L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22
L 162 Bilag 1, L 162 A Bilag 1, L 162 B Bilag 1, L 162 C Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. april 2022

Politikontoret

Pierre Nydal

2021-10-0780

2379933

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,

lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af

straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og krimina-

litet)

I. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. februar 2022 til den 23.

marts 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

3F, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Alkohol og Samfund, Amnesty In-

ternational, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstil-

synet, Arriva, ATAX Arbejdsgiverforening for indehavere af taxi-, OST.,

limousine- og sygetransport, Banedanmark, Blå Kors, Bryggeriforeningen

BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fælles-

råd, Børns Vilkår, Centralforeningen af Taxaforeninger i Danmark (C.A.T.)

Coop Danmark A/S, Copenhagen Business School (CBS) – CBS LAW

Danmark, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Danmarks Lærerforening,

Danmarks Restaurationer og Caféer, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk Center vedr. Alko-

holisme og andre Afhængighedssygdomme, Dansk Detail, Dansk Erhverv,

Dansk Funktionærforbund – Serviceforbundet, Dansk Handicap Forbund,

Dansk Jernbaneforbund, Dansk Kvindesamfund, Dansk Mobilitet, Dansk

Person Transport (DPT), Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog For-

ening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygepleje-

råd, Dansk Transport og Logistik, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Ad-

vokater,

Danske

Annoncører

Markedsførere,

Danske

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Handicaporganisationer, Danske Motorcyklister, Danske Regioner, Datatil-

synet , De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Den

Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Uafhængige Politi-

klagemyndighed, Det Kriminalpræventive Råd, DI, DI Service, Direktoratet

for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tje-

nestemandsforening, Domstolsstyrelsen, DSB, DTL – Danske Vognmænd,

FADD – Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Fag-

gruppen af Socialrådgivere i Kriminalforsorgen, Familieretshuset, FDM –

Forenede Danske Motorejere, FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation,

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerrådet Tænk, Forenin-

gen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Socialchefer, For-

manden for Forbrugerklagenævnet, Fængselsforbundet, Færdselsstyrelsen,

Gadejuristen, Gældsstyrelsen, Hjælp Voldsofre, HK Handel, HK Lands-

klubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Politiet og Anklagemyn-

digheden, Horesta, Institut for Menneskerettigheder, Jernbanenævnet, Joan-

Søstrene, Justitia, KFUKs sociale arbejde, Komiteen for Sundhedsoplys-

ning, Kommunernes Landsforening (KL), Kraka, Kriminalforsorgsforenin-

gen, Kvinderådet, Kvinfo, Københavns Kommune, Københavns Retshjælp,

Københavns Universitet – Det Juridiske Fakultet, Landbrug og Fødevarer,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Landsfor-

eningen Lænken, LGBT+ Danmark, Lokaltog, LOS – Landsorganisationen

for sociale tilbud, Lægeforeningen, Metroselskabet, Metroservice, Midtjy-

ske jernbaner, Midttrafik, Movia, NOAH-Trafik, Nordjyllands Trafiksel-

skab, Nordjyske Jernbaner, Odense Letbane, Offerrådgivningen i Danmark,

Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Red Barnet, Reden i København,

Aarhus, Odense og Aalborg, Reden International, Reitan Convenience Den-

mark A/S (7/11), Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsman-

den i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Rådet for

Etniske Minoriteter, Rådet for Sikker Trafik, Rådet for Socialt Udsatte, Sal-

ling Group, Samtlige byretter, SAND – De hjemløses landsorganisation,

Serviceforbundet, SikkerhedsBranchen, SMVdanmark, Socialpædagoger-

nes Landsforbund, SSP Samrådet, Syddansk Universitet – Det Samfundsvi-

denskabelige Universitet Aarhus, Sø- og Handelsretten, Trafikselskaberne i

Danmark, Trafikstyrelsen, Ungdommens Røde Kors, Vagt- og Alarmbran-

chens Arbejdsgiverforening, Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Lands-

sammenslutning, Vejdirektoratet, Vestbanen, Vestre Landsret, Vikarbu-

reauernes Brancheforening, Vin og Spiritusorganisationen i Danmark, Østre

Landsret, Ålborg Universitet – Juridisk Institut, Aarhus Letbane og Aarhus

Universitet – Juridisk Institut.

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

II. Høringssvarene

1. Indledning

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i

Danmark, ATAX Arbejdsgiverforening for persontransport, Vagt- og Sik-

kerhedsfunktionærenes Landssammenslutning, FADD – Foreningen af

Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Den Danske Dommerforening,

Børne- og Kulturchefforeningen, LGBT+, DSB, De Samvirkende Køb-

mænd, Kommunernes Landsforening (KL), HORESTA, Vagt- og Sikker-

hedsindustrien (DI), Hjælp Voldsofre, Socialpædagogerne, Børns Vilkår,

Det Kriminalpræventive Råd, Danmarks Restauranter og Caféer, Institut for

Menneskerettigheder, KVINFO, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

SSP-Samrådet, Dansk Erhverv, Domstolsstyrelsen, Politiforbundet, Vejdi-

rektoratet, Familieretshuset, Færdselsstyrelsen, Den Uafhængige Politikla-

gemyndighed, Forbrugerombudsmanden, Danske Regioner, Færøernes

Landsstyre, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskabet i Danmark, Banedan-

mark, FDM, HK Landsklubben Politiet og Anklagemyndigheden, Det Nati-

onale Integrationsråd, Metroselskabet, Ankestyrelsen, Østre Landsret,

Dansk Arbejdsgiverforening og Forbrugerrådet Tænk.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Samtlige høringssvar er vedlagt.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

2. Generelt

Politiforbundet, Vejdirektoratet, Familieretshuset, Færdselsstyrelsen,

Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Forbrugerombudsmanden,

Danske Regioner, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskabet i Danmark,

Banedanmark, FDM, HK Landsklubben Politiet og Anklagemyndighe-

den, Det Nationale Integrationsråd, Dansk Arbejdsgiverforening, For-

brugerrådet Tænk

Metroselskabet

har ingen bemærkninger lovforsla-

get.

Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsche-

fer i Danmark

anfører generelt, at foreningen kan tilslutte sig lovforslaget

og bemærker, at lovforslaget indeholder mange gode tiltag, som vil kunne

bidrage til at begrænse episoder med vold og uro i nattelivet. Foreningen

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

henleder endvidere opmærksomheden på, at navnlig forslaget om ændrede

regler om forældrepålæg og børne- og ungepålæg vil kunne medføre et

større ressourcetræk i kommunerne.

Hjælp Voldsofre, Det Kriminalpræventive Råd, LGBT+

Danmarks

Restauranter og Caféer

støtter generelt lovforslagets intention om at øge

trygheden i nattelivet.

Dansk Erhverv

bemærker bl.a., at Dansk Erhverv generelt ikke kan bakke

op om nedlukninger af erhvervslivet i udvalgte zoner, men at der kan være

fordele ved at begrænse mulighederne i enkelte, stærkt begrænsede områ-

der, hvis det sker med færrest mulige byrder for de relevante aktører. Dansk

Erhverv bemærker endvidere, at det er vigtigt, at der kommer en målbar

effekt at tiltagene, således at disse kan holdes op mod de begrænsninger,

som tiltagene medfører for det berørte erhverv.

3. Krav om brug af dørmand på serveringssteder i nattelivszoner

Det Kriminalpræventive Råd (DKR)

anbefaler, at udskænkningsstederne

påtager sig et større ansvar for at forebygge vold f.eks. ved at håndtere kon-

flikter og hjælpe fulde folk med at komme godt hjem. DKR bemærker, at

uddannede dørmænd har de bedste forudsætninger for at varetage dette ar-

bejde, og DKR deler derfor Justitsministeriets opfattelse af, at autoriserede

dørmænd og vagter vil kunne bidrage til større tryghed i nattelivszonerne,

herunder foran serveringsstederne. DKR anbefaler, at dørmænd mv. videre-

uddannes i dialogbaseret konflikthåndtering og ansvarlig udskænkning.

Vagt- og Sikkerhedsindustrien (DI)

er positive over for forslaget om at

indføre krav om brug af en dørmand på serveringssteder i nattelivszoner.

Hjælp Voldsofre

anfører, at forslaget om at indføre krav om brug af en

dørmand på serveringssteder er særdeles velkomment. Hjælp Voldsofre ser

positivt på initiativer, der kan bidrage til at forhindre, at simple uoverens-

stemmelser eller skænderier foran en kø ind til et serveringssted udvikler sig

og måske ender i et egentligt overfald. Hjælp Voldsofre anfører endvidere,

at opgaven bør varetages af autoriserede dørmænd og er således tryg ved

den foreslåede ordning.

Horesta

støtter generelt intentionen om at øge trygheden for nattelivets gæ-

ster og bakker overordnet op om det foreslåede krav om, at der på serve-

ringssteder beliggende i nattelivszoner skal gøres brug af en autoriseret

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

dørmand i nattetimerne. Horesta bemærker dog, at kravet kan være en unød-

vendig økonomisk byrde for navnlig restauranter, der i dag har natbevilling

til kl. 1 eller kl. 2, og hvor servering af mad – og ikke alkohol – udgør den

overvejende del af den service, der ydes, og mindre beværtninger, hvor der

almindeligvis ikke er problemer med at sikre god ro og orden. Horesta fore-

slår på den baggrund, at sådanne serveringssteder undtages fra kravet.

Dansk Erhverv

Danmarks Restauranter og Caféer

peger ligeledes på,

at et generelt krav om brug af en autoriseret dørmand på serveringssteder

kan være økonomisk byrdefuldt, ligesom kravet vil ramme dele af branchen,

hvor det ikke giver mening. Til støtte herfor anføres bl.a., at der er betydelig

forskel på, om der er tale om en restaurant eller et diskotek, en natklub eller

lignende. Danmarks Restauranter og Caféer foreslår på den baggrund, at

kravet alene skal gælde for virksomheder, der har åbent længere end til kl.

Som det fremgår af pkt. 3.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,

er det Justitsministeriets vurdering, at autoriserede dørmænd kan bidrage

til at skabe større tryghed i nattelivet, herunder navnlig ude foran serve-

ringssteder. Lovforslaget har således til formål at sikre en øget tilstedevæ-

relse af dørmænd i landets nattelivszoner, hvor der er en tæt koncentration

af natklubber, barer, caféer mv., og hvor dørmændene f.eks. vil kunne gribe

hurtigt ind og tilkalde politi, hvis en situation er ude af kontrol.

Justitsministeriet bemærker, at serveringssteder, herunder restauranter, der

har alkoholbevilling til at sælge alkohol med en alkoholvolumenprocent på

2,8 eller derover til nydelse på eller ved salgsstedet, ikke vil omfattes af

kravet om brug af en dørmand, hvis serveringsstedet vælger ikke at sælge

alkohol med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover til nydelse på

eller ved salgsstedet i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5, uanset om serverings-

stedet har en alkohol- og natbevilling, der gælder til senere end kl. 24. End-

videre bemærkes det, at kravet alene gælder i et begrænset tidsrum (fra kl.

24 til kl. 5) og alene i nattelivszonerne, hvor der er en tæt koncentration af

natklubber, barer, caféer mv.

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret præciseret i lovforsla-

gets pkt. 3.1.3 og bemærkningerne til § 6 c, stk. 1, at kravet om brug af en

dørmand efter den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 c, stk. 1, skal

forstås i overensstemmelse med ovenstående.

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

4. Forbud mod detailsalg m.v. af alkohol i nattelivszoner

Det Kriminalpræventive Råd (DKR)

anerkender lovforslagets intention

om at øge trygheden i nattelivet og erklærer sig enig i forslaget om et forbud

mod detailsalg af alkohol i nattelivszoner fra kl. 24 til kl. 5.

Hjælp Voldsofre

anfører, at der i de situationer, hvor en fest er flyttet ud på

gaden og tiltrækker festende unge, sker en del uoverensstemmelser og over-

fald. Hjælp Voldsofre har ingen betænkeligheder ved, at der indføres et for-

bud som det foreslåede.

Dansk Erhverv

De Samvirkende Købmænd

kan ikke støtte forslaget

om at indføre et forbud mod detailsalg mv. af alkohol i nattelivszoner. Til

støtte herfor anføres bl.a., at de berørte virksomheder vil blive ramt på den

samlede omsætning, fordi forbuddet ikke alene vil medføre et tab på fortje-

nesten ved salg af alkohol, men tillige medføre tabt fortjeneste som følge af

manglende mulighed for mersalg/følgesalg. Endvidere anføres det, at der vil

ske en skævvridning af konkurrencen, fordi de berørte virksomheder stilles

ringere end de virksomheder, der ligger uden for nattelivszoner. Endvidere

vil et forbud indebære, at salget flytter til butikker, der er ligger uden for

nattelivszoner, ligesom der er risiko for omgåelse af forbuddet.

De Samvirkende Købmænd

anfører, at det bør præciseres i lovbemærk-

ningerne, at forbuddet mod salg af alkohol tillige omfatter serveringssteder,

når salget ikke sker til nydelse på eller ved salgsstedet, og når der således er

tale om detailsalg. Derudover foreslår De Samvirkende Købmænd, at der –

bl.a. af hensyn til forslagets væsentlige økonomiske konsekvenser – fastsæt-

tes en længere overgangsperiode i relation til lovens ikrafttrædelsestids-

punkt, som er fastsat til den 1. juli 2022. For så vidt angår lovforslagets

konsekvenser for erhvervslivet, herunder konkurrenceretlige konsekvenser,

opfordrer De Samvirkende Købmænd til, at lovforslaget drøftes indgående

med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Som det fremgår af pkt. 3.2.1 til lovforslagets almindelige bemærkninger, er

det Justitsministeriets opfattelse, at der er behov for tiltag, der begrænser

incitamentet til at flytte festen ud på gaden og i stedet trækker festen ind på

serveringsstederne, hvor der er mere opsyn og kontrol, og at et forbud mod

bl.a. detailsalg af alkohol i nattetimerne i nattelivszonerne kan være et egnet

middel til at sikre dette. Der henvises i den forbindelse til, at det vides fra

flere internationale studier, at en høj koncentration af barer og detailbutik-

ker i et givent område, der sælger alkohol, har en sammenhæng med

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

mængden af kriminalitet i området. Formålet med initiativet er på denne

baggrund navnlig at reducere kriminalitet, herunder vold, i nattelivet.

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke, at forslaget er uforholds-

mæssigt i forhold til de økonomiske konsekvenser, som forslaget indebærer

for de berørte virksomheder, idet der herudover henvises til, at forbuddet

gælder i et begrænset tidsrum fra kl. 24 til kl. 5.

For så vidt angår det anførte om risikoen for omgåelse bemærkes det, at

den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 d, stk. 3, indeholder et forbud

mod udbringning af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumen-

procent på 2,8 eller derover til steder, hvortil der er almindelig adgang i

nattelivszoner. Det fremgår af pkt. 3.2.2 i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, at forbuddet mod udbringning bl.a. vil indebære, at der ikke

må ske udbringning eller levering af alkoholholdige drikkevarer til en

kunde, der befinder sig på et sted inden for en nattelivszone, hvortil der er

almindelig adgang. Formålet med denne bestemmelse er at mindske risi-

koen for omgåelse af forbuddet.

I lyset af det af De Samvirkende Købmænd anførte om, at det i lovbemærk-

ningerne bør præciseres, at serveringssteder beliggende i nattelivszoner

heller ikke må foretage detailsalg af alkoholholdige drikkevarer i tidsrum-

met fra kl. 24 til kl. 5, bemærkes det, at det i de specielle bemærkninger til

§ 6 d er blevet præciseret, at serveringssteder, der er omfattet af undtagel-

sen efter den foreslåede § 6 d, stk. 2, ikke vil kunne foretage almindeligt

detailsalg af alkoholholdige drikkevarer.

For så vidt angår det af De Samvirkende Købmænd anførte om, at der bør

indføres en længere overgangsperiode i relation til lovens ikrafttrædelses-

tidspunkt, bemærker Justitsministeriet, at lovgivning, der har direkte konse-

kvenser for erhvervslivet, som hovedregel skal træde i kraft enten den 1.

januar eller den 1. juli med det formål at ensrette informationen til virksom-

hederne om al ny regulering. På den baggrund har Justitsministeriet ikke

fundet anledning til at ændre tidspunktet for lovens ikrafttræden. Endvidere

bemærkes det, at Justitsministeriet i forbindelse med lovforslagets fremsæt-

telse vil anmode Folketinget om, at behandlingen af lovforslaget tilrettelæg-

ges således, at loven vil kunne vedtages mindst fire uger før lovens ikraft-

trædelse.

For så vidt angår det af De Samvirkende Købmænd anførte om konsekven-

serne for erhvervslivet, herunder de konkurrencemæssige konsekvenser, er

det Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget ikke medfører sådanne

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, at der er grundlag for at fore-

tage en kvantificering af lovforslaget. Justitsministeriet har i denne forbin-

delse været i kontakt med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om eventu-

elle konkurrencemæssige konsekvenser, men ministeriet har ikke på den

baggrund fundet anledning til at præcisere de erhvervsrettede konsekvenser

i lovforslaget.

Horesta

bakker op om forslaget og anfører, at et forbud som det foreslåede

uden tvivl vil have en positiv effekt på ”festen i gaden”. Horesta bemærker

dog, at politiet i forbindelse med udpegning af nattelivszoner bør være op-

mærksom på, at zonegrænserne ikke skæres for snævert, således at man

f.eks. undgår, at en detailbutik beliggende tæt på en nattelivszone bliver ”op-

tankningssted” på vej ind i en nattelivszone.

Justitsministeriet bemærker, at den enkelte politikreds kan udpege nattelivs-

zoner i områder, hvor der er en tæt koncentration af natklubber, barer, ca-

féer og lignende med en åbningstid efter kl. 24, og hvor udpegningen af en

nattelivszone vurderes at være egnet til at imødegå lovovertrædelser i aften-

og nattetimerne, jf. politilovens § 6 b, stk. 2, jf. stk. 1. Den præcise afgræns-

ning af nattelivszonen fastlægges således af den enkelte politikreds.

Danmarks Restauranter og Caféer

foreslår som alternativ eller supple-

ment til nærværende lovforslag, at der foretages en generel ændring af reg-

lerne for salg af alkohol, således at alle former for salg af alkohol efter kl.

24 – både inden for og uden for nattelivszoner – vil kræve en alkoholbevil-

ling. Danmarks Restauranter og Caféer fremhæver, at et generelt krav om

alkoholbevilling vil være et effektivt reguleringsværktøj, hvor kommunerne

nemmere vil kunne gribe ind over for virksomheder, der f.eks. udviser uan-

svarlig virksomhedsdrift.

Justitsministeriet bemærker, at der vil være tale om en ordning på Erhvervs-

ministeriets område, og at forslaget falder uden for rammerne for nærvæ-

rende lovforslag.

5. Forbud mod ikke-nødvendig kørsel i nattelivszoner

Hjælp Voldsofre

udtrykker en generel bekymring for foranstaltninger, der

gør indgreb i borgernes adgang til at færdes frit, men finder, at de konkrete

hensyn, der ligger bag forbuddet mod ikke-nødvendig kørsel, skaber belæg

for den forslåede ordning. Hjælp Voldsofre bemærker endvidere, at

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

foreningen – på baggrund af erfaringer med dansk politi – har tillid til, at

politiet ved, hvornår et givent køretøj er omfattet af forbuddet.

Horesta

bakker op om lovgivning, der kan forhindre ikke-nødvendig kørsel

i nattelivszonerne, herunder forbyde de såkaldte ”muskelbiler”. Horesta be-

mærker i den forbindelse, at virksomhederne og ”Natteværterne” i Køben-

havn har erfaringer med, at der overvejende sker salg af narkotika fra disse

”muskelbiler”, som i øvrigt kører rundt med høj fart, navnlig i Indre By i

København.

Dansk Erhverv

støtter op om forslaget og henviser bl.a. til, at ”muskelbi-

ler” kan være til støjgene for beboerne, ligesom der er set eksempler på, at

bilerne har været en direkte kilde til konfliktoptrapning.

Arbejdsgiverforening for persontransport (ATAX)

bemærker, at det

med fordel kan indarbejdes i lovforslaget, at professionel kørsel, herunder

taxakørsel, ikke er omfattet af forbuddet mod ikke-nødvendig kørsel efter

den foreslåede bestemmelse i § 6 f, stk. 1, 1. pkt.

Justitsministeriet bemærker, at det fremgår direkte af den foreslåede be-

stemmelse i § 6 f, stk. 4, at forbuddet ikke omfatter erhvervsmæssig kørsel.

Det fremgår endvidere af pkt. 3.4.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, at bestemmelsen vil indebære, at f.eks. taxakørsel eller erhvervsmæssig

udbringning ikke omfattes af forbuddet mod ikke-nødvendig kørsel.

6. Bortvisning af uromagere fra nattelivszoner

Hjælp Voldsofre

anfører, at politiet bør udvise forsigtighed med at udstede

et påbud efter den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 e, da det kan

være vanskeligt at danne sig et overblik over, hvem der er den udfarende

person, og hvem der er offeret i en given situation.

SSP-Samrådet

er positivt stemt over for forslaget om at give politiet mu-

lighed for at udstede påbud om bortvisning under visse betingelser, men be-

mærker, at et påbud bør være velbegrundet. Endvidere anfører SSP-Samrå-

det, at hvis påbuddet gælder for en længere periode end til kl. 5 den følgende

morgen, bør den pågældende kunne få indsigt i begrundelsen samt mulighed

for at klage.

Justitsministeriet bemærker, at det følger af den foreslåede § 6 e, stk. 2, at

et påbud gælder fra tidspunktet for udstedelsen og indtil kl. 5. Dette

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

indebærer, at det ikke efter bestemmelsen er muligt at udstede et påbud, der

gælder for en længere periode end til kl. 5 den følgende morgen. Justitsmi-

nisteriet bemærker endvidere, at det fremgår af pkt. 3.3.3.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger, at udstedelsen af et påbud efter den foreslåede

bestemmelse vil udgøre en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Dette in-

debærer bl.a., at adressaten for afgørelsen efterfølgende kan forlange at få

en skriftlig begrundelse, jf. forvaltningslovens § 23.

Det Kriminalpræventive Råd (DKR)

er betænkelig ved forslaget, fordi

betingelserne for at meddele et påbud synes uklare, ligesom det er retssik-

kerhedsmæssigt betænkeligt, at politiet ud fra et politifagligt skøn kan bort-

vise en person fra en nattelivszone indtil kl. 5, uden at den pågældende har

begået en strafbar handling.

Som det fremgår af pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, fin-

der Justitsministeriet, at politiet bør gives mulighed for at bortvise potenti-

elle uromagere og voldsparate personer fra nattelivszoner i tide med hen-

blik på at forebygge overfald eller anden voldelig adfærd i nattelivet.

Justitsministeriet bemærker, at betingelserne for at udstede et påbud efter

den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 e, stk. 1, i det væsentligste

svarer til betingelserne for at meddele påbud efter politilovens § 5, stk. 2,

som også giver politiet mulighed for at bortvise personer. Det er således

efter begge bestemmelser en forudsætning, at påbuddet sker med henblik på

at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkelt-

personers og den offentlige sikkerhed. Den foreslåede § 6 e adskiller sig dog

fra et påbud efter politilovens § 5, stk. 2 ved, at bortvisning gælder frem til

kl. 5 den følgende morgen, hvilket ikke er muligt efter § 5, stk. 2. Det be-

mærkes endvidere, at udstedelsen af et påbud efter den foreslåede bestem-

melse kræver, at politiet vurderer, at mindre indgribende midler ikke skøn-

nes at være tilstrækkelige for at afværge den konkrete fare, jf. også pkt. 3.3.3

i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Dansk Erhverv

Horesta

er positive over for forslaget. Horesta bemær-

ker dog, at det på intet tidspunkt må være de enkelte serveringssteder, der

pålægges at håndhæve et påbud udstedt af politiet.

Justitsministeriet bemærker, at det – på samme måde som ved øvrige påbud

efter politiloven eller ordensbekendtgørelsen – alene er politiets opgave at

håndhæve et påbud udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i politi-

lovens § 6 e, stk. 1.

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

7. Særvilkår om økonomisk kontrol

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at den foreslåede bestem-

melse i straffelovens § 57 a, hvorefter der indføres et nyt særvilkår om øko-

nomisk kontrol, udgør en begrænsning i de berørte borgeres ret til ejendom

efter artikel 1 i 1. Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention (EMRK) og et indgreb i retten til respekt for privatlivet efter

artikel 8 i EMRK, herunder retten til selvbestemmelse og personlig auto-

nomi. Institut for Menneskerettigheder bemærker i den forbindelse, at det

ikke fremstår klart, hvordan et særvilkår om økonomisk kontrol kan virke

resocialiserende og kriminalitetsforebyggende i forhold til den type krimi-

nalitet, som kan give anledning til et særvilkår, herunder voldskriminalitet.

Institut for Menneskerettigheder finder det endvidere problematisk, at det af

lovbemærkningerne fremgår, at den dømte som udgangspunkt skal under-

lægges økonomisk kontrol, når de objektive betingelser er opfyldt. Det med-

fører en generel formodning for, at den dømtes rettigheder begrænses, uden

at det vurderes at være påkrævet for at undgå recidiv. Institut for Menneske-

rettigheder anbefaler på den baggrund, at særvilkåret om økonomisk kontrol

fastsættes ud fra en konkret vurdering af, om et sådant vilkår vil være hen-

sigtsmæssigt.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

SSP-Samrådet

finder det be-

tænkeligt at indføre et nyt særvilkår om økonomisk kontrol, der skal finde

anvendelse i forhold til utryghedsskabende kriminalitet, idet der ikke synes

at være en forståelig sammenhæng mellem forseelsen og sanktionen. SSP-

Samrådet påpeger, at sanktionen i stedet bør målrettes unge, hvor det er den

pågældendes økonomiske situation, der er årsagen til den kriminelle hand-

ling.

Nærværende lovforslag har bl.a. til formål at sætte ind over for utrygheds-

skabende kriminalitet. Dette skal bl.a. ske ved at iværksætte en tidlig og

målrettet indsats over for unge, der udviser kriminelle tendenser, så de kom-

mer ud af den kriminelle løbebane.

Som det fremgår af pkt. 3.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er

det regeringens opfattelse, at retssystemet i endnu højere grad kan bidrage

til at resocialisere unge mennesker, der står på kanten til at fortsætte en

kriminel tilværelse. Det kan bl.a. ske ved, at den unge understøttes i og vej-

ledes om væsentlige livsforhold, herunder økonomiske forhold. Formålet

med forslaget om at indføre et nyt særvilkår om økonomisk kontrol er såle-

des navnlig at sikre, at den unge, der bliver dømt for visse former for

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

utryghedsskabende kriminalitet, i forbindelse med sit møde med retssyste-

met støttes i at leve på en økonomisk ansvarlig og hensigtsmæssig måde og

derved skabe bedre forudsætninger for, at den unge fravælger et liv med

kriminalitet, når den betingede dom og særvilkåret om økonomisk kontrol

ophører. Samtidig vil vilkåret signalere, at der er klare rammer for accep-

tabel adfærd. At have styr på sine økonomiske forhold er et godt fundament

for en mere stabil livsførelse, som kan bidrage til, at den unge ikke falder

tilbage i kriminalitet. Det foreslåede særvilkår har således et resocialise-

rende og kriminalitetsforebyggende sigte.

Om betingelserne for at fastsætte et særvilkår om økonomisk kontrol er op-

fyldt vil altid bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde.

Justitsministeriet kan i den forbindelse henvise til pkt. 3.5.3.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger, hvoraf det fremgår, at domstolene undtagelses-

vist kan undlade at fastsætte vilkåret som led i en betinget dom, selvom be-

tingelserne for at fastsætte vilkåret i øvrigt er opfyldt. Det indebærer, at der

skal foretages en konkret vurdering af, hvorvidt betingelserne er opfyldt, og

hvorvidt der undtagelsesvist ikke findes grundlag for at fastsætte vilkåret.

Som eksempel på en situation, hvor domstolene kan undlade at fastsætte

vilkåret, nævnes at den unge har særdeles gode personlige forhold, f.eks.

fordi den pågældende er i fast arbejde med stabil lønindkomst, ikke tidligere

er straffet, og der i øvrigt ikke vurderes at være risiko for recidiv.

På denne baggrund er det Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede

ordning på tilstrækkelig vis sikrer, at særvilkåret om økonomisk kontrol

idømmes på baggrund af en konkret vurdering, herunder på baggrund af

den dømtes personlige forhold mv.

Det Kriminalpræventive Råd (DKR)

anerkender behovet for, at unge un-

derstøttes i og vejledes om økonomiske forhold for dermed at skabe bedre

forudsætninger for, at unge får et liv på den rette side af loven. DKR be-

mærker dog, at kontrol og mistillid kan anspore den unge til at omgå kon-

trollen, f.eks. ved at stifte kontantgæld til de forkerte personer, og at der

således er risiko for, at de økonomiske forhold forværres, og at vilkåret får

den modsatte effekt i forhold til det ønskede.

Hjælp Voldsofre

anerkender, at der skal iværksættes de fornødne foran-

staltninger for at resocialisere en ung, der har begået kriminalitet. Hjælp

Voldsofre foreslår, at særvilkåret kaldes noget andet end ”økonomisk kon-

trol” og foreslår i stedet, at der anvendes ord som ”vejledning” eller lig-

nende.

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet har noteret sig forslaget. Da særvilkåret om økonomisk

kontrol bl.a. indebærer, at kriminalforsorgen skal godkende økonomiske di-

spositioner, der overstiger en af retten fastsat beløbsgrænse, finder Justits-

ministeriet det mest korrekt, at særvilkåret benævnes ”økonomisk kontrol”,

om end det bagvedliggende formål med vilkåret navnlig er at vejlede og

støtte den unge i at leve på en økonomisk mere hensigtsmæssig måde, såle-

des at den unge motiveres til at leve en kriminalitetsfri tilværelse fremadret-

tet.

8. Udvidelse af adgang til at udøve vagtvirksomhed på offentligt om-

råde

Det Kriminalpræventive Råd (DKR)

erklærer sig enig i Justitsministeriets

vurdering af, at det generelt bør være en politimæssig opgave at udøve vagt-

virksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang. DKR finder imid-

lertid, at det kan give god mening af øge mængden af vagter de steder, der

er plaget af kriminalitet og utryghed såsom på jernbanestationer. DKR un-

derstreger, at vagternes rolle – i tråd med lovforslaget – alene bør være tryg-

hedsskabende og observerende.

SSP-Samrådet

Hjælp Voldsofre

støtter op om forslaget og ser det som

et positivt tiltag, at private vagtvirksomheder får mulighed for at udøve vagt-

virksomhed på jernbanestationer.

Vagt- og Sikkerhedsfunktionærenes Landssammenslutning

har forstå-

else for det politiske ønske om at udvide private vagtvirksomheders adgang

til at udøve vagtvirksomhed på steder, hvortil der er offentlig adgang, men

bemærker, at det bør følges af en række nye lovkrav til sikkerhed, autorisa-

tion, uddannelse mv.

Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget alene indeholder forslag om at

give private vagtvirksomheder mulighed for at udøve vagtvirksomhed på

jernbanestationer, og det er Justitsministeriets vurdering, at det fortsat ge-

nerelt bør være en politimæssig opgave at udøve vagtvirksomhed på steder,

hvortil der er almindelig adgang. For så vidt angår ønsket om yderligere

krav til bl.a. uddannelse af vagter og autorisationer finder Justitsministeriet

ikke, at det vurderes relevant i lyset af, at der med nærværende lovforslag

alene lægges op til en snæver undtagelse til udgangspunktet om, at en auto-

risation til at udøve vagtvirksomhed ikke omfatter adgang til at udøve vagt-

virksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang.

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

DSB

bemærker, at definitionen af en ”jernbanestation” i udkastet til lov-

forslag kan skabe tvivl om, hvorvidt vagtvirksomheden alene må udøves på

selve stationsområdet, eller om vagtvirksomheden f.eks. også kan ske på

forpladser eller ved øvrige adgangsveje til stationer. DSB foreslår derfor, at

begrebet ”jernbanestation” i stedet defineres i overensstemmelse med jern-

banelovens § 41, som fastsætter det område, hvor bl.a. DSB kan fastsætte

ordens- og sikkerhedsbestemmelser.

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret præciseret i lovforsla-

gets specielle bemærkninger til § 3, nr. 1, at udtrykket ”jernbanestationer”

skal forstås i overensstemmelse med jernbanelovens § 41, og at vagtvirk-

somheden herefter vil kunne udøves på f.eks. forpladser eller ved adgangs-

veje til stationer.

Vagt- og Sikkerhedsindustrien (DI)

bemærker, at lov om vagtvirksomhed

trænger til en gennemgribende opdatering, da hovedloven er fra 1986, og at

en sådan opdatering af loven med fordel kan ske i forbindelse med nærvæ-

rende lovforslag. I forhold til det konkrete lovforslag anføres det, at

Vagt- og Sikkerhedsindustrien (DI) ser positivt på forslaget om at udvide

området for udøvelse af privat vagtvirksomhed, således at området udvides

til at omfatte jernbanestationer, ligesom Vagt- og Sikkerhedsindustrien (DI)

gerne imødeser flere forslag om at udvide private vagtvirksomheders mu-

lighed for at udøve vagtvirksomhed på offentlige steder.

For så vidt angår ønsket om, at der foretages en opdatering af lov om vagt-

virksomhed, har Justitsministeriet noteret sig ønsket. Justitsministeriet fin-

der dog, at det falder uden for rammerne af nærværende lovforslag at fore-

tage en mere omfattende revision af lov om vagtvirksomhed.

9. Ændring af servicelovens regler om forældrepålæg og børne- og un-

gepålæg

Hjælp Voldsofre

SSP-Samrådet

støtter op om en ændring af bestem-

melserne om forældrepålæg og børne- og ungepålæg.

Børne- og Kulturchefforeningen

Kommunernes Landsforening

(KL)

anfører bl.a., at foreningerne støtter intentionen om at sikre ro og or-

den i lokalsamfundet og andre offentlige steder. Foreningerne anfører end-

videre, at det ikke er hensigtsmæssigt, at det er kommunerne, der skal fore-

tage en vurdering af, om barnet eller den unge har udvist en utryghedsska-

bende adfærd efter de foreslåede bestemmelser i servicelovens § 57 a, stk.

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

2, nr. 3, og § 57 b, stk. 2, nr. 3, og opfordrer til, at det i stedet er politiet, der

skal foretage denne vurdering. Foreningerne henviser bl.a. til, at politiet som

regel er den myndighed, der først får kendskab til børns og unges utrygheds-

skabende adfærd, ligesom politiet er i kontakt med borgere, der henvender

sig til politiet angående utryghedsskabede adfærd i lokalområdet. Forenin-

gerne opfordrer endvidere til, at det er politiet, der skal sikre, at et børne- og

ungepålæg efterleves. For så vidt angår forslaget om at justere handlepligten

efter den nugældende servicelovs § 57 a, stk. 3, nr. 4, og § 57 b, stk. 3, nr.

2, således at et barn eller en ung kan pålægges at være hjemme på et nær-

mere fastsat tidspunkt eller i et nærmere fastsat tidsrum, bemærker forenin-

gerne bl.a., at det er uklart, hvordan den unge uden samtykke fra forældre-

myndighedsindehaveren skal kunne indgå aftale om at deltage i familieud-

flugter, besøg hos venner og familie mv.

For så vidt angår det anførte om, at vurderingen af, om barnet eller den

unge har udvist en utryghedsskabende adfærd, bør foretages af politiet, be-

mærker Justitsministeriet, at det bl.a. fremgår af pkt. 3.7.3.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger, at vurderingen af, om barnet eller den unge har

udvist en utryghedsskabende adfærd, almindeligvis vil skulle foretages på

baggrund af oplysninger fra politiet, SSP-samarbejdet eller lignende. En

afgørelse om meddelelse af et forældrepålæg eller børne- og ungepålæg vil

således i almindelighed forudsætte, at kommunen, f.eks. via oplysninger fra

politiet, er blevet bekendt med, at barnet har udvist en adfærd på steder,

hvortil der er almindelig adgang, der kvalificerer som utryghedsskabende.

Idet det er kommunen, der efter de gældende regler har kompetence til at

træffe afgørelser om forældrepålæg og børne- og ungepålæg efter service-

lovens bestemmelser, vurderer Justitsministeriet, at det er mest hensigts-

mæssigt, at det er kommunen, der samlet vurderer, om alle betingelserne for

at meddele et forældrepålæg eller børne- og ungepålæg er opfyldt, herunder

om der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge har udvist en

utryghedsskabende adfærd, og om barnets eller den unges udvikling på den

baggrund vurderes at være i fare. Det bemærkes i den forbindelse, at vur-

deringen af, om barnet eller den unge har udvist en utryghedsskabende ad-

færd, ikke ses at adskille sig væsentligt fra den vurdering, som kommunen i

dag skal foretage af, om barnet eller den unge har alvorlige adfærds- eller

tilpasningsproblemer efter servicelovens § 57 a, stk. 2, nr. 3, og § 57 b, stk.

2, nr. 3. Begrebet »alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer« dækker

f.eks. over problemer, som kommer til udtryk gennem udadreagerende ad-

færd eller anden bekymrende adfærd i skolen eller på arbejdspladsen eller

problemer, der på andre måder kommer til udtryk i det offentlige rum, f.eks.

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

ved truende adfærd i grupperingsmæssige sammenhænge, jf. Folketingsti-

dende 2008-2009, Tillæg A, side 3339. Som det også fremgår af pkt. 3.7.2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger, er det således Justitsministeriets

vurdering, at utryghedsskabende adfærd hos et barn eller en ung efter om-

stændighederne kan være omfattet af de eksisterende regler om, at et foræl-

drepålæg eller børne- og ungepålæg f.eks. forudsætter oplysninger om, at

barnet eller den unge har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer.

Formålet med at indføre utryghedsskabende adfærd som en betingelse, der

kan føre til et forældrepålæg eller børne- og ungepålæg, er således navnlig

at tydeliggøre i loven, at utryghedsskabende adfærd også udgør en reel fare

for udviklingen hos børn og unge.

For så vidt angår det anførte om, at det bør være politiet, der sikrer, at

børne- og ungepålægget efterleves, bemærkes det, at kommunen efter gæl-

dende ret har mulighed for i relevant omfang at anmode politiet om bistand,

jf. servicelovens § 57 b, stk. 8, idet det dog bemærkes, at kommunen har

ansvaret for, at bl.a. afgørelser om børne- og ungepålæg fuldbyrdes. Justits-

ministeriet finder imidlertid ikke, at fuldbyrdelse af sociale foranstaltninger,

herunder børne- og ungepålæg, er en politimæssig opgave. Det udelukker

dog ikke, at der i forbindelse med konkrete situationer vil kunne være behov

for bistand fra politiet i forhold til at gennemføre et børne- og ungepålæg.

For så vidt angår det anførte om, at det er uklart, hvordan den unge uden

samtykke fra forældremyndighedsindehaveren skal kunne indgå aftale om

at deltage i familieudflugter mv., bemærker Justitsministeriet, at bemærk-

ningen har til formål at præcisere, at det forhold, at en ung pålægges at

”være hjemme” på et nærmere fastsat tidspunkt eller i et nærmere fastsat

tidsrum, ikke indebærer, at den unge per definition skal opholde sig på den

fysiske afgrænsede enhed, som familiens bopæl udgør, jf. også Velfærdsmi-

nisteriets besvarelse af spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Socialudvalg af 17.

marts 2009 til L 114.

Børns Vilkår, Red Barnet, Socialpædagogerne, Det Kriminalpræven-

tive Råd (DKR)

Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn

og unge (FADD)

støtter ikke forslaget om en ændring af bestemmelserne

om forældrepålæg og børne- og ungepålæg og anfører bl.a., at kommunerne

har været tilbageholdende med at anvende muligheden for at anvende på-

læg, og at det er tvivlsomt, om de foreslåede ændringer vil blive anvendt i

praksis. Endvidere anføres det, at forældre- og børne- og ungepålæg ikke

vurderes at være et egnet middel til bl.a. at bryde med børns og unges utryg-

hedsskabende adfærd, ligesom det kan være vanskeligt for forældrene at

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

sikre, at barnet eller den unge efterkommer handlepligterne i et pålæg. Der

efterspørges i stedet en forebyggende og social indsats på gadeplan, i fri-

tidsklubber mv. og i tæt samarbejde med forældrene.

Institut for Menneskerettigheder

Red Barnet

anfører bl.a., at der ved

vurderingen af, om et barn eller en ung har udvist en utryghedsskabende

adfærd efter de foreslåede bestemmelser i servicelovens § 57 a, stk. 2, nr. 3,

og § 57 b, stk. 2, nr. 3, kan lægges vægt på mange forskelligartede og uaf-

grænsede forhold, og det gør det vanskeligt for barnet eller den unge at for-

udsige, hvornår den pågældende udviser en utryghedsskabende adfærd, der

kan give anledning til et pålæg. Kommunen er således overladt et vidt skøn,

som kan skabe risiko for en vilkårlig anvendelse af bestemmelsen i praksis.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler på den baggrund, at det i lov-

forslaget tydeliggøres, hvornår der er tale om en utryghedsskabende adfærd.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler endvidere, at der indføres et krav

om, at barnet eller den unge skal være gjort opmærksom på, at den pågæl-

dende i en bestemt situation har udvist en utryghedsskabende adfærd, som

ved en gentagelse af samme adfærd vil kunne medføre et pålæg.

For så vidt angår det anførte om, at kommunen er overladt et for vidt skøn

i forhold til vurderingen af, om et barn eller ung har udvist en utrygheds-

skabende adfærd, bemærker Justitsministeriet, at den omstændighed, at et

barn eller en ung har udvist en utryghedsskabende adfærd ikke automatisk

fører til, at der meddeles et forældrepålæg eller et børne- og ungepålæg.

Den omstændighed, at et barn eller en ung har udvist en utryghedsskabende

adfærd på et sted, hvortil der er almindelig adgang, kan imidlertid være en

indikator på, at barnets eller den unges udvikling er i fare, hvilket er en

betingelse for at meddele pålæg. Efter Justitsministeriets opfattelse vil det

bero på en konkret og samlet vurdering, om den adfærd, som et barn eller

en ung har udvist, vurderes at være utryghedsskabende, og om adfærden

dermed kan være udtryk for, at barnets eller den unges udvikling er i fare.

Der kan således efter Justitsministeriets opfattelse ikke angives en udtøm-

mende opregning af, hvornår en adfærd må betegnes som utryghedsska-

bende, men der er bl.a. i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 4, nr.

3, givet en række eksempler på adfærd, der almindeligvis kvalificerer som

utryghedsskabende.

Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at der er tale om en skøns-

mæssig vurdering, der ikke adskiller sig væsentligt fra den vurdering, som

kommunen allerede i dag skal foretage af, om barnet eller den unge har

alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer efter servicelovens § 57 a, stk.

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

2, nr. 3, og § 57 b, stk. 2, nr. 3. Det fremgår bl.a. af pkt. 365 i vejledning nr.

9142 af 26. februar 2019 om indsatser og særlig støtte til børn og unge og

deres familier, at det er en vurderingssag, om barnets eller den unges ad-

færdsmæssige problemer har en tyngde og en karakter, der begrunder an-

vendelse af ungepålæg. På denne baggrund finder Justitsministeriet ikke

grundlag for at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

For så vidt angår forslaget om, at der indføres et krav om, at barnet eller

den unge skal være gjort bekendt med, at den pågældende har udvist en

adfærd, som er utryghedsskabende, således at der først kan træffes en afgø-

relse om pålæg ved en gentagelse af adfærden, bemærker Justitsministeriet,

at der – forinden en afgørelse om forældrepålæg eller børne og ungepålæg

træffes – som udgangspunkt skal finde en samtale sted med barnet eller den

unge, jf. servicelovens § 48, stk. 1. Formålet med samtalen er bl.a., at der

bliver taget hensyn til barnets eller den unges egen opfattelse af situationen,

og samtalen skal således klarlægge den pågældendes holdning til den på-

tænkte afgørelse, jf. pkt. 146 i vejledning nr. 9142 af 26. februar 2019 om

indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier. Justitsministe-

riet bemærker endvidere, at det fremgår af pkt. 3.7.3.1 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger, at det forudsættes, at forældrepålæg og børne- og un-

gepålæg ikke meddeles som følge af et enkeltstående tilfælde, og at et pålæg

således almindeligvis vil forudsætte, at barnet eller den unge flere gange

har udvist en utryghedsskabende adfærd. Justitsministeriet finder på den

baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på dette

punkt.

Børns Vilkår

Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og

unge (FADD)

efterspørger generelt, at der bliver foretaget en evaluering af

kommunernes anvendelse af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, hvor

der bl.a. kan evalueres på, om pålæggene har en forebyggende effekt, og

hvilke konsekvenser det har for parterne, når der bliver truffet afgørelse om

manglende efterlevelse af pålæg.

Justitsministeriet har noteret sig ønsket og bemærker, at en sådan generel

evaluering falder uden for rammerne af nærværende lovforslag.

10. Økonomiske konsekvenser

Den Danske Dommerforening

anfører, at lovforslaget vil medføre flere

sager ved domstolene, idet lovforslaget bl.a. indeholder et forslag om forbud

og skønsprægede afgørelser, der er belagt med bødeansvar. Det må forudses,

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

at en ikke uvæsentlig del af politiets afgørelser efterfølgende indbringes for

domstolene. Dommerforeningen anfører endvidere, at lovforslaget lægger

sig i rækken af flere lovforslag, som Folketinget har vedtaget de seneste år,

og som samlet øger belastningen ved domstolene og fører til forlængede

sagsbehandlingstider.

Østre Landsret

oplyser, at landsretten kan tilslutte sig Dommerforeningens

bemærkninger.

Byretterne

anfører, at forslaget om at indføre et nyt særvilkår i straffelovens

§ 57 a vil medføre, at endnu et element i straffastsættelsen skal procederes

og indgå i voteringen under en hovedforhandling, og at det – om end i min-

dre omfang – vil forlænge sagsbehandlingstiden i byretterne.

Domstolsstyrelsen

bemærker, at det ikke er muligt at sige noget om antallet

af ekstra sager ved domstolene.

Justitsministeriet har noteret sig synspunkterne og bemærker, at lovforsla-

get efter Justitsministeriet vurdering kan medføre et begrænset antal sager

ved domstolene. Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at de fore-

slåede forbudsregler alene er belagt med bødeansvar, og at sagerne således

i udgangspunktet vil kunne afgøres med bødeforelæg. Justitsministeriet be-

mærker endvidere, at de nærmere rammer for fastlæggelsen af flerårsafta-

len for domstolenes økonomi 2023-2026 er ved at blive afklaret. Justitsmi-

nisteriet finder på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i

lovforslaget på dette punkt.

Ankestyrelsen

har ikke har indholdsmæssige bemærkninger. For så vidt an-

går de økonomiske forhold skønner Ankestyrelsen, at lovforslaget kun giver

anledning til et beskedent antal flere klagesager i forhold til i dag.

11. Øvrige

LGBT+

KVINFO

anfører, at der bør iværksættes en undersøgelse af,

hvordan utryghed og udsathed for kriminalitet i nattelivet fordeler sig på

køn, seksuel orientering, kønsidentitet mv. KVINFO anbefaler endvidere, at

der foretages en vurdering af lovforslagets ligestillingsmæssige konsekven-

ser.

For så vidt angår ønsket om iværksættelse af en undersøgelse har Justits-

ministeriet noteret sig ønsket. Justitsministeriet kan oplyse, at ministeriet i

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

foråret 2022 offentliggør en tryghedsundersøgelse, der er en videreførelse

af Rigspolitiets tidligere tryghedsundersøgelser, hvor borgerne i landets

kommuner og SUB-områder spørges til deres grundlæggende tryghed i de-

res nabolag. I undersøgelsen foretages som noget nyt sammenligninger af

mænd og kvinders tryghed. Hvad angår eventuelle ligestillingsmæssige kon-

sekvenser, finder Justitsministeriet, at en nærmere vurdering heraf ikke er

relevant for nærværende lovforslag.

Færøernes Landsstyre

bemærker, at lovgivningen om vagtvirksomhed er

et overtaget sagsområde, som henhører under de færøske myndigheder.

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret foretaget en ændring af

lovforslagets § 7, således at det nu fremgår af stk. 3, at det alene er lovens

§ 1, som lægger op til ændringer i lov om politiets virksomhed, der ved kon-

gelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne med de

ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

III. Lovforslaget

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er der – ud over

de ændringer, der fremgår ovenfor – i det fremsatte lovforslag foretaget føl-

gende indholdsmæssige ændringer:

Der er foretaget en ændring af den foreslåede bestemmelse i § 6 f,

stk. 2, i politiloven, således at det er rigspolitichefen og ikke justits-

ministeren, der er afgørelsesinstans i de tilfælde, hvor politiet og

vejmyndigheden ikke kan opnå enighed om at undtage veje fra for-

buddet mod ikke-nødvendig kørsel i nattelivszoner. Endvidere er det

tilføjet til pkt. 3.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det

forudsættes, at der, forinden rigspolitichefen træffer afgørelse, ind-

hentes en vejledende udtalelse fra Transportministeriet om de trafi-

kale hensyn, der gør sig gældende for den pågældende vej og det

omkringliggende område.

Det er i pkt. 3.4.3.2.1 til lovforslagets almindelige bemærkninger

præciseret, at den foreslåede ordning, hvorefter kriminalforsorgen

skal godkende økonomiske dispositioner over den af retten fastsatte

beløbsgrænse, tillige omfatter leasingaftaler, hvor den månedlige

ydelse falder under beløbsgrænsen, men hvor den samlede tilbage-

betaling over bindingsperioden overstiger den fastsatte beløbs-

grænse.

L 162 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Der er i pkt. 3.4.3.2.2 til lovforslagets almindelige bemærkninger fo-

retaget visse præciseringer af Gældsstyrelsens kompetence til at

træffe afgørelser om henholdsvis afdragsordninger og lønindehol-

delse.

Der er i lovforslagets § 5 indsat et forslag til en konsekvensændring

af § 94 i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. med det formål at indføre

hjemmel til, at kriminalforsorgen gennemfører særvilkåret om øko-

nomisk kontrol efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens §

57 a.

Der er derudover foretager en række ændringer af ren lovteknisk eller kor-

rekturmæssig karakter.