Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 162:

Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 06.04.2022).

Forhandlingen er åbnet, og vi giver først ordet til Socialdemokraternes ordfører, og det er hr. Bjørn Brandenborg.

Tak for det, hr. formand. Nu skal vi behandle et meget vigtigt forslag, som handler om danskernes tryghed. For Danmark skal være et trygt land, og det betyder helt lavpraktisk, at man som dansker, ud over at være tryg i sit hjem, også skal kunne gå på gaden, tage toget og gå en tur i byen for at feste uden at være utryg eller at være bange. Men det er desværre sådan, at der er grupper af mennesker, som ikke vil spille efter reglerne og hellere vil genere, intimidere og skabe utryghed i vores alle sammens offentlige rum, og det skal de ikke have lov til. Derfor præsenterede regeringen udspillet »Et tryggere Danmark«, som indeholder rigtig mange gode initiativer, der skal sætte målrettet ind for at få trygheden tilbage i Danmark. Det er så nogle af de initiativer, som foreslås gennemført med det lovforslag, som vi behandler her i dag.

Det første sted, hvor lovforslaget sætter ind, er med en række initiativer mod utryghed i nattelivet, for vi har det seneste år set nogle rystende sager med vold og med overfald på helt uskyldige festglade unge, og det skal vi selvfølgelig ikke acceptere. Forslaget er skruet sådan sammen, at der lægges op til, at der knyttes en række nye retsvirkninger til de nattelivszoner, som politiet allerede i dag har mulighed for at udpege. Det foreslås, at der indføres et forbud mod detailsalg af alkohol i nattelivszonerne fra kl. 24.00 til kl. 5.00, at serveringssteder i nattelivszoner i samme tidsrum skal gøre brug af en autoriseret dørmand, at der i samme tidsrum indføres forbud mod ikkenødvendig kørsel i nattelivszonerne, og at politiet gives bedre mulighed for at bortvise potentielle uromagere fra en eller flere nattelivszoner resten af aftenen og natten. Det er alle sammen gode initiativer, som skal sikre, at festen i gaderne ikke stikker helt af med vold og den utryghed, der også kan følge.

Lovforslaget åbner også op for, at private vagtvirksomheder kan udøve vagtvirksomhed på jernbanestationer. Vi har set episoder med personer, som skaber utryghed på S-togsstationerne, og det er simpelt hen uacceptabelt, at man på grund af dem skal være bange for at tage toget om natten eller være bange for at gå alene på en S-togsstation.

For at sikre, at unge kommer på rette kurs, indeholder forslaget også nogle mere forebyggende værktøjer, så der kan sættes ind over for børn og unge, som udviser utryghedsskabende adfærd. Lovforslaget indeholder et nyt særvilkår om økonomisk kontrol i straffeloven, der retter sig mod unge mellem 18 og 25 år, som idømmes en betinget dom for visse typer af utryghedsskabende kriminalitet.

Endelig indeholder forslaget ændringer, som skal tilføje utryghedsskabende adfærd som en betingelse, der kan føre til et forældrepålæg og et børne- og ungepålæg, ligesom det foreslås at indføre en ny handlepligt, som kan indgå i børne- og ungepålægget.

Som jeg indledte med at sige, er det her et meget, meget vigtigt forslag. Det handler om at skabe tryghed for danskerne og måske især for vores unge, som gerne skulle kunne hænge ud i byen, på gader og stræder, eller gå en tur ud en aften og hygge sig med deres venner uden at skulle frygte for vold og for overfald. Socialdemokratiet støtter derfor selvfølgelig lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Britt Bager.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Vi havde forleden dag en teknisk gennemgang af det her lovforslag, og det havde vi, fordi det her simpelt hen er en gang sjusk. Der er bunket otte punkter sammen i ét lovforslag, og jeg vil sige, at vi i Det Konservative Folkeparti er meget, meget optagede af at skabe tryghed i nattelivet. Det tror jeg faktisk også rigtig mange andre partier i det her Folketing er, men vi er også optagede af, at vi, når vi laver lovgivende arbejde, så gør det ordentligt, og jeg bliver simpelt hen bare nødt til at spørge, om ordføreren virkelig mener det, når han siger, at det her er et godt og gennemarbejdet forslag. Er det her i Socialdemokratiets øjne et godt og gennemarbejdet forslag?

Ordføreren.

Ja.

Fru Britt Bager.

Ja, det ryster mig faktisk en lille smule. Otte ting er bunket sammen, og ordføreren deltog til den samme tekniske gennemgang, som vi andre gjorde, i udvalget, og jeg må bare sige, at vi i Det Konservative Folkeparti vil gøre alt for at skabe tryghed i nattelivet. Men vi vil simpelt hen også gøre alt for, at det, når der bliver gennemført noget her i salen, så sker på ordentlig vis, og jeg er ret chokeret over, at ordføreren står fra Folketingets talerstol og siger, at det her er et gennemarbejdet lovarbejde.

Ordføreren.

Jeg vil sige til fru Britt Bager, at jeg også oplever, at både fru Britt Bager som ordfører og Det Konservative Folkeparti er bekymrede for danskernes tryghed og de også arbejder for det, og det er jeg selvfølgelig også glad for at vi kan arbejde sammen om. Jeg var også med ved den tekniske gennemgang og synes jo, at det er helt fair, at man som parti har spørgsmål til lovgivningen, og derfor synes jeg jo også, at vi skal tage de spørgsmål, der måtte komme, i udvalgsbehandlingen og diskutere dem der, og jeg synes sådan set også, det er helt okay, at man har nogle kommentarer til det. Men jeg glæder mig over, at Det Konservative Folkeparti sammen med regeringen også vil arbejde for at sikre danskernes tryghed.

Så er det hr. Peter Skaarup.

Tak til ordføreren for indlægget. Jeg vil godt spørge i forhold til det her forslag, om ordføreren ikke er bange for, at man rammer for bredt. Altså, jeg tænker, at i nattelivet er det jo sådan, at det tit er nogle kriminelle elementer eller nogle ballademagere, der er oppe at slås eller handler med narko og hash, der er problemet, og ikke alle de andre, der egentlig bare vil have en glad aften i byen. Jeg synes egentlig, det er der, man skal sætte ind, hvis man skal sætte ind. Og det skal man da – det er vi sådan set enige i i Dansk Folkeparti. Når jeg så også lige vil spørge om noget mere, er det, fordi den socialdemokratiske borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard, jo er kommet med et forslag, som vi i Dansk Folkeparti synes er godt, nemlig i forhold til at give dem, der erhverver sig narkotika i nattelivet, en plet på straffeattesten, så man kan se af straffeattesten, at her er der altså en person, som det skal have konsekvenser for, at vedkommende er inde i det her narkomiljø. Og der kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren, om man fra Socialdemokratiets side på Christiansborg er enig med den socialdemokratiske borgmester i Aarhus.

Ordføreren.

Jeg synes jo netop, at det her forslag er udtryk for en balance, hvor vi gerne vil ramme dem, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt i nattelivet, og hvor man som myndighed skal have mulighed for at sige: Du skal ikke være her mere i aften – nu er det tid til, at du går hjem, og du får ikke lov til at komme ind mere. Vi vil ikke have, at man kommer kørende i store muskelbiler og chikanerer folk, som bare prøver at hygge sig. Det er den ene del af balancen. Den anden del er det med det forebyggende aspekt, som handler om at sige, at der jo også er nogle af de unge mennesker, som måske begår nogle dumheder i byen eller er på vej til at begå nogle dumheder, som vi gerne vil komme i møde, inden det går helt galt, og inden de ender ud i meget, meget alvorligere former for kriminalitet. Og derfor synes jeg i virkeligheden, at vi med det her forslag rammer en balance, hvor vi både sætter ind i forhold til noget konkret, altså nogle værktøjer, som vi giver vores myndigheder, og også med noget forebyggende. Og i forhold til forslaget fra borgmesteren i Aarhus er det ikke lige et forslag, som jeg er så bekendt med. Det er ikke, fordi jeg ikke vil svare på det, men jeg er ikke helt skarpt på, hvad det præcis går ud på.

Hr. Peter Skaarup.

Når jeg siger det, jeg gør, omkring den her generalisering, er det jo, bl.a. fordi den socialdemokratiske regering har foreslået – og vi håber ikke, det bliver vedtaget – at man f.eks. som 17-årig ikke længere må købe en øl i brugsen. Og nu vil man så med de her zoner forbyde unge mennesker – ja, det er ikke kun dem op til 18 år; det er sådan set alle i nogle bestemte zoner – overhovedet at købe alkohol. Jeg er lidt nervøs for, at vi får sådan et forbudssamfund. Nu har vi tidligere i dag været inde på, at vi ikke vil have bandekriminalitet som i Sverige, som er meget værre end i Danmark. Men vi vil jo heller ikke have stærkere forbud mod at købe en øl en aften i byen. Altså, forbud kan man godt have på nogle områder, men det kan også blive for voldsomt.

Så er det ordføreren.

Derfor er det jo også én type varer, som man på et meget specifikt tidspunkt ikke har mulighed for at købe i nogle områder, hvor der er rigtig, rigtig mange unge og folk, som er beruset af alkohol, og hvor vi har oplevet voldssager. Det er det, der er foreslået, og derfor er det her jo ikke et forslag om at indføre det, som hr. Peter Skaarup kalder for svenske tilstande. Det er ikke, fordi vi har en idé om, at vi skal lave et nyt alkoholmonopol eller lignende. Det her handler bare om at sige, at i områder, hvor der desværre er et stigende antal episoder med vold og overfald på unge mennesker, ønsker vi også at begrænse nogle af de ting, der gør det, nemlig at man køber alkohol og drikker sig meget, meget fuld.

Så er det fru Pernille Vermund.

Tak for det. Ordføreren siger, at det her er grundig lovbehandling. Erkender ordføreren, at der, når vi taler om retspolitik og om lovgivning i det hele taget, er en vigtig balance mellem borgernes frihed og retssikkerhed på den ene side og statens magtbeføjelser på den anden side?

Ordføreren.

Lovbehandlingen er vi jo netop i gang med at lave nu, og det her er første behandling af det her lovforslag, som regeringen har fremsat, og som Socialdemokratiet bakker op om. Så den lovbehandling er vi i gang med nu.

Fru Pernille Vermund.

Hvis jeg fik sagt lovbehandlingen, mente jeg selvfølgelig lovforslaget. Ordføreren siger, at lovforslaget ikke er udtryk for noget sjusk, at lovforslaget her er godt og gennemarbejdet. Jeg spurgte: Erkender ordføreren, at der er en vigtig balance mellem borgernes frihed og retssikkerhed på den ene side og statens magtbeføjelser på den anden side? Og når jeg spørger til det, er det jo, fordi det, når man laver noget, der er så sjusket som det her, når man laver noget, hvor vi sidder til en teknisk gennemgang, der mildest talt bliver pinlig for de mennesker, der skal gennemgå det, skriger til himlen, at vi ikke har ramt den rigtige balance her. Kan ordføreren slet ikke se det?

Ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke, for jeg synes, at vi har ramt den rigtige balance. Det var også det, jeg redegjorde for, da jeg i min ordførertale fortalte om indholdet af forslaget, for jeg synes, at vi rammer den rigtige balance.

Virkeligheden er, at vi har et meget, meget stort problem med, at der de sidste par år har været nogle meget, meget voldelige overfald i nattelivet på unge mennesker, der gør, at det for mange er rigtig, rigtig utrygt at færdes i vores natteliv. Derfor ønsker regeringen, og det bakker Socialdemokratiet op, at vi hurtigst muligt får givet vores myndigheder nogle instrumenter, der gør, at vi får mere tryghed på gaderne, og som gør det mere sikkert for vores unge mennesker at gå i byen.

Så ser jeg frem til, at vi både får debatten i dag, som vi er i fuld gang med, men også en lovbehandling af det her lovforslag. Jeg kan jo høre på fru Pernille Vermund, at der er nogle ting, som ordføreren er lidt i tvivl om. Det glæder jeg mig da til at vi kan diskutere.

Så er det hr. Preben Bang Henriksen.

Jeg kan henvise til fru Pernille Vermunds beskrivelse af den tekniske gennemgang. Jeg tror, at de fleste fra både den røde og den blå blok forlod lokalet forvirret på et endnu højere plan. Men det er åbenbart meget vigtigt at få forslaget igennem – måske inden et valg; det er jo et godt valgoplæg.

Hvad vil ordføreren sige til, at man udskød ikrafttrædelsesdatoen, sådan at vi fik lidt bedre tid til at komme igennem det? For det er jo, som ordføreren sagde, et meget vigtigt forslag.

Ordføreren.

Jeg synes, det er et meget, meget vigtigt forslag, og det har jeg redegjort for flere gange nu, og jeg deler ikke den opfattelse, at man ikke har forsøgt at svare på de spørgsmål, som blev stillet ved den tekniske gennemgang. Det er altså lidt specielt at stå og tale om et forløb, der har foregået i et lukket rum, hvor dem, der måtte sidde og se med nu, ikke har været. Men der er også mulighed for at stille de spørgsmål og tvivlsspørgsmål, man måtte have, og det ved jeg også er blevet gjort, og derfor er det også noget, der kommer til at indgå i den fremtidige udvalgsbehandling, som vi skal have, af det her forslag.

Det, som er min opgave nu som ordfører, er at stå på talerstolen og forklare, hvorfor jeg synes, at det er et vigtigt forslag. Og jeg synes, det er vigtigt, for jeg synes, der er brug for, at vores myndigheder får nogle flere redskaber til at skabe tryghed i gaderne for vores unge mennesker. De andre spørgsmål vedrørende ikrafttrædelsen tænker jeg vi må tage i udvalgsbehandlingen.

Hr. Preben Bang Henriksen.

Jeg har et meget enkelt spørgsmål. Når nu så stor en del af Folketinget – det vil debatten her i dag i hvert fald vise – synes, at det her går alt, alt for stærkt, fordi det er et meget, meget vigtigt forslag, som ordføreren sagde, så er jeg nødt til at spørge direkte: Hvad vil ordføreren sige til, at man udskyder ikrafttrædelsesdatoen, så vi virkelig kan få gennemarbejdet forslaget?

Ordføreren.

Det, der er fremlagt nu, er jo vores forslag til, hvornår det skal træde i kraft, og hvis det er sådan, at der er et andet ønske, så tager vi selvfølgelig den diskussion der, hvor den skal tages.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste ordfører, og det er Venstres ordfører, og det er hr. Preben Bang Henriksen.

Tak for det. Den socialdemokratiske ordfører har gennemgået forslaget, og han sagde mindst tre helt rigtige ting. Først sagde han, at det er et vigtigt forslag, herefter, at det er et meget, meget vigtigt forslag, og tredje gang, at det er et meget, meget vigtigt forslag, og jeg kunne ikke være mere enig med ordføreren.

Derfor er det altså dybt, dybt utilfredsstillende, at man udstyres med 300 sekunder til at gennemgå 57 sider, herunder at gennemgå ændringer i fem forskellige lovgivninger – ændringer i politiloven, i straffeloven, i lov om vagtvirksomhed, i serviceloven og i straffuldbyrdelsesloven. Altså, undskyld, det er, som jeg har sagt tidligere, som at indspille Wagners »Nibelungens Ring« på en singleplade. Det bliver simpelt hen en useriøs gennemgang, og derfor skal man ikke forvente at modtage Venstres stillingtagen til de enkelte forhold. Som gennemgangen den anden dag viste, er der alt for mange udeståender for øjeblikket, til at vi fra Venstres side kan udtale os eksakt om, hvad det her resulterer i.

Der er, som min kollega udtrykte det, forslag om tvungen dørmand; der er forslag om forbud mod detailsalg i nattelivszonerne om natten; der er forslag om bortvisning af uromagere; og der er forslag om forbud mod ikke nødvendig kørsel. Jamen jeg kan bare sige, at allerede her i går meddeler en af mine kollegaer mig, at i Vejle og i en anden by ligger der en nattelivszone, der gennemskæres af en hovedfærdselsåre – sådan forstod jeg det i hvert fald. Hvordan skal det egentlig komme til at fungere med et forbud mod kørsel ad en sådan vej i nattetimerne? Det er da også noget af det, vi skal kigge på.

Helt galt går det, når man kigger på det femte element. Det femte element er jo, at der i en betinget dom over unge mennesker skal kunne knyttes et vilkår om, at økonomiske dispositioner over en af retten fastsat grænse skal godkendes af tilsynsmyndigheden, altså af Kriminalforsorgen – en ganske udmærket idé efter stik af Picasso, må jeg sige. Det er jo ordret – ordret – det, der står i straffelovens § 57 i dag. Og det er derfor, jeg tillader mig at kalde det her et valgoplæg. Man tager og gentager, hvad der allerede er. Hvis der er noget, der lyder godt i lovgivningen, så tager vi da lige og gentager det en gang mere for en sikkerheds skyld, sådan at borgerne kan få et klart indtryk af, hvor vi er på det retspolitiske område.

Der er også andre elementer heri. Der er vagtværnspatruljering på jernbanestationer; der er børne- og ungepålæg osv. Der er nogle af forslagene, jeg klart kan sige at vi kan acceptere. Det skriger til himlen. Der er andre, vi bestemt er nødt til at få bearbejdet nærmere, før vi tager endelig stilling til det. Jeg forsøgte at få et svar fra den socialdemokratiske ordfører på, hvorfor tingene egentlig hastede i en grad, så alle partier går ud af et udvalgslokale og er meget misfornøjede med tiden, der er til rådighed her. Jeg har stadig væk ikke fået at vide, hvorfor det haster, men min mistanke om, at vi har fat i et valgoplæg, kan jeg nu ikke komme helt over.

Så summa summarum fra Venstres side: Vi går selvfølgelig ind i udvalgsarbejdet. Min kollega har haft fuldstændig ret i, at det er et meget vigtigt forslag. Man ændrer hele frem lovgivninger her, så det skal gennemarbejdes, og der er adskillige gode ting i forslaget, kan jeg allerede nu sige, men jeg vil ikke stå her med så ekstremt kort tid, som vi har haft til rådighed med henblik på gennemgang af det, og karakterisere de enkelte ting endsige Venstres holdninger hertil.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Bjørn Brandenborg.

Tak for talen til ordføreren. Jeg kan jo indledningsvis starte med at sige, at grunden til, at jeg synes, det haster – det synes jeg også jeg sagde fra Folketingets talerstol – er, at vi har brug for at give vores myndigheder nogle værktøjer til at skabe mere tryghed for de unge mennesker, som bevæger sig rundt i nattelivet.

Nu brugte ordføreren i sin tale et eksempel fra Vejle i forbindelse med et spørgsmål om en hovedvej, og jeg vil bare sige, at hvis man læser i lovmaterialet, kan man bl.a. se, at det jo er noget af det, som er beskrevet, og som er undtaget, hvilket faktisk også blev sagt ved den tekniske gennemgang.

Så jeg tænker, at det også kan være – og det er jo fair nok – at der er mange tvivlsspørgsmål. Lad os få dem stillet og få dem belyst, og så kan det være, at Venstres ordfører, når han får svar på spørgsmålene, kan se det i sin helhed og måske i virkeligheden også kan acceptere de ting, som der står i lovforslaget. Så jeg ser bare frem til udvalgsarbejdet, hvor vi jo kan få opklaret nogle af de misforståelser, som jeg kan forstå der også er hos Venstre.

Ordføreren.

Jamen her er vi helt enige.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til ordføreren og kan så gå videre til SF's ordfører, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det her forslag, som skal gøre noget ved utryghedsskabende adfærd, må nok siges at være et større bunkebryllup mellem en række politiske områder. Der er både retspolitik, socialpolitik og sågar også noget, som er af sundhedspolitisk karakter, og så er der noget, der har noget med færdselsområdet at gøre. Mange af forslagene har så det tilfælles, at de retter sig mod nattelivet, og jeg tror, det ærlige at sige er, at der er utryghed i nattelivet, på forskellig vis for mænd og kvinder. Vi ved f.eks., at det farligste sted for mænd at opholde sig er i nattelivet. Her risikerer de at blive udsat for vold af andre mænd. Tit er der stoffer og alkohol indblandet, og mange husker måske sagen om Lauritz, som oplevede at blive kastet ud foran en bil og trampet i hovedet. Heldigvis overlevede han. For kvinder ligger utrygheden i truslen om overgreb; ultimativt som i sagen om Mia fra Aalborg, der blev dræbt i forbindelse med en tur i byen. Men jeg tror også, at mange kvinder ofte oplever en mere generel trussel eller utryghed, hvor de tager deres forholdsregler for at undgå at blive antastet. Det så vi i forbindelse med hashtagget #textmewhenyougethome, hvor rigtig mange kvinder delte deres erfaringer med utryghed. Så der er utryghed, især i nattelivet, og det kommer vi ikke uden om.

Er forslaget her så det rigtige til at løse det problem? Det kan jeg være mere i tvivl om. Der er elementer, som er gode idéer, f.eks. at politiet kan formene en uromager adgang til en nattelivszone for resten af natten. Det giver jo rigtig god mening, at man ikke bare vender tilbage, 5 minutter efter man har fået at vide, at man skal gå sin vej. Jeg synes faktisk også, at der er en vis idé med forslaget om at lukke af for alkoholsalget i nattelivszonerne uden for barerne mellem kl. 24.00 og 05.00. Vi ved i hvert fald fra forskning og fra erfaringer i Tyskland, at det har en voldsdæmpende effekt, og der har jeg det nok mere sådan: Jamen lad os prøve at se, om det virker; lad os sætte det i søen og knytte noget evaluering til det, så vi får noget viden i en dansk kontekst, for det er klart, at hvis det er et redskab, der kan fungere, så kan det give god mening, men det er afgørende for os, at vi også evaluerer det. Så giver det selvfølgelig også mening med et krav om dørmænd i nattelivszonerne, men jeg synes måske godt, at vi kunne knytte noget mere uddannelse til dørmandsrollen. Bl.a. tror jeg, det vil øge trygheden for unge med minoritetsbaggrund, hvis de ikke oplever at blive lukket ude fra festen på natklubberne, hvad vi jo så tit hører om. Den type diskrimination er også med til at skabe utryghed, bare på en anden måde.

Så til de ting, som jeg har en udfordring med i forslaget. Først og fremmest er vi i SF ikke begejstrede for et unge- og forældrepålæg. Hvis vi kunne påvise en god effekt af det – og vi har det jo allerede i vores lovgivning – så ville vi måske kunne overtales og være med til at kigge på det, men det er aldrig blevet ordentligt evalueret, ikke i forhold til virkningerne af effekten. Så vi kommer ikke til at udvide det mere eller betone det mere uden sikker grund at stå på. Jeg synes, at kommunerne bruger muligheden meget lidt i dag, og det er der jo nok en årsag til, og den er, at det ikke er så anvendeligt. Samtidig står der i øvrigt også næsten sort på hvidt i forslaget, at man allerede godt kan lave den type pålæg i forvejen, og det er vel symbolpolitik, der så er den mest rigtige betegnelse for sådan et pålæg. I øvrigt oplever jeg tit, at forældre til kriminalitetstruede unge kæmper længe med kommunerne for at få den nødvendige hjælp, og i den tid, der går, vokser problemerne sig bare større, og jeg tror faktisk, at mange kommuner vælger det mindst indgribende indgreb, og det er et forældrepålæg, hvor forældrene måske i mere udstrakt grad faktisk har brug for hjælp til deres børn og unge og ikke har brug for et pålæg, for de gør i forvejen alt, hvad de kan.

Så synes jeg altså også, at det virker ude af proportioner, at kriminalforsorgen skal bruge tid på alle betingede domme i forhold til at lave økonomisk kontrol af de dømtes økonomi. Hvorfor var det her ikke oppe i forhandlingerne om kriminalforsorgen? Så kunne vi have strikket en model sammen, så vi målrettede det mod dem, som har brug for det. Så kunne vi samtidig også knytte en meget effektiv gældsrådgivning til det og måske give de unge lovovertrædere et kursus i at holde økonomi, for det er jeg faktisk overbevist om at mange af dem har rigtig meget brug for, ligesom de faktisk også godt kunne bruge en betalingsserviceordning, som alle andre mennesker har. Det kan de bare typisk ikke få, når de har dårlig økonomi, og så er det jo bare rigtig svært at styre den økonomi, man har.

Desuden synes jeg, det er svært at se sammenhængen i forslaget mellem økonomisk kontrol og den utryghedsskabende adfærd, og hvordan det ene bidrager til, at der bliver mindre af det andet.

Til sidst har jeg brug for at nævne, at jeg også synes, der er en mangel ved forslaget. Giftlinjen oplever et stigende antal mennesker, som henvender sig om at være blevet drugget i nattelivet. Det synes jeg er bekymrende. Jeg ville rigtig gerne lave en indsats mod den slags, og hvis vi satte os sammen og drøftede det her, kunne vi måske gøre noget ved det. Jeg synes, man skal have ret til at få taget en blodprøve ved mistanke, så man kan bevise, at man er blevet udsat for det. Jeg mener faktisk også, at det bør være en del af offerudsathedsundersøgelserne, men det har ministeren jo desværre sagt nej til at det skal være. Jeg mener fortsat, at vi har brug for at kende omfanget, ikke kun der, hvor der er foregået drugrape, men også i forhold til alle de andre situationer, hvor folk oplever at være blevet drugget.

Så jeg synes, der er mere at gøre, men først og fremmest tror jeg, at vi har rigtig meget brug for en grundig behandling af det her forslag i Retsudvalget. Jeg ser retssikkerhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med en del af forslagene, så vi har ret mange spørgsmål til lovforslaget her. Det ser vi frem til at kunne få nogle svar på.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Samira Nawa.

Tak, formand. Ligesom mine to foregående kolleger vil jeg også tilslutte mig, at det her er et meget omfattende lovforslag, hvor vi er inde at pille i meget forskellig lovgivning. Der er både noget, der kan adresseres i straffeloven, vagtloven, serviceloven osv. Og i Radikale Venstre har vi en række spørgsmål til de forskellige elementer i det her lovforslag, som vi også kommer til at stille i løbet af udvalgsbehandlingen – også spørgsmål, som vi ikke nødvendigvis blev meget klogere på i løbet af den tekniske gennemgang, som er blevet omtalt her tidligere.

F.eks. peger man med et af elementerne på et forbud mod detailsalg af alkohol i nattelivszoner i et bestemt tidsrum. Her kan vi i Radikale Venstre i hvert fald godt kan have en skepsis, hvis der så lige uden for den nattelivszone ligger en 7-Eleven eller en kiosk, som sælger spiritus. Får man så ikke bare rykket den utryghed, som man forsøger at adressere?

På samme måde er der også et element om, at man gerne vil forbyde ikkenødvendig kørsel i nattelivszoner, og der har vi i hvert fald i Radikale Venstre til gode at finde ud af, hvordan det så helt præcis skal håndteres, for sådan som vi forstår det, skal man ikke dokumentere, hvad nødvendig kørsel så er; og lærer dem, der kører ikkenødvendig kørsel, så ikke ret hurtigt at sige, at den er nødvendig, når der ikke er et krav om så at skulle dokumentere det?

Forældrepålæg er også blevet nævnt som et element i forbindelse med unges og børns utryghedsskabende adfærd, men den helt præcise definition på, hvad utryghedsskabende adfærd er, har vi også nogle spørgsmål til.

Det betyder ikke, at vi ikke ønsker den tryghed for danskerne, den tryghed for borgerne, som jo på en eller anden måde ligesom er overskriften og ønsket i forbindelse med det her lovforslag, men hvis vi ikke er helt skarpe på initiativerne og tiltagene, skal vi også spørge os selv, om ikke det bliver mere af symbolsk karakter, altså om ikke det bliver en falsk tryghed, hvis vi får det jappet alt for hurtigt igennem.

Men der er selvfølgelig også elementer i lovforslaget, som vi ser mere positivt på; f.eks. synes vi, at det her spørgsmål om autoriserede dørmænd kan være meget interessant at se på, særligt også i forhold til at der er mennesker, der i dag oplever at få ubegrundet afslag på at komme ind på natklubber og oplever diskrimination i nattelivet. Det kunne være, at det var noget af det, man også kunne adressere her.

Jeg skal nævne, at Retsudvalget i går oversendte et brev til justitsministeren med et ønske om at reducere i lovforslaget her og alene holde fast i de meget presserende elementer af lovforslaget. Jeg vil ikke stå og sige, hvad Radikale Venstre mener er de presserende elementer, for det vil jo nok være dem, som vi politisk kan bakke op om, men jeg synes faktisk, at det er værd at overveje. Jeg håber, at justitsministeren vil overveje Retsudvalgets anmodning herom, så vi kan få en god og grundig lovbehandling med de initiativer, der er presserende, og så udskyde resten til næste samling, hvor der måske er bedre tid. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Og så går vi videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Rosa Lund.

Tak for det. Debatten om utryghed, bl.a. i nattelivet, startede for alvor, da statsministeren fra den her talerstol berettede om, hvordan utrygheden i hendes optik i vidt omfang skyldtes unge mænd med dynejakker og guldure. Som jeg sagde, da vi behandlede den såkaldte tryghedspakke i første omgang, så anerkender jeg fuldt ud, at der er mange mennesker i Danmark, som oplever utryghed.

Men jeg synes også, at vi, siden vi behandlede tryghedspakken sidste år, må konstatere, at der er rigtig meget utryghed, som regeringen ikke anerkender eksisterer, og som regeringen ikke tager alvorligt. For vi ved, at der er rigtig mange borgere med minoritetsbaggrund, som udsættes for hadforbrydelser. Heldigvis har vi jo så nu endelig fået udvidet bestemmelsen i straffeloven, så flere hadforbrydelser kommer til at blive taget alvorligt og flere borgere bliver omfattet af paragraffen om hadforbrydelser.

Vi ved også, at mange minoritetsborgere – faktisk helt op til 50 pct. – oplever diskrimination. Denne diskrimination finder bl.a. sted på diskoteker og barer, hvor dørmænd afviser mennesker udelukkende på baggrund af deres hudfarve, kønsidentitet eller andre til lejligheden opfundne grunde.

Da vi forleden her i Folketingssalen behandlede forslaget om at ændre restaurationslovgivningen, så det kunne få konsekvenser for bevillingshavere, hvis de diskriminerede dem, der forsøgte at komme ind på deres beværtning, lød argumenterne, at det var et alt for voldsomt indgreb. Det var ikke justitsministerens argumenter, men erhvervsministerens argumenter. Det krævede meget mere og et langt mere gennemarbejdet forløb, før man kunne ændre i den slags lovgivning, fik vi at vide her i salen. Så en beskyttelse mod den utryghed, som minoritetsborgere oplever, kunne det altså ikke blive til i den omgang fra regeringens side.

Nu står vi så her og behandler et forslag, som jo sådan set går ind og påvirker netop restauratørerne i en endnu højere grad end det forslag, som vi behandlede her i salen i tirsdags, for nu skal de til at bruge rigtig mange penge på vagter alle ugens dage, selv om jeg godt nok har svært ved at forstå behovet for, at et almindeligt brunt værtshus eller en restaurant skal stille med en vagt til 500 kr. i timen på en helt almindelig mandag aften. Læg hertil, at det sådan set allerede er muligt at stille den her slags krav, hvis bevillingsnævnet mener, at det er nødvendigt. Så det virker lidt, som om man her skyder over målet ved at tvangspålægge så mange virksomheder den byrde, som bevillingsnævnene i kommunerne i hvert fald ikke tidligere har ment ville gøre en forskel.

Som flere ordførere også har været inde på, har vi haft en teknisk gennemgang af det her lovforslag, som ikke bragte mere klarhed, men nærmest bare bragte mere uklarhed om, hvad man egentlig vil med det her lovforslag, og hvad konsekvenserne egentlig vil være. I Enhedslisten stemte vi imod tryghedspakken sidste år, fordi den simpelt hen ikke så ud til have nogen som helst indflydelse på trygheden, ligesom det havde karakter af dobbeltstraf at lave det zoneforbud, som blev indført. Som jeg også sagde dengang, har politiet jo rig mulighed for at kunne forbyde bestemte mennesker at opholde sig bestemte steder.

Med det lovforslag, vi behandler nu, har man så valgt at give politiet endnu videre beføjelser, som helt ærligt synes at savne en grundlæggende retssikkerhed for borgerne. For hvordan skal politiet forklare fulde personer, som vel at mærke ikke har brudt loven, at de ikke længere må opholde sig f.eks. i Gothersgade i København den pågældende aften? De må godt nok gerne opholde sig på Strøget ikke så langt derfra, men går de så i Kødbyen, har de igen overtrådt påbuddet – eller hvad? Altså, hvordan skal man overhovedet bliver klar over som borger i det her land, hvornår man er i gang med at gøre noget, man ikke må, jævnfør det her lovforslag, og hvornår man gør noget, man gerne må?

Jeg tror sådan set, at alle borgere godt er klar over, at man ikke må slå, og at man ikke må være fuld, når man kører bil osv. – men hvor man opholder sig, plejer man altså selv at kunne bestemme. Derfor er vi i Enhedslisten ekstremt skeptiske over for det her forslag. Vi ser selvfølgelig frem til udvalgsbehandlingen, og jeg skal ikke afvise, at der kan være dele af det her forslag, som vi ender med at kunne støtte, men sådan som det ligger nu, kan Enhedslisten ikke støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Bjørn Brandenborg.

Tak for talen til ordføreren. Jeg har altid undret mig over det der med, når ordførere fra Enhedslisten går på talerstolen og siger, at vi taler for meget om etnicitet og udlændinge, og de så begynder at tale en masse om udlændinge. For der er jo ikke nogen, der i det her lovforslag taler om etnicitet, men der tales jo om at skabe tryghed for de unge mennesker, der går i byen, og som bare ønsker at have sig en god aften. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt var selv inde på eksemplet med Lauritz, der blev banket og kastet ud foran en bil, og der er sindssyge, vanvittige hændelser, vi er vidne til, og hvor der er brug for hjælp.

Ordføreren sagde selv, at der var tvivl om, hvem der måtte bestemme, hvorhenne man måtte færdes, om man så måtte gå i Kødbyen eller i Gothersgade og sådan noget. Det, der lægges op til i lovforslaget, er jo, at det altid er op til politiet at vurdere det, fordi politiet er myndighederne, der har ekspertisen og erfaringen fra gaderne, og jeg vil bare sige, at jeg håber, at Enhedslisten, når vi nu når til den nærmere udvalgsbehandling, vil gå konstruktivt ind og være med til at sørge for, at vi giver vores myndigheder nogle bedre muligheder for at kunne skabe tryghed for de unge mennesker, der går i byen. For det er det, som det her forslag handler om.

Ordføreren.

Tak. Det, vi i Enhedslisten er optaget af, hr. Bjørn Brandenborg, er, hvordan vi skaber tryghed for alle unge mennesker, der går i byen på en fredag aften. Det er vi meget optagede af. Men en del af det at skabe tryghed er jo også at vide, at man ikke bliver smidt ud af køen, fordi man har den forkerte hudfarve. Og jeg synes bare, det er paradoksalt, at vi behandlede et forslag i tirsdags i Erhvervsudvalget, som handlede præcis om det, hvor vi fik at vide, at det kunne man ikke gøre noget ved, fordi det var alt for vidtgående over for restauratørerne, og her står vi så med et lovforslag i Retsudvalget, som faktisk er mere vidtgående over for restauratørerne. Så point til hr. Bjørn Brandenborg for at påpege Enhedslistens måske lidt dobbelte tilgang, men det, jeg påpeger, er regeringens. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at spørgsmålet jo er, hvordan man ved det. Spørgsmålet er jo ikke, om det er politiet, der bestemmer det. Spørgsmålet er, hvornår man som borger ved, at her har politiet i Kødbyen i København lavet en nattelivszone, men det har de ikke lavet på Strøget, eller omvendt. Det er det, jeg spørger til.

Hr. Bjørn Brandenborg frafalder. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Britt Bager. Værsgo.

Tak for ordet. Tryghed i nattelivet er meget vigtigt, og det betyder meget for alle os danskere, både for os som forældre, at vi ikke ligger søvnløse om natten, når vores børn er ude i nattelivet, og naturligvis også for de unge selv. Tryghed er en dagsorden, som vi Konservative i mange år har vægtet rigtig højt, og derfor var jeg også oprigtigt glad, da regeringen og endda hele tre ministre fra regeringen i kommunalvalgkampen præsenterede et tryghedsudspil, og jeg havde faktisk forventet, at det var et udspil, vi skulle bruge lang tid på at forhandle, så vi fik det bedst mulige resultat. Alle partier ville kunne bidrage til det her udspil, og jeg tror faktisk, at det havde gjort det færdige resultat meget bedre end det, vi står med i dag.

Vi behandler i det her lovforslag både straffeloven, vagtloven og serviceloven. Der er otte ting, der er bunket sammen. Jeg synes, der er en del gode tiltag. Jeg synes faktisk, det er rigtigt, at vi skal have uddannet vores vagter meget bedre, end de er i dag, og jeg synes også, det er rigtigt, at der skal være vagter på S-togsstationen. Men der er også mange ting i det her forslag, som ikke er gennemarbejdet, og hvor vi har en række spørgsmål. Og de spørgsmål ser vi frem til at få besvaret i udvalgsbehandlingen, og når vi har de svar, vil vi tilkendegive, hvor Det Konservative Folkeparti står på det her konkrete forslag.

Men jeg vil gerne understrege, at vi deler regeringens ambition om tryghed i nattelivet, men for os er det altså også vigtigt, at der er grundighed i det lovarbejde, vi laver i Folketingssalen.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Peter Skaarup.

I Dansk Folkeparti har vi set frem til debatten om det her forslag, fordi vi tror egentlig på, at vi alle sammen her i Folketinget deler ambitionen om at styrke indsatsen mod utryghed og også kriminalitet i nattelivet. Regeringen kommer så med en række forslag om forskellige ting og sager, og man er inde på et forbud imod detailsalg af alkohol i nattelivszoner i nattetimerne. Man kan jo altid diskutere, om det lige er vejen frem. Vi holder egentlig mest af tanken om at ramme dem, der er problemet, altså dem, der begår kriminalitet: sælger narko, hash eller laver slåskamp, eller hvad det nu kan være. Et forbud mod salg af alkohol i detailhandelen i sådan nogle bestemte nattelivszoner synes jeg man kan sætte et stort spørgsmålstegn ved om overhovedet kommer til at virke. Hvad så lige uden for zonen, og er der en Netto eller et andet supermarked der, hvor man så kan købe varerne, som man så kan vandre rundt med, hvis det er det, der er ønsket, og det er det jo garanteret for mange unge mennesker? Så spørgsmålet er, om man i virkeligheden ikke bare laver et eller andet, som måske ser meget godt ud, synes regeringen, men som i virkeligheden bare bliver ingenting.

Derfor kan man måske godt tale om en vis form for symbollovgivning, og måske har man fra regeringens side fået lidt smag for det med de her forbud under coronanedlukningerne, hvor det jo også var de unge, det gik ud over, for alt var lukket, og der kom diverse gadefester, og så skulle vi så til at diskutere det. Men alt officielt i nattelivet var jo lukket på det tidspunkt. Nu er vi så ikke længere i pandemiens kløer, så nu skal vi måske lige minde os selv og hinanden om, at vi faktisk bor i et frit land, og hvis man er ung, er man også fri, måske i den grad fri, og det har man jo som ung lidt smag for på alle mulige måder og med god grund.

Det er til gengæld en fin ambition andetsteds i lovforslaget, at man stiller krav om autoriserede dørmænd i de her nattelivszoner, men spørgsmålet er selvfølgelig, hvor autoriserede de er med det niveau, der ligger i regeringen, og burde man ikke have gennemført en lovgivning, for så vidt angår vagter? Det er der jo nogle stykker af os der har bedt om i mange år, men skiftende regeringer har ikke rigtig taget fat i det. Men det ændrer ikke på, at der mangler et godt redskab, som kan hjælpe dørmændene med at sikre sig, at de ikke lukker ballademagere ind, som har karantæne i nattelivet, og der kan man så spørge, om et kursus på 9 dage er noget, der kan bruges til noget, eller om man bør gå længere end det.

Så er vi også i Dansk Folkeparti optaget af, at unge kan få en plet på straffeattesten, hvis de bliver taget med narkotika på sig eller er påvirket af narkotika og hash, for vi skal komme de her stoffer i nattelivet til livs, og der kan det være et godt redskab. Det mangler jeg lidt en stillingtagen til fra regeringens side, for det er ikke rigtig med i det her lovforslag.

Så indeholder lovforslaget et nyt særvilkår om økonomisk kontrol i straffeloven, så unge mellem 18 og 25 år, som idømmes en betinget dom for visse typer af utryghedsskabende kriminalitet, kan sættes under en form for økonomisk kontrol, og helt konkret vil det betyde, at den dømte skal have godkendt økonomiske dispositioner, der overstiger en beløbsgrænse på f.eks. 10.000 kr.

Nu skal jeg lige høre formanden, om min taletid er ved at være opbrugt. Det er gået meget hurtigt i så fald. Jeg har tid tilbage? (Den fg. formand (Erling Bonnesen): Der er 1 minut og 10 sekunder endnu.) For søren da, så har jeg rigelig tid, tror jeg.

Sagen er, at det jo er et interessant forslag om det her med de dømte, men spørgsmålet er, om det ikke kun kan lade sig gøre i forhold til digitale betalingsformer. Hvordan kan man styre, at den dømte ikke handler med narkotika og får betaling i kontanter? Det er jo tit set, at man for at undgå registrering gør det på den måde, og vedkommende kan så måske i virkeligheden alligevel der være under tilsynsmyndigheders radar.

Så indeholder lovforslaget også et forslag om regler, der giver mulighed for private vagtvirksomheder på togstationer, og i forhold til den del er vi faktisk positivt stemt i DF, for der er i den grad brug for at få mere tryghed på vores togstationer. Jeg havde så gerne set, at man gik endnu videre og mere generelt åbnede for muligheden for anvendelse af sikkerheds- og vagtpersonale og i højere grad havde styr på kvaliteten, for det er jo helt afgørende, altså hvis man skal have tillid som borger til, at der kan være nogen, der hjælper politiet lidt, skal der være godt styr på det her offentligt-private samarbejde mellem politi og vagtvirksomheder. Vi synes, det så er ærgerligt, at regeringen foreløbig i hvert fald har droppet de her tryghedsvagter, for de kunne jo lige netop hjælpe med her, men det er blevet udskudt på ubestemt tid, som jeg forstår det.

Til sidst er der delen om at lave et såkaldt forældre-, børne- og ungepålæg. Det mener vi er fornuftigt. Det er egentlig kun rimeligt at pålægge forældrene at have nogle opgaver der, hvis de kan være med til at få vendt barnets udvikling væk fra noget utryghedsskabende kriminalitet. Vi mener også, det er vigtigt og rimeligt, at det kan få konsekvenser for børne- og ungeydelsen, hvis de krav, der stilles til forældrene, ikke efterleves.

Så der er set med vores øjne skidt og kanel i det her forslag, og vi kunne egentlig sagtens have brugt længere taletid til at komme omkring mange af de her ting, og det er nok også derfor, at Retsudvalget har været lidt skeptisk over for, om man på det her tidspunkt i lovgivningsprocessen kan komme med sådan en ordentlig klump med alle mulige ting og sager i og så nå det igennem på rimelig vis. Men det får vi jo en debat om i udvalget.

Tak for det. Så kan jeg sige, at der åbenbart er en teknisk fejl i urene, for uret på talerstolen og formandens ur viser noget forskelligt. Men det er formandens, der gælder. Vi styrer det med akkuratesse.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og så siger vi velkommen til den næste ordfører, og det er fru Pernille Vermund.

Den utryghedsskabende adfærd i nattelivet er uacceptabel. Unge, der chikaneres, udsættes for vold eller mister livet, fordi horder af unge, der minder om sjakaler, alt for ofte med indvandrerbaggrund, hærger i byerne. Det skal der slås ned på. Derfor er jeg positiv over for, at regeringen tager fat i problemet, og der er da også enkelte dele af lovforslaget, som vi i Nye Borgerlige er positivt stemt over for. Men det er så nok også der, mine og Nye Borgerliges positive ord til lovforslaget stopper, for lovforslaget, som vi behandler i dag, er en samling af mere eller mindre virksomme og mere eller mindre uigennemtænkte tiltag. Det er, som fru Britt Bager sagde tidligere i debatten, simpelt hen noget sjusk.

Man kunne godt gå ned i de enkelte punkter, men det vil blive en alt for lang tale, i forhold til hvad vi har af taletid her ved vores første behandling, og det vil jeg vente med til udvalgsbehandlingen. For det grundlæggende her er, at balancen mellem borgernes frihed og retssikkerhed på den ene side og statens magtbeføjelser på den anden side risikerer at blive helt skæv, hvis ikke loven får en grundigere gennemarbejdning.

Nye Borgerlige har en række spørgsmål til lovforslaget. Det drejer sig om alt fra straf for kørsel, som i øvrigt er lovlig, straf for salg af alkohol fra visse butikker, der i dag har tilladelse til at sælge alkohol, og som naturligvis må forventes at lide et tab, men som med forslaget her ikke erstattes for det tab, til tiltag med unge- og forældrepålæg, som i nogen grad allerede findes i lovgivningen osv. Vi vil i Nye Borgerlige vente med at tage stilling til det endelige lovforslag, som vi også forventer vi måske vil søge opdelt, til vi er færdige med udvalgsbehandlingen og har fået svar på mange af de spørgsmål, som forslaget rejser.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen fra Liberal Alliance eller Frie Grønne eller KD, og så kan vi give ordet til justitsministeren. Værsgo.

Tak for bemærkningerne, som jo faldt i grundlæggende to kategorier: noget materielt og noget processuelt. Men i virkeligheden er der jo et fundament, før vi bevæger os ned i det, nemlig spørgsmålet om, om vi skal acceptere den situation, der er i vores natteliv i øjeblikket for de unge.

Skal vi acceptere en situation, hvor knap ni ud af ti, der bliver udsat for vold i nattelivet, ikke kender den person, der har overfaldet dem? Skal vi acceptere den situation, som vi alle sammen er blevet præsenteret for med Lauritz, der er blevet slået ned, smidt ud på kørebanen og kommet til skade? Skal vi acceptere, at rocker-bande-typer kører paradekørsel i byerne i muskelbiler om natten som sådan en slags show of force? Er det det natteliv, vi skal sende vores unge mennesker ud i – unge mennesker, som grundlæggende bare vil tilbage til et liv, hvor man kan have det sjovt, hygge sig, møde venner, gøre alt det, som hører til et ungdomsliv? Skal vi forkvakle det af, at der er nogle, som stiller sig ved siden af; nogle, som ikke vil; nogle, som bryder reglerne; nogle, som intimiderer; nogle, som generer? Er det dem, der skal have lov til at bestemme? Hvis svaret på det er nej, bliver man nødt til at svare på, hvad der så skal til for at bringe trygheden tilbage.

Det her er ikke det fulde svar. Der skal flere initiativer til. Det her er tryghedspakke 2. Jeg arbejder allerede i det små med tryghedspakke 3. Den vil indeholde yderligere initiativer, som skal sikre det her. Men det her er initiativer, som, hvis vi ser på det materielle, vil hjælpe på trygheden i vores natteliv, vil hjælpe på trygheden for vores unge mennesker.

Nattelivszonerne vil være en hjælp til de unge mennesker, som bare vil hygge sig. Nattelivszonerne vil med deres forbud mod paradekørsel jo også kunne ramme dem, som f.eks. kører pirattaxa og samler en ung pige op et sted i Aalborg. Skal vi have fat i dem? Skal vi have fat i dem, så er det altså nu, I skal være med. Vi har jo konstateret, at der har været folk, som ikke kan opføre sig ordentligt i nattelivszonerne. Der vil politiet sige: Ud! Du skal hjem. Du skal ikke være her mere. Du skal ud fra den her zone. Nå, men det kan være svært at se, hvor det er. Ja, der er så meget, det kan være svært at se hvad er. Det er på hjemmesiden, og politiet vil i øvrigt vejlede folk om, hvor det er, der er nattelivszoner. Er det et argument mod at gøre det at sige: Det kan være svært? Nej, det er ej. Er værket fuldbragt her? Det kan da godt være, at der kan gøres mere, også i forhold til den vejledning, men grundlæggende er det et rigtigt greb.

Det samme gælder den økonomiske kontrol med personer på 18-25 år. Det samme gælder i øvrigt vagtvirksomheden, som der så vil være mulighed for på jernbanestationer suppleret med, at DSB jo nu kommer til at lave realtimeovervågning, som er af betydning. DSB vil kunne sikre vores S-togsstationer bedre. De unge mennesker, som skal færdes der, vil kunne sikres bedre. Vil vi det, så skal man sige ja. Og det samme gælder forældrepålæggene. Det handler jo om, at vi, når vi på den ene side siger til nogen, at de ikke må være der, at de skal ud, at vi kommer efter dem, så på den anden side også tager nogle af de greb, som vi har en forventning om vil kunne hjælpe.

Der kan være andre elementer, der skal med. Jeg er sådan set enig, når hr. Peter Skaarup siger: Bør man ikke overveje, hvordan situationen skal være, hvis man har narkotika på sig i nattelivet? Eller når fru Karina Lorentzen Dehnhardt spørger, om vi ikke lige skal forholde os til, hvordan man behandler dem, som måtte hælde drugs i drikkevarer om natten, synes jeg da bestemt, der er grund til det. Det er da noget af det mest skræmmende, man kan forestille sig. Det er navnlig unge piger, det går ud over. Så der er masser af ting, som vi også godt kan tage med.

Det, som så er kritikken – og den forstår jeg ikke; jeg må sige, at jeg forstår den simpelt hen ikke – er: Det kan vi ikke overskue. Jo, det kan I godt overskue. Sæt jer nu ned. Læs forslaget! Sværere er det heller ikke. Det her er komplekst. Det her er omfangsrigt, men det kan altså godt behandles på den her side af sommerferien. Det her adskiller sig jo ikke fra andre lovgivningsprocesser. Vi lagde et forslag frem. Vi præsenterede idéen i november. Der har været fuld almindelig høring. Der er fuld almindelig tid. Der er jo ikke tale om et hastelovforslag. Efter den forretningsorden, som gælder for alle lovforslag her i Folketinget, er det her helt inden for rammerne. I har den tid til at læse det, som I skal have. Det handler grundlæggende om, ligesom når man læser jura: at tænde den grønne læselampe, sætte sig på sin ... det må man ikke sige i salen, og læse papirerne.

Der er sikkert spørgsmål, der skal afklares. Ja, der er allerede kommet spørgsmål; det er jo fair nok. Det er fair nok, det skal der svares på. Ligesom med alle mulige andre lovforslag skal der svares på spørgsmål. Og der er også masser af spørgsmål, som man kan gå i detaljen med, som jeg ikke kan svare på på stående fod. Men det adskiller sig jo ikke fra alle mulige andre lovgivningsprocesser, som vi har. Der er 4 ugers høring. Et grundigt høringsnotat er sendt over. Bemærk i øvrigt, at de fleste af høringssvarene er positive over for det her.

Jeg vil være lydhør over for alle idéer, som der kommer. Jeg siger ikke, at det her værk er fuldbragt. Tværtimod siger jeg jo, at der også kommer en tryghedspakke 3. Der kan være elementer, der skal med ind. Det kan også være, at der er elementer, som det viser sig at der ikke er flertal for. I den sammenhæng sagde fru Pernille Vermund, at det kunne være, at der blev behov for at dele lovforslaget op. I ved, hvad min holdning er til opdeling af lovforslag. Hvis det fremmer muligheden for de enkelte partier til at markere præcis, hvor de står, så synes jeg, det er en saglig grund, og derfor vil jeg være indstillet på at dele lovforslaget op, hvis det er det, der skal til.

Jamen kan vi ikke bare udsætte det? Kan vi ikke bare udsætte det? Vi kan jo bare vente til efteråret. Skulle vi ikke her prøve at stille os på ofrenes side? Skulle vi ikke prøve her at sige: Vi i Folketinget kan faktisk godt finde ud af at arbejde og læse osv., sådan at vi kan få nogle regler i gang, sådan at de unge mennesker, der færdes derude, får den bedst mulige tryghed i nattelivet? Eller skal vi sige: Nej, vi kan simpelt hen ikke overskue at læse frem til juni, hvor vi så skal have vores 4 måneders sommerferie, før vi så kan kigge på det igen? Skulle vi ikke stille os på ofrenes side den her gang – også os – så det ikke bare er noget, vi siger, men noget, vi gør, i den måde, vi arbejder på?

Tak for de mange gode bemærkninger. Jeg glæder mig virkelig til den fortsatte behandling af det her lovforslag.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger (Justitsministeren (Nick Hækkerup): Jeg tænkte det nok.) Først er det fra fru Britt Bager. Værsgo.

Lige nu står jeg bare og ærgrer mig over, at jeg er folketingsmedlem og ikke justitsminister og kan holde 4 måneders sommerferie, for det har jeg da ikke prøvet endnu som folketingsmedlem. Men det må være dejligt at kunne stå deroppe og se frem til 4 måneders sommerferie.

Justitsministeren siger i sin tale: Skal vi virkelig acceptere paradekørsel – skal vi virkelig acceptere unge mennesker, der bryder reglerne? Jeg vil spørge justitsministeren: Skal vi virkelig acceptere, at der er unge mennesker, der bliver drugget, når de er i byen i nattelivet? Og hvis justitsministeren ikke mener, at vi skal acceptere det, hvorfor i alverden er det så ikke med i det her forslag, hvor så mange ting er bunket sammen?

Ministeren.

Det var måske også at stramme den. Nogle gange ryger der jo en finke af panden. Det med de 4 måneders ferie var, fordi jeg kom til at tænke på det gode gamle og desværre afdøde folketingsmedlem Jan Trøjborg, der sagde, at der er fire gode grunde til at være medlem af Folketinget, og de hedder juni, juli, august og september. Det var for sjov. Det er ikke ferie; det er en mødefri periode, og det betyder, at i den periode kan lovforslaget ikke vedtages. Så det var det, der var min pointe. Jeg er helt med på, at I slider og slæber, ligesom jeg gør, også hen over sommerferien.

Så er jeg i øvrigt enig i det med, at vi ikke skal acceptere, at unge bliver drugget, og hvis vi kan nå at få det ind her, synes jeg, det er en god idé at tage det med. Hvis vi ikke kan nå at tage det ind her, synes jeg, vi skal putte det ind i den tredje tryghedspakke, som skal komme i forlængelse af det her arbejde. Så jeg er enig.

Fru Britt Bager.

Tak. Så vil jeg bare komme med en opfordring til ministeren, for hvis der kommer en tredje tryghedspakke, kunne det jo være, at ministeren skulle indbyde partierne til forhandlinger omkring det. Så kunne det jo faktisk være, at vi endte med noget, der var bedre end det makværk, vi står med i dag.

Ministeren.

Det er noteret.

Tak for det, og så er det fru Pernille Vermund.

Tak for det. Det bliver en lille smule hyklerisk og lidt måske næsten hysterisk, når ministeren stiller sig op og får det til at lyde, som om Folketinget ikke tager det her alvorligt. Det er jo netop, fordi vi tager det alvorligt, at vi ser alle hullerne. Det er jo netop, fordi vi tager alvorligt, at der er unge mennesker, der ikke kan gå i byen og færdes frit, at vi siger, at det her er noget sjusk.

Statsministeren sagde i sin tale her på Folketingets talerstol, som fru Rosa Lund også nævnte, ret klart: Vi ved jo alle sammen, hvem det handler om. Hun kom så til at sige dynejakker i stedet for dyre jakker, fred være med det, og guldkæder osv. Vi ved jo alle sammen, hvem det drejer sig om.

Når vi i Nye Borgerlige ser det her som noget sjusk, er det jo, fordi man endnu engang risikerer at ramme en masse lovlydige borgere, men ikke griber fat om nældens rod. Der står ikke et ord om det, som vi jo godt ved alle sammen, nemlig at det her alt for ofte handler om indvandrere eller folk med indvandrerbaggrund. Rigtig mange af dem har også udenlandsk statsborgerskab, og begår de kriminalitet, også i nattelivet, får alt for mange af dem lov til at blive i landet, også hvis de f.eks. dømmes for voldtægt. Kan ministeren ikke godt se, at det her simpelt hen er for mangelfuldt?

Ministeren.

Nej. Og jeg vil gerne sige, at hvis jeg er kommet til at sige, at Folketingets medlemmer og partier ikke tager det alvorligt, er det ikke det, jeg mener. Jeg tror bestemt, at man tager det alvorligt. Altså, jeg tror faktisk, at man tager utrygheden i nattelivet alvorligt, og hvis man gør det, og det var det, jeg prøvede at sige indledningsvis – det er det fundament, vi står på – så synes jeg også, man bliver nødt til at gribe til de værktøjer, som man kan finde relevante.

Jeg kommer her og siger, at her er der en række værktøjer, som jeg tror er relevante i forhold til at skabe tryghed i nattelivet igen, og så synes jeg også, at jeg har prøvet at sige, at det ikke er sådan, at værket er fuldbragt og stentavlerne er båret ned og alt det der. Det handler om, at her er der nogle forslag, som vil kunne bidrage til, at vi får trygheden i nattelivet tilbage, og der skal også komme, som jeg også har sagt, forestiller jeg mig, en tredje tryghedspakke. Men jeg synes simpelt hen ikke, at det her er makværk.

Fru Pernille Vermund.

Men hvis justitsministeren har nogenlunde samme forståelse af, hvad problemerne også handler om, som statsministeren har, så synes jeg, at justitsministeren skylder at følge op på det, som vi jo aftalte i politiaftalen, nemlig at sørge for, at udlændinge- og integrationsministeren følger op med flere udvisninger af kriminelle udlændinge. For det her handler også om udlændingepolitik, det handler om indvandrere, særlig med baggrund i Stormellemøsten, i de lande, som regeringen selv kalder MENAPT-landene. En del af dem er danske statsborgere, og det nytter da ikke noget, at de bare får at vide, at nu skal de gå hjem i seng, og så kan de komme igen næste dag. Det nytter da ikke noget. Hvis det er udenlandske statsborgere, som begår kriminalitet, som gør livet utrygt for de unge danskere, skal de da ikke være her. Så skal de ud.

Ministeren.

Men der er jo en række af de elementer, som vi snakker om her, som jo bl.a. adresserer det, der bliver nævnt nu. F.eks. vil det her med S-togsstationerne og muligheden for kontrol ved vagtvirksomhed på vores jernbanestationer jo være med til at kunne tage fat om nogle af de her problemer, og realtidsovervågningen vil kunne være med til at tage fat om dem.

For at sige det ligeud: Da det jo ikke er mit ressort, ved jeg ikke, hvad status er på den anden del, nemlig spørgsmålet om udvisning. Hvis der er et efterslæb dér, skal det selvfølgelig indhentes. Det er jeg fuldstændig enig i.

Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Da vi havde den tekniske gennemgang forleden, var vi jo flere, der havde idéer til, hvad der ellers kunne komme ind i lovforslaget. Derfor vil jeg egentlig bare høre, om ministeren vil overveje at indkalde til forhandlinger? Jeg tror, at når det her et eller andet sted er gået så galt, er det, fordi vi ikke har været inde omkring processen og i tankerækken omkring det. Og der er jo altså, hvad kan man sige, tale om forslag, som strækker sig over fire politiske områder, sådan som jeg umiddelbart kan se det: noget med sundhed, noget med retspolitik, noget med færdselslovgivning og noget med socialpolitik.

Så jeg tror altså ikke, det er helt ved siden af, når folk nu brokker sig en lille smule over, at det faktisk er et komplekst lovforslag, som det i hvert fald er svært at sige noget meningsfuldt om i en meget, meget kort forhandling her i salen. Så kunne ministeren overveje at invitere os over, så vi kunne finde ud af, om der er noget, vi kan blive enige om her?

Ministeren.

Jamen det er rigtigt, at man godt kan se det, som at det går på tværs af forskellige områder. Det er jo, fordi man kan vælge at sætte sig op og se det fra et myndighedssynspunkt og spørge, hvilke myndigheder det her berører, men man kan jo også vælge at se det fra borgersynspunktet og spørge, hvem det er, vi skal beskytte. Vi skal beskytte nogle unge mennesker, der færdes i nattelivet, og skal vi så lade os begrænse af, hvilke myndighedsområder der er tale om, eller skal vi tage fat i de problemer, der er? Og der står det her på, at vi tager fat i de problemer, der er, nemlig prøver at håndtere utryghed i nattelivet.

Jeg hørte – og det var i en eller anden udstrækning det samme, Britt Bager sagde – at det kunne være, at det her var blevet bedre, hvis det havde stået på forhandlinger. Det kan da godt være, det er relevant, at den tredje tryghedspakke står på forhandlinger. Jeg har også for lidt siden åbnet for, at hvis der er andre elementer, som man mener det kunne være relevant at tage ind her, så synes jeg også fint, at vi kan snakke om det i forbindelse med behandlingen af det her lovforslag.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det lyder godt, for jeg tror, at vi er flere, der har elementer, vi gerne vil have med. Og nu, hvor ministeren har bekræftet over for fru Britt Bager, at vi muligvis kan få en paragraf i forhold til drugging, hvis det kan lade sig gøre, så vil jeg høre, om ministeren vil genoverveje sit nej til at inkludere drugging i offerudsathedsundersøgelserne. Jeg ved godt, at man i forvejen spørger ind til drugrape, men problemet er faktisk bredere, for det er ikke altid, det fører til en egentlig voldtægt. Giftlinjen har oplevet en markant stigning i antallet af folk, som henvender sig med en oplevelse af at være blevet drugget i nattelivet, så jeg synes faktisk, der er brug for at få kortlagt det nærmere.

Ministeren.

Det er jeg grundlæggende enig i. Jeg ved faktisk ikke, om problemet er stigende eller aftagende. Jeg ved, at der er et problem, men hvordan det udvikler sig, ved jeg ikke, og det kunne jo tale for, at man prøvede at kigge lidt grundigere ned i det.

Så er det hr. Peter Skaarup.

Nu har jeg 59 sekunder til min bemærkning. Før var der kun 7 sekunder. (Munterhed).

Tak for en, synes jeg, meget engageret afslutning på debatten fra justitsministerens side. Det bærer jo lidt præg af, at det der ur, i forhold til hvornår der var folketingsvalg, og hvornår der skal være det igen, tikker ret kraftigt i retning af, at det skal der nok snart være. Der var virkelig lagt op til den helt store selvros og i virkeligheden udskældning til os folketingsmedlemmer, der jo har 4 måneders sommerferie og derfor godt kan se at komme i arbejdstøjet. Det kan man have sine meninger om.

Men jeg vil vende mig mod et enkelt punkt. Når man laver sådan noget som det her, som har nogle gode intentioner – det kan jeg også fornemme på justitsministeren at det skal have, og det har det – skal man så ikke passe på ikke at skyde gråspurve med kanoner? Jeg tænker på den her alkoholdel, hvor regeringen lukker ned for de unges mulighed for at få alkohol under corona, og så siger man: I øvrigt må I heller ikke købe en øl i en butik, når I er 17 år. Det er jo det seneste forslag fra sundhedsministeren. Og nu får vi så at vide, at efter mørkets frembrud kommer der nu nogle zoner, hvor unge og ældre heller ikke må købe alkohol, og som i øvrigt kan omgås på alle mulige måder. Er der proportioner i det her, minister?

Ministeren.

Jeg tror, man skal se det i den skynding, at der jo er tale om et forbud mod salg af alkohol inden for zonerne i perioden fra kl. 24 til kl. 5 om morgenen stående på nogle konkrete erfaringer med, at der ellers har ligget kiosker eller andet, hvor unge mennesker så er gået ind og har købt alkohol og så har trukket festen ud på gaden lige ude foran. Det er jo den erfaring, som det her står på. Så det er grundlæggende lidt det samme som det andet, nemlig at prøve at skabe en sikker ramme. Det er lidt det samme med dørmændene, som i øvrigt også skal være der mellem kl. 24 og kl. 5. Det er tanken om, at det ikke gør noget, at der er en voksen til stede. Det gør ikke noget, at vi er et sted, hvor festen foregår inden for en ramme, hvor alle kan være trygge ved at være der.

Hr. Peter Skaarup.

Altså, jeg kan sagtens forstå argumenterne. Jeg tror da heller ikke, der er nogen, der har lyst til, at folk drikker sig i hegnet en fredag aften eller lørdag aften, hvis det er det, for det kan medføre nogle uheldige konsekvenser. Der er bare mange, der godt kan styre det. Der er rigtig mange – heldigvis – der godt kan styre at få et par øl, uden at det går galt for dem. Og der er det, jeg synes, regeringen skyder ved siden af, for man rammer ligesom alle med noget her i stedet for fuldstændig målrettet at ramme dem, der laver balladen, f.eks. dem, der sælger narko, eller dem, der sælger hash eller indtager narko, for der kan det godt nok være svært at styre. Det er der, jeg synes, at regeringen måske lige, når den nu gerne vil tænke sig om og lytte til os herinde, skulle overveje, om det var et sted, man skulle drosle lidt ned for ambitionsniveauet.

Ministeren.

Men til det med at gå efter, hvem det konkret er, der laver balladen, har vi jo bl.a. det her forslag om bortvisning fra nattelivszonerne, som jo står på, at hvis der er fare for den offentlige orden, kan politiet sige: Du skal altså hjem nu. Du skal ikke være i det her område mere, som vi i øvrigt vejleder dig om hvor er, og hvis du kommer tilbage igen, risikerer du bøde. Så jeg synes sådan set, at der er masser af initiativer, hvor det er målrettet i det omfang, det efterspørges.

Så er det fru Samira Nawa.

Tak. Det var en overordentlig interessant tale, ministeren holdt, og det var også fremførelsen af den, hvor ministeren lavede sin stemme lidt om. Normalt når en kollega går op og holder sådan en tale, er det, fordi den skal bruges til et klip på de sociale medier. Jeg kender ikke lige ministeren som en, der er særlig aktiv på de sociale medier, men det kan jo være, at det her klip kommer til at blive lagt op. Vi må se.

Det, jeg godt vil sige, er, at ministeren får det til at lyde, som om det, da jeg var på talerstolen og adresserede det her brev fra Retsudvalget til ministeren om, om man ikke lige skulle sænke tempoet her, var udtryk for en enkelt doven ordfører, der ikke kunne sætte sig ned på sin – det, man ikke må sige i Folketingssalen – og læse et lovforslag. Det er hele Retsudvalget, der har sendt det her brev til ministeren, fordi vi har en oprigtig interesse i at komme til bunds i det og få løst de problemer, som ministeren står og har en interesse i at få løst, og som vi andre også gerne vil løse og ikke bare på en symbolsk måde, men på en rigtig og god måde, så vi netop får givet de unge mennesker den tryghed, de har behov for.

Ministeren.

Jeg kan sige med fuldstændig sikkerhed, at min optræden her har intet som helst at gøre med de sociale medier. Det er i det hele taget et sted, hvor jeg ikke kommer særlig meget. Det, jeg prøvede at sige, var, at den her lovgivning følger de helt almindelige processuelle regler. Det er med hensyn til høring, tiden mellem første, anden og tredje behandling, mulighed for udvalgsbehandling – alt det, der normalt følger med. Der er ikke noget ekstraordinært her. Det er de regler, Folketinget har vedtaget. Når vi skal vedtage lovgivning her, så skal vi have den her arbejdsmulighed. Det er det, der ligger her. Derfor siger jeg bare i al fredsommelighed: Lad os nu komme i arbejdstøjet, lad os sikre, at det her er lovgivning, der kommer på plads, sådan at det kan være til gavn for tryghed i nattelivet.

Fru Samira Nawa.

Så det har ikke noget med sociale medier at gøre, men formentlig noget at gøre med en oprigtig interesse for at løse et problem. Det skal der også lyde fra mig. Ministeren nævner f.eks. det her med paradekørsel ind i nattelivszonerne, som man gerne vil gøre op med. Men ved det forbud, der er imod den ikkenødvendige kørsel, skal man, sådan som jeg forstår det, og sådan som det ligesom kom frem ved den tekniske gennemgang, ikke dokumentere, at man kører nødvendig kørsel, hvis man bliver stoppet. Så hvad er det, der vejer tungest? Er det, at en borger siger: Det er nødvendig kørsel, men jeg kan ikke dokumentere det og vil i øvrigt ikke dokumentere det? Eller er det politiets forståelse af, hvad paradekørsel f.eks. kunne være? Hvad er det, der vejer tungest?

Ministeren.

Men som ved så meget andet opererer vores politi, og det er de uddannet til, i en kontekst, hvor de vurderer den konkrete situation: Hvorfor er du til stede her, og hvad er det, der foregår her? Der er det jo politiet, der vurderer, om der er tale om ikkenødvendig kørsel. Der kan man lægge vægt på forskellige elementer. Det er jeg helt tryg ved.

Så er det hr. Preben Bang Henriksen.

Minister, der udvikler sig sådan en mærkelig mistanke her i Folketingssalen om, at vi nærmer os et folketingsvalg. Så er det ministerens optræden på talerstolen, så er det forslagets hastighed, og så er det forslagets indretning. Jeg vil da godt tilføje endnu et indicium til den teori. Vi har en bestemmelse i retsplejeloven i dag i § 57, som siger, at hvis nogen får en betinget dom, så kan dommeren selvfølgelig gøre den betinget af forskellige ting, men man kan også gøre den betinget af, at den dømte retter sig efter tilsynsmyndighedens bestemmelser om indskrænkninger i rådigheden over indtægter og formue og om opfyldelse af økonomiske forpligtelser. Det står der i dag i § 57, nr. 7. Det er jo faktisk identisk med det, der står her i forslaget – den hedder så 57 a – om, at man skal rette sig efter vilkår, som retten fastsætter, for at opnå tilsynsmyndighedens godkendelse af økonomiske dispositioner osv. Er det så for sådan ligesom at signalere et eller andet, eller hvad er forskellen på gældende ret og det, man vil indføre?

Ministeren.

Først til det spørgsmål, som vi nu har kredset om nogle gange: Er det sådan, at vi nærmer os et folketingsvalg? Ja, det er det. Hver eneste dag efter at der er afholdt folketingsvalg, nærmer vi os det næste folketingsvalg. Er det her forslag lavet, fordi der bliver udskrevet valg om lidt? Til det kan jeg sige med stensikkerhed, at jeg ikke aner, hvornår statsministeren har tænkt sig at udskrive folketingsvalg. Det tror jeg kun det er statsministeren selv der ved. Det er i hvert fald ikke oplysninger, som hun deler med mig, og det er nok også meget godt, at det er sådan.

Så til det konkrete indhold i spørgsmålet, nemlig om man i virkeligheden ikke over for de her 18-25-årige, som bliver dømt betinget for visse former for økonomisk kriminalitet, kunne sætte ind med økonomisk kontrol, allerede som det er i dag. Det tror jeg faktisk godt man kunne. Men sker det? Nej, det gør det ikke, og derfor er det her måske – man kan spørge, om det så er den rigtige måde at gøre det på – mere et spørgsmål om at sige, at det er et værktøj, som vi gerne vil have i anvendelse.

Hr. Preben Bang Henriksen? Frafalder. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.