L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22
L 162 Bilag 1, L 162 A Bilag 1, L 162 B Bilag 1, L 162 C Bilag 1
Offentligt

Justitsministeriet,

Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

16. marts 2022

Ankestyrelsens svar til høring over udkast til forslag til lov om

ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om

vagtvirksomhed og lov om social service (Styrket indsats mod

utryghedsskabende adfærd og kriminalitet

–

jeres j.nr. 2021-10-

0780

Justitsministeriet har ved mail af 23. februar 2022 bedt Ankestyrelsen om

bidrag til besvarelse af høring over udkast til forslag til lov om ændring af

lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov

om social service (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og

kriminalitet)

Ankestyrelsens bemærkninger

Ankestyrelsen har ingen indholdsmæssige bemærkninger.

Økonomiske bemærkninger

Ankestyrelsen vurderer, at ændringsforslaget ikke giver anledning til

økonomiske bemærkninger, da Ankestyrelsen skønner, at forslaget kun

giver anledning til et beskedent antal flere klagesager i forhold til i dag.

J.nr. 22-9629

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

Venlig hilsen

Morten Starch Lauritsen

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

(sendt pr. mail til [email protected])

14. marts 2022

Børne- og Kulturchefforeningens høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om

ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov

om social service (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet)

Børne– og Kulturchefforeningen (BKF) har ved mail af den 23. februar 2022 fra Justitsministeriet

modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om

vagtvirksomhed og lov om social service (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og

kriminalitet) med høringsfrist den 23. marts 2022.

BKF takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovennævnte udkast til lovforslag.

BKF har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Med lovforslaget foreslås indsat en ny bestemmelse i henholdsvis servicelovens § 57 a og § 57 b, som

udvider området for at meddele et forældrepålæg eller ungepålæg. Dette så sager omfattes, hvor der

foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge har udvist utryghedsskabende adfærd i

lokalsamfundet eller andre offentlige steder. Det foreslås videre, at det altid vil bero på en konkret

vurdering, om en adfærd er utryghedsskabende.

Det foreslås, at den konkrete vurdering foretages af kommunen, som skal sørge for en tilstrækkelig

sagsoplysning, førend der træffes afgørelse om enten forældrepålæg eller ungepålæg.

BKF støtter intentionen om, at sikre ro og orden i lokalsamfundet og på andre offentlige steder. Dog

mener BKF, at der vil være tale om en betragtelig udvidelse af de opgaver, der kan forventes håndteret

af kommunen.

Blandt andet finder BKF det problematisk, at det er kommunen, der skal foretage den konkrete

vurdering af, om barnet eller den unge udviser en utryghedsskabende adfærd i lokalområdet eller andre

offentlige steder, herunder sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.

BKF mener, at det vil være vanskeligt for kommunen at skulle foretage denne vurdering på et oplyst

grundlag, og at det vil være en ressourcekrævende opgave, medmindre kommunen bliver opmærksom

herpå gennem underretninger, som følge af bekymringer for et barns trivsel.

I forlængelse heraf, er det især udfordrende i de tilfælde, hvor den utryghedsskabende adfærd foregår i

en anden by eller kommune end den, som barnet eller den unge har bopæl i.

BKF opfordrer til, at den konkrete vurdering af, om barnet eller den unges adfærd er

utryghedsskabende, er en opgave, som politiet skal varetage.

Dette set i lyset af, at politiet er den myndighed, der typisk først får viden om eventuel

utryghedsskabende adfærd ved børn og unge. Det er herudover politiet, der ofte er bekendt med de

unge, der opholder sig i lokalsamfundet og på offentlige steder.

Endelig er det politiet, der er i kontakt med de borgere, der henvender sig om utryghedsskabende

adfærd i lokalområdet eller på andre offentlige steder.

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

BKF finder det i den forbindelse også afgørende, at det er politiet, der qua sin viden og sine

kompetencer, bedst varetager opgaven med at vurdere, om et barn eller en ungs adfærd er

utryghedsskabende.

BKF vil derfor også opfordre til, at det er politiet, der sikrer og holder øje med, at barnet eller den unge

overholder børne- og ungepålægget.

BKF er opmærksomme på, at kommunerne kan få bistand fra politiet, jf. servicelovens § 57 b, stk. 8,

hvis barnet eller den unge ikke overholder børne- og ungepålægget. I praksis vurderes det dog

vanskeligt for kommunen at følge op på pålægget, og det anses for at være langt ud over, hvad der er

en børne- og familierettet opgave i kommunen.

BKF finder det også stærkt bekymrende, hvis kommunerne skal føre tilsyn med pålæggene, da den

primære opgave i kommunen er at være opmærksom på og handle på børn og unge i mistrivsel og ikke

utryghedsskabende adfærd ud over, hvad der allerede arbejdes med i regi af SSP-samarbejdet.

Sammenfattende er det BKF’s vurdering, at kommunen skal - og er den rette instans til at - handle på

børn og unges trivselsproblematikker efter serviceloven.

Endelig bemærker BKF, at ungepålæg med krav om, at den unge skal blive hjemme i et nærmere

fastsat tidsrum som følge af utryghedsskabende adfærd, ikke kan indebære nogen reel forpligtelse for

de unge, da unge under 18 år ikke kan forpligte sig retligt.

I den forbindelse finder BKF det i øvrigt uklart, hvordan den unge uden samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren skal kunne indgå aftale om tiltag, der involverer hele familien. For

eksempel at den unge skal være hjemme eller sammen med familien på familieudflugt eller besøg hos

familiens venner og anden familie.

På Børne- og Kulturchefforeningens vegne

Med venlig hilsen

Henning Bach Christensen

Formand

Helle Støve

Formand for Børne- og Familienetværket

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

[email protected]

23. marts 2021

Side 1 af 3

Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straf-

feloven, lov om vagtvirksomhed og lov om social service (Styrket indsats

mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet)

Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til lov

om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksom-

hed og lov om social service.

Børns Vilkår finder det som udgangspunkt positivt, at regeringen med lov-

forslaget sætter fokus på, at en tidlig og målrettet indsats fra myndighederne

er af afgørende betydning for at hjælpe børn og unge til at bryde med utryg-

hedsskabende, antisocial og kriminel adfærd.

Børns Vilkår er imidlertid bekymret for den valgte model, hvorefter anvendel-

sesområdet for servicelovens § 57 a om forældrepålæg og servicelovens § 57

b om børne- og ungepålæg udvides til at omfatte sager, hvor der foreligger

oplysninger om, at barnet eller den unge har udvist utryghedsskabende ad-

færd i lokalsamfundet eller andre offentlige steder samt de nye handlingsplig-

ter, hvorefter forældremyndighedsindehaveren kan pålægges at sikre, at bar-

net eller den unge er hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt eller i et nær-

mere fastsat tidsrum, at barnet eller den unge tilsvarende skal kunne pålæg-

ges at være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt eller i et nærmere fastsat

tidsrum og at barnet kan pålægges at undlade at færdes frem og tilbage eller

tage ophold i et nærmere geografisk afgrænset område.

Anvendelse af gældende regler

Der mangler efter Børns Vilkårs opfattelse en tidssvarende og sammenhæn-

gende evaluering af, i hvilket omfang kommunerne anvender reglerne om for-

ældrepålæg og børne- og ungepålæg. Der mangler endvidere tidssvarende og

sammenhængende viden om, hvorvidt disse pålæg reelt har en forebyggende

Børns Vilkår

Trekronergade 26

–

2500 Valby

M +45 3555 5559

@ [email protected]

www.bornsvilkar.dk

Sammen stopper vi svigt

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

effekt og hvilke konsekvenser det har for børnene, de unge, forældrene og fa-

milien, når der bliver truffet afgørelse om sanktioner ved manglende efterle-

velse af pålæg.

Det er er i den forbindelse Børns Vilkårs opfattelse, at kommunerne generelt

har været meget tilbageholdende med at anvende muligheden for at anvende

forældrepålæg og børne- og ungepålæg efter de gældende regler. Landets

kommuner har anvendt forældrepålæg i medfør af servicelovens § 57 a føl-

gende antal gange: 2015: 13, 2016: 18. 2017: 20, 2018:17, 2019: 46, 2020: 31.

Der ses ikke at foreligge oplysninger om antallet af børne og ungepålæg i med-

før af servicelovens § 57 b i samme periode.

Af Socialstyrelsen evalueringsrapport fra 2011 fremgår, at det lave antal af på-

læg (i perioden 2009-2011)

bl.a. skyldes, at ”økonomiske incitamenter ikke ses

som et hensigtsmæssigt redskab til at løse målgruppens problemer,

[…] at

der

er bekymring for, at økonomiske sanktioner kan lægge et pres på relationen

mellem barnet og forældrene, som ikke er hensigtsmæssigt i forhold til at løse

den unges problemer.”

Børns Vilkår er på den baggrund meget tvivlende for, om forslaget om udvi-

delse af anvendelsesområdet vil blive anvendt i praksis ude i kommunerne, da

kommunerne efter eget udsagn ikke finder de gældende regler (som i øvrigt

allerede kan anvendes ved utryghedsskabende adfærd) anvendelige eller for-

målstjenestelige.

Forældre og børn bliver straffet som følge af forældrenes svage forældreevne

Det er Børns Vilkårs erfaring, at en stor del af de (få) forældre, der pålægges

forældrepålæg, lider af misbrug, psykiske sygdom eller i øvrigt mangler res-

sourcer, hvilket i mange tilfælde kan medføre, at forældrene hverken formår

eller magter at efterleve forældrepålægget. Det har den virkning, at de ikke får

udbetalt børne- og ungeydelse, jf. børne- og ungeydelseslovens § 2, stk. 1, nr.

5, og at barnet ikke medregnes ved beregning af eventuel boligstøtte, jf. lov

om individuel boligstøtte § 7 a, stk. 1, nr. 2.

Seneste evalueringsrapport blev udarbejdet i 2011: (2011) Socialstyrelsen: Evaluering af forældrepålæg

(§57a) og ungepålæg (§57b)

Danmarks Statistik

(2011) Socialstyrelsen: Evaluering af forældrepålæg (§57a) og ungepålæg (§57b)

Side 2 af 3

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det har efter Børns Vilkårs opfattelse den konsekvens, at forældrene

–

og der-

med indirekte også børnene

–

reelt bliver

straffet

som følge af forældrenes

svage forældreevne.

Udvidelsen af anvendelsesområdet for forældrepålæg og børne- og ungepå-

læg er efter Børns Vilkår et symbolpolitik forslag, der hverken er egnet til at

hjælpe børn og unge med at bryde med utryghedsskabende, antisocial og kri-

minel adfærd eller tager højde for hverken barnets eller familiens bedste.

Børns Vilkår kan derfor ikke støtte forslaget. Børns Vilkår anbefaler hertil, at

de gældende regler efter servicelovens § 57 a og § 57 b bliver evalueret.

Kontakt venligst jurist Victor Christoffersen på [email protected] ved spørgs-

mål til ovenstående.

Med venlig hilsen

Rasmus Kjeldahl, direktør

Side 3 af 3

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Høringssvar

Danmarks Restauranter & Caféer

Den 23. marts 2022

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed,

straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om social service

Danmarks Restauranter og Caféer, DRC kvitterer for forslag til lovændring og

stemmer i et arbejde mod et mere trygt og sikkert natteliv.

DRC repræsenterer 1500 medlemsvirksomheder i restaurationsbranchen over hele

landet og har gjort det siden 1939. Vores primære medlemsgruppe er restauranter,

cafeer og natteliv, men vi repræsenterer også overnatningsvirksomheder, kroer mv.

DRC er landets største repræsentant inden for både natteliv og restauration. På den

baggrund har DRC en række kommentarer til pågældende lovforslag.

DRC indgiver nedenfor vores kommentarer og bemærkninger til §1-6, samt forslag

til yderligere eller alternative løsninger:

Generelle bemærkninger

Først og fremmest vil vi gerne kvittere for at blive inddraget i den vigtige proces. I

Danmarks Restauranter og Caféer har vi i mange år kæmpet for en række initiativer,

der er med til at skabe et trygt og sikkert natteliv, heriblandt vores 15 punkts-plan for

Københavns Kommune, vores Charter for et trygt og sikkert natteliv, vores app

’Stemplet’, vores finansiering

af nattelivsværter mv. Det har vi gjort sammen med

branchens medlemmer og gode samarbejdspartnere. I de seneste år har også

detailhandlen været mere og mere inddraget, for at sikre, at alle tager ansvar for

festen i gaden, som desværre er blevet et stadig større problem, ikke mindst i de

seneste år, hvor det ikke har været muligt at mødes i det professionelle erhverv.

Denne branche er om nogen ramt hårdt økonomisk af de sidste års reguleringer, og

en vedvarende utilfredshed blandt beboere, som klager over støj, uhensigtsmæssig

adfærd blandt byens gæster og gadefester, som vores branche notorisk har fået en

stor del af skylden for

–

også i de tider, hvor den har været nedlukket.

Med nuværende udkast håber vi, at ansvaret for et harmonisk og professionelt

afviklet natteliv kan deles mellem alle de professionelle aktører i nattelivet. På den

måde ser vi, at vi i højere grad kan sikre beboerne og det lokale erhvervsliv mindre

støj, affald og fest i gaderne. Og det giver god mening, at udbringningstjenester,

detailhandlen mv. mødes med visse begrænsninger og som noget nyt holdes

ansvarlige for deres bidrag til festen i gaden. Vi vil dog gerne pointere at den

DRONNINGENS TVÆRGADE 8A | 1302 KØBENHAVN K | T. +45 33 25 10 11 | [email protected] | WWW.THEHOST .DK

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Høringssvar

nuværende regulering og lovgivning også giver nogle essentielle greb, der kan

forhindre festen i gaden, ved at man blot investerer yderligere ressourcer i politi,

natteværter og natteravne i gadebilledet. Men også at man sender

Sikkerhedsstyrelsen ud for at kontrollere om aldersgrænser bliver overholdt,

Skattestyrelsen ud for at se om der er ordentlige og ansvarlige forhold i kiosker mv.

og mange andre greb, der kan være med til at skabe rammerne for et ansvarligt og

professionelt natte- og erhvervsliv.

Et ønske om ændring i nuværende udkast med inspiration fra Aarhus Kommune

Én givtig tilføjelse i lovændringen kunne dog være, at kravet om vagt eller dørmænd

fra klokken 24 udelukkende påkræves til virksomheder der har åbent til længere end

klokken 02.

Det vil undgå at ramme de mindre vinbarer og caféer, samtidig vil det også skille

restauranterne fra, da de primært opererer i tidsrummet før klokken 02. Det er vigtigt,

at vi sætter ind, der hvor det giver mening at sætte ind. Når vi taler om f.eks. en vinbar

virker det grundløst, at have dørkontrol, da gæstesammensætningen og hele

stemningen på en vinbar åbenlyst er en anden end på en natklub. Samtidig befinder

vi os desværre også i en tid, hvor mange i branchen er økonomisk udfordrede, hvorfor

udgifter til en dørkontrol, som er en stor udgift, for mange vil være uoverskuelige.

Med en coronakrise, massiv gældsafbetaling, stigende råvarer- og energipriser, samt

et højt løntryk på grund af den manglende arbejdskraft, er tiden ikke inde til at lægge

ekstra omkostninger på virksomhederne, særligt når det heller ikke tjener noget

egentlig formål.

Supplement til nuværende lovændring

Som supplement eller alternativ til nuværende udkast til lovændring opfordrer vi

derudover til, at der ud over denne lovændring også vil blive kigget på en ændring i

form af, at al salg af alkohol efter klokken 24 vil kræve en alkoholbevilling.

Vi har tidligere i samarbejde med detailbranchen anmodet om muligheden for at få

et næringsbrev, i en lignende ramme som bevillingsnævnets, men desværre uden

flertal. Derfor mener vi, at det er kærkomment, hvis man i stedet ser på en

bevillingsstruktur til samtlige, der sælger alkohol (også uden for nattelivszoner), så

der kommunalt er et greb man kan regulere efter og på, hvis virksomheder udviser

uansvarlig virksomhedsdrift eller ikke iagttager deres medmenneskelige ansvar.

I bevillingsloven påtvinger man bevillingshaveren en række regler og retningslinjer

for ansvarlig virksomhedsdrift og medmenneskeligt ansvar, som gør at

restaurations- og nattelivsaktører, der i dag ikke overholder regler og retningslinjer,

https://www.aarhus.dk/demokrati/politikker-og-planer/erhverv-og-beskaeftigelse/restaurationsplan/

s. 17

DRONNINGENS TVÆRGADE 8A | 1302 KØBENHAVN K | T. +45 33 25 10 11 | [email protected] | WWW.THEHOST .DK

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Høringssvar

kan få frataget deres bevillinger efter tre advarsler og dermed mister deres

forretningsgrundlag. Det samme vil man med fordel også kunne gøre med kiosker,

detail mv. til gavn for både politi, de kommunale myndigheder, den store del af

erhvervslivet der lever op til deres ansvar, og beboere og gæster i byen.

Alt i alt ønsker vi et øget fokus på at bruge den eksisterende lovgivning og tilføre flere

ressourcer til håndhævelse af den nuværende lovgivning

–

allerede her mener vi at

der vil være meget at hente til gavn for beboere, erhvervsliv, myndigheder, turisme

mv. For dette handler ikke udelukkende om aldersgrænser, købeforbud eller private

vagter

–

det handler lige så meget om at indtaget af alkohol og den uønskede og

uhensigtsmæssige opførsel i nattelivet bliver bremset

–

og det kan man gøre

effektivt ved en højere grad af myndighedstilstedeværelse kombineret med en

koordinering af ressourcer og indsatser fra kommunale og private aktører.

DRONNINGENS TVÆRGADE 8A | 1302 KØBENHAVN K | T. +45 33 25 10 11 | [email protected] | WWW.THEHOST .DK

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Justitministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Att.: [email protected]

Den 23. marts 2022

Svar fra Dansk Erhverv til høring over udkast til forslag til lov om ændring af

lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om

social service (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminali-

tet).

Dansk Erhverv har modtaget Justitsministeriets høring og fremsender her vores generelle og spe-

cifikke bemærkninger til udkastet til lovforslaget.

Generelle bemærkninger

Med lovforslaget udvides politiets beføjelser i de nattelivszoner, som blev vedtaget i 2021 og som

der siden efteråret 2021 er blevet etableret 20 af rundt omkring i landet.

Nedlukning af erhvervslivet i udvalgte zoner er principielt ikke er noget som Dansk Erhverv bak-

ker op om. Alligevel kan der være fordele ved at begrænse mulighederne i enkelte, stærkt begræn-

sede områder, hvis målet er at kunne fastholde færrest mulige krav og administrative byrder for

de mange aktører i det brede natteliv, som driver en sund og for samfundet værdiskabende forret-

ning. Det er derfor vigtigt, at der kommer en målbar effekt af tiltagene, så de kan holdes op mod

de begrænsninger og gener, som tiltagene medfører for de berørte erhverv.

I den forbindelse vil Dansk Erhverv gerne påpege, at der med etableringen af nye nattelivszoner i

Midt- og Vestjyllands politikreds er blevet fremsat et ønske fra politiets side om at begrænse nat-

telivets åbningstid til kl. 02 i politikredsen. En noget forhastet udmelding i vores optik, som ikke i

betragtelig grad tager højde for de økonomiske konsekvenser, som det vil medføre, og således er

disproportional.

Det er fristende tro, at en tidligere nedlukning vil fjerne udfordringerne i nattetimerne. Men i

Dansk Erhverv finder vi af flere grunde, at forslaget er problematisk og vurderer at det vil få gan-

ske betydelige praktiske og økonomiske konsekvenser for såvel de berørte serveringssteder, det

samspil med restauranter og kulturtilbud, som nattelivet er en naturlig del og forlængelse af, samt

byen som helhed og herunder muligheder for at tiltrække og fastholde borgere.

Der mangler evidens og der er ikke proportionalitet. Dansk Erhverv vil derfor på det kraftigste ad-

vare mod ideen om, at en tidligere nedlukning af nattelivet skulle være løsningen.

Vores ref.: Michael Folmer Wessan

Deres ref.: Maria Carlsson

[email protected]

miwe/MIWE

Side 1/3

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

DANSK ERHVERV

I stedet vil Dansk Erhverv foreslå, at der i forlængelse af det aktuelle lovforslag igangsættes et se-

riøst arbejde, med at måle effekten at de nye tiltag i de berørte nattelivszoner, med henblik på at

skabe et bedre og nuanceret vidensgrundlag til at arbejde videre for et mere trygt og sikkert natte-

liv. Et trygt natteliv uden stærke begrænsninger på erhvervslivets muligheder og rammer for at

drive virksomhed.

Dette er i tråd med, at det generelt er Dansk Erhvervs holdning, at tiltag for at løse problemerne

med larmende og støjende adfærd i nattelivet i mindst mulig grad bør rette sig mod yderligere

krav og restriktioner, men i stedet fokuserer på at arbejde med at ændre adfærd (nudging), samt

en mere effektiv håndhævelse af de regler, der allerede er gældende i dag.

Ordensbekendtgørelsen giver til eksempel allerede i dag politiet mulighed for at skride ind i over

for utryghedsskabende adfærd i nattelivet jf. § 3.

”Slagsmål,

skrigen, råben eller anden støjende,

voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden,

må ikke finde sted”.

Specifikke bemærkninger

Afsnit 2.2. Krav om restaurationsvirksomheders brug af autoriserede dørmænd i nattelivszoner

I afsnittet fremføres et generelt krav om, at der på serveringssteder placeret i en nattelivszone skal

anvendes mindst én autoriseret dørmand eller vagt i tidsrummet kl. 24 til kl. 5.

Dansk Erhverv vil gerne påpege, at tiltaget om at pålægge alle serveringssteder i nattelivszonerne

et krav om mindst én autoriseret dørmand eller vagt i tidsrummet kl. 24 til kl. 5 vil være en bety-

delig ressourcemæssig og administrativ byrde overfor de serveringssteder, som ikke tidligere har

haft det som krav for deres bevilling.

Det er derfor afgørende, at effekten af det konkrete tiltag står mål med de byrder som nu pålæg-

ges en række erhvervsdrivende i zonerne. Der er væsentlig variation i virksomhedernes profil og

stor forskel på et diskotek, en restaurant, en bar og et hotel, der fra en døgnåben reception kan

servere forfriskninger til gæsterne. Dansk Erhverv henstiller derfor til, at der igangsættes opføl-

gende målinger specifikt rettet mod effekten af initiativet for at kunne vurdere proportionaliteten.

Det er Dansk Erhvervs vurdering, at volden i nattetimerne oftest sker i det offentlige rum fremfor

på beværtninger og serveringssteder. En vej frem kunne derfor være at forbedre mulighederne for

at de mange dørmænd og vagter i nattelivszonerne i højere grad skal kunne koordinere og bistå

myndighederne med at begrænse vold og gener i det offentlige rum.

Afsnit 2.3. Forbud mod salg mv. af alkohol i nattelivszoner

Af afsnittet fremgår det, at regeringen finder det problematisk, at der i flere byer i Danmark skulle

have udviklet sig et natteliv med larmende og støjende adfærd til stor gene for mange mennesker.

Regeringen mener at kunne løse dette problem ved at indføre forbud mod salg, udlevering og ud-

bringning af alkohol i nattelivszoner i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5, samt krav om effektiv af-

skærmning af produkterne i samme tidsrum.

Side 2/3

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv mener, at et forslag om et tidsmæssigt forbud mod salg mv. af alkohol i nattelivs-

zoner er et rent symbolsk forslag, som i bedste fald kun vil have en marginal effekt på generne fra

nattelivet, da håndhævelse er vanskelig og da der er åbenlyse måder at omgå det på.

Indføres forslaget vil det betyde, at salget flyttes til de fysiske butikker, webshops og mobile ud-

salgssteder, der befinder sig lige udenfor nattelivszonerne, hvilket vil medføre en skævvridning af

konkurrencen. Alternativt vil salget ske via ”alternative leverancer”, et begreb, der allerede kendes

fra det svenske natteliv, som dækker over, at folk ved, hvordan man skaffer sig alkohol uden for

Systembolagets åbningstider, når behovet opstår. Vi er overbeviste om, at noget lignende vil ske i

nattelivszonerne, hvis der indføres restriktioner på den organiserede del af detailhandelen.

Dansk Erhverv mener derfor, at forslaget om at indføre forbud mod salg, udlevering og udbring-

ning af alkohol i nattelivszoner i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 samt kravet om effektiv afskærm-

ning af produkterne i samme tidsrum kun vil have en marginal effekt på problemet, som slet ikke

er proportional med den byrde det pålægger erhvervet i form af tabt fortjeneste på mersalg og de

direkte omkostninger til etablering af effektiv afskærmning. Dertil som nævnt vil forslaget betyde

en skævvridning i konkurrencen, da salget blot vil rykke til andre steder og formater lige udenfor

nattelivszonerne.

Afsnit 2.4. Bortvisning af uromagere fra nattelivszoner

Med afsnittet foreslås det, at der indføres en ny bestemmelse i politiloven så politiet kan udstede

påbud til en person om at forlade og ikke igen at tage ophold i en nattelivszone.

Dansk Erhverv finder det relevant, at politiet får flere beføjelser til at sikre ro og orden i nattelivs-

zonerne. Dette ligger i tråd med det generelle ønske om at sikre overholde af ordensbekendtgørel-

sen.

Afsnit 2.5. Forbud mod ikke-nødvendig kørsel i nattelivszoner

I afsnittet foreslås det, at der indføres en ny bestemmelse i politiloven således at al ikke-nødven-

dig kørsel med motorkøretøjer i nattelivszoner er forbudt i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5.

Dansk Erhverv bakker op om at sætte begrænsninger på kørsel med såkaldte muskelbiler i de på-

gældende zoner, da de både kan være til støjgene for beboerne og medføre usikkerhed ift. påkør-

sel samtidig med, at der også er set eksempler på, at kørsel med muskelbiler har været direkte

kilde til unødig konfliktoptrapning.

Øvrige afsnit

Dansk Erhverv har ikke bemærkninger til de øvrige afsnit i lovforslaget.

Med venlig hilsen,

Michael Folmer Wessman

Chefkonsulent

Side 3/3

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

[email protected]

København, den 21. marts 2022

Høring vedr. styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet

Justitsministeriet har den 23. februar udsendt et påtænkt lovforslag om styrket tryg-

hed i nattelivet i høring og har anmodet om eventuelle bemærkninger.

Medlemskredsen hos De Samvirkende Købmænd omfatter mere end 1.400 super-

markeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også et tæt sam-

arbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution. På den

baggrund har DSK en række kommentarer til det påtænkte lovforslag.

DSK har udelukkende kommentarer til én afgrænset del af lovforslaget; nemlig tan-

ken om at indføre et forbud mod salg af alkohol i detailhandelen i nattetimerne fra kl.

24 til kl. 05:00.

DSK vil gerne advare imod det forslag. Vi vil herunder gennemgå, hvorfor vi fraråder

forslaget og finder det disproportionalt.

1. Fra tiden med covid-restriktioner er der erfaring med, hvad konsekvensen af et

salgsforbud vil være. Generelt vil de berørte butikker miste et følgesalg, der er

dobbelt så stort på andre varer som det mistede salg af alkohol. Hvis en butik

mister for 1.000 kr. salg af alkohol, vil det mistede salg af sandwich, slik, kaffe

og sodavand mv. udgøre ca. 2.000 kr. Dermed rammes butikken ikke kun på

salget af alkohol, men på butikkens samlede omsætning. Hvis der indføres

lovgivning med så vidtrækkende konsekvenser og med så hurtig en ikrafttræ-

den, at butikkerne ikke kan nå at omstille sig til en ny situation, kan det ikke

udelukkes, at det kan have afgørende betydning for enkelte butikkers drift.

2. Salget flytter til virksomheder uden for nattelivszonen. Som selvstændig er-

hvervsdrivende kan du ikke drive virksomhed på lige vilkår med dine konkur-

renter, hvis en konkurrent 500 meter væk må sælge varer, som du selv er for-

hindret i at sælge.

3. De dele af kioskmiljøet, der henter deres slik uden punktafgifter i Sverige, som

sælger drikkevarer uden pantmærke, og som har ansatte, der har ”første ar-

bejdsdag” hver eneste dag, vil næppe overholde reglerne. Få sporadiske kon-

trolaktioner afskrækker traditionelt ikke den del af kioskmiljøet, hvorfor en

De Samvirkende Købmænd

Islands Brygge 26 | DK-2300 København S |Tlf. +45 39 62 16 16 | [email protected] | www.dsk.dk

CVR nr.15232013 | Danske Bank 4180-4110212313

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

politisk håndsrækning til et delvist kriminelt miljø kan være en utilsigtet konse-

kvens af forslaget.

4. I København har der de seneste somre været festet på livet løs på Islands

Brygge, i Nordhavn, i Fælledparken og i Kgs. Have. Ingen af stederne har bu-

tikker i umiddelbar nærhed og dermed heller ikke butikker med lange åbnings-

tider. Det forhindrer dog ikke de festende i at skaffe forsyninger på trods af

manglende umiddelbar adgang til detailhandel.

5. Forbuddet vil også ramme de mange virksomheder, der sælger mad som ny-

des på farten. Det være sig f.eks. pizzeriaer, shawarmabarer, sandwichforret-

ninger osv. med lange åbningstider. De kan ikke sælge en pizza og en dåseøl,

hvis det er i ”forbudstiden” og i en nattelivszone. Dermed rammer forbuddet

ikke ”bare” et afgrænset antal butikker, men tillige en række andre virksomhe-

der.

6. I det svenske natteliv er begrebet ”alternative leverancer” velkendt og dækker

over, at ”alle” ved, hvordan man skaffer sig alkohol uden for Systembolagets

åbningstider, når behovet opstår. Det vil også ske i nattelivszonerne i Dan-

mark, hvis der udlægges forhindringer for den organiserede del af detailhan-

delen.

Hvis salget af alkohol flytter ud af detailhandelen i nattetimerne, og der i stedet

skabes et illegalt marked for omførsel, vil myndighedshåndhævelsen få endog

meget vanskelige vilkår.

Der er som bekendt allerede i dag et forbud imod om-

førsel af alkohol (samt

chokolade- og sukkervarer, sodavand, tobaksvarer og

fyrværkeri) i næringsloven. Vi er ikke bekendt med, at der er afsat særlige res-

sourcer til at påse disse regler overholdt.

7. Ordensbekendtgørelsen giver allerede i dag politiet mulighed for at skride ind i

over for utryghedsskabende adfærd i nattelivet:

”§

3. Slagsmål, skrigen, råben

eller anden støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, der er eg-

net til at forstyrre den offentlige orden, må ikke finde sted.”

De muligheder anvendes kun i begrænset omfang. Det vil naturligvis kræve

yderligere ressourcer til håndhævelse, men ny lovgivning vil også kræve

håndhævelse.

Specifikke bemærkninger:

Til afsnit 2.3.3.

Følgende fremgår: ”Forbuddet

mod udlevering gælder ikke for serveringssteder med

relevant alkoholbevilling.”

Det forudsættes formentlig, at forbuddet ikke gælder, når forbrugeren nyder alkoho-

len på serveringsstedet, hvorfor virksomheder omfattet af restaurationsloven kan

sælge alkohol til servering, og dermed nydelse, på salgsstedet.

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Omvendt mangler en præcisering af, at serveringssteder ikke kan sælge alkohol i

nattelivszoner om natten, hvis salget sker med henblik på nydelse andetsteds og der-

med er omfattet af de såkaldte regler om samdrift i restaurationslovens § 25, stk. 1.

Det fremgår ganske vist af § 25, stk. 1, at hvor der sker detailsalg fra restaurationer,

skal dette salg ske i henhold til reglerne i lov om detailsalg fra butikker m.v. Det er

dog vores opfattelse, at der bør ske en præcisering i bemærkningerne til dette lov-

forslag, så der ikke kan herske tvivl om, at heller ikke restauranter kan foretage de-

tailsalg i nattelivszoner i ”forbudstiden”...

Senere i afsnit 2.3.3.

”Det

er f.eks. uden betydning, om salget mv. sker fra et midlertidigt eller fast forret-

ningssted, eller om det sker fra en butik, en bod eller en vogn, der kører rundt fra

sted til sted.”

Her henledes opmærksomheden på § 3, stk. 1, i lov om næring, hvoraf det fremgår,

at der i dag er et forbud imod omførsel af alkohol (samt

chokolade- og sukkervarer,

sodavand, tobaksvarer og fyrværkeri)

Salg af alkohol skal derfor altid ske fra et fast forretningssted.

Til lovforslagets § 5

Loven træder i kraft den (forventet) 1. juli 2022.

Det foreslås, at der på serveringssteder senest 30 dage efter, at en nattelivszone har

fået virkning, vil skulle være etableret en dørmandsordning, men at fristen i alminde-

lighed vil være ca. 6 uger. Det fremgår ikke umiddelbart, om der opereres med

samme varsel med salg af alkohol i nattetimerne.

Det forventes, at loven 3. behandles i perioden umiddelbart op til Grundlovsdag,

hvorfor der kun vil være en frist på ca. én måned fra vedtagelse til ikrafttræden.

Et varsel på ca. én måned (ved ikrafttræden) og typisk ca. seks uger løbende, vil

være et meget kort varsel for de berørte virksomheder. Medarbejderne de pågæl-

dende steder er funktionærer, og ændringer af ”væsentlige vilkår” skal varsles med

samme frist som en egentlig opsigelse.

Hvis en erhvervsdrivende f.eks. vil lukke sin virksomhed helt ned om natten eller på

anden måde flytte en medarbejder med nattevagt til andre tider, vil medarbejderen

som udgangspunkt kunne kræve et varsel svarende til en opsigelse. Også selvom

medarbejderen ikke opsiges, men blot skal have sin arbejdstid placeret på et andet

tidspunkt. Det afgørende er, om ændringen har væsentlig betydning for den berørte

medarbejder.

Medarbejderen har krav på et varsel på tre måneder, hvis vedkommende har været

ansat i minimum seks måneder, hvilket en meget stor af medarbejderne nemt opfyl-

der.

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Seks måneders varsel kræver dog en anciennitet på mere end otte år og syv måne-

ders ansættelse, hvilket hører til sjældenhederne i de jobfunktioner.

DSK foreslår derfor, at ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes med en noget længere

overgangsperiode – dels fordi det kan have væsentlige økonomiske konsekvenser

for visse butikker ikke længere at kunne sælge alkohol hele døgnet, men også med

respekt for funktionærretten og det varsel, en arbejdsgiver skal give en medarbejder,

hvis der er tale om en væsentlig ændring af ansættelsesforholdet for den konkrete

medarbejder.

Vurdering af lovforslagets konsekvenser for erhvervslivet

Konsekvenserne af lovforslaget er kun vurderet i helt generelle vendinger.

Det er ikke uden relevans med en vurdering af antallet af berørte virksomheder i de

på nuværende tidspunkt gældende nattelivszoner.

Konkurrenceretlige konsekvenser

Som følge af at der sker forskelsbehandling afhængig af om erhvervsdrivende er in-

denfor/udenfor en nattelivszone er der – alt andet lige - tale om offentlig regulering,

der påvirker konkurrenceforholdene på markedet. Erhvervsdrivende udenfor natte-

livszoner har en klar "fordel", som de ikke ville have opnået under normale markeds-

vilkår, sammenlignet med de erhvervsdrivende indenfor zonerne – og tilsvarende er

der en klar ulempe for de ramte virksomheder.

Generelt skal man som myndighed vælge den

mindst

konkurrenceforvridende løs-

ning.

Også på den baggrund bør den nuværende ordensbekendtgørelses §3 anvendes i

langt videre omfang frem for at etablere ny lovgivning, der har konkurrenceretlige

konsekvenser for de berørte virksomheder.

DSK opfordrer til, at lovforslaget drøftes grundigt med Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen.

Afsluttende bemærkninger

Giver vores høringssvar behov for yderligere uddybning, må I endelig kontakte os.

Med venlig hilsen

Claus Bøgelund Nielsen

Vicedirektør

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Politikontoret

Slotholmsgade 10

1216 København K

[email protected]

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets

virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om social

service (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og

kriminalitet) – j.nr. 2021-10-0780

Justitsministeriet har ved e-mail af 23. februar 2022 anmodet Den

Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) om en

udtalelse om ovennævnte lovforslag.

den

forbindelse

kan

Politiklagemyndigheden

oplyse,

Aarhus, 08-03-2022

Journalnr.: 139-83-22

Sagsbehandler: Anne Skov Anhøj

Politiklagemyndigheden ikke har bemærkninger hertil.

Med venlig hilsen

Claes Vestergaard

kontorchef

Banegårdspladsen 1A, 1. sal



8000 Aarhus C



Telefon 41 78 35 00



[email protected]



politiklagemyndigheden.dk

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

23. marts 2022

Styrket indsats mod utryghed

Høringssvar

–

Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov

om vagtvirksomhed og lov om social service (Styrket indsats mod utryghedsskabende

adfærd og kriminalitet)

Ved en mail af den 23. februar 2022 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd om

eventuelle bemærkninger.

I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge

kriminalitet.

Lovforslaget indeholder fire initiativer; 1) tryghedsskabende initiativer målrettet nattelivet; 2) særvilkår om

økonomisk kontrol rettet mod 18-25-årige; 3) udvidelse af adgang til privat vagtvirksomhed på

jernbanestationer; og 4) utryghedsskabende adfærd tilføjes som en af betingelserne, der kan føre til

forældre-, børne- eller ungepålæg.

Tryghedsskabende initiativer målrettet nattelivet

Forbud mod detailsalg af alkohol i nattelivszoner

DKR skal først og fremmest anerkende lovforslagets intention om at øge trygheden i nattelivet. Det er en

intention, som vi deler. Derfor samlede DKR sidste år vores relevante medlemmer, der til dagligt arbejder

med tryghed i nattelivet på forskellige måder. Et af de forslag, der kom ud af mødet, var at begrænse salget

af alkohol i detailhandlen i nattelivszonerne efter kl. 24. DKR skal på denne baggrund erklære sig enig i det

foreslåede forbud mod detailsalg af alkohol i nattelivszoner mellem 24-05.

Krav om restaurationsvirksomheders brug af autoriserede dørmænd i nattelivszoner

DKR anbefaler, at udskænkningsstederne påtager sig et større ansvar for at forebygge vold

–

både inde og i

det nære miljø udenfor; fx ved at håndtere konflikter, udskifte ølglas med plast og hjælpe folk med at

komme godt hjem, hvis de er for fulde. Uddannede dørmænd har de bedste forudsætninger for dette, og

DKR deler således Justitsministeriets opfattelse af, at autoriserede dørmænd og sikkerhedsvagter vil kunne

bidrage til større tryghed i nattelivszonerne, herunder navnlig ude foran serveringsstederne. Vi anbefaler

generelt, at dørmænd og bartendere videreuddannes i dialogbaseret konflikthåndtering og ansvarlig

udskænkning.

Bortvisning af uromagere fra nattelivszoner

I et høringssvar af den 11. februar 2021 kommenterede DKR på et lovforslag, der havde til formål at

forbyde personer, der tidligere havde været dømt for at udøve vold i nattelivet, at deltage i nattelivet. Vi

vurderede, at udvælgelseskriteriet var sagligt, og at det

–

forudsat tilstrækkelig politimæssig håndhævelse

–

kunne have et forebyggelsesrationale.

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

DKR skal imidlertid udtale betænkelighed ved dette lovforslag. Udvælgelseskriteriet synes uklart, og det er

en retssikkerhedsmæssig udfordring, at man

–

ud fra et politimæssigt skøn og uden, at en ulovlig handling

har fundet sted

–

kan bortvises fra en nattelivszone til kl. 5. Dermed udelukker man også, at en ophidset

person, der ikke har gjort noget ulovligt, kan blive sendt væk fra en situation, køle ned og vende tilbage

igen. I værste tilfælde vurderer vi, at det kan virke konfliktoptrappende.

Særvilkår om økonomisk kontrol rettet mod 18-25-årige

Med forslaget vil regeringen indføre et nyt særvilkår om økonomisk kontrol i straffeloven, der retter sig

mod unge mellem 18-25 år, der idømmes en betinget dom for utryghedsskabende kriminalitet. Dårlig

økonomi kan være en risikofaktor, når det kommer til unges tilbøjelighed til at begå kriminalitet. Derfor skal

DKR anerkende behovet for at understøtte og vejlede unge om økonomiske forhold og dermed skabe bedre

forudsætninger for et liv på den rigtige side af loven. Dog bør man være opmærksom på, at kontrol og

mistillid kan have en negativ effekt og anspore den unge til at omgå kontrollen, fx ved at stifte kontant gæld

til forkerte personer. Dermed er der risiko for, at de økonomiske problemer forværres, og at de gode

intentioner får den modsatte effekt.

Udvidelse af adgangen til privat vagtvirksomhed på jernbanestationer

DKR skal først og fremmest udtale, at vi deler Justitsministeriets vurdering af, at det generelt fortsat bør

være en politimæssig opgave at udøve vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang.

Imidlertid kan det fra et kriminalpræventivt synspunkt give god mening at

øge mængden af ’vogtere’

steder, der er plaget af kriminalitet og utryghed

–

fx jernbanestationer.

’Vogtere’, der kan være til stede,

observere og genkende gerningsmænd, antages nemlig at have en kriminalitetsforebyggende effekt, da det

påvirker muligheden for at begå kriminalitet. Det er dog vigtigt at understrege, at vagternes rolle

udelukkende bør være tryghedsskabende og observerende, hvilket lovforslaget også lægger op til.

Utryghedsskabende adfærd tilføjes som en af betingelserne, der kan føre til forældre-, børne- eller

ungepålæg

Regeringen ønsker at sætte hårdt ind over for utryghedsskabende adfærd hos børn og unge. Et pålæg, der

af forældre og barn kan opleves som en illegitim straf, og som iværksættes af de kommunale aktører, kan

imidlertid skade og i værste tilfælde nedbryde en tillidsfuld samarbejdsrelation mellem familie og

kommune. De tiltag, der iværksættes, bør derfor altid balancere behovet for sanktion og kontrol, der

skaber modstand, og støtte og inddragelse, som virker opbyggende og skaber ejerskab.

DKR skal udtale betænkelighed ved at udvide brugen af dette redskab.

Under hensyn til intentionen om at bringe børn og unge ud af kriminalitet og tilbage i fællesskabet skal DKR

pege på, at der prioriteres ressourcer til støtte, motivation og inddragelse af den unge og forældrene i

udarbejdelsen af en plan for efterlevelse af det aftalte pålæg og eventuelle sanktioner.

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det Nationale Integrationsråd

Til Justitsministeriet

HØRINGSSVAR

Dato: 23. marts 2022

Kontor: Sekretariatet

Sagsbeh.: Pierre Nydal

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov

om vagtvirksomhed og lov om social service (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og

kriminalitet)

Det Nationale Integrationsråd har ingen bemærkninger til det udsendte.

Med venlig hilsen

Halima El Abassi

Forkvinde for Det Nationale Integrationsråd

Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter

Carl Jacobsens Vej 39

2500 Valby

Telefon: 72 14 24 00

Mail:

[email protected]

Web: www.rem.dk

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt per mail til

[email protected]

12. februar 2021

J.nr.: 21/01160-9

Sagsbehandler:

Maiken Stadager Lassen

Mail: [email protected]

Domstolsstyrelsens bidrag

Justitsministeriet har ved mail af 14. januar 2021 anmodet Domstolsstyrelsens om eventuelle

bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed

og retsplejeloven (Tryghedsskabende opholdsforbud, forbud mod deltagelse i nattelivet og udvi-

det adgang til beslaglæggelse af værdigenstande).

Domstolsstyrelsen kan oplyse følgende:

Domstolsstyrelsen har forespurgt Justitsministeriet om, dels i hvor mange sager, der forventes at

blive nedlagt påstand om generelt opholdsforbud eller forbud mod at opholde sig et bestemt sted,

dels hvor mange ekstra påstande, der forventes nedlagt om beslaglæggelse af værdigenstande.

Justitsministeriet har oplyst, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at udtale sig om dette.

Domstolsstyrelsen har derfor ikke mulighed for at foretage en nærmere vurdering af, hvad de

økonomiske konsekvenser af lovforslaget vil være for domstolene. Det er dog utvivlsomt, at tilta-

gene vil medføre merudgifter, idet behandlingen af en række sager med påstand om opholdsfor-

bud eller beslaglæggelse af værdigenstande er med til at øge sagskompleksiteten. Dette skal ses

i lyset af en tendens til øget kompleksitet

–

og dermed også øget ressourceforbrug i de enkelte

sager - igennem den sidste årrække som følge af fx skærpede strafferammer og øget fokus på

nedlæggelse af udvisningspåstand.

Såfremt der ikke sker kompensation af domstolene for de forventede merudgifter af forslaget, vil

det medvirke til at øge sagsbehandlingstiderne.

Domstolsstyrelsen vil følge udviklingen nøje og forbeholder sig muligheden for at vende tilbage

til sagen på et senere tidspunkt.

Med venlig hilsen

Laila Lindemark

DOMSTOLSSTYRELSEN

–

STORE KONGENSGADE 1-3

–

1264 KØBENHAVN K

–

TELEFON 70 10 33 22 - [email protected]

CVR-NR. 21659509

–

EAN.NR. 5798000161184

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Notat

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om

vagtvirksomhed

Justitsministeriet har den 23. februar 2022 offentliggjort en høring vedr.

udkast til forslag til lov om ændring af lov om vagtvirksomhed. DSB har

følgende bemærkninger til lovforslaget.

DSB takker for muligheden for at afgive høringssvar til denne lov, der bl.a.,

giver mulighed for, at autoriserede private vagtvirksomheder kan udøve

vagtvirksomhed på jernbanestationer med det formål at skabe øget tryghed.

DSB har noteret, at det fremgår af såvel de alminlige bemærkninger, som de

specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 1, at udtrykket

»jernbanestationer« i lovforslagets § 3, nr. 1, skal forstås i overensstemmelse

med jernbanelovens § 2, stk. 1, og at der hermed menes ”ejendomme

arealer og dele heraf, der er udpeget som stationer til brug for optagning og

afsætning af jernbanepassagerer.”.

Af de specielle bemærkninger fremgår

tillige, at ”Med

jernbaner skal i den forbindelse forstås al skinnebåren trafik,

herunder bybaner, som omfatter metro, letbaner og S-baner.”.

DSB bemærker, at jernbanelovens § 2 alene præciserer jernbanelovens

anvendelsesområde, men ikke indeholder en nærmere definition af en

jernbanestation.

Jernbanelovens ordensbestemmelser findes i kapitel 9, og i lovens § 41 er de

områder defineret, hvor der gælder særlige regler for adfærd for borgerne, jf.

§§ 42-47. Dvs. de steder hvor DSB, for så vidt angår DSB’s stationer, kan

fastsætte ordens- og sikkerhedsbestemmelser, herunder bestemmelser hvis

formål er at sikre kunderne et trygt ophold på stationen. De områder som er

omfattet, er således: ”stationsområder,

banelinjer med tilhørende skråninger,

banketter og grøfter, broer, tunneler, højbaner, arbejdspladser og andre

anlæg, tog og andre køretøjer og forpladser og adgangsveje til stationer og

jernbanefærgesteder, hvor disse ejes af jernbanevirksomheden eller ejes eller

forvaltes af infrastrukturforvalteren.”.

Jernbanelovens § 41 gælder også for

bybaner og dets områder, jf. § 2 om jernbanelovens anvendelsesområde.

DSB foreslår på ovenstående baggrund, at lovforslaget præciserer, at

henvisningen til jernbaneloven inkluderer en henvisning til § 41, og dermed til

de områder hvor jernbanens særlige ordens- og sikkerhedsbestemmelser

Koncern-

sekretariatet

17. marts 2022

DSB

Telegade 2 B 2,2

2630 Taastrup

CVR 25 05 00 53

Mobil 24689048

[email protected]

www.dsb.dk

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

gælder. Såfremt ministeriet ikke finder at lovforslaget bør gælde for alle

områder omfattet af jernbanelovens § 41, foreslår DSB, at loven bør finde

anvendelse på ”forpladser og adgangsveje” udover ”stationsområder”.

Formålet med en sådan præcisering, og henvisning til jernbanelovens § 41, vil

være at sikre, at der ikke opstår tvivl om, hvorvidt en af DSB engageret vagt

også kan agere på f.eks. en forplads til en S-togsstation eller øvrige

adgangsveje til samme ejet af DSB, og ikke alene på det egentlige

stationsområde. Da de samme ordens- og sikkerhedsbestemmelser gælder for

hele stationsområdet inklusive forplads og adgangsveje, vil det være

uhensigtsmæssigt, såfremt vagter – uden særlig dispensation – alene kan

bidrage til at håndhæve samme og skabe tryghed på dele heraf.

Side 2/2

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Politikontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

2019 - 37584

Familieretshuset

Storetorv 10

6200 Aabenraa

Telefon: 7256 7000

Skriv til os via borger.dk

www.familieretshuset.dk

EAN-Nr. 5798000362222

Dato:

28-02-2022

Direktion

Svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets

virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om social service

(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) - j.nr.

2021-10-0780

Ovennævnte høring vedrører emner uden for Familieretshusets ressort, hvorfor

Familieretshuset ikke har bemærkninger.

Sagsnr.:

2022-18729

Sagsbehandler:

Ingelise Folmer

Med venlig hilsen

Morten E. Snitker

Juridisk chef

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

14. marts 2022

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed,

straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om social service (Styrket indsats mod

utryghedsskabende adfærd og kriminalitet)

Justitsministeriet har anmodet FADD om en udtalelse om vedlagte udkast

Vores kommentarer angår alene forhold knyttet til §57

Udtalelsen er sendt til

[email protected]

§57 a vedr. pålæg har generelt den årsags-virkningsforståelse, at forældre, børn og unge gør det,

der bliver sagt til dem.

De børn, unge og forældre, der gør det, man beder dem om, er normalt ikke i målgruppen for

forældre- eller ungepålæg.

Hvis et barns udvikling er i fare, er der som regel en aktiv sag i børne- og ungeforvaltningen.

Der vil være mange forældre, der ikke vil kunne opretholde et forældrepålæg. Hvis de kunne få

deres børn til at lade være med at lave ballade, så var det formentligt lykkedes for fleste af dem.

Efter vores opfattelse er der brug for overblik over hvem der er i målgruppen, hvor mange sager, vi

har i DK, hvor der er givet pålæg og i hvor mange sager påbud har givet en positiv effekt.

Når forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar, som fx kan være at

de ikke har reageret på meddelelser fra skolen om barnet, så kan der gives pålæg.

Det kalder på svar på spørgsmålene: hvad er en reaktion, hvordan skal den registreres, måles og

vurderes? Og hvem skal gøre det?

Forældrene kan pålægges deltagelse, men tvang er, ved vi fra andre sammenhænge, sjældent

motiverende. Derudover kræver det, at børnene og de unge faktisk gør det, som forældrene siger,

at de skal.

Som tidligere nævnt, så var børnenes/de unges adfærd næppe eskaleret, hvis de havde gjort som

forældrene har sagt.

Det vil typisk handle om de større børn, der agerer og prøver af. De retter sig mere mod, hvad

venner gør og siger end, hvad forældrene gør og siger.

Kommunen kan som led i effektueringen være dem, der henter og bringer barnet, når der

foreligger et pålæg, men igen forudsætter man i forslaget, at børn gør, hvad man siger

–

der er jo

ingen magtbeføjelser.

Målgruppen er børn og unge, der ikke er udviklingshæmmede eller psykisk syge

–

er en

udviklingsforstyrrelse inkluderet og hvis, hvordan er den defineret?

Mange af børnene er omsorgssvigtede

–

og de skal vel ikke bøde for (være ansvarlige for)

forældrenes manglende evner og/eller ressourcer?

Det nye i §57 a:

Vi skal forhindre børn og unge i at have utryghedsskabende adfærd. Det vil være dejligt, men hvor

mange områder er der tale om? I udkastet står der, at ”ved at tilføje utryghedsskabende adfærd

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

som en af de problemstillinger, der kan føre til et pålæg, sikres det, at kommunerne har mulighed

for at sætte ind tidligere”

Det er naturligvis godt at sætte tidligere ind, men at tro, at det sker med et forældrepålæg, er i

bedste fald naivt.

Der foreslås en handlepligt, som giver kommunen mulighed for at kunne bestemme, hvor barnet

ikke må opholde sig og i hvilken periode. Hvem skal kunne holde øje med det?

Det fremgår, at forældrene skal kunne holde børnene/de unge hjemme, men hvordan kan de det,

når de ikke har kunnet det før.

Det økonomiske incitament er nok ikke det, der giver børnene mere respekt. Det er klart at

forældrene er en del af løsningen, men der savnes mere en mulighed for hjælp til familierne i de

konkrete situationer, hvor træk i ydelser vil blive opfattet som en straf.

Der er mulighed for dobbelt pålæg

–

både forældre og den unge kan blive pålagt, at de unge skal

være hjemme på fastsatte tidspunkter. Der er et forslag om at barnet skal være hjemme kl. 21 til

06 ex fra fredag til lørdag.

Det er før sket, at børn og unge er lykkedes med at forlade hjemmet fordi man ikke vil gå glip af

det, som sker. Hvad skal man gøre som forældre?

Man kan få anvist, at man ikke må være i en given zone på et tidspunkt, men man må gerne

passere eller være der på andre tidspunkter. Det giver jo god nok mening, hvis man går i skole

eller skal med toget, eller hvor man vise utryghedsskabende adfærd, men hvordan skal det kunne

håndteres?

Man vil kunne iværksætte dette uden en børnefagligundersøgelse. Der er tidsbegrænsning på,

hvor længe sanktionen må vare, max 12 mdr. + 6 mdr. forlængelse

–

men hvem vurderer, om

sanktionen har virket?

Summa summarum, så har vi vanskeligt ved at forstille os, at børn, unge og forældre

(nødvendigvis) gør, som de får besked på.

For fleres vedkommende heller ikke, hvis man truer dem på pengepungen.

Det teoretiske grundlag for vores synspunkter, kan man finde hos den amerikanske børnepsykolog

Ross W. Greene.

Hans velunderbyggede tese er, at alle, der kan opføre sig ordentligt, gør det.

Og opfører de sig ikke ordentligt, så skal vi være nysgerrige på hvorfor.

Det kalder på en undersøgelse af de forhold, som børnene og de unge er i, både i gruppen,

individuelt, familiemæssigt og i fritiden.

For nogle unge vil et træk i ungeydelsen måske være hjælpsom, for andre vil en sådan sanktion

kunne føre til (øget) kriminalitet.

Med venlig hilsen

Henrik Kaustrup

20852560

[email protected]

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Til

Justitsministeriet, Politikontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

01. marts 2022

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,

lov om vagtvirksomhed og lov om social service (styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og

kriminalitet).

Sendt til:

[email protected]

Foreningen af kommunale Social og Sundheds

–

og Arbejdsmarkedschefer (FSD) i Danmark takker for

muligheden for at afgive høringssvar.

FSD kan tilslutte sig det ret så omfangsrige lovudkast om at styrke indsatsen mod utryghedsskabende

adfærd og kriminalitet i nattelivet m.m. Lovudkastet indeholder mange gode tiltag, som FSD er enige i, vil

bidrage til at begrænse de episoder med vold og uro, som medfører utryghed for gæster i nattelivet.

FSD ønsker at bemærke at lovudkastet også medfører opgaver for kommunerne. De ekstra opgaver

omhandler især forældrepålæg, opfølgning på handlinger i tilknytning til forældrepålæg m.m. Det er

beskrevet i lovudkastet, at det ikke vurderes at ville medføre større ressourcetræk i kommunerne, men skal

indføres inden for den eksisterende ramme.

FSD vil gerne tage et forbehold for denne vurdering. Såfremt lovgivningen opnår den ønskede effekt, så

forventer vi, at der vil komme flere sager til det sociale børn- og ungeområde under serviceloven. En del

sager vil ende i Ungdomskriminalitetsnævnene, mens andre sager også vil tilgå den almindelige

sagsbehandling der foregår på børne-ungeområderne i kommunerne.

Vi ser i øvrigt frem til samarbejdet om den øgede indsats.

Med venlig hilsen

Jakob Bigum Lundberg,

formand FSD

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

E-mail:

[email protected]

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

23. marts 2022

Sagsnr. 2021-10-0780

–

Høringssvar i relation til styrket indsats mod utryghedsskabende

adfærd og kriminalitet

Hjælp Voldsofre har med tak modtaget høringsbrev af 23. februar 2022 og således det fremsendte udkast

til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov

om social service (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet). Det fremsendte giver

anledning til følgende bemærkninger.

Indledningsvis skal det understreges, at vi hos Hjælp Voldsofre er meget begejstrede over samtlige tiltag,

der måtte iværksættes i relation til at øge trygheden for borgere i det danske samfund - alt med henblik

på at minimere konkrete overfald og således ofre for personforbrydelser. Vi er fuldstændig enige i, at alle

borgere i det danske samfund skal kunne bevæge sig og opholde sig trygt og frit ligegyldigt, hvor de

færdes, også i nattelivet.

Vores helt overordnede fokus er retsstillingen for ofre for personforbrydelser. Generelt er vi tilbageholdende

med at udtale os om sanktionering af voldsudøvere. Det ligger os dog samtidigt på sinde, at enhver

restriktion og sanktion over for en (potentielt) voldsudøver sker ud for et synspunkt om at skabe tryghed

for ofrene og ikke et ønske om at etablere et kontrolleret samfund.

For en umiddelbar betragtning kunne det fremsendte lovudkast give anledning til bekymring, når der

indføres påbud og forbud, krav om autoriserede dørmænd, økonomisk kontrol etc. Vi mener imidlertid, at

der med det ganske udførlige lovforslag synes at være taget højde for, at retssikkerheden er i fokus

–

også

for en potentiel voldsudøver.

Som det fremgår nedenfor, har vi nogle enkelte ønsker i relation til sprogbrug, for så vidt angår

lovforslagets anden del.

HJÆLP VOLDSOFRE

Rådhusstræde 7, 1.

8900 Randers C

Tlf 8641 5900

[email protected]

Facebook

–

Hjælp Voldsofre

Instagram - hjaelpvoldsofre

www.voldsofre.dk

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Del 1 - Tryghedsskabende initiativer rettet mod nattelivet

Etableringen af nattelivszoner og de retsvirkninger, der allerede på nuværende tidspunkt kan være

tilknyttet borgere, der færdes i disse zoner, forekommer os at have givet øget tryghed. Vi mener således,

at en person, der har været offer for en forbrydelse/et voldeligt overfald i en nattelivszone, opfatter det

som en stor anerkendelse fra samfundets side, at overfaldspersonen i forbindelse med en dom i sagen

bliver meddelt et opholdsforbud (efter straffelovens § 79 c).

Vi tror desværre ikke på, at vold i nattelivet helt kan undgås, men hilser det velkomment, at der

iværksættes initiativer med henblik på i størst muligt omfang at undgå, at simple uoverensstemmelser

og/eller skænderier i en kø foran et serveringssted udvikler sig til og ender med et egentligt overfald.

I den forbindelse finder vi det særdeles velkomment, at der fremadrettet stilles krav om, at et

serveringssted, der er placeret i en nattelivszone, skal anvende mindst én autoriseret dørmand eller vagt i

tidsrummet kl. 24.00 til kl. 05.00.

Vi er gennem årerne flere gange blevet kontaktet af personer, der mener sig udsat for et voldeligt overfald

af en dørmand, og finder det således oplagt, at der skal stilles helt konkrete krav til uddannelse, altså at

der anvendes en autoriseret dørmand eller vagt, og er helt tryg ved den foreslåede ordning. Det er vores

opfattelse at kun en autoriseret dørmand i tilstrækkelig grad vil have øje for at anvende mindst indgribende

foranstaltninger og vil kunne sikre ro og orden

–

og forhåbentligt hindre voldelige overfald

–

på optimal

vis.

I relation til forbud mod salg mv. af alkoholdige drikkevarer med en alkoholvolume procent på 2,8 eller

derover, finder vi umiddelbart, at der er tale om en regel, der i højere grad hjælper beboere i de relevante

områder end det minimerer mængden af voldelige overfald. Vi erkender, at der i de situationer, hvor en

fest er flyttet ud på gaden og tiltrækker festende unge, også sker en del uoverensstemmelser og overfald.

Imidlertid frygter vi, at disse overfald vil ske uanset, om der serveres alkohol eller ej. Vi har dog ingen

betænkeligheder ved, at der indføres et forbud som foreslået af Justitsministeriet.

For så vidt angår forslaget om, at politiet gives hjemmel til at påbyde en person at fjerne sig fra en given

situation, hæfter vi os ved, at der er lagt op til, at et sådant påbud kun må gives, såfremt der ikke forefindes

mindre indgribende foranstaltninger. Vi mener således, at man bør mane til forsigtighed med at udstede

et sådant påbud, da det ofte kan være vanskeligt at danne sig et overblik over, hvem der reelt er den

udfarende person, og hvem der reelt er ofrene. Udstedelse af et påbud kan meget vel risikere at ramme

den person, der rettelig er den

”forurettede” i den givne situation.

For så vidt angår den foreslåede færdselsindskrænkning i relation til forbud mod ikke nødvendig kørsel i

nattelivszone, er vi ligeledes i første omgang noget bekymret for at se en sådan kontrollering af borgernes

ret til frit at færdes. Vi mener imidlertid, at der i lyset af de helt konkrete hensyn, der ligger bag at indføre

et sådant forbud, er belæg fra den foreslåede foranstaltning. For en umiddelbar betragtning kunne man

forudse en del diskussion om, hvornår en kørsel er nødvendig eller ikke. Imidlertid er det vores erfaring fra

vores generelle arbejde med dansk politi, at de ved præcis, hvornår et givent køretøj kandiderer til

udstedelse af et forbud.

HJÆLP VOLDSOFRE

Rådhusstræde 7, 1.

8900 Randers C

Tlf 8641 5900

[email protected]

Facebook

–

Hjælp Voldsofre

Instagram - hjaelpvoldsofre

www.voldsofre.dk

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Del 2 - Forslag om at indføre et nyt særvilkår om økonomisk kontrol i straffeloven

Som nævnt indledningsvis beskæftiger Hjælp Voldsofre sig som udgangspunkt ikke med sanktioneringen.

Vi ved dog, at en (for) hård straf i visse situationer kan få den dømte til at reagere yderligere overfor

samme voldsofre eller øge risikoen for vold overfor andre.

Vi anerkender fuldt ud, at der skal iværksættes de fornødne foranstaltninger for at resocialisere en ung,

der har forbrudt sig mod landets love og regler. Man bør efter vores opfattelse overveje et andet sprogbrug

end økonomisk kontrol og i større omfang lægge op til at anvende ord som vejledning. Vi har ikke i øvrigt

bemærkninger til den konkrete foreslåede udformning af dette forslag.

Del 3 - Mulighed for at private vagtvirksomheder kan udøve vagtvirksomhed

Gennem vores konkrete arbejde med at gennemføre telefonsamtaler med ofre for forbrydelser ved vi, at

dansk politi er presset på ressourcer, og vi anser det derfor for at være en særdeles god mulighed, at der

kan etableres privat vagtvirksomhed på landets jernbanestationer og S-togsstationer. Det forekommer os,

at dansk politi slet ikke har ressourcer til ved deres tilstedeværelse at sikre trygheden disse steder.

Vi er fuldt ud betryggede i, at de pågældende forvaltere af jernbanestationer, herunder DSB, er i stand til

at etablere tryghedsskabende og professionel vagtvirksomhed. Vi mener, at sådanne tiltag ikke alene kan

virke forebyggende, men også kan medføre hurtigere hjælp til ofre for vold og langt bedre opklaring af

sagerne efterfølgende.

Vi har ikke bemærkninger til den konkrete udformning, som vi således fuldt ud kan tilslutte os.

Del 4 - Øget brug af forældre– og børne- og ungepålæg

Vi anser det for at være ganske positivt, at der også ses ind i muligheden for, at utryghedsskabende adfærd

kan tilføjes som en af betingelserne, der kan føre til et pålæg overfor forældre eller børn og unge.

Idet vi igen er i en diskussion om sanktionering af en given eller potentiel lovovertrædelse, falder det en

anelse uden for vores formålsparagraf at kommentere det konkrete forslag. Vi skal dog for god ordens

skyld igen gøre opmærksom på, at ofre for forbrydelser ofte hellere ser, at en lovovertræder får en hurtig

og effektiv konsekvens (straf) i opdragelsesøjemed, end at vedkommende blot fængsles og efter

omstændighederne bliver yderligere ”afstumpet”.

Med disse bemærkninger har vi ikke yderligere konkret til det fremsatte lovforslag.

Med venlig hilsen

HJÆLP VOLDSOFRE

Talsperson Helle Hald, advokat (H), partner i SIRIUS advokater

HJÆLP VOLDSOFRE

Rådhusstræde 7, 1.

8900 Randers C

Tlf 8641 5900

[email protected]

Facebook

–

Hjælp Voldsofre

Instagram - hjaelpvoldsofre

www.voldsofre.dk

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt som e–mail

til:

[email protected]

22. marts 2022

Hotel

•

Restaurant

& Turisterhvervet

Vodroffsvej 32

1900 Frederiksberg C

Tel +45 35 24 80 80

Fax +45 35 24 80 88

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed,

straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om social service (Styrket indsats mod

utryghedsskabende adfærd og kriminalitet)

Justitsministeriet har udarbejdet lovforslag til lov om ændring af lov om politiets

virksomhed, straffelov, lov om vagtvirksomhed og lov om social service. HORESTA

takker for muligheden for at afgive bemærkninger.

Generelle bemærkninger

HORESTA støtter intentionen med lovforslaget om at øge trygheden for gæster i

nattelivet og ønsket om at sikre en god og tryg fest ved at indføre tiltag, som kan

understøtte dette. Det er afgørende, at vi i Danmark har et trygt og sikkert natteliv, og

tiltag, der kan dæmme op for vold og anden personfarlig kriminalitet, er initiativer,

som det professionelle natteliv imødekommer positivt.

Det er dog HORESTAs holdning, at der bør indføres mulighed for dispensation fra krav

om brug af vagt eller dørmand de steder, hvortil der er udstedt bevillinger til hhv. 01.00

og 02.00, hvor det som udgangspunkt er mad, som udgør den overvejende del af

service, samt at der foretages en vurdering af det konkrete behov for opsyn, således

at serveringssteder beliggende i nattelivszonerne ikke pålægges en unødvendig

administrativ byrde af økonomisk karakter, når det ikke er nødvendigt for at garantere

for sikkerheden for gæsterne.

Hensigten med nærværende udkast til lovændring må være, at skabe yderligere

tryghed i nattelivet, lægge en dæmper på

’festen

i gaden’ og rykke den ind på

serveringsstederne, hvor der er professionelt opsyn, og hvor der hurtigt kan gribes ind,

hvis en situation er på vej ud af kontrol.

www.horesta.dk

[email protected]

cvr.nr. 17 01 48 11

Konkrete kommentarer

§ 6 c

–

HORESTA bakker op om kravets pålydende i tilføjede paragraf dog

med et mindre forbehold. På nuværende tidspunkt har langt de fleste

serveringssteder, i de udpegede nattelivszoner landet over, via deres

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

bevillingstilladelse et vilkår om at have mindst én autoriseret dørmand eller

vagt foran deres serveringssted.

HORESTA mener derfor, som anført ovenfor, at der bør indføres en

’bagatelgrænse’ for dette påbud

baseret på et forventet behov. Dette gælder

særligt for de restauranter, som i dag har en bevilling til kl.01.00 og 02.00,

hvor det i overvejende grad er mad, der udgør service på serveringsstedet,

samt for mindre beværtninger, hvor det skønnes, at dette tiltag ikke er

nødvendigt, for at garantere gæsternes sikkerhed samt sikre god ro og orden.

Såfremt at der efterfølgende, på ovennævnte serveringssteder, bedrives

’natklubslignende’

aktiviteter, bør disse naturligvis også være omfattet af

krav om dørmand eller vagt.

Mange virksomheder kæmper stadigvæk med at komme tilbage økonomisk

efter konsekvenserne af COVID-19. Derfor vil et påbud om at ansætte en vagt

eller dørmand de steder, hvor der ikke er behov for det, være unødigt

udgiftsdrivende og en administrativ byrde, som ikke finder konstruktiv

anvendelse.

Hotel

•

Restaurant

& Turisterhvervet

Vodroffsvej 32

1900 Frederiksberg C

Tel +45 35 24 80 80

Fax +45 35 24 80 88

www.horesta.dk

[email protected]

cvr.nr. 17 01 48 11

§ 6 d

–

HORESTA bakker op om, at der i udpegede nattelivszoner ikke må

sælges, udleveres eller udbringes alkoholholdige drikkevarer med en

alkoholvolumenprocent 2,8 eller derover.

Der er ingen tvivl om, at det ikke er festen inden på de professionelle

nattelivsvirksomheder, som er til gene for hverken gæster, beboere eller

virksomhederne selv. Det er derimod den massive og ukontrollerede fest ’i

gaden’, som i et enormt omfang understøttes af detailhandlens salg af

alkohol

–

også til de meget unge i alderen 16 og 17, som ikke kan få adgang

til serveringsstederne.

For knap to år siden udarbejdede HORESTA, i samarbejde med Danske

Restauranter og Caféer, et oplæg til Københavns Kommune, hvor netop dette

tiltag var at finde blandt de

’15

forslag til et mere ansvarligt og hensynsfuld

København’. Ønsket er, at det er inde på de professionelle virksomheders

matrikel, hvor der er uddannet opsyn med gæsterne, at salg af alkohol

foregår i tidsrummet kl.24-05

–

ikke i detailhandlen.

Et forbud som dette vil uden tvivl have en positiv effekt på

’festen i gaden’,

da den ikke længere kan understøttes med alkohol solgt fra detailhandlen.

Det er dog vigtigt, at politiet i deres inddeling af nattelivszoner sikrer sig, at

zonegrænserne optegnes fornuftigt og ikke skæres for snævert, således at

detailbutikker, som ligger meget tæt på en nattelivszone også omfattes af

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

forbuddet. Lovgivningen får ikke den tilsigtede effekt, hvis meget tæt

beliggende butikker til en nattelivszone kan agere ’optankningssted’ på vej

ind i en nattelivszone.

Hotel

•

Restaurant

& Turisterhvervet

§ 6 e

- HORESTA indgav 10. februar 2022 høringssvar på daværende

lovforslag om ’Forslag

til Lov om ændring af straffeloven, lov om politiets

virksomhed og retsplejeloven - Tryghedsskabende opholdsforbud, forbud

mod deltagelse i nattelivet og udvidet adgang til beslaglæggelse af

værdigenstande.’

Her bakkede HORESTA , med et forbehold, op om, at det på intet tidspunkt

må være, således at det er de enkelte serveringssteder, som pålægges

ansvaret for håndhævelsen af loven med dertil hørende muligheder for

retsforfølgelse, hvis dømte personer med opholdsforbud i det danske natteliv

alligevel finder vej ind på serveringssteder. Dette fastholder HORESTA.

Vodroffsvej 32

1900 Frederiksberg C

Tel +45 35 24 80 80

Fax +45 35 24 80 88

www.horesta.dk

[email protected]

cvr.nr. 17 01 48 11

§ 6 f

–

HORESTA bakker op om al lovgivning, som kan mindske antallet af

’muskelbiler’ og anden unødvendig kørsel i nattelivszonerne.

Derfor bakker vi

også utvetydigt op om, at ikke-nødvendig kørsel med motorkøretøjer i

tidsrummet fra kl.24-05, skal være forbudt.

Det er både virksomhedernes og ’Natteværterne’ i Københavns erfaring, at

det overvejende er salg af narkotika, som sker fra de mange’ muskelbiler’,

som kører rundt med meget høj fart i særligt Indre By i København. Salg af

narko er således overvejende formål for denne type biler.

Alt for ofte er det nattelivsvirksomhederne, som bliver offer for alle de

utilsigtede hændelser, som sker i det danske natteliv. Og, da det yderst

sjældent er på virksomhederne, at de utilsigtede hændelser sker, men

derimod ude i det offentlige rum, ønsker HORESTA dette forslag meget

velkommen.

Dette forslag var også en del af ovennævnte ’15 forslag til et mere ansvarlig

og hensynsfuldt København’.

Derfor er det også med glæde, at HORESTA

erfarer, at en særskilt indsats mod netop denne voldsomme gene

iværksættes ved hjælp af lovgivning.

HORESTA står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående, hvid dette måtte

være ønsket.

Med venlig hilsen

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Annette Hyldebrandt

Chef for turisme- og oplevelsesøkonomi

Hotel

•

Restaurant

& Turisterhvervet

Vodroffsvej 32

1900 Frederiksberg C

Tel +45 35 24 80 80

Fax +45 35 24 80 88

www.horesta.dk

[email protected]

cvr.nr. 17 01 48 11

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

INSTITUT FOR

MENNESKE

RETTIGHEDER

Justitsministeriet

Slotsholmsgade

1216

København K

1216

København K

E-mail: [email protected]

E-mail:

[email protected]

L D E R S

P L A D

S 8K

LDERS

PLAD

S 8K

403 KØBENHAVN K

4 0 3 KØBENHAVN K

LEFON 3 2

8 8 8 8

LEFON 32

6 9

8888

O B I

9 1 3 2 5 7 1 9

OBI

91325719

M I K L @ H U M

N R I

T S

M I K L @ H U M

N R I

T S .

. D K

E N N E S K E R

E T .

D K

ENNESKER

ET DK

OK.

2 2 /

00605

- 2

O K .

R .

2 2 /

0 0 6 0 5

- 2

3 .

. M

A R T

S 2 0 2 2

ART

S 2 0 2 2

Ø R I

N G S S

V A

V E

U D K A S T T

I L L O V

F O R S L

O M

Ø R N G S S

V A

V E

U D K A S T T

I L L O V

F O R S L

T R Y G H E D S S

K A B E N D E A

D F Æ R D

R M

N A L T E T

T R Y G H E D S S

K A B E N D E A

D F Æ R D

O G

R I

N A L I

T E T

Justitsministeriet

har ved e-mail af 23. februar 2022 anmodet om

Justitsministeriet

har ved e-mail af 23. februar 2022 anmodet om

Institut for Menneskerettigheders

eventuelle

bemærkninger til

udkast

Institut for Menneskerettigheders

eventuelle

bemærkninger til

udkast

til forslag til lov om

ændring

af lov

politiets virksomhed,

til forslag til lov om

ændring

af lov

politiets virksomhed,

straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om social service {Styrket

straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om social service (Styrket

indsats mod utryghedsskabende

adfærd

og kriminalitet).

indsats mod utryghedsskabende

adfærd

og kriminalitet).

M e d lovudkastet udmøntes de centrale dele af regeringens udspil

”Et

Med lovudkastet udmøntes de centrale dele af regeringens udspil

"Et

tryggere Danmark

– 12

tryghedsskabende

initiativer”

fra november

tryggere Danmark

- 12

tryghedsskabende

initiativer"

fra november

2021.1 Fokus i udspillet er på utryghed i nattelivet og udendørsaktivitet

2021.

Fokus i udspillet er på utryghed i nattelivet og udendørsaktivitet

gadebilledet

i tilknytning hertil, på

utryghed

i den offentlige transport

gadebilledet

i tilknytning hertil, på

utryghed

i den offentlige transport

og tog- og rutebilstationer, på dømte unges brug af penge og på børn

og unges utryghedsskabende adfærd.

Udspillet

en del

en bredere tendens, hvor der fra regeringens side

Udspillet

en del

en bredere tendens, hvor der fra regeringens side

er stort fokus på initiativer, som skal modvirke utryghed det offentlige

er stort fokus på initiativer, som skal modvirke utryghed

i det offentlige

rum. Regeringen lancerede således også i oktober 2020 et udspil2 med

rum. Regeringen lancerede således også i oktober 2020 et udspil

med

en række initiativer med samme fokus. Instituttet havde en række

bemærkninger til de

lovudkast, som udmøntede udspillet.

bemærkninger til de

lovudkast, som udmøntede udspillet.3

Se pressemeddelelsen fra

Justitsministeriet

med link til udspillet her,

Se pressemeddelelsen fra

Justitsministeriet

med link til udspillet her,

https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/nye-tiltag-skal-

sikre-et-tryggere-danmark/.

si kre-et-tryggere-da nm ark/.

Se pressemeddelelsen fra

Justitsministeriet

med link til udspillet her,

Se pressemeddelelsen fra

Justitsministeriet

med link til udspillet her,

https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/nye-tiltag-mod-

utryghedsskabende-adfaerd/.

Se instituttets høringssvar om bl.a.

tryghedsskabende

opholdsforbud,

Se instituttets høringssvar om bl.a.

tryghedsskabende

opholdsforbud,

https://menneskeret.d k/hoe ri ngssva r /tryghedsska bende-

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/tryghedsskabende-

opholdsforb ud-forbud-deltagelse-nattelivet-udvidet-adgang, og

opholdsforbud-forbud-deltagelse-nattelivet-udvidet-adgang,

instituttets høringssvar om udsættelse af lejere på

grund

instituttets høringssvar om udsættelse af lejere på

grund

utryghedsskabende kriminalitet,

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Instituttet fokuserer i høringssvaret på den del

lovudkastet, som

Instituttet fokuserer i høringssvaret på den del

lovudkastet, som

handler om særvilkår om

økonomisk

kontrol

til unge

mellem

18 og

handler om særvilkår om

økonomisk

kontrol

t i l unge

mellem

18 og

år

og målrettede pligter til forældre og børn og unge ved

år

og målrettede pligter t i l forældre og børn og unge ved

utryghedsskabende adfærd.

Særvilkår om

økonomisk

kontrol

Særvilkår om

økonomisk

kontrol

M e d lovudkastet skal der som det klare udgangspunkt fastsættes

Med lovudkastet skal der som det klare udgangspunkt fastsættes

særvilkår om

økonomisk

kontrol, når

unge

mellem

18 og

25 år

idømmes

særvilkår om

økonomisk

kontrol, når

unge

mellem

18 og

25 år

idømmes

betinget fængselsstraf for overtrædelse af en række bestemmelser i

straffeloven.

Instituttet finder det problematisk, at den dømte som det

klare

Instituttet finder det problematisk, at den dømte som det

klare

udgangspunkt

skal

underlægges økonomisk

kontrol, da ordningen

udgangspunkt

skal

underlægges økonomisk

kontrol, da ordningen

derved medfører en

generel

formodning for, at den

dømtes

rettigheder

derved medfører en

generel

formodning for, at den

dømtes

rettigheder

begrænses, uden at dette vurderes at være påkrævet for at undgå

recidiv.

•

Instituttet for Menneskerettigheder anbefaler,

særvilkår om

Instituttet for Menneskerettigheder anbefaler,

særvilkår om

økonomisk

kontrol ikke som udgangspunkt fastsættes, men at

økonomisk

kontrol ikke som udgangspunkt fastsættes, men at

domstolene kan fastsætte

vilkåret

ud fra en konkret vurdering af,

domstolene kan fastsætte

vilkåret

ud fra en konkret vurdering af,

om det vil

være

hensigtsmæssigt.

om det vil

være

hensigtsmæssigt.

Målrettede pligter

til

forældre og børn og

unge

ved utryghedsskabende

Målrettede pligter

til

forældre og børn og

unge

ved utryghedsskabende

adfærd

Det foreslås med lovudkastet at udvide kommunernes mulighed for at

fastsætte pligter

til

forældre og børn og unge (10-17-ärige), hvis barnet

fastsætte pligter

t i l

forældre og børn og unge (10-17-årige), hvis barnet

eller den unge har en säkaldt

”utryghedsskabende

adfaerd". Derudover

eller den unge har en såkaldt

"utryghedsskabende

adfærd”. Derudover

foreslås det, at kommunerne skal kunne bestemme, at børn og unge

ikke må opholde sig bestemte steder det offentlige rum, f.eks. på en

ikke må opholde sig bestemte steder

i det offentlige rum, f.eks. på en

togstation,

bestemt plads eller et storcenter.

togstation,

bestemt plads eller et storcenter.

Kommunen kan imidlertid lægge

vægt

på en så stor mængde af

Kommunen kan imidlertid lægge

vægt

på en så stor mængde af

uafgrænsede forhold ved vurderingen af, om der er

tale

om en

uafgrænsede forhold ved vurderingen af, om der er

tale

om en

utryghedsskabende adfærd, at det efter instituttets opfattelse

overlader

så vidt skøn til kommunen, at der er risiko for en vilkårlig

overlader

så vidt skøn til kommunen, at der er risiko for en vilkårlig

anvendelse af bestemmelsen i praksis, hvilket medvirker

til

at skabe en

anvendelse af bestemmelsen i praksis, hvilket medvirker

til

at skabe en

usikker og

uklar

retstilstand.

usikker og

uklar

retstilstand.

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/hurtigere-udsaettelse-lejere-paa-

https://menneskeret.d k/hoe ri ngssva r /h u rt i ge re-udsaettelse-lejere-paa-

gru nd-utryghedsska bende-kri m i na litet.

grund-utryghedsskabende-kriminalitet.

2/10

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

lovudkastet gør det tydeligt for børn og unge, hvornår de har en

"utryghedsskabende

adfærd”.

”utryghedsskabende

adfaerd".

Samtidig bliver det tæt på umuligt for barnet/den unge at forudsige, at

denne har en utryghedsskabende adfærd, hvis kommunen fastsætter

en handlepligt

uden,

at barnet/den unge først er

gjort

opmærksom på,

en handlepligt

uden,

at barnet/den unge først er

gjort

opmærksom på,

hvilken adfærd kommunen anser som utryghedsskabende.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

lovudkastet indfører

krav om,

barnet eller den

unge

først skal

lovudkastet indfører

krav om,

barnet eller den

unge

først skal

være blevet

gjort

opmærksom på, at barnet eller den unge i en

være blevet

gjort

opmærksom på, at barnet eller den unge i en

specifik situation har udvist en konkret adfærd som anses som

utryghedsskabende, før kommunen kan meddele barnet eller den

unge en handlepligt på baggrund af barnets eller den unges

gentagelse

af samme utryghedsskabende adfærd.

gentagelse

af samme utryghedsskabende adfærd.

Instituttet uddyber det følgende

instituttets

bemærkninger og

Instituttet uddyber

i det følgende

instituttets

bemærkninger og

baggrunden for instituttets anbefalinger:

SÆRVILKÅR OM Ø K O N O M I S K

KONTROL

SÆRVILKÅR OM ØKONOMISK

K O N T R O L

M e d lovudkastet foreslås det, at der straffeloven indsættes et ny $

Med lovudkastet foreslås det, at der

i straffeloven indsættes et ny §

5 7

a, hvorefter personer mellem

og 25

år,

der

idømmes

en betinget

a, hvorefter personer mellem

og 25

år,

der

idømmes

en betinget

fængselsstraf for overtrædelse af en række oplistede bestemmelser,

kan underlægges et særvilkår om

økonomisk

kontrol.

kan underlægges et særvilkår om

økonomisk

kontrol.

De omhandlede bestemmelser

straffelovens§

119

{vold og

trusler

De omhandlede bestemmelser

straffelovens §

119

(vold og

trusler

om vold mod offentligt ansatte mv.), §

119

a {chikane mod offentligt

om vold mod offentligt ansatte mv.), §

119

a (chikane mod offentligt

ansatte mv.), §

119

b {kast af

genstande

mod offentligt ansatte mv.), §

ansatte mv.), §

119

b (kast af

genstande

mod offentligt ansatte mv.), §

123

(vidnetrusler), §

134

a (deltagelse

slagsmål mv. på offentligt sted),

123

{vidnetrusler),§

134

a {deltagelse

slagsmål mv. på offentligt sted),

§ 244 {simpel

vold), §

252, stk.

{konkret fareforvoldelse), § 260, stk.

§ 244 (simpel

vold),§

252, stk.

(konkret fareforvoldelse), § 260, stk.

{ulovlig

tvang), §

266 {trusler),§ 291 {hærværk) eller overtrædelse af

(ulovlig

tvang),§

266 (trusler), § 291 (hærværk) eller overtrædelse af

lov om euforiserende stoffer for så vidt angår salg eller vederlagsfri

overdragelse med henblik på senere salg.

Den

økonomiske

kontrol består af

dele. Den

indebærer

for det

Den

økonomiske

kontrol består af

dele. Den

indebærer

for det

første, at den dømte skal opnå kriminalforsorgens

godkendelse

af alle

første, at den dømte skal opnå kriminalforsorgens

godkendelse

af alle

økonomiske

dispositioner, der enkeltvis overstiger en beløbsgrænse

økonomiske

dispositioner, der enkeltvis overstiger en beløbsgrænse

fastsat af retten. For det andet indebærer ordningen, at

kriminalforsorgen vil kunne beslutte, at den dømtes indtægter og

eventuelle formue skal kunne bruges til at indfri den pågældendes

gæld

eventuelle formue skal kunne bruges til at indfri den pågældendes

gæld

til det offentlige.

3/10

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

M e d forslaget lægges

der

op til at supplere straffelovens nuværende §

Med forslaget lægges

der

op til at supplere straffelovens nuværende §

57, nr. 7, hvorefter retten som vilkår for udsættelsen

straf kan

57, nr. 7, hvorefter retten som vilkår for udsættelsen

straf kan

fastsætte vilkår om, at den dømte retter sig efter kriminalforsorgens

bestemmelser om indskrænkninger i rådigheden over indtægter og

formue og opfyldelse af

økonomiske

forpligtelser.

formue og opfyldelse af

økonomiske

forpligtelser.

Efter de nuværende regler kan retten allerede bestemme, at personer

alle aldre, der idømmes en betinget fængselsstraf, skal underlægges et

lignende vilkår om såkaldt

økonomisk

administration. Hvis vilkåret

lignende vilkår om såkaldt

økonomisk

administration. Hvis vilkåret

aktiveres, kan kriminalforsorgen således forbyde, at den dømtes

indtægt eller formue anvendes på bestemte måder, fx ved at

kriminalforsorgen meddeler et forbud mod, at den dømte

indgår

kriminalforsorgen meddeler et forbud mod, at den dømte

indgår

aftale med en afbetalingsordning uden kriminalforsorgens

godkendelse.

aftale med en afbetalingsordning uden kriminalforsorgens

godkendelse.

Kriminalforsorgen kan ligeledes pålægge den dømte at opfylde

økonomiske

forpligtelser, fx at betale underholdsbidrag (de almindelige

økonomiske

forpligtelser, fx at betale underholdsbidrag {de almindelige

bemærkninger, punkt. 2.6.1).

Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at hverken Rigsadvokaten eller

Direktoratet for Kriminalforsorgen har kunnet

identificere

sager inden

Direktoratet for Kriminalforsorgen har kunnet

identificere

sager inden

for de seneste fem

år,

hvor en person er blevet

idømt

et særvilkår efter

for de seneste fem

år,

hvor en person er blevet

idømt

et særvilkår efter

§ 57, stk.

Ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgen

der med stor

§ 57, stk.

Ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgen

der med stor

sandsynlighed

ikke

fastsat et sådan vilkår inden for en længere

årrække

sandsynlighed

ikke

fastsat et sådan vilkår inden for en længere

årrække

{de almindelige bemærkninger, punkt. 2.6.1).

(de almindelige bemærkninger, punkt. 2.6.1).

Det fremgår af lovudkastet, at det forudsættes, at der i de tilfælde, hvor

den unge idømmes en betinget fængselsstraf for overtrædelse

eller flere

de bestemmelser, som er o p l i s t e

den

foreslåede§ 57 a,

eller flere

de bestemmelser, som er oplistet

i d e n

foreslåede § 57 a,

og hvor den aldersmæssige betingelse er opfyldt, som det klare

udgangspunkt vil skulle fastsættes et særvilkår om

økonomisk

kontrol

udgangspunkt vil skulle fastsættes et særvilkår om

økonomisk

kontrol

{de almindelige bemærkninger, punkt. 2.6.3.1.).

(de almindelige bemærkninger, punkt. 2.6.3.1.).

Det fremgår samme afsnit, at domstolene undtagelsesvist vil kunne

Det fremgår

i samme afsnit, at domstolene undtagelsesvist vil kunne

undlade

fastsætte vilkår om

økonomisk

kontrol som led en betinget

undlade

fastsætte vilkår om

økonomisk

kontrol som led

i en betinget

dom. Det vil f.eks. kunne ske i tilfælde, hvor den

tiltalte

varigt

uden

dom. Det vil f.eks. kunne ske i tilfælde, hvor den

tiltalte

varigt

uden

fast bopæl,

eller

hvor den pågældende tidligere har været

underlagt et

fast bopæl,

eller

hvor den pågældende tidligere har været

underlagt et

særvilkår om

økonomisk

kontrol, men hvor

gennemførelsen

vilkåret

særvilkår om

økonomisk

kontrol, men hvor

gennemførelsen

vilkåret

ikke har været

vellykket,

f.eks. fordi den unge overtrådte vilkåret.

ikke har været

vellykket,

f.eks. fordi den unge overtrådte vilkåret.

Endvidere kan domstolene undtagelsesvist undlade at fastsætte

vilkåret, hvis den dømte har særdeles

gode

personlige forhold. Det kan

vilkåret, hvis den dømte har særdeles

gode

personlige forhold. Det kan

f.eks. være tilfældet, hvor den tiltalte er fast arbejde med en stabil

f.eks. være tilfældet, hvor den tiltalte er

i fast arbejde med en stabil

l n i n d k o m s t ,

ikke

tidligere er straffet, og hvor der på baggrund

lønindkomst,

ikke

tidligere er straffet, og hvor der på baggrund

konkret vurdering ikke vurderes at være risiko for recidiv.

4/10

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Instituttet bemærker

generelt,

at den foreslåede§

57 a

skal anses for at

Instituttet bemærker

generelt,

at den foreslåede §

57 a

skal anses for at

udgøre en begrænsning i de berørte borgeres ret

til

ejendom

efter

udgøre en begrænsning i de berørte borgeres ret

t i l

ejendom

efter

artikel

1 1. Tillægsprotokol

til Den Europæiske

artikel

1 i

1. Tillægsprotokol

til Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention og et indgreb i retten til respekt for

privatlivet efter artikel

i Menneskerettighedskonventionen og den ret

privatlivet efter artikel

i Menneskerettighedskonventionen og den ret

til selvbestemmelse og personlig

autonomi,

som beskyttes heri.4

til selvbestemmelse og personlig

autonomi,

som beskyttes heri.

Ved indgreb i borgernes rettigheder skal der være

rimelig

grad

Ved indgreb i borgernes rettigheder skal der være

rimelig

grad

proportionalitet mellem indgrebet {at

underlægge

den dømte

proportionalitet mellem indgrebet (at

underlægge

den dømte

økonomisk

kontrol) og de formål, der varetages ved

indgrebet.5

Ved

økonomisk

kontrol) og de formål, der varetages ved

indgrebet.

Ved

indgreb en rettighed

gælder

der desuden en generel

indgreb

i en rettighed

gælder

der desuden en generel

forhåndsformodning til fordel for individets rettighed, hvorfor

indgrebet skal r e t f e r d i g g r e s .

indgrebet skal retfærdiggøres.

Justitsministeriets

overvejelser og formålet med lovudkastet

Justitsministeriets

overvejelser og formålet med lovudkastet

fremgår det, at

”Et

særvilkår om

økonomisk

kontrol vil

indeholde

fremgår det, at

"Et

særvilkår om

økonomisk

kontrol vil

indeholde

resocialiserende og kriminalitetsforebyggende element, idet særvilkåret

vil have til formål at støtte den

unge

i at leve på

en økonomisk

ansvarlig

vil have til formål at støtte den

unge

i at leve på

en økonomisk

ansvarlig

og hensigtsmæssig måde og dermed hjælpe den

unge

til at fravælge et

og hensigtsmæssig måde og dermed hjælpe den

unge

til at fravælge et

liv med kriminalitet" {de

almindelige

bemærkninger, punkt. 2.6.2).

liv med kriminalitet” (de

almindelige

bemærkninger, punkt. 2.6.2).

I samme afsnit i lovudkastet fremgår det, at det er regeringens

opfattelse, at en betinget dom ikke nødvendigvis tilstrækkeligt omfang

opfattelse, at en betinget dom ikke nødvendigvis

i tilstrækkeligt omfang

giver

den unge den støtte, der

nødvendig for undgå recidiv, og

giver

den unge den støtte, der

nødvendig for undgå recidiv, og

samtidig afspejler alvoren af den

utryghedsskabende

kriminalitet, der

samtidig afspejler alvoren af den

utryghedsskabende

kriminalitet, der

er begået.

Justitsministeriet

finder på

den

baggrund,

at der er

behov for

er begået.

Justitsministeriet

finder på

den

baggrund,

at der er

behov for

at indføre tiltaget.

Instituttet bemærker, at det følger

proportionalitetsprincippet, at der

Instituttet bemærker, at det følger

proportionalitetsprincippet, at der

skal være sammenhæng mellem mål {resocialisering og

skal være sammenhæng mellem mål (resocialisering og

kriminalitetsforebyggelse) og midler {økonomisk kontrol af visse

kriminalitetsforebyggelse) og midler (økonomisk kontrol af visse

dispositioner). Lovudkastet vedrører imidlertid typer af kriminalitet,

f.eks. vold, hvor det

ikke uden videre

er klart, hvordan

særvilkår om

f.eks. vold, hvor det

ikke uden videre

er klart, hvordan

særvilkår om

økonomisk

kontrol kan virke resocialiserende og

økonomisk

kontrol kan virke resocialiserende og

kriminalitetsforebyggende.

I lyset af proportionalitetsprincippet finder instituttet det samtidig

problematisk, at den dømte som det

klare udgangspunkt

skal

problematisk, at den dømte som det

klare udgangspunkt

skal

Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol, Fernandez Martinez

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Fernández Martínez

mod Spanien, dom

af 12.

juni 2014, præmis

126.

mod Spanien, dom

af 12.

juni 2014, præmis

126.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Maurice mod Frankrig,

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Maurice mo d Frankrig,

dom af 6.

oktober

2005, præmis 86.

dom af 6.

oktober

2005, præmis 86.

Jens

Elo Rytter,

Individets

grundlæggende rettigheder,

udgave,

Jens

Elo Rytter,

Individets

grundlæggende rettigheder,

udgave,

Karnov Group, 2021, side 92.

5/10

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

underlægges

økonomisk

kontrol, da ordningen derved medfører en

underlægges

økonomisk

kontrol, da ordningen derved medfører en

generel

formodning for, at den

dømtes

rettigheder begrænses, uden at

generel

formodning for, at den

dømtes

rettigheder begrænses, uden at

dette vurderes at være påkrævet for at undgå recidiv.

Instituttet anser det således for problematisk, at ordningen indebærer

en form for omvendt bevisbyrde, hvorefter den dømte kun

undtagelsesvist vil kunne fritages fra

økonomisk

kontrol, hvor det

undtagelsesvist vil kunne fritages fra

økonomisk

kontrol, hvor det

konkret vurderes,

at der

ikke

en risiko for recidiv for den unge.

konkret vurderes,

at der

ikke

en risiko for recidiv for den unge.

•

Instituttet for Menneskerettigheder anbefaler,

særvilkår om

Instituttet for Menneskerettigheder anbefaler,

særvilkår om

økonomisk

kontrol ikke som udgangspunkt fastsættes, men at

økonomisk

kontrol ikke som udgangspunkt fastsættes, men at

domstolene kan fastsætte

vilkåret

ud fra en konkret vurdering af,

domstolene kan fastsætte

vilkåret

ud fra en konkret vurdering af,

om det vil

være

hensigtsmæssigt.

om det vil

være

hensigtsmæssigt.

MÅLRETTEDE

PLIGTER T I L FORÆLDRE OG

BØRN OG

U N G E

M Å L R E T T E D E

PLIGTER TIL FORÆLDRE OG

B Ø R N OG

UNGE

VED

UTRYGHEDSSKABENDE

ADFÆRD

VED

U T R Y G H E D S S K A B E N D E

ADFÆRD

Det foreslås med lovudkastet at udvide kommunernes mulighed for at

fastsætte pligter

til

forældre og børn og unge (10-17-ärige), hvis barnet

fastsætte pligter

t i l

forældre og børn og unge (10-17-årige), hvis barnet

eller den unge har en säkaldt

”utryghedsskabende

adfaerd".

eller den unge har en såkaldt

"utryghedsskabende

adfærd”.

Derudover foreslås det, at kommunerne skal kunne bestemme, at børn

og unge ikke må opholde sig bestemte steder i det offentlige rum, f.eks.

på en togstation, en bestemt plads eller

storcenter.

på en togstation, en bestemt plads eller

storcenter.

Med lovudkastet beskrives det, hvad der menes med en

M e d lovudkastet beskrives det, hvad der menes med en

utryghedsskabende adfaerd" hos barnet eller den unge.

”utryghedsskabende adfærd” hos barnet eller den unge.

Det fremgår således af lovudkastet, at der med

”utryghedsskabende

Det fremgår således af lovudkastet, at der med

"utryghedsskabende

adfærd" menes en adfærd, der er egnet til at skabe utryghed hos andre

adfærd” menes en adfærd, der er egnet til at skabe utryghed hos andre

mennesker. Det er imidlertid ikke et krav, at der skal være

givet udtryk

mennesker. Det er imidlertid ikke et krav, at der skal være

givet udtryk

for en følelse af utryghed i forhold til den udviste adfærd fra andre

personer.

l lovudkastet

gives

en række eksempler på, hvad kommunen kan lægge

I lovudkastet

gives

en række eksempler på, hvad kommunen kan lægge

vægt på ved vurdering af, om barnet eller

den

unge har

adfærd, der

vægt på ved vurdering af, om barnet eller

den

unge har

adfærd, der

egnet

til at skabe utryghed hos andre mennesker.

egnet

til at skabe utryghed hos andre mennesker.

Som

eksempler

pä

”utryghedsskabende

adfaerd" nævnes, at barnet

Som

eksempler

på

"utryghedsskabende

adfærd” nævnes, at barnet

eller den unge

udviser

"intimiderende,

chikanerende eller truende

eller den unge

udviser

”intimiderende,

chikanerende eller truende

adfaerd",

f.eks.,

”barnet

eller den unge, herunder

gruppen,

som

adfærd”,

f.eks.,

"barnet

eller den unge, herunder

gruppen,

som

denne kan være en del af, råber, kommer med nedsættende

bemærkninger eller stiller sig vejen for forbipasserende, eller

at den

bemærkninger eller stiller sig

i vejen for forbipasserende, eller

at den

pågældende udviser en støjende eller fornærmende

adfærd

øvrigt".

pågældende udviser en støjende eller fornærmende

adfærd

øvrigt”.

Det

ikke et krav, at adfærden udgør et strafbart forhold.

Det

ikke et krav, at adfærden udgør et strafbart forhold.

6/10

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Ved vurderingen af, om adfærden er

”utryghedsskabende”,

kan der

Ved vurderingen af, om adfærden er

"utryghedsskabende",

kan der

lægges vægt på,

hvor

adfærden er udvist,

hvornår

adfærden er udvist,

lægges vægt på,

hvor

adfærden er udvist,

hvornår

adfærden er udvist,

og om barnet

eller

den unge har forsøgt

at tildække

sit ansigt eller på

og om barnet

eller

den unge har forsøgt

at tildække

sit ansigt eller på

anden vis forsøgt at anonymisere sig selv.

Adfærden kan

udøves

af barnet eller

den

unge selv eller af en

gruppe,

Adfærden kan

udøves

af barnet eller

den

unge selv eller af en

gruppe,

som denne er

del af. Hvis der er

tale

samlet adfærd som

som denne er

del af. Hvis der er

tale

samlet adfærd som

gruppe,

vil der kunne lægges vægt på, om

gruppens

adfærd medfører

gruppe,

vil der kunne lægges vægt på, om

gruppens

adfærd medfører

støjgener og/eller

trafikale gener, og

om personer i

gruppen

indtager

støjgener og/eller

trafikale gener, og

om personer i

gruppen

indtager

eller er påvirket af alkohol og andre rusmidler.

Samtidig skal

adfærden

være udvist i

”lokalområdet

eller andre

Samtidig skal

adfærden

være udvist i

"lokalområdet

eller andre

offentlige steder”.

offentlige steder".

Det

kommunen, der

vurderer,

om barnet eller den unge har en

Det

kommunen, der

vurderer,

om barnet eller den unge har en

utryghedsskabende adfaerd". Vurderingen vil almindeligvis skulle ske

”utryghedsskabende adfærd”. Vurderingen vil almindeligvis skulle ske

på baggrund af oplysninger fra politiet,

SSP-samarbejdet eller

lignende.

på baggrund af oplysninger fra politiet,

SSP-samarbejdet eller

lignende.

Det

en forudsætning, at der

ikke

skal meddeles handlepligter på

Det

en forudsætning, at der

ikke

skal meddeles handlepligter på

baggrund af et enkeltstående tilfælde. Det vil derfor som udgangspunkt

være et krav, at barnet eller

den

unge har udvist en utryghedsskabende

være et krav, at barnet eller

den

unge har udvist en utryghedsskabende

adfærd flere

gange.

adfærd flere

gange.

"UTRYGHEDSSKABENDE

ADFÆRD”

”UTRYGHEDSSKABENDE

A D F E R D "

De foreslåede handlepligter til at opholde sig hjemme på et bestemt

tidspunkt

vil indebære

et indgreb i bevægelsesfriheden, som er

tidspunkt

vil indebære

et indgreb i bevægelsesfriheden, som er

beskyttet artikel 2 i

4. Tillægsprotokol til

Den Europæiske

beskyttet

i artikel 2 i

4. Tillægsprotokol t i l

Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

Samtidig vil den foreslåede handlepligt

til ikke

at opholde sig et bestemt

Samtidig vil den foreslåede handlepligt

til ikke

at opholde sig et bestemt

sted udgøre et indgreb i bevægelsesfriheden og

et indgreb

sted udgøre et indgreb i bevægelsesfriheden og

et indgreb

forsamlingsfriheden beskyttet i Menneskerettighedskonventionens

artikel

og i

grundlovens § 79.

artikel

og i

grundlovens§ 79.

indgreb

kan kun retfærdiggøres, hvis det er lovligt, forfølger et

indgreb

kan kun retfærdiggøres, hvis det er lovligt, forfølger et

anerkendelsesværdigt/sagligt hensyn, og hvis det er nødvendigt og

proportionalt.

Kravet om lovlighed indebærer, at et indgreb skal have et grundlag

{hjemmel) i national ret, men også

national ret skal

være

så klar og

(hjemmel) i national ret, men også

national ret skal

være

så klar og

præcis, at borgeren med rimelig sikkerhed kan forudsige sin

7/10

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

retsstilling.7 Der stilles altså krav til kvaliteten af lovgivningen, og en

retsstilling.

Der stilles altså krav til kvaliteten af lovgivningen, og en

bestemmelse må

ikke

være for uklart afgrænset og

efterlade et

så vidt

bestemmelse må

ikke

være for uklart afgrænset og

efterlade et

så vidt

skøn, at der

risiko for en vilkårlig anvendelse.

skøn, at der

risiko for en vilkårlig anvendelse.

Det

instituttets vurdering, at der

efter

bestemmelsen kan lægges

Det

instituttets vurdering, at der

efter

bestemmelsen kan lægges

vægt på så mange forskelligartede

uafgrænsede forhold, at det er

vægt på så mange forskelligartede

uafgrænsede forhold, at det er

vanskeligt for barnet

eller

den unge med rimelig sikkerhed at forudsige,

vanskeligt for barnet

eller

den unge med rimelig sikkerhed at forudsige,

hvornår dennes adfærd er

”egnet

til at skabe utryghed hos andre

hvornår dennes adfærd er

"egnet

til at skabe utryghed hos andre

mennesker", som kan medføre handlepligter fra kommunen.

mennesker”, som kan medføre handlepligter fra kommunen.

Det skyldes for det første, at lovudkastet

ikke

definerer, hvornår noget

Det skyldes for det første, at lovudkastet

ikke

definerer, hvornår noget

egnet

til at skabe utryghed hos andre mennesker.

egnet

til at skabe utryghed hos andre mennesker.

Det fremstår således uklart, hvad der

for

adfærd, som børn og

Det fremstår således uklart, hvad der

for

adfærd, som børn og

unge ifølge lovudkastet skal

udøve,

før kommunen kan anse denne for

unge ifølge lovudkastet skal

udøve,

før kommunen kan anse denne for

at vaere

”utryghedsskabende”

og på den baggrund fastsætte pligter for

at være

"utryghedsskabende"

og på den baggrund fastsætte pligter for

barnet eller den unge, som griber ind barnets eller den unges

barnet eller den unge, som griber ind

i barnets eller den unges

rettigheder.

l lovudkastet

gives

alene en række ikke-udtømmende eksempler på,

I lovudkastet

gives

alene en række ikke-udtømmende eksempler på,

hvornår

adfærd kan være egnet til at skabe

utryghed

hos andre

hvornår

adfærd kan være egnet til at skabe

utryghed

hos andre

mennesker.

Eksemplerne skaber imidlertid ikke den fornødne klarhed. Det skyldes

for det første,

at det

er uklart, hvornår barnet eller den

unge

udviser

for det første,

at det

er uklart, hvornår barnet eller den

unge

udviser

intimiderende, chikanerende eller truende adfærd, når også adfærd,

som ikke er strafbar, kan være

utryghedsskabende.

som ikke er strafbar, kan være

utryghedsskabende.

Samtidig er det meget uklart, hvornår det af kommunen kan

anses

som

Samtidig er det meget uklart, hvornår det af kommunen kan

anses

som

"utryghedsskabende

adfærd”, at barnet eller den unge

eller

gruppe,

”utryghedsskabende

adfaerd", at barnet eller den unge

eller

gruppe,

som denne er

del af,

”råber,

kommer med nedsættende

som denne er

del af,

"råber,

kommer med nedsættende

bemærkninger eller stiller sig vejen for forbipasserende".

bemærkninger eller stiller sig

i vejen for forbipasserende”.

Derudover kan kommunen i eksemplet ovenfor tillægge det betydning,

hvis adfærden er foregået om aftenen/natten, og hvis

det

f.eks. er sket

hvis adfærden er foregået om aftenen/natten, og hvis

det

f.eks. er sket

på en togstation. Barnet/den unge skal altså kunne regne

ud,

at en

på en togstation. Barnet/den unge skal altså kunne regne

ud,

at en

adfærd vil blive bedømt anderledes afhængig af, om den foregår, når

det er lyst, eller når det

mørkt, og om den foregår på

åben gåde, eller

det er lyst, eller når det

mørkt, og om den foregår på

åben gåde, eller

om den finder sted i en situation, hvor

”det

har været vanskeligt eller

om den finder sted i en situation, hvor

"det

har været vanskeligt eller

umuligt for den eller de forurettede at trække sig væk eller

undgå

umuligt for den eller de forurettede at trække sig væk eller

undgå

barnet eller den unges eller

gruppens

adfaerd".

barnet eller den unges eller

gruppens

adfærd”.

Jens

Elo Rytter, Individets

Grundlæggende

Rettigheder, 4.

udgave,

Jens

Elo Rytter, Individets

Grundlæggende

Rettigheder, 4.

udgave,

2021, side

96ff.

2021, side

96ff.

8/10

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Derudover er det ikke nærmere eksemplificeret eller

afgrænset,

Derudover er det ikke nærmere eksemplificeret eller

afgrænset,

hvornår

samlet adfærd fra en

gruppe

medfører støjgener, trafikale

hvornår

samlet adfærd fra en

gruppe

medfører støjgener, trafikale

gener

indtagelse

eller påvirkning af rusmidler af

omfang, som

gener

indtagelse

eller påvirkning af rusmidler af

omfang, som

transformerer adfærden fra at være en almindelig og

tålelig irritation

til

transformerer adfærden fra at være en almindelig og

tålelig irritation

til

at blive anset som utryghedsskabende.

Denne store mængde

uafgrænsede forhold, som kommunen kan

Denne store mængde

uafgrænsede forhold, som kommunen kan

lægge vægt på deres vurdering af, om der er tale om en

lægge vægt på

i deres vurdering af, om der er tale om en

utryghedsskabende adfærd, overlader efter instituttets opfattelse et så

vidt skøn

til

kommunen, at der er risiko for en vilkårlig anvendelse af

vidt skøn

t i l

kommunen, at der er risiko for en vilkårlig anvendelse af

bestemmelsen praksis. Dette

yderligere med til at skabe en usikker

bestemmelsen

i praksis. Dette

yderligere med til at skabe en usikker

og uklar retstilstand.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

lovudkastet gør det tydeligt for børn og unge, hvornår de har en

"utryghedsskabende

adfærd”.

”utryghedsskabende

adfaerd".

Samtidig er det

ikke en

betingelse, at barnet

eller

den unge først skal

Samtidig er det

ikke en

betingelse, at barnet

eller

den unge først skal

meddeles

advarsel om, at barnets eller den unges specifikke adfærd

meddeles

advarsel om, at barnets eller den unges specifikke adfærd

i en konkret situation har været anset som utryghedsskabende, før

kommunen, hvis barnet/den unge

gentager

den samme adfærd kan

kommunen, hvis barnet/den unge

gentager

den samme adfærd kan

fastsætte visse handlepligter.

Det fremgår alene af lovudkastet, at pligter ikke meddeles som følge af

et enkeltstående tilfælde. Det vil derfor som udgangspunkt være et

krav, at barnet eller den

unge

har

udvist

utryghedsskabende

adfærd

krav, at barnet eller den

unge

har

udvist

utryghedsskabende

adfærd

flere

gange.

flere

gange.

Det fremgår

imidlertid

ikke, om barnet eller den unges

gøre

Det fremgår

imidlertid

ikke, om barnet eller den unges

gøre

opmærksom på, at barnet eller den

unge

konkret situation efter

opmærksom på, at barnet eller den

unge

konkret situation efter

kommunens opfattelse har haft en

”utryghedsskabende adfærd”,

som

kommunens opfattelse har haft en

"utryghedsskabende adfaerd",

som

kan medføre handlepligter, hvis barnet eller den

unge gentager

kan medføre handlepligter, hvis barnet eller den

unge gentager

adfærden eller på anden måde opfører sig

”utryghedsskabende”.

adfærden eller på anden måde opfører sig

"utryghedsskabende".

Det betyder,

at det

med lovudkastet bliver muligt for kommunen at

Det betyder,

at det

med lovudkastet bliver muligt for kommunen at

meddele barnet/den unge handlepligter på baggrund af to meget

forskelligartede situationer, hvor barnet/den unge i begge

anses

for at

forskelligartede situationer, hvor barnet/den unge i begge

anses

for at

have en utryghedsskabende adfærd.

Det

gør

det

tæt

på

umuligt

for barnet/den

unge

at forudsige,

at denne

Det

gør

det

tæt

på

umuligt

for barnet/den

unge

at forudsige,

at denne

har en utryghedsskabende adfærd, hvis kommunen fastsætter

handlepligt uden, at barnet/den unge først er

gjort

opmærksom på,

handlepligt uden, at barnet/den unge først er

gjort

opmærksom på,

hvilken adfærd kommunen anser som utryghedsskabende.

9/10

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

For at sikre, at barnet/den unge bliver

gjort

opmærksom på, at barnet

For at sikre, at barnet/den unge bliver

gjort

opmærksom på, at barnet

eller den unge har ageret

”utryghedsskabende”

br det fremgå af

eller den unge har ageret

"utryghedsskabende"

bør det fremgå af

lovudkastet, at det er at krav,

kommunen først skal

gøre

barnet/den

lovudkastet, at det er at krav,

kommunen først skal

gøre

barnet/den

unge opmærksom på, at barnet/den unge en specifik situation har

unge opmærksom på, at barnet/den unge

i en specifik situation har

udvist en

adfærd,

som anses for at være utryghedsskabende, hvilken

udvist en

adfærd,

som anses for at være utryghedsskabende, hvilken

konkret adfærd der var tale om, hvorfor denne anses for

utryghedsskabende, og at barnet eller

den

unge kan blive meddelt

utryghedsskabende, og at barnet eller

den

unge kan blive meddelt

handlepligt, hvis barnet eller den

gentager

samme adfærd.

handlepligt, hvis barnet eller den

gentager

samme adfærd.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

lovudkastet indfører

krav om,

barnet eller den

unge

først skal

lovudkastet indfører

krav om,

barnet eller den

unge

først skal

være blevet

gjort

opmærksom på, at barnet eller den unge i en

være blevet

gjort

opmærksom på, at barnet eller den unge i en

specifik situation har udvist en konkret adfærd som anses som

utryghedsskabende, før kommunen kan meddele barnet eller den

unge en handlepligt på baggrund af barnets eller den unges

gentagelse

af samme utryghedsskabende adfærd.

gentagelse

af samme utryghedsskabende adfærd.

M e d venlig hilsen

Med venlig hilsen

Louise Holck

DIRE KTQR

DIREKTØR

10/10

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

[email protected]

KL´s bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om politi-

ets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om

social service (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd

og kriminalitet)

Justitsministeriet har ved e-post af 23. februar 2022 sendt forslag til lov

om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirk-

somhed og lov om social service (Styrket indsats mod utryghedsska-

bende adfærd og kriminalitet) i offentlig høring.

KL har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Det har ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk behandlet inden

fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende

eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk be-

handlet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser.

KL har følgende bemærkninger til udkast til lovforslaget om en styrket

indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet:

Med lovforslaget foreslås indsat en ny bestemmelse i henholdsvis ser-

vicelovens § 57 a og § 57 b, hvorefter anvendelsesområdet for at med-

dele et forældrepålæg eller ungepålæg udvides til at omfatte sager, hvor

der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge har udvist utryg-

hedsskabende adfærd i lokalsamfundet eller andre offentlige steder. Det

foreslås videre at det altid vil bero på en konkret vurdering, om en adfærd

kan siges at være utryghedsskabende. Den konkrete vurdering foreslås

at blive foretaget af kommunen, som skal sørge for en tilstrækkelig sags-

oplysning, førend der træffes afgørelse om enten forældrepålæg eller un-

gepålæg.

KL er positive overfor intentionen om, at sikre ro og orden i lokalsamfun-

det og på andre offentlige steder.

KL undrer sig dog over, at det er kommunerne, der skal foretage den

konkrete vurdering af om barnet eller den unge udviser en utryghedsska-

bende adfærd i lokalområdet eller andre offentlige steder, herunder sørge

for at sagen er tilstrækkelig oplyst. KL har svært ved at se, hvordan kom-

munerne kan foretage denne vurdering på et oplyst grundlag. Særligt

Dato: 3. marts 2022

Sags ID: SAG-2022-01164

Dok. ID: 3191131

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3322

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

hvis den utryghedsskabende adfærd foregår i en anden by eller kom-

mune end den, som barnet eller den unge har bopæl i.

KL vil kraftigt opfordre til, at den konkrete vurdering af, om barnet eller

den unges adfærd er utryghedsskabende, er en opgave, som politiet skal

varetage. Det er typisk politiet, der først får viden om evt. ballade og

utryghedsskabende adfærd hos børn og unge enten som enkeltindivider

eller som grupper. Det er også politiet, der er de nærmeste til at vide,

unge. Ligesom det er politiet der er i kontakt med de borgere, der hen-

vender sig om utryghedsskabende adfærd i lokalområdet eller på andre

offentlige steder. De kompetencer har kommunerne ikke. Spørgsmålet er

også, om kommunerne bør have den kompetence, når vi har et politi, der

er de nærmeste til at vurdere dette.

Herudover vil KL også opfordre til, at det er politiet, der sikrer og holder

øje med, at barnet eller den unge overholder børne- og ungepålægget.

KL er med på, at kommunerne kan få bistand fra politiet, jf. servicelovens

§ 57b, stk. 8, hvis barnet eller den unge ikke overholder børne- og unge-

pålægget. Efter KL’s vurdering, bør det også være politiet, der s tår for

selve ”overvågningen” af om børne- og ungepålægget overholdes.

KL bemærker videre, at ungepålæg med krav om, at den unge skal blive

hjemme i et nærmere fastsat tidsrum som følge af utryghedsskabende

adfærd, ikke kan indebære nogen reel forpligtelse for de unge, da unge

under 18 år ikke kan forpligte sig retligt. I forlængelse heraf finder KL det

uklart, hvordan den unge uden samtykke fra forældremyndighedsindeha-

veren skal kunne indgå aftale om tiltag, der involverer hele familien, for

eksempel at den unge skal være hjemme eller sammen med familien på

familieudflugt eller besøg hos familiens venner og anden familie.

Dato: 3. marts 2022

Sags ID: SAG-2022-01164

Dok. ID: 3191131

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3322

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Janet Samuel

Kontorchef

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Att. Pierre Nydal

23. marts 2022

Svar på høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed,

straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om social service (Styrket indsats mod

utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) - j.nr. 2021-10-0780

Justitsministeriet har 23. februar 2022 anmodet om KVINFOs eventuelle bemærkninger til

lovforslag om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed og

lov om social service.

KVINFO finder det positivt, at regeringen iværksætter initiativer for at skabe tryghed i nattelivet.

Undersøgelse af kønnede forskelle i utryghed og udsættelse for kriminalitet

Det fremgår af lovforslaget, at lovforslaget har til formål at gennemføre centrale dele af udspillet

af ”Et tryggere Danmark”. Følgende fremgår fra udspillet:

”Ingen skal være bange for at færdes i det offentlige rum i Danmark – hverken i lys eller mørke.

Danskerne skal kunne bevæge og opholde sig trygt og frit, ligegyldigt hvor de færdes.”

I den forbindelse bør det bemærkes, at der er kønnede forskelle, når det kommer til oplevelse af

utryghed og udsathed for kriminalitet i nattelivet. Kvinder er eksempelvis mere udsatte for

seksualforbrydelser, mens mænd er mere udsatte for simpel vold og berigelseskriminalitet.

Seksuelle og kønsidentitetsmæssige minoriteter er desuden mere udsatte for hadforbrydelser.

KVINFO anbefaler, at Justitsministeriet iværksætter en undersøgelse af, hvordan utryghed og

udsathed for kriminalitet i nattelivet fordeler sig på køn, seksuel orientering, kønsidentitet og

andre relevante faktorer med henblik på at sikre, at der iværksættes tiltag, som skaber tryghed

for alle, og at iværksatte tiltag ikke medfører indirekte negative ligestillingsmæssige

konsekvenser.

Vurdering af ligestillingsmæssige konsekvenser

KVINFO bemærker, at der ikke i lovforslaget fremgår en vurdering af ligestillingsmæssige

konsekvenser.

I Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning indgår vejledning til vurdering af ligestillingsmæssige

konsekvenser. Her fremgår følgende:

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

”Indledningsvis afdækkes det, om en ligestillingsvurdering er relevant. I den forbindelse

identificeres målgruppen for forslaget, herunder om det ene køn er overrepræsenteret, eller om

der er væsentlige forskelle mellem kønnene inden for målgruppen.”

KVINFO vurderer, at der er flere kønsforskelle inden for lovforslagets målgruppe. Mænd og

kvinder oplever forskellig utryghed og udsathed for forskellige former for kriminalitet i nattelivet.

Der er desuden en meget skæv kønsfordeling iblandt dem, som begår forbrydelser og optræder

utryghedsskabende i nattelivet.

Af lovkvalitetsvejledningen fremgår endvidere:

”Hvis lovforslaget vurderes at kunne have ligestillingsmæssige konsekvenser, foretages som

det andet trin en nærmere vurdering af de eventuelle kønsmæssige forskelle og omfanget heraf,

der er en konsekvens af forslaget. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at et

lovforslag både kan have direkte og indirekte ligestillingsmæssige konsekvenser.”

KVINFO anbefaler derfor, at Justitsministeriet foretager en vurdering af lovforslagets

ligestillingsmæssige konsekvenser.

Af lovkvalitetsvejledningen fremgår endvidere:

”Lovforslagets ligestillingsmæssige konsekvenser sammenfattes i et selvstændigt punkt under

lovforslagets almindelige bemærkninger umiddelbart inden de obligatoriske

konsekvensvurderinger.”

KVINFO anbefaler på den baggrund, at ministeriets vurdering af ligestillingsmæssige

konsekvenser beskrives i lovforslaget.

Justitsministeriets praksis vedrørende ligestillingsvurdering af lovforslag

Efter afslutning af et folketingsår foretager Ligestillingsafdelingen og Justitsministeriet en høring

af ministerier, der samler op på, hvor mange af de fremsatte lovforslag, der er blevet

ligestillingsvurderet. Høringens resultat samles i et notat. På følgende adresse kan man danne

sig et overblik over, hvilke lovforslag der er blevet ligestillingsvurderet siden 2005:

https://www.trm.dk/ligestilling/artikler/ligestillingsvurdering-af-lovforslag

Af overblikket kan man se, at Justitsministeriet kun har foretaget ligestillingsvurdering af ét

lovforslag i perioden 2016-2021. Det er påfaldende i lyset af, at der i den samme periode er

vedtaget en række love, som har ligestillingsmæssig relevans heriblandt samtykkeloven og

kriminaliseringen af psykisk vold, som i den offentlige debat er blevet betragtet som væsentlige

ligestillingspolitiske fremskridt.

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Følgende graf viser antal ligestillingsvurderede lovforslag i Justitsministeriet pr. samling

sammenlignet med Beskæftigelsesministeriet, som siden 2012/2013 har ligestillingsvurderet alle

deres lovforslag.

Beskæftigelsesministeriet

Justitsministeriet

KVINFO vurderer, at der er grundlag for at anvende ligestillingsvurdering af lovforslag i langt

højere grad, end det bliver gjort i dag.

KVINFO anbefaler, at Justitsministeriet revurderer sin praksis i forhold til ligestillingsvurdering af

lovforslag med henblik på at sikre, at ministeriet lever op til ligestillingslovens § 4:

Offentlige

myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al

planlægning og forvaltning.

Venlig hilsen

Alexander Andersson

Politisk seniorkonsulent

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Formand: Kristian Mølgaard

Justitsministeriet

[email protected]

Solbjergvej 3, 2.

2000 Frederiksberg

20 64 44 23

[email protected]

Sekretariat: Peter Trudsø

Farvergade 27 D, 1. sal

1463 København K

28 13 64 95

[email protected]

www.lffa.dk

23. marts 2022

2021-10-0780, Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffelo-

ven, lov om vagtvirksomhed og lov om social service (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og

kriminalitet)

Ved e-mail af 23. februar 2022 har Justitsmisteriet

anmodet om Landsforeningen af Forsvarsadvokaters be-

mærkninger til ovennævnte udkast.

Der foreslås bl.a. at indsætte en ny bestemmelse i straffelovens § 57 a, hvorefter personer mellem 18 og 25

år,

der idømmes en betinget fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens § 119 (vold og trusler om vold

mod offentligt ansatte mv.), § 119 a (chikane mod offentligt ansatte mv.), § 119 b (kast af genstande mod

offentligt ansatte mv.), § 123 (vidnetrusler), § 134 a (deltagelse i slagsmål mv. på offentligt sted), § 244 (sim-

pel vold), § 252, stk. 1 (konkret fareforvoldelse), § 260, stk. 1 (ulovlig tvang), § 266 (trusler), § 291 (hærværk)

eller overtrædelse af lov om euforiserende stoffer for så vidt angår salg eller vederlagsfri overdragelse med

henblik på senere salg, kan underlægges et særvilkår om økonomisk kontrol.

Landsforeningen finder det meget betænkeligt at indføre en adgang til fastsættelse af økonomiske kontrolfa-

ciliteter overfor unge der idømmes betingede sanktioner for de i den foreslåede § 57 a opregnede forseelser.

De opregnede forseelser ses (måske med § 291 og lov om euf. som begrænsede undtagelser) ingen sam-

menhæng at have med ansvarlig økonomisk adfærd, hvorfor der på ingen måde forekommer at være en for

hverken den dømte eller omverdenen forståelig sammenhæng imellem forseelsen og sanktionen.

Betingelsen/sanktionen forekommer herved at udgøre et opdragelseselement, som sikkert i forhold til man-

ge kan være tiltrængt, men som der hverken ses belæg for, at der skulle være særligt behov for overfor de,

der måtte blive dømt for de pågældende forseelser frem for andre eller nogen konkret forståelig grund til at

pålægge som konsekvens af de opregnede forseelser.

Med venlig hilsen

Kristian Mølgaard

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

17. marts 2022

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Att. Pierre Nydal

LGBT+ Danmark takker for at modtage høring og bifalder, at regeringen iværksætter initiativer til at skabe

tryghed i nattelivet.

Det fremgår af lovforslaget, at lovforslaget har til formål at gennemføre centrale dele af udspillet af ”Et

tryggere Danmark”,

hvoraf det fremgår, at:

”Ingen skal være bange for at færdes i det offentlige rum i

Danmark

–

hverken i lys eller mørke. Danskerne

skal kunne bevæge og opholde sig trygt og frit, ligegyldigt hvor de færdes.”

I den forbindelse bemærker LGBT+ Danmark med henvisning til Justitsministeriets offerundersøgelser og

Rigspolitiets årsrapporter om hadforbrydelser, at personer tilhørende en minoritet som fx homo- og

biseksuelle og transpersoner er uforholdsmæssigt udsatte for fx hadforbrydelser i bl.a. nattelivet. Desuden

bemærker LGBT+ Danmark der er kønnede forskelle, når det kommer til oplevelse af utryghed og udsathed

for kriminalitet i nattelivet.

LGBT+ Danmark anbefaler

med henvisning til KVINFO's høringssvar på nærværende udkast, at

Justitsministeriet iværksætter en undersøgelse af, hvordan utryghed og udsathed for kriminalitet i

nattelivet fordeler sig på køn, seksuel orientering, kønsidentitet og andre relevante faktorer med henblik på

at sikre, at der iværksættes tiltag, som skaber tryghed for alle, og at iværksatte tiltag ikke medfører

indirekte negative ligestillingsmæssige konsekvenser. En sådan undersøgelse kan med fordel indgå i

regeringens kommende LGBT+ handlingsplan 2022-2025.

På LGBT+ Danmarks vegne,

Andreas Nielsen

Politisk chefkonsulent

[email protected]

+45 54 30 00 80

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

CR-X-3P-CR-185-0034/RHV

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Brevet er fremsendt pr. mail til

[email protected]

Att.: Maria Carlsson

Metroselskabets bemærkninger til udkast til lov om politiets virksomhed,

straffeloven, lov om vagtvirksomhed og social service

Ministeriets sagsnr.: 2021-10-0780

Metroselskabet har den 23. februar 2022 modtaget anmodning om udtalelse i

forbindelse med udkast til lov om ændring af lov om politiets virksomhed,

straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov social service.

Loven har til formål at styrke indsatsen mod utryghedsskabende adfærd og

kriminalitet.

Metroselskabet har gransket det fremsendte materiale og har ingen bemærkninger

hertil.

Hvis Ministeriet har eventuelle spørgsmål til ovenstående, kan der rettes

henvendelse til Metroselskabet, Naboer og Ejendomme på mailadressen

[email protected].

Metroselskabet I/S

Metrovej 5

DK-2300 København S

m.dk

+45 3311 1700

[email protected]

2022-03-24

Med venlig hilsen

Caroline Binne Larsen

Naboer og Ejendomme

1/1

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Att.: [email protected]

[email protected]

København, den 24. marts 2022

Høring over forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagt-

virksomhed og lov om social service.

(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet,

sagsnr. 2021-10-0780).

Ved mail af 23. februar 2022 har Justitsministeriet fremsendt forslag om en styrket indsats mod utryg-

hedsskabende adfærd og kriminalitet og anmodet om Red Barnets eventuelle bemærkninger til forslaget.

Red Barnet har alene bemærkninger til forslagets § 4 – forslag til ændringer i lov om social service –

hvorefter der kan udstedes et forældrepålæg eller et børne-ungepålæg – fordi barnet eller den unge har

udøvet utryghedsskabende adfærd i lokalsamfundet eller andre offentlige steder.

1. Efter forslaget kan der træffes afgørelse om et forældrepålæg, når barnet eller den unge har ud-

vist en utryghedsskabende adfærd i lokalsamfundet eller andre offentlige steder.

I § 57 a, stk. 2 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

”3) har udvist utryghedsskabende adfærd i lokalsamfundet eller andre offentlige steder”, således at be-

stemmelsen i sin helhed – om forældrepålæg - kommer til at have følgende ordlyd:

Lov om social service, § 57 a, stk.2, får følgende ordlyd:

”Meddelelse af et forældrepålæg forudsætter, at der foreligger oplysninger om,

1) at barnet eller den unge har ulovligt skolefravær, eller at undervisningspligten i øvrigt ikke opfyldes,

2) at barnet eller den unge er mistænkt eller sigtet for en overtrædelse af straffeloven, lov om euforise-

rende stoffer, våbenloven eller knivloven eller er mistænkt eller sigtet for anden kriminalitet af et vist om-

fang eller grovhed,

3) at barnet eller den unge har udvist en utryghedsskabende adfærd i lokalsamfundet eller andre

offentlige steder,

4) at barnet eller den unge har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer, eller

5) at forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om løsnin-

gen af barnets eller den unges problemer.”

2. Efter forslaget kan der endvidere træffes afgørelse om børne-ungepålæg, når barnet eller den

unge har udvist en utryghedsskabende adfærd i lokalsamfundet eller andre offentlige steder.

I § 57b, stk. 2 indsættes som nyt stk. 3: ”har udvist en utryghedsskabende adfærd i lokalsamfundet eller

andre offentlige steder,” således at bestemmelsens fulde ordlyd bliver følgende:

Lov om social service, § 57 b, stk. 2,

Red Barnet

Rosenørns Allé 12

1634 København V

Telefon 35 36 55 55

[email protected]

www.redbarnet.dk

Red Barnet

– altid på børnenes side

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

”Stk.2. Meddelelse af et børne- og ungepålæg forudsætter, at der foreligger oplysninger om, at barnet el-

ler den unge

1) har ulovligt skolefravær, eller at undervisningspligten i øvrigt ikke opfyldes,

2) er mistænkt eller sigtet for en overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven,

knivloven eller er mistænkt eller sigtet for anden kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,

3) har udvist utryghedsskabende adfærd i lokalsamfundet eller andre offentlige steder.

4) har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer eller

5) nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges proble-

mer.”

Red Barnets bemærkninger til forslag til servicelovens § 57a, stk. 2, og § 57b, stk. 2.

Red Barnet finder, at beskrivelserne af de handlinger, som kan give anledning til forældrepålæg eller

børne-ungepålæg ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning er for bredt og upræcist formuleret, lige

som de varierer betydeligt i både art, alvor og grovhed, som efterlader et indtryk af, at den indsats, som

der i givet fald vil være tale om at iværksætte, vil være præget af tilfældige løsninger uden indbyrdes

sammenhæng.

3. Efter forslaget skal det være muligt at pålægge barnet eller den unge at undlade at færdes frem

og tilbage eller tage ophold i nærmere geografisk afgrænset område.

Som ny § 57b, stk. 3, nr. 3, indsættes:

2) undlade at færdes frem og tilbage eller tage ophold i et nærmere geografisk afgrænset område.” Be-

stemmelsen får herefter følgende ordlyd:

”stk. 3. Et børne- og ungepålæg skal angive en eller flere konkrete handlepligter for barnet eller den unge,

som vurderes at være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer, og som

står i rimeligt forhold til formålet.

Det kan herunder fastsættes, at barnet eller den unge skal

1) modtage en eller flere foranstaltninger efter § 52, stk.3, nr. 1, 3, 6, 8 eller 9,

2) være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt (ændres til nærmere fastsat tidsrum)

3) undlade at færdes frem og tilbage eller tage ophold i et nærmere geografisk afgrænset område.

4) bidrage til at genoprette forrettet skade eller

5) deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde.”

4. Red Barnets sammenfattende bemærkninger

Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, side 51, at kommunalbestyrelsen ifølge serviceloven skal

træffe afgørelse om at meddele forældremyndighedsindehaveren et forældrepålæg, når der er risiko for,

at et barns eller en ungs udvikling er i fare, og det vurderes, at denne risiko skyldes, at forældremyndig-

hedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar.

Det anføres, at formålet med et forældrepålæg er, at forældremyndighedsindehaverne skal påtage sig det

ansvar, der følger af at have forældremyndigheden over et barn eller en ung.

Det fremgår videre af ministeriets redegørelse i bemærkningerne, side 51, at målgruppen for forældrepå-

læggene er forældre, der faktisk er i stand til at påtage sig deres ansvar som forældre, men som af

2/5

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

forskellige årsager ikke vil gøre det. Forældre, som er psykisk syge eller udviklingshæmmede, er som ud-

gangspunkt ikke omfattet af målgruppen.

Det anføres videre, at et barns eller en ungs udvikling vil være i fare, hvis det må antages, at barnet eller

den unge har sociale problemer og vanskeligheder af en sådan karakter, at barnet eller den unge som

følge af individuelle vanskeligheder ikke udvikler sig på lige fod med jævnaldrende, herunder hvad angår

personlig udfoldelse og opnåelse af gode, sociale relationer.

Forældremyndighedsindehaveren lever ikke i tilstrækkeligt omfang op til sit forældreansvar, når den på-

gældende har været medvirkende til barnets eller den unges negative udvikling. Det kan f.eks. være til-

fældet, anføres det, hvis forældremyndighedsindehaveren ikke har reageret på meddelelser fra skolen

om barnets fravær.

For at meddele et forældrepålæg skal der foreligge mindst et af de 4 nærmere angivne problemer hos

barnet/den unge i servicelovens § 57 a, stk. 2, som nedenfor anført

•

Fravær fra skole

Mistænkt eller sigtet for kriminalitet, herunder straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenlo-

ven, knivloven

Utryghedsskabende adfærd

Adfærds- eller tilpasningsproblemer

Nægtelse fra forældrene af at samarbejde med myndighederne.

Et forældrepålæg er et specificeret, fremadrettet krav om en eller flere konkrete opgaver eller pligter, som

forældremyndighedsindehaverne skal påtage sig. Et forældrepålæg kræver således konkret, aktiv delta-

gelse fra forældremyndighedsindehavernes side i forbindelse med deres barns udvikling.

Efter servicelovens § 57 a, stk. 3, skal et forældrepålæg angive et eller flere konkrete handlepligter for

forældremyndighedsindehaveren, som skal være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den

unges problemer, og som står i rimelig forhold til målet.

I bemærkningerne nævnes som eksempel, at forældrene kan påtage sig at sikre, at barnet eller den unge

opholder sig på bopælen i et bestemt tidsrum fra om aftenen til den følgende morgen.

Det fremgår af bemærkningerne, at oplistningen i § 57 a, stk. 3, ikke er udtømmende, og at kommunen

har mulighed for at fastlægge konkrete pålæg inden for visse rammer, som afgrænses af, at de skal være

realistisk opnåelige og ligge inden for ansvarlig forældremyndighedsudøvelse. Således understreges det,

”forældrene for eksempel ikke kan pålægges at låse deres børn inde.”

Efter Red Barnets opfattelse er det bekymrende, at man fra ministeriets side finder det nødvendigt at un-

derstrege, at kommunerne ikke kan pålægge forældre til ”vanskelige unge” at låse børnene eller de unge

inde. Det burde være overflødigt at understrege, at frihedsberøvelse af børn og unge aldrig bør finde sted

uden meget præcis og omfattende lovhjemmel. Heller ikke – eller slet ikke - når frihedsberøvelsen foreta-

ges af forældre efter pålæg fra kommunen.

Hvis kommunen, jf. servicelovens § 57 a, stk. 8, vurderer, at den, som er meddelt et forældrepålæg efter

§ 57 a, stk. 1, ikke efterlever pålægget, og at den manglende efterlevelse ikke skyldes undskyldelige om-

stændigheder, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om dette. Afgørelsen kan f.eks. indebære, at

3/5

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

børne- og ungeydelsen ikke udbetales, jf. børne- og ungeydelsesloven § 2, stk. 1, nr. 5, og at det pågæl-

dende barn ikke medregnes ved beregning af boligstøtten, jf. lov om individuel boligstøtte § 7 a, stk. 1, nr.

Efter servicelovens § 57a, stk. 8, er det således kommunens opgave at følge op på og vurdere, om et

meddelt forældrepålæg er blevet efterlevet. Et pålæg kan f.eks. være, at forældremyndighedsindehave-

ren har sikret sig, at barnet eller den unge opholder sig hjemme – i overensstemmelse med pålægget.

I bemærkningerne, side 54, anføres det, at ”Formålet med børne- og ungepålægget er at få barnet eller

den unge ind i en positiv udvikling, og det er afgørende for anvendelse af pålægget, at det

”indgår i en

fremadrettet bestræbelse på at ændre barnets eller den unges adfærd og ikke som en straf med bagud-

rettet sigtet.”

Red Barnet finder det vanskeligt at se, hvordan det ikke skal opleves som en straf, hvis kommunen be-

slutter at inddrage børn- og ungeydelsen som reaktion på, at forældrene ikke har medvirket tilstrækkeligt.

Det forekommer ikke hensigtsmæssigt at løse sociale problemer ved at straffe familierne økonomisk.

Men det anføres i bemærkningerne, at pålægget kan tages i anvendelse – også selv om man ikke har

forsøgt sig med sociale foranstaltninger. Det tilføjes, at det dog altid skal undersøges, om en mildere for-

anstaltning ville være tilstrækkelig, fremgår det. Efter Red Barnets opfattelse kan det i nogle situationer

være vanskeligt for kommunens sagsbehandlere at vide, om en mildere foranstaltning vil være tilstrække-

lig, når der ikke består en pligt til at forsøge sig med mildere foranstaltninger.

Det understreges i bemærkningerne, at hensigten med f.eks. et pålæg om at opholde sig i hjemme i et

bestemt tidsrum ikke er at forhindre barnet eller den unge i at deltage i familiearrangementer og besøg,

så det vil være naturligt, at den unge deltager i disse arrangementer. Det afgørende er – med bemærk-

ningernes ord - at den unge ikke hænger ud på gaden eller opholder sig i miljøer, der ansporer den unge

til negativ adfærd.

Ifølge bemærkningerne er opremsningen i § 57 b, stk. 3, pkt. 1-4, ikke udtømmende. Kommunen har så-

ledes mulighed for at pålægge den unge konkrete pålæg inden for visse rammer.

Det anføres således, at den eneste betingelse er, at pålæggene skal være egnede til at bidrage til en løs-

ning af problemerne i den konkrete sag, og at pålæggene skal være realistiske for barnet eller den unge

at efterleve.

Efter Red Barnets opfattelse er ovennævnte kriterier:

”egnede til at bidrage til løsningen”

”realistiske

for barnet og den unge”

så upræcise, at bemærkningerne reelt er uden juridisk vejledning og uden nogen

retlig beskyttelse af barnets/den unges/familiens rettigheder – forvaltningsretligt eller på anden vis.

Man savner også en angivelse af, hvad det er for problemer, man i højere grad vil bekæmpe/løse med

diverse pålæg. Lovforslaget burde snarere være klart og tydeligt i forhold til de enkelte kategorier af ad-

færd, som efter lovforslagets bemærkninger truer med at trække den unge ned i kriminalitet på længere

sigt.

Særligt i forhold til såkaldt utryghedsskabende adfærd finder Red Barnet det problematisk, at kommunen

kan lægge vægt på en række uafgrænsede forhold i sin vurdering, at der således vil være risiko for vilkår-

lighed i brugen af bestemmelsen. Det gør det endvidere problematisk i forhold til børnenes retssikkerhed,

4/5

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

at det således kan forekomme svært for barnet eller den unge at skelne og indse, om barnet eller den

unge udviser utryghedsskabende adfærd, hvis kommunen ikke har tydeliggjort, hvilken adfærd man defi-

nerer som utryghedsskabende.

Med venlig hilsen

Janne Tynell

Stedfortrædende generalsekretær

Red Barnet

5/5

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Socialpædagogerne

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Mail: [email protected]

Brolæggerstræde 9

1211 København K

Telefon 72 48 60 00

Fax 72 48 60 01

Email: [email protected]

23-03-2022

Høringssvar fra Socialpædagogerne over udkast til forslag til lov om ændring af lov

om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om social

service

Socialpædagogerne har modtaget høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om social service, der

omhandler regeringens forslag til indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet.

De foreslåede ændringer begrundes af ministeriet med gennemførslen af centrale dele af

regeringens udspil

”Et

tryggere

Danmark”.

Lovforslaget indeholder bl.a. forslag til nye

bestemmelser i serviceloven, således at utryghedsskabende adfærd tilføjes som en af

betingelserne, der kan føre til et forældre- og børne- og ungepålæg, ligesom det foreslås at

udvide handlepligten i børne- og ungepålægget, således at barnet eller den unge i en

begrænset periode ikke må tage ophold eller færdes frem og tilbage i et geografisk afgrænset

område. Dette høringssvar forholder sig til denne del af lovforslaget.

Hvor er forebyggelsen?

For Socialpædagogerne er det, i lighed med regeringens intentioner med lovforslaget,

afgørende at man kan færdes i det offentlige rum i Danmark uden at være bange - ligegyldigt

hvor man færdes. Det gælder også i nattelivet. Men vi mener, at der tages de forkerte

redskaber i brug ved udvidelse af forældre- og børne- og ungepålæg, samt handlepligten til

at omfatte utryghedsskabende adfærd. Socialpædagogerne savner dokumentation for at

disse initiativer i væsentlig grad vil kunne bidrage til yderligere tryghed i nattelivet.

Tværtimod viser evaluering af forældrepålæg

, at der er en mindre efterlevelse af

forældrepålæg i sager, som

https://sm.dk/media/8090/evaluering-af-foraeldrepaalaeg-og-ungepaalaeg.pdf

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

omhandler unge over 15 år, end i familier hvor børnene er yngre. Det formodes at være

tæt forbundet med, at forældrenes mulighed for indflydelse i forhold til børnenes

adfærd falder, i takt med at børnene bliver ældre.

ved pålæg, som iværksættes som følge af samarbejdsproblemer med forældrene eller

kriminalitet hos barnet eller den unge end ved pålæg iværksat som følge af ulovligt

skolefravær.

Med forslaget risikerer man, at det bliver endnu sværere for forældrene at betale kontingent

til fodboldklub, en ungdomsklub eller andet. Økonomi spiller en stor rolle, når det gælder om

at tilbyde de udsatte børn og unge nogle alternative fritidsaktiviteter end at hænge ud på en

station eller på gaden.

Skal nattelivet være mere trygt, er et tæt samarbejde med forældrene, en massiv social

indsats på gadeplan, i fritidsklubber, i boligområder og så videre afgørende. Regeringen bør

bruge og styrke de redskaber, vi ved der virker og som allerede i dag bliver brugt i dag.

Venlig hilsen

Verne Pedersen

Forbundsnæstformand

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Til Justitsministeriet

SSP-Samrådets bemærkninger til høringssvar vedrørende

udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets

virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov

om social service (Styrket indsats mod utryghedsskabende

adfærd og kriminalitet) - j.nr. 2021-10-0780

SSP-Samrådet

SSP-Samrådet takker for muligheden for at kommentere og afgive høringssvar på oven-

nævnte forslag til lovændringer. SSP-Samrådets bestyrelse har drøftet udkastet og har

følgende kommentarer:

Benny Husted

Formand

Tlf.: 2325 8547

[email protected]

Pernille Ødegaard Skovsted

Næstformand

Tlf.: 4053 3006

[email protected]

www.ssp-samraadet.dk

23. marts 2022

Ændring af politiloven Lovbekendtgørelse 1270 af 29.november 2019

SSP-Samrådet finder det væsentligt at begrænse alkoholforbruget blandt unge ved at

indføre forbud mod salg af alkohol i bestemte tidszoner og på bestemte områder, da

det er i sammenhængen med alkohol, at unge bliver mere risikovillige og afsøger græn-

ser såsom mere udadreagerende adfærd eller eksperimentering med euforiserende

stoffer mm. Initiativer som underbygger dette bakker SSP-Samrådet op om.

SSP-Samrådet finder forslag om forbud mod salg af alkohol i nattelivszoner for positivt.

Bødestørrelserne bør have en karakter, der giver et væsentligt incitament til at over-

holde lovgivningen. Der bør endvidere være en sammenhæng mellem bødestørrel-

serne for salg til tobak til unge under 18 år, salg af alkohol til unge under de gældende

aldersgrænser og salg i nattelivszonerne på de pågældende tidspunkter, således at bø-

deniveauet er ens.

SSP-Samrådet finder forslaget angående nattelivszoner/zoneforbud for positivt, men har føl-

gende bemærkninger, som vi anbefaler bør tages til efterretning:

Det bør tydeliggøres i hvilken grad og hvornår en person/borger bør påbydes at afholde sig fra

nattelivszonerne. Derfor anbefaler SSP-Samrådet, at der lægges vægt på:

Grunden til sanktionering i forhold til nattelivszoner skal være velbegrundet. Der kan være

gråzoner da områder, som er præget af fest- og drukkultur, kan være præget af udskejel-

ser, råberi mm. Det afgørende i SSP-samrådets perspektiv er det utryghedsskabende og

tidsperspektivet. Hvis sanktioneringen har en længere varighed end til kl. 05 den efterføl-

gende morgen, bør der være mulighed for at få indsigt i begrundelsen samt mulighed for

at klage.

Der bør være en opmærksomhed omkring, at unge der er forvist fra nattelivszoner, kan

hænge ud i randområderne af nattelivszonerne og risikere at forskyde utrygheden til disse

områder.

Ændringer til straffeloven lovbekendtgørelse 1851 af 20. september 2021:

SSP-Samrådet kan tilslutte sig ønsket om at pålægge økonomisk sanktion. Men SSP-Sam-

rådet finder det betænkeligt, at sanktionen kobles til nattelivskriminalitet. Sanktionen bør

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

målrettes unge, hvor deres økonomiske situation er drivkraften for deres kriminelle ad-

færd.

Ændringer af lovbekendtgørelse om vagtvirksomhed nr. 112 af 11. januar 2016

SSP-Samrådet støtter op om forslaget og ser det som et positivt tiltag, at der kommer ud-

dannet personale i nattelivet.

Ændringer af lov om Social service lovbekendtgørelse 1548 af 1. juli 2021

SSP-Samrådet bakker op om forslaget til ændringer af lov om Social service. Det skal be-

mærkes, at et forældre- eller ungepålæg kan medføre en modvilje hos familien i samar-

bejdet med myndighederne.

SSP-Samrådet stiller sig naturligvis til rådighed ved spørgsmål mv. og ser frem til at følge

det videre arbejde med ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagt-

virksomhed og lov om social service. Såfremt I måtte have spørgsmål, er I velkomne til at

kontakte SSP-Samrådet på

[email protected].

SSP-Samrådet kan med ovenstående bemærkninger støtte lovforslaget.

På vegne af SSP-Samrådet

Benny Husted

Formand

Pernille Ødegaard Skovsted

Næstformand

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet.

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Att.

Pierre Nydal

Valby den 9. marts 2022

Sagsnr.: 2021-10-078

Vedr.: Høringssvar.

Vagt- & Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening forstår godt det politiske ønske om i større

grad, at lade privat vagtvirksomhed operere på områder med offentlig adgang.

Men det kræver, at loven får nye bestemmelser:

1. Sikkerhed

Det er nødvendigt, at Branchevejledningens afsnit vedrørende personbårne

kommunikationssystemer herunder overfaldsalarm, i loven indskrives som et krav for at

udføre privat vagt.

Ligeledes er det nødvendigt, at loven stiller krav om at vagter ikke går alene i Politiets

visitationszoner, Regeringens udsatte boligområder samt de nye områder, der ligges op til at

varetage i forbindelse med styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet.

Eksisterende love og regler har

ikke

formået at imødegå vold og trusler de sidste mange år.

Vedlagt er dokumentation for problemet med voldsrelaterede arbejdsskader for vagter i brev

til Folketingets Retsudvalg samt branchevejledningens afsnit om overfaldsalarm.

2. Uddannelse

Branchen bruger i dag primært det 6 ugers AMU-kursus som adgangsgivende uddannelse.

De nye opgaver i forbindelse med styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og

kriminalitet vil kræve et højere uddannelsesniveau. Vi mener som minimum, at

Ramsingsvej 30 • 2500 Valby • Telefon 36 14 11 11 • Telefax 36 14 11 10

[email protected]

•

www.vsl.dk

• Medlem af FH • Tilsluttet

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

erhvervsuddannelsen som sikkerhedsvagt skal være et krav, for at kunne løse de nye typer

opgaver på betryggende vis.

3. Lovens personkreds

I forbindelse med denne revision af lov om vagtvirksomhed er det vigtigt, at

parkeringsvagter også bliver omfattet af loven. Der bør ikke gøres forskel på vagter og

parkeringsvagters uddannelse og sikkerhed, som det er tilfældet i dag, hvor parkeringsvagter

står udenfor loven.

4. Autorisation

Loven bør stille krav om, at autorisationsholderen i private vagtselskaber skal leve op til

samme sikkerhedsgodkendelse, som de ansatte medarbejdere i virksomhederne. På den

måde undgås det at f.eks. rockere eller bandekriminelle driver vagtvirksomhed, som der har

været eksempler på med den nuværende lovgivning.

Med venlig hilsen

p.f.v.

Peter Jørgensen

Formand

Ramsingsvej 30 • 2500 Valby • Telefon 36 14 11 11 • Telefax 36 14 11 10

[email protected]

•

www.vsl.dk

• Medlem af FH • Tilsluttet

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

23. marts 2022

Sagsnummer: 2021-10-0780

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Mail sendt til:

[email protected]

Høringssvar vedrørende Lov om politiets virksomhed og lov om

vagtvirksomhed

Vagt- og Sikkerhedsindustrien i DI har den 23. februar 2022 modtaget udkast til

forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om

vagtvirksomhed og lov om social service.

Lovforslaget er en del af udspillet ”Et

tryggere Danmark”, som regeringen offentliggjorde i november 2021.

Lovforslaget

skal øge danskernes tryghed, og sikre at danskerne skal kunne bevæge sig trygt og

frit i hele landet. Dette er et lovforslag, som vi i Vagt- og Sikkerhedsindustrien kan

bakke op om.

Vagt- og Sikkerhedsindustrien samler vagt og sikkerhedsvirksomheder i Danmark

og arbejder for at forbedre de rammebetingelser, der er med til at optimere

erhvervsklimaet for branchen og højne standarden for at drive vagt og

sikkerhedsselskab i Danmark.

I Vagt- og Skkerhedsindustrien vil vi gerne benytte lejligheden til, at gøre

opmærksom på, at i vores branche har det altoverskyggende politiske ønske i

mange år været, at få moderniseret Lov om vagtvirksomhed. Loven, som er fra

1986 er med meget få undtagelser ikke blevet opdateret siden, og den har derfor

væsentlige mangler. F.eks. forholder loven sig ikke til den moderne teknologi, som

er blevet en del af samfundet siden 1986. Derfor ser vi i Vagt- og

Skkerhedsindustrien gerne, at loven gennemgår en gennemgribende opdatering,

så den bliver mere tidsvarende. Denne opdatering kunne med fordel ske i

forbindelse med, at Justitsministeriet nu vil åbne loven og tilføje nedenstående.

De konkrete forslag

Vagt- og Sikkerhedsindustrien hilser den foreslåede tilføjelse af Lov om

vagtvirksomheds § 6, stk. 2, velkommen. Loven giver på nuværende tidspunkt alt

for snævre rammer for anvendelse af private vagtvirksomheder på offentlige

steder. Derfor er vi positive over for denne tilføjelse, men vi ser gerne flere

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

tilføjelser af denne type, der gør det muligt at drive privat vagtvirksomhed på

endnu flere offentlige steder.

I forhold til forslaget om at indsætte en ny bestemmelse i politilovens § 6 c, stk. 1,

så forholder vi os i Vagt- og Sikkerhedsindustrien ligeledes positive overfor denne

tilføjelse.

Vi ser frem til implementeringen af ovenstånde forslag, og så håber vi på fremtidig

dialog med henblik på en modernisering af Lov om vagtvagtvirksomhed.

Med venlig hilsen

Jacob Kamara

Sekretariatsansvarlig for Vagt- og Sikkerhedsindustrien (DI)

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Østre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Att.: Politikontoret

15. marts 2022

J.nr.: 22/04416-2

Sagsbehandler: CRJ

Justitsministeriet har ved brev af 23. februar 2022 (sagsnr. 2021-10-0780) anmodet om eventuelle

bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om

vagtvirksomhed og lov om social service (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og

kriminalitet).

Landsretten er bekendt med Dommerforeningens høringssvar og kan tilslutte sig dette.

Landsretten ønsker ikke herudover at udtale sig om lovudkastet.

Med venlig hilsen

Carsten Kristian Vollmer

Ellen Busck Porsbo

Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214