op om forslaget

i den fremsatte form, og derfor støtter Karina Adsbøl æn-

dringsforslagene fra SF og V om at opdele forslaget.

I forhold til den del, der vedrører nattelivszoner m.v.

bemærker Karina Adsbøl (UFG), at det er bekymrende, at

forslaget kan komme til at ramme alle dem, der godt kan

opføre sig ordentligt i nattelivet, og de restauratører, der

driver deres forretning på rimelig vis. Karina Adsbøl (UFG)

er positivt indstillet i forhold til forslagets del om autorise-

rede dørmænd, idet det kan være med til at sikre, at natteli-

vets dørmænd har de rette kompetencer, og støtter samtidig

ændringsforslaget om en undtagelse fra kravet om brug af

autoriserede dørmænd for serveringsteder, der ikke har åbent

efter kl. 02.00. Derudover bemærker Karina Adsbøl, at kom-

munerne selv bør kunne vælge at sætte kameraovervågning

op i bylivet.

I forhold til forbuddet mod salg alkohol finder Karina

Adsbøl (UFG) det grundlæggende bekymrende, at man fra

regeringens side ønsker at udvide det, vi kendte som midler-

tidige restriktioner under covid-19�½s hærgen. Det vil være

indgribende både over for dem, der færdes i nattelivet, og

over for detailhandelen, og derfor kan Karina Adsbøl (UFG)

ikke støtte denne del.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(V og SF), tiltrådt af et

flertal

(det øvrige

udvalg):

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Lovforslaget deles i tre lovforslag med følgende titler

og indhold:

»Forslag til lov om ændring af lov om politiets virk-

somhed og lov om vagtvirksomhed (Styrket indsats mod

utryghedsskabende adfærd og kriminalitet i nattelivszoner

og udvidelse af adgangen til at udøve vagtvirksomhed på

offentlige områder)« omfattende §§ 1, 3, 6 og 7.

»Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksom-

hed (Forbud mod salg m.v. af alkohol i nattelivszoner)«

omfattende § 1, § 6, stk. 1, og § 7.

»Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om so-

cial service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse

af særvilkår om økonomisk kontrol og målrettede forældre-

pålæg og børne- og ungepålæg ved utryghedsskabende ad-

færd)« omfattende §§ 2, 4 og 5, § 6, stk. 1, og § 7, stk. 1.

[Forslag om deling af lovforslaget]

L 162a - 2021-22 - Bilag 14: Betænkning afgivet den 2. juni 2022

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Til § 1

justitsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med und-

tagelse af FG):

Den under

nr. 2

foreslåede

§ 6 c

affattes således:

»§ 6 c.

På serveringssteder, hvortil der er almindelig ad-

gang, som er placeret i en nattelivszone, og hvorfra der

foregår salg af alkoholholdige drikkevarer med en alkohol-

volumenprocent på 2,8 eller derover til nydelse på eller ved

salgsstedet, skal der i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 gøres

brug af en autoriseret dørmand eller vagt, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Kravet i stk. 1 gælder ikke for serveringssteder,

som ikke holder åbent efter kl. 2.

Stk. 3.

Stk. 1 finder anvendelse, 30 dage efter at natteliv-

szonen får virkning.«

[Indførelse af en undtagelsesbestemmelse til kravet om brug

af en autoriseret dørmand eller vagt]

Af et

mindretal

(V og SF), tiltrådt af et

flertal

(det øvrige

udvalg):

Det under

nr. 2

foreslåede

§ 6 d

udgår.

§§ 6 e og 6 f bliver herefter §§ 6 d og 6 e.

[Konsekvens af ændringsforslag om deling]

justitsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med und-

tagelse af FG):

Den under

nr. 2

foreslåede

§ 6 f

der bliver § 6 e, affattes

således:

»§ 6 e.

Politiet kan med samtykke fra vejmyndigheden

træffe afgørelse om, at ikkenødvendig kørsel med motorkø-

retøjer er forbudt på hele eller dele af offentlige veje og

private fællesveje i nattelivszoner i tidsrummet fra kl. 24

til kl. 5, når ordensmæssige hensyn taler for det. Forbuddet

skal være behørigt afmærket.

Stk. 2.

Opstår der uenighed mellem politiet og vejmyndig-

heden, afgøres sagen af rigspolitichefen.

Stk. 3.

Et forbud mod ikkenødvendig kørsel efter stk. 1

omfatter ikke erhvervsmæssig kørsel.

Stk. 4.

En afgørelse som nævnt i stk. 1, 1. pkt., træffes af

politidirektøren eller den, som denne bemyndiger hertil. Be-

slutningen skal offentliggøres og indeholde en begrundelse

og en angivelse af de veje, som omfattes af forbuddet mod

ikkenødvendig kørsel.

Stk. 5.

Afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.«

[Ændring af ordning for forbuddet mod ikkenødvendig kør-

sel]

I den under

nr. 3

foreslåede

§ 24 f

affattes

stk. 1

såle-

des:

»Med bøde straffes den, der overtræder § 6 c, stk. 1,

eller overtræder et forbud mod ikkenødvendig kørsel fastsat

i medfør af § 6 f, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt.,

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.«

[Konsekvensrettelse af strafhjemmel som følge af ændrings-

forslag nr. 4]

Til § 3

Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 20, stk. 1, nr. 2,

ændres »og § 6, stk. 2.« til: »og § 6,

stk. 3.««

[Konsekvensrettelse]

Af et

mindretal

(V og SF), tiltrådt af et

flertal

(det øvrige

udvalg):

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Til § 1

Nr. 2

affattes således:

»2.

Efter § 6 b indsættes før overskriften før § 7:

»§ 6 c.

I nattelivszoner må der ikke fra steder, hvortil der

er almindelig adgang, sælges eller udleveres alkoholholdige

drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller der-

over i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Forbuddet mod salg og udlevering gælder ikke

for serveringssteder med alkoholbevilling eller lejlighedstil-

ladelse efter lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbe-

villing m.v., når salget eller udleveringen af alkoholholdige

drikkevarer sker til nydelse på eller ved salgsstedet.

Stk. 3.

Udbringning af alkoholholdige drikkevarer med

en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover må ikke ske

i nattelivszoner i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 til steder,

hvortil der er almindelig adgang. Forbuddet omfatter ikke

udbringning til virksomheder.

Stk. 4.

I det tidsrum, der er nævnt i stk. 1, skal alkohol-

holdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8

eller derover være effektivt afskærmet for publikum. Dette

gælder dog ikke for de serveringssteder, der er nævnt i stk.

2.««

[Konsekvens af ændringsforslag om deling]

I det under

nr. 3

foreslåede

kapitel 6 b

affattes

§ 24 f

således:

»§ 24 f.

Med bøde straffes den, der overtræder § 6 c, stk.

1, 3 eller 4, medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning.

Stk.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

[Konsekvens af ændringsforslag om deling]

L 162a - 2021-22 - Bilag 14: Betænkning afgivet den 2. juni 2022

Til § 7

Paragraffen affattes således:

»§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for

Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholds-

vis færøske og grønlandske forhold tilsiger.«

[Konsekvensændring af territorialbestemmelsen som følge

af ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget]

Ændringsforslag til det under C nævnte forslag

Til § 7

10)

stk. 1

udgår », jf. dog stk. 2 og 3«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 om

deling]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslaget deles op i tre separate lovfor-

slag, således at der kan stemmes om delen om krav om brug

af en autoriseret dørmand eller vagt, mulighed for bortvis-

ning af potentielle uromagere, forbud mod ikkenødvendig

kørsel i nattelivszoner og udvidelse af adgangen til at udøve

vagtvirksomhed på offentligt område for sig, og delen om

særvilkår om økonomisk kontrol og målrettede forældrepå-

læg og børne- og ungepålæg for sig, og delen om forbud

mod salg m.v. af alkohol i nattelivszonerne for sig.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget foreslås det at indføre en undta-

gelsesbestemmelse i § 6 c, stk. 2, således at serveringssteder,

som ikke holder åbent efter kl. 2, ikke omfattes af kravet om

brug af en autoriseret dørmand eller vagt efter det foreslåede

§ 6 c, stk. 1.

Forslaget indebærer, at der på serveringssteder, hvortil

der er almindelig adgang, som er placeret i en nattelivszone,

og hvorfra der foregår salg af alkoholholdige drikkevarer

med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover til ny-

delse på eller ved salgsstedet, ikke skal gøres brug af en

autoriseret dørmand eller vagt, hvis serveringsstedet ikke

holder åbent efter kl. 2.

Formålet med ændringsforslaget er at undtage serverings-

steder fra kravet om brug af en autoriseret dørmand eller

vagt, jf. det foreslåede § 6 c, stk. 1, i politiloven, når det

pågældende serveringssted ikke holder åbent til længere end

kl. 2 om natten.

Restaurationsbranchen, herunder Horesta og Dansk Er-

hverv, har således peget på, at et krav om brug af en autori-

seret dørmand eller vagt efter det foreslåede § 6 c, stk. 1,

kan være en økonomisk byrde for restauranter med natbevil-

ling til kl. 1 eller kl. 2 om natten. Branchen har således bl.a.

opfordret til, at kravet om brug af en autoriseret dørmand el-

ler vagt ikke gælder for serveringssteder, der alene har åbent

indtil kl. 2 om natten. I lyset af høringssvarene fra restaura-

tionsbranchen er der et bredt politisk ønske om at indføre

en undtagelsesbestemmelse, således at restauranter m.v. ikke

bliver bebyrdet unødvendigt. Nærværende ændringsforslag

har til formål at imødekomme dette ønske.

Udtrykket serveringssteder skal forstås i overensstem-

melse med restaurationsloven og omfatter således ethvert

sted, hvorfra der sælges drikkevarer med en alkoholvolu-

menprocent på 2,8 eller derover til nydelse på eller ved

salgsstedet. Omfattet er således bl.a. natklubber, diskoteker,

barer, værtshuse, restauranter, caféer og lign. Som eksempel

på et serveringssted, der er omfattet af det foreslåede § 6 c,

stk. 2, og som dermed er undtaget fra et krav om brug af en

autoriseret dørmand eller vagt efter det foreslåede § 6 c, stk.

1, kan nævnes en restaurant eller et værtshus, som er place-

ret i en nattelivszone, og som holder lukket fra kl. 1 eller

kl. 2 om natten. Disse serveringssteder skal ikke gøre brug

af en autoriseret dørmand eller vagt i tidsrummet fra kl. 24

og indtil kl. 1 eller 2, hvor det pågældende serveringssted

holder lukket.

Hvis et serveringssted, herunder en restaurant, et værts-

hus eller en natklub, holder åbent til længere end kl. 2 om

natten, er serveringsstedet ikke omfattet af det foreslåede §

6 c, stk. 2. Det indebærer, at serveringsstedet skal gøre brug

af en autoriseret dørmand eller vagt i tidsrummet fra kl. 24

til kl. 5, hvis der er almindelig adgang til serveringsstedet,

som er beliggende i en nattelivszone, og der foregår salg af

alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent

på 2,8 eller derover til nydelse på eller ved salgsstedet, jf.

den foreslåede § 6 c, stk. 1.

Som eksempel kan nævnes en natklub eller en bar, der er

beliggende i en nattelivszone, og som holder åbent til kl. 3

om natten. Hvis der er almindelig adgang til den pågælden-

de natklub eller bar og der foregår salg af alkoholholdige

drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller der-

over til nydelse på eller ved salgsstedet, skal den pågælden-

de natklub eller bar gøre brug af en autoriseret dørmand

eller vagt fra kl. 24 og frem til kl. 3 om natten, hvor den

pågældende natklub eller bar lukker.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-

dringsforslag nr. 1 om deling.

Til nr. 4

Med ændringsforslaget foreslås det at ændre ordningen

for forbuddet mod ikkenødvendig kørsel i nattelivszoner

efter den foreslåede § 6 f, stk. 1, i politiloven. Der er med

den foreslåede ordning i det fremsatte lovforslag lagt op til,

at forbuddet mod ikkenødvendig kørsel som udgangspunkt

gælder for alle veje i nattelivszoner, og at forbuddet indtræ-

der som en automatisk følge af udpegningen af en natteliv-

szone, medmindre politiet med samtykke fra vejmyndighe-

den træffer bestemmelse om at undtage hele eller dele af

veje fra forbuddet, jf. den foreslåede § 6 f, stk. 2, i det

fremsatte lovforslag.

L 162a - 2021-22 - Bilag 14: Betænkning afgivet den 2. juni 2022

Med ændringsforslaget foreslås en ordning i § 6 f, stk. 1,

1. pkt., hvor forbuddet mod ikkenødvendig kørsel i natteliv-

szoner ikke gælder for alle veje som en automatisk følge af

udpegning af nattelivszoner, men hvor politiet med samtyk-

ke fra vejmyndigheden kan træffe afgørelse om, at forbuddet

skal gælde for hele eller dele af offentlige veje og private

fællesveje i nattelivszoner, når ordensmæssige hensyn taler

for det.

Udtrykket offentlige veje skal forstås i overensstemmelse

med lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje

m.v. § 3, stk. 1, nr. 2, hvorefter offentlige veje er veje, gader,

broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som

administreres af staten eller kommuner.

Udtrykket private fællesveje skal forstås i overensstem-

melse med lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1234 af 4. november 2015 § 10, nr. 3, hvorefter en

privat fællesvej er vej, gade, bro eller plads, der ikke er en

offentlig vej, og som fungerer som færdselsareal for anden

ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på,

når ejendommene ikke har samme ejer.

Det beror på en konkret vurdering, om ordensmæssige

hensyn taler for at indføre et forbud mod ikkenødvendig

kørsel på hele eller dele af veje i nattelivszoner. Ved vurde-

ringen kan der lægges vægt på, om politiet har erfaringer

med støjende eller anden generende kørsel i det givne områ-

de i nattetimerne.

Ordensmæssige hensyn taler almindeligvis for at indføre

et forbud mod ikkenødvendig kørsel på hele eller dele af

veje i nattelivszoner, hvis politiet har erfaringer med, at

der i nattetimerne på de givne veje forekommer kørsel,

hvor kørselsmåden afviger fra det normale, herunder hvor

motorkøretøjer føres på en måde, der kan opfattes som ge-

nerende for andre mennesker. Det er f.eks. tilfældet, hvor

der erfaringsmæssigt sker kørsel med en betydeligt forhøjet

eller nedsat hastighed, eller hvor føreren eller eventuelle

passagerer er kontaktsøgende mod mennesker på vejen eller

omkring bilen, f.eks. ved at lave hjulspind, afspille høj mu-

sik med nedrullede bilruder eller komme med verbale tilråb.

Der kan endvidere lægges vægt på, om der på de pågæl-

dende veje er en udpræget gadeaktivitet i nattetimerne og

det således af hensyn til at sikre god ro og orden på vejene

vurderes hensigtsmæssigt at begrænse færdslen med motor-

køretøjer på de pågældende veje i nattetimerne.

Det forudsættes, at der ikke indføres et forbud mod ikke-

nødvendig kørsel på hele eller dele af hovedveje eller andre

veje, der er væsentlige for den almindelige trafikafvikling,

fordi vejen f.eks. skaber forbindelse mellem forskellige by-

dele. Som eksempel på en sådan vej, der er væsentlig for

den almindelige trafikafvikling, kan nævnes Vesterbrogade i

København, der skaber trafikal sammenhæng mellem Frede-

riksberg, Vesterbro og Indre København.

Det forudsættes, at politiet i forbindelse med udpegning

af en ny nattelivszone i medfør af politilovens § 6 b, for-

inden nattelivszonen får virkning, i samarbejde med den

relevante vejmyndighed afklarer, om der er grundlag for at

træffe afgørelse efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt.

Endvidere forudsættes det, at politiet forud for lovens

ikrafttræden i samarbejde med den relevante vejmyndighed

afklarer, om der skal træffes afgørelse om forbud mod ik-

kenødvendig kørsel på en eller flere veje i medfør af det

foreslåede stk. 1, 1. pkt., på veje, der er beliggende i en

eksisterende nattelivszone på tidspunktet for lovens ikraft-

trædelse. Det forudsættes, at en eventuel beslutning herom

offentliggøres på politiets officielle hjemmeside, på sociale

medier el. lign. i umiddelbar forlængelse af, at loven træder

i kraft. Forbuddet vil dog først have virkning, når forbuddet

er behørigt afmærket, jf. det foreslåede stk. 1, 2. pkt.

Det forhold, at politiet i forbindelse med udpegningen

af en ny nattelivszone eller i forbindelse med lovens ikraft-

trædelse har besluttet ikke at indføre et forbud mod ikkenød-

vendig kørsel på en eller flere veje i nattelivszoner i medfør

af det foreslåede stk. 1, 1. pkt., hindrer ikke, at politiet

på et senere tidspunkt kan træffe beslutning herom, hvis

ordensmæssige hensyn på det pågældende tidspunkt taler for

det.

Det foreslås i § 6 f, stk. 1, 2. pkt., at forbuddet skal være

behørigt afmærket.

Det indebærer, at hvis der træffes en afgørelse om at ind-

føre et forbud mod ikkenødvendig kørsel efter det foreslåede

§ 6 f, stk. 1, 1. pkt., skal det tilkendegives ved tydelig af-

mærkning i overensstemmelse med de regler, der fastsættes i

medfør af færdselslovens § 95, stk. 1 og 3. Det forudsættes

i den forbindelse, at forbuddet mod ikke-nødvendig kørsel

først gælder fra det tidspunkt, hvor der er opsat behørig

afmærkning.

Det foreslås i § 6 f, stk. 2, at hvis der opstår uenighed

mellem politiet og vejmyndigheden, afgøres sagen af rigspo-

litichefen.

Den foreslåede bestemmelse svarer tilnærmelsesvis til

den gældende ordning efter færdselslovens § 92 c, stk. 1,

hvorefter transportministeren afgør sagen, hvis der er uenig-

hed mellem de myndigheder, der er nævnt i færdselslovens

§§ 92 og 92 a. Hvis politiet og den relevante vejmyndighed

således ikke kan opnå enighed om, hvorvidt der for en eller

flere veje i en nattelivszone skal gælde et forbud mod ikke-

nødvendig kørsel i medfør af det foreslåede stk. 1, 1. pkt.,

træffer rigspolitichefen afgørelse om det.

Forinden rigspolitichefen træffer afgørelse efter det fore-

slåede stk. 2, forudsættes det, at der til brug for sagens

afgørelse indhentes en vejledende udtalelse fra Transportmi-

nisteriet om de trafikale hensyn, der gør sig gældende for

den pågældende vej og det omkringliggende område.

Det foreslås i § 6 f, stk. 3, at et forbud mod ikkenødven-

dig kørsel efter stk. 1 ikke omfatter erhvervsmæssig kørsel.

Der kan henvises til bemærkningerne herom i det frem-

satte lovforslag, jf. Folketingstidende 2021-2022, tillæg A,

L 162 som fremsat, side 40.

Den foreslåede bestemmelse i § 6 f, stk. 4, 1. pkt., inde-

bærer, at en beslutning om, at der for hele eller dele af veje i

nattelivszoner skal gælde et forbud mod ikkenødvendig kør-

sel træffes af politidirektøren i den enkelte politikreds eller

den, som vedkommende bemyndiger dertil. Det forudsættes,

at beslutningen træffes på ledelsesniveau.

Den foreslåede bestemmelse i § 6 f, stk. 4, 2. pkt., inde-

bærer, at en beslutning efter stk. 1 skal offentliggøres og

indeholde en begrundelse og en angivelse af de veje, som

L 162a - 2021-22 - Bilag 14: Betænkning afgivet den 2. juni 2022

omfattes af forbuddet mod ikkenødvendig kørsel. Offentlig-

gørelsen vil skulle ske på politiets officielle hjemmeside, på

sociale medier el. lign. Offentliggørelsen vil kunne ske, i

forbindelse med at politiet offentliggør en beslutning om at

udpege en ny nattelivszone i medfør af politilovens § 6 b.

Da forbuddet mod ikkenødvendig kørsel er knyttet til

den pågældende nattelivszone, ophører et eventuelt forbud

samtidig med nattelivszonens eventuelle ophør.

Det foreslås i § 6 f, stk. 5, at afgørelser efter stk. 1 og 2

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at politiet beslut-

ning om, at der for hele eller dele af veje i nattelivszoner

skal gælde et forbud mod ikkenødvendig kørsel i medfør

af det foreslåede § 6 f, stk. 1, 1. pkt., ikke kan påklages

til anden administrativ myndighed. Endvidere kan rigspoliti-

chefens afgørelser efter den foreslåede stk. 2 ikke indbringes

for anden administrativ myndighed.

Afgørelserne vil kunne indbringes for domstolene i med-

før af grundlovens § 63.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensrettelse af strafhjemmelen

i det foreslåede § 24 f, stk. 1, i politiloven som følge af

ændringsforslag nr. 4.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af at det

nugældende § 6, stk. 2, bliver stk. 3 med lovforslagets § 3,

nr. 2.

Til nr. 7-10

Der er tale om konsekvensændringer, som følge af at det i

ændringsforslag nr. 1 foreslås at opdele lovforslaget.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. april 2022 og var til 1.

behandling den 22. april 2022. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Teknisk gennemgang

Justitsministeren har den 19. april 2022 over for udvalget

foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og justitsministeren sendte den 24. februar

2022 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag

178. Den 6. april 2022 sendte justitsministeren høringssva-

rene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 13 bilag på lovfor-

slaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til

mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et åbent sam-

råd med udvalget den 10. maj 2022.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 68 spørgsmål

til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren

har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Thomas Jensen (S) Julie Skovsby (S) Leif Lahn Jensen (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S)

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Samira Nawa (RV)

nfmd.

Susan Kronborg (RV)

Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Kasper Sand Kjær (S)

Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anne Rasmussen (V) Kenneth Mikkelsen (V)

Morten Dahlin (V)

fmd.

Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF) Karina Adsbøl (UFG)

Marcus Knuth (KF) Britt Bager (KF) Pernille Vermund (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke

medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

L 162a - 2021-22 - Bilag 14: Betænkning afgivet den 2. juni 2022

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Dansk Folkeparti (DF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Moderaterne (M)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)