L 162 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om, hvordan sammenhængen mellem hærværk og vold og økonomisk kontrol foreligger, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22
L 162 , L 162 A , L 162 B , L 162 C
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. maj 2022

Politikontoret

Pierre Nydal

2022-0037-0146

2410304

Besvarelse af spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,

lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af

straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og krimina-

litet) (L 162)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om

ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksom-

hed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket ind-

sats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L 162), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. april 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mattias Tesfaye

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

L 162 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om, hvordan sammenhængen mellem hærværk og vold og økonomisk kontrol foreligger, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagt-

virksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L

162):

”Vil

ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af L

162 (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og krimi-

nalitet) redegøre for, hvilken evidens der er for, at det virker kri-

minalitetsforebyggende at indføre det foreslåede nye særvilkår

om økonomisk kontrol rettet mod 18-25-årige, som idømmes en

betinget dom for overtrædelse af de i lovforslaget oplistede be-

stemmelser i straffeloven”

Svar:

Regeringens politik i forhold til bekæmpelse af kriminalitet og sikre et

tryggere samfund går på to ben. Vi skal sætte markant ind over for dem, der

begår kriminalitet og skaber utryghed, men skal samtidig række en hånd ud

til dem, der har mod på at komme ud af den kriminelle løbebane og blive en

del af fællesskabet. Som justitsminister ligger det mig derfor meget på sinde,

at vi med indretningen af vores retssystem skaber de bedste forudsætninger

for at unge, der er kommet på kant med loven, ikke fortsætter en kriminel

tilværelse.

Med lovforslaget lægges der op til at indføre et nyt særvilkår i straffelovens

§ 57 a, der er målrettet unge mellem 18 og 25 år, som idømmes en betinget

dom for visse former for utryghedsskabende kriminalitet.

Som det fremgår af pkt. 3.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er

det regeringens opfattelse, at retssystemet i endnu højere grad kan bidrage

til at resocialisere unge mennesker, der står på kanten til at fortsætte en kri-

minel tilværelse. Det kan ske ved, at den unge understøttes i og vejledes om

væsentlige livsforhold, herunder økonomiske forhold. Formålet med at ind-

føre et nyt særvilkår om økonomisk kontrol er således navnlig at sikre, at

den unge, der bliver dømt for visse former for utryghedsskabende krimina-

litet, i forbindelse med sit møde med retssystemet, støttes i at leve på en

økonomisk ansvarlig og hensigtsmæssig måde. Velordnede økonomiske

forhold er et godt fundament for en mere stabil livsførelse, der i sidste ende

kan være afgørende for, at den unge ikke fortsætter en levevej med

Side 2/3

L 162 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om, hvordan sammenhængen mellem hærværk og vold og økonomisk kontrol foreligger, til justitsministeren

kriminalitet. Det foreslåede særvilkår har således et klart resocialiserende

og kriminalitetsforebyggende sigte.

Tanken om, at det kan være hensigtsmæssigt at understøtte lovovertræ-

dere i økonomiske forhold som en genoprettende del af straffen er ikke ny.

Som det er beskrevet i pkt. 3.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

fremgår det af betænkning nr. 82 af 1953 om forsorgsdomme og betingede

domme, s. 34, at baggrunden for, at Folketinget indførte det gældende sær-

vilkår om økonomisk administration i straffelovens § 57, nr. 7, var, at mange

lovovertrædere har dårlige økonomiske forhold eller

–

trods gode indtægter

–

savner evne til at føre en ordnet økonomi. Særvilkåret om økonomisk ad-

ministration anvendes imidlertid kun i ganske få tilfælde i praksis. Rigsad-

vokaten og Direktoratet for Kriminalforsorgen har således oplyst, at det ikke

har været muligt at identificere sager fra de seneste fem år, hvor en person

er idømt særvilkår.

For at sikre, at unge får bedre forudsætninger for at fravælge et liv med kri-

minalitet på den anden side af dommen, er der derfor i lovforslaget lagt op

til at indføre et nyt særvilkår om økonomisk kontrol, der er målrettet unge,

og som det klare udgangspunkt vil skulle idømmes ved betingede domme

for visse typer af utryghedsskabende kriminalitet. Det skal sikre, at særvil-

kåret bliver anvendt, og at unge dermed får den fornødne støtte til at komme

på ret kurs igen.

Det vides fra undersøgelser, at svære økonomiske vilkår kan bidrage til at

øge risikoen for, at nogle personer begår kriminalitet. Jeg har således en

forhåbning om, at initiativet vil kunne hjælpe unge lovovertrædere til at af-

koble sig det kriminelle spor og i stedet komme tilbage til fællesskabet.

Som nævnt har det ikke været muligt at identificere sager fra de seneste fem

år, hvor en person er idømt det eksisterende særvilkår om økonomisk admi-

nistration, og der findes således ikke aktuelt evidens for dets kriminalitets-

forebyggende virkning. Jeg er dog åben over for, at Justitsministeriet bidra-

ger til den faglige evidens, hvis det nye særvilkår bliver til en realitet, og der

er et politisk ønske herom. Det vil eksempelvis kunne ske ved, at der efter

en periode med særvilkåret foretages en undersøgelse af initiativet med fo-

kus på den tilsigtede kriminalitetsforebyggende virkning.

Side 3/3