L 162 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om evidensen for, at det virker kriminalitetsforebyggende at tilføje utryghedsskabende adfærd som en selvstændig betingelse, der kan føre til et forældrepålæg og et børne- og ungepålæg, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22
L 162 , L 162 A , L 162 B , L 162 C
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. maj 2022

Politikontoret

Pierre Nydal

2022-0037-0146

2410304

Besvarelse af spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,

lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af

straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og krimina-

litet) (L 162)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om

ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksom-

hed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket ind-

sats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L 162), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. april 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mattias Tesfaye

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

L 162 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om evidensen for, at det virker kriminalitetsforebyggende at tilføje utryghedsskabende adfærd som en selvstændig betingelse, der kan føre til et forældrepålæg og et børne- og ungepålæg, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagt-

virksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L

162):

”Vil

ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af L

162 (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og krimi-

nalitet) redegøre for evidensen for, at det virker kriminalitetsfo-

rebyggende at tilføje utryghedsskabende adfærd som en selv-

stændig betingelse, der kan føre til et forældrepålæg og et børne-

og ungepålæg?”

Svar:

Regeringens politik i forhold til bekæmpelse af kriminalitet og sikre et tryg-

gere samfund går på to ben. Vi skal sætte markant ind over for dem, der

begår kriminalitet og skaber utryghed, men skal samtidig række en hånd ud

til dem, der har mod på at komme ud af den kriminelle løbebane og blive en

del af fællesskabet. Det er derfor afgørende for mig som justitsminister, at

vi som samfund ikke kun sætter ind, når skaden er sket. Vi skal også fore-

bygge, at børn og unge kommer ind i en kriminel løbebane og vise dem en

anden vej.

Med lovforslaget lægges der op til at indsætte en ny bestemmelse i service-

lovens § 57 a, stk. 2, nr. 3, og § 57 b, stk. 2, nr. 3, hvorefter anvendelsesom-

rådet for at meddele et forældrepålæg og børne- og ungepålæg udvides til at

omfatte sager, hvor der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge

har udvist en utryghedsskabende adfærd på steder, hvortil der er almindelig

adgang. Endvidere foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i servicelo-

vens § 57 b, stk. 3, nr. 2, hvorefter det i et børne- og ungepålæg kan fastsæt-

tes, at barnet eller den unge skal undlade at færdes frem og tilbage eller tage

ophold i et nærmere geografisk afgrænset område.

Som det fremgår af pkt. 3.7.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get, er det efter regeringens opfattelse afgørende, at samfundet har de rette

redskaber til at yde en hurtig og effektiv indsats over for de børn og unge,

der viser tegn på at være på vej til at vende fællesskabet i ryggen. Hvis vi

skal undgå grupper af børn og unge, der dominerer områder i det offentlige

rum og skaber utryghed, er en tidlig og målrettet indsats fra myndighederne

af afgørende betydning for at hjælpe børn og unge til et liv uden kriminalitet

Side 2/3

og for at genskabe trygheden i det pågældende område. Der er behov for

tiltag, der kan understøtte barnet eller den unge i at bryde ud af det utryg-

hedsskabende og antisociale adfærdsmønster.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at utryghedsskabende adfærd bør

tilføjes som en selvstændig betingelse, der kan føre til et forældrepålæg og

et børne- og ungepålæg. Det vil på den måde blive tydeliggjort, at utryg-

hedsskabende adfærd udgør en reel fare for udviklingen hos børn og unge,

der udviser den. Adfærden kan blive en glidebane, som i værst tænkelige

scenarie kan føre til en kriminel tilværelse. Ved at tilføje utryghedsskabende

adfærd som en af de problemstillinger, der kan føre til et pålæg, sikres det,

at kommunerne har mulighed for at sætte tidligt og målrettet ind over for

utryghedsskabende børn og unge med henblik på, at de får hjælp til at

komme tilbage på rette spor, inden den utryghedsskabende adfærd potentielt

intensiveres og udvikler sig til en kriminel løbebane.

Justitsministeriet finder endvidere, at kommunerne bør gives mulighed for

at fastsætte en ny handlepligt i børne- og ungepålægget om, at barnet eller

den unge i en begrænset tidsperiode ikke må opholde sig eller færdes frem

og tilbage i et afgrænset område, f.eks. en bestemt plads, en S-togsstation

eller et storcenter. Det skal understøtte en positiv udvikling for barnet eller

den unge bl.a. ved at give barnet eller den unge hjælp til at bryde med mil-

jøer, der ikke er gavnlige for deres udvikling.

Der findes ikke nyere, solide undersøgelser af forældrepålægs og børne- og

ungepålægs virkning, herunder i relation til kriminalitetsforebyggelse. Det

kan dog oplyses,

at der som en del af aftalen ”En reform af indsatsen mod

ungdomskriminalitet

–

alle handlinger har konsekvenser”

skal gennemføres

en praksisundersøgelse, der skal følge op på, om reglerne om forældrepålæg

og børne- og ungepålæg anvendes efter hensigten. Denne praksisundersø-

gelse udarbejdes af Ankestyrelsen i indeværende år.

Side 3/3