L 161 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/5-22 fra KPMG Acor Tax om spørgsmål til lovforslagets § 4, nr. 1, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
L 161
Offentligt

Skatteudvalget 2021-22

L 161 - Bilag 11

Offentligt

24. maj 2022

J.nr. 2021-9643

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 161 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvaltnings-

loven, skattekontrolloven og ligningsloven (Samfundsbidrag fra den finansielle sektor og

fradragsloft over lønninger).

Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af oven-

nævnte lovforslag.

Jeppe Bruus

/ Søren Schou

L 161 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/5-22 fra KPMG Acor Tax om spørgsmål til lovforslagets § 4, nr. 1, til skatteministeren

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvaltningsloven,

skattekontrolloven og ligningsloven (Samfundsbidrag fra den finansielle sek-

tor og fradragsloft over lønninger) (L 161)

Til § 1

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 17 A

indsættes i

stk. 1

som

5. pkt.:

»Indkomstårets skattemæssige afskrivninger, herunder straksfradrag efter af-

skrivningslovens § 18, medregnes til den del af indkomsten, der forhøjes efter 1.

og 2. pkt., i forhold til hvor stor en del perioden som finansielt selskab udgør af

selskabets indkomstår.«

[Fordeling af skattemæssige afskrivninger, når et selskab kun har været et finan-

sielt selskab i en del af indkomståret]

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 17 A

indsættes i

stk. 3

som

nr. 14:

»14) Udenlandske selskaber og faste driftssteder i udlandet, der indgår i en in-

ternational sambeskatning efter § 31 A og udøver virksomhed svarende til virk-

somhed, der i Danmark udøves af selskaber omfattet af nr. 1-12.«

[Tydeliggørelse af, hvilke selskaber der ved valg af international sambeskatning er

finansielle selskaber]

Til § 2

I det under

nr. 1

foreslåede

§ 17, stk. 2, nr. 4,

ændres »i indkomståret« til:

»for indkomståret«.

[Præcisering af, hvilke oplysninger om den forhøjede selskabsskat for finansielle

selskaber der vil fremgå af de åbne skattelister]

Side 2 af 6

L 161 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/5-22 fra KPMG Acor Tax om spørgsmål til lovforslagets § 4, nr. 1, til skatteministeren

Til § 4

I det under

nr. 1

foreslåede

§ 8 N, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »de udgif-

ter«: »omfattet af stk. 1 og 2«.

[Lønudgifter i udenlandske ikkesambeskattede selskaber og faste driftssteder med-

regnes ikke under fradragsloftet]

Bemærkninger

Til nr. 1

Når et selskab kun har været et finansielt selskab en del af indkomståret, skal der

efter den ved lovforslaget foreslåede bestemmelse i § 17 A, stk. 1, 4. pkt., foreta-

ges en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler for denne

del af indkomståret, og kun denne del af indkomsten skal forhøjes efter de i lov-

forslaget foreslåede bestemmelser i § 17 A, stk. 1, 1. eller 2. pkt.

Med ændringsforslaget foreslås der indsat en bestemmelse om, hvordan der skal

forholdes med hensyn til skattemæssige afskrivninger og straksfradrag efter af-

skrivningslovens § 18, når et selskab kun en del af indkomståret har været et finan-

sielt selskab omfattet af reglerne om den forhøjede selskabsskat, jf. den ved lov-

forslaget foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 17 A.

Indtægter og udgifter, der efter almindelige skatteretlige periodiseringsprincipper

(retserhvervelses- og pligtpådragelsesprincippet) eller efter særlige skatteretlige

periodiseringsregler skal henføres til den periode, hvor selskabet har været et fi-

nansielt selskab, vil dermed skulle medregnes ved opgørelsen af den del af ind-

komsten, der skal faktorforhøjes. Dette gælder også, hvor selskabet har udnyttet

muligheden for straksafskrivninger, jf. afskrivningslovens § 6, og udgiften er af-

holdt i den periode, hvor selskabet har været et finansielt selskab.

Skattemæssige afskrivninger, som et selskab har foretaget for det pågældende ind-

komstår, kan imidlertid ikke henføres til et bestemt tidspunkt i indkomståret.

Efter afskrivningslovens § 18 kan udgifter til ombygning eller forbedring af af-

skrivningsberettigede bygninger og installationer fradrages straks, når indkomst-

årets udgift til vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke overstiger 5 pct. af

afskrivningsgrundlaget for den bygning eller installation, som udgifterne vedrører,

for året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Størrelsen af straksfra-

Side 3 af 6

L 161 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/5-22 fra KPMG Acor Tax om spørgsmål til lovforslagets § 4, nr. 1, til skatteministeren

draget afhænger dermed ligesom skattemæssige afskrivninger af afskrivnings-

grundlaget for bygningen eller installationen, og straksfradraget kan ligesom skat-

temæssige afskrivninger ikke henføres til et bestemt tidspunkt i indkomståret.

Den ved ændringsforslaget foreslåede bestemmelse vil indebære, at skattemæssige

afskrivninger og straksfradrag efter afskrivningslovens § 18 skal fordeles forholds-

mæssigt mellem den periode, hvor selskabet har været et finansielt selskab, og den

resterende del af indkomståret. Et selskab, der f.eks. har været et finansielt selskab

i 5 af indkomstårets 12 måneder, vil således skulle medregne 5/12 af indkomst-

årets afskrivninger og straksfradrag efter afskrivningslovens § 18 ved opgørelsen

af indkomsten i den periode, hvori selskabet har været et finansielt selskab.

Til nr. 2

Valg af international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A indebærer,

at hele koncernens indkomst skal opgøres efter danske indkomstopgørelsesregler

og beskattes med danske selskabsskattesatser. Indkomsten i samtlige udenlandske

koncernselskaber og i samtlige de danske koncernselskabers faste driftssteder i ud-

landet bliver således beskattet i Danmark efter samme regler som dem, der gælder,

når et selskab, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, udøver tilsvarende

aktiviteter her i landet.

Lovforslagets bestemmelser om, hvilke danske selskaber der anses for finansielle

selskaber, fremgår af forslaget til selskabsskattelovens § 17 A, stk. 3, nr. 1-12.

Disse bestemmelser henviser til specifikke bestemmelser i den danske finansielle

lovgivning, der vedrører udøvelse af finansielle aktiviteter her i landet, og som

ikke er direkte anvendelige på udenlandske selskaber eller faste driftssteder af dan-

ske selskaber, der udøver tilsvarende aktiviteter i udlandet.

Den ved ændringsforslaget foreslåede bestemmelse fastslår, at den forhøjede sel-

skabsskat vil skulle pålægges indkomst i udenlandske selskaber og faste driftsste-

der i udlandet, når de indgår i en international sambeskatning og udøver aktivite-

ter, der ved udøvelse i Danmark beskattes med den forhøjede selskabsskat.

Hensigten er at tydeliggøre, at aktiviteter, der udøves af de selskaber, der indgår i

en international sambeskatning, pålægges den forhøjede selskabsskat i helt samme

omfang, uanset om aktiviteterne udøves her i landet eller i udlandet. Det tydeliggø-

res herved også, at eventuelle forskelle mellem danske og udenlandske regler om

finansielt tilsyn er uden betydning for, om udenlandsk indkomst, der indgår i en

international sambeskatning, er omfattet af reglerne om den forhøjede selskabsskat

for finansielle selskaber.

Til nr. 3

Side 4 af 6

L 161 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/5-22 fra KPMG Acor Tax om spørgsmål til lovforslagets § 4, nr. 1, til skatteministeren

Efter den i lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens §

17, stk. 1, nr. 4, skal den beregnede skat i indkomståret, der er en følge af forhøjel-

sen af den skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 17 A, fremgå af de

åbne skattelister.

De beregnede skatter, der vil skulle fremgå af de åbne skattelister, er de skatter,

der er beregnet for, og ikke i, et givet indkomstår. Ved ændringsforslaget foreslås

det at præcisere ordlyden af forslaget til skattekontrollovens § 17, stk. 1, nr. 4, i

overensstemmelse hermed.

Til nr. 4

Efter ligningslovens § 8 N, stk. 1, kan virksomheder ved opgørelsen af den skatte-

pligtige indkomst fradrage erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelses-

forhold, bestyrelseshonorarer og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelses-

forholdet eller bestyrelseshvervet. Ligningslovens § 8 N er en udvidelse af fra-

dragsretten i forhold til driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1,

litra a, og omfatter ud over lønudgifter m.v., der er afholdt i forbindelse med virk-

somhedens løbende drift, også udgifter til medarbejdere, der beskæftiger sig med

opgaver, der ikke alene relaterer sig til den løbende drift, men også til etablering,

omstrukturering og udvidelse af virksomhed.

Ligningslovens § 8 N, stk. 1, omfatter kun udgifter, der afholdes direkte til fordel

for virksomhedens egne ansatte og bestyrelsesmedlemmer. Af ligningslovens § 8

N, stk. 2, følger dog, at betaling for erhvervsmæssige udgifter omfattet af stk. 1

kan fradrages hos et betalende selskab, hvis det betalende og det modtagende sel-

skab er sambeskattede efter selskabsskattelovens §§ 31 eller 31 A. Denne bestem-

melse sikrer, at der er fradragsret på sambeskatningsniveau, uanset hvilket selskab

i koncernen der faktisk har afholdt udgifterne.

Efter den i lovforslagets § 4, nr. 1, foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 8 N,

stk. 3, 1. pkt., skal der efter stk. 1 og 2 samlet ikke kunne fradrages udgifter for

mere end et grundbeløb på 6.339.800 kr. (2010-niveau) for en person i et ind-

komstår. Efter forslaget vil loftet over fradrag for lønudgifter skulle gælde for alle

de virksomheder, der har adgang til at fradrage erhvervsmæssige lønudgifter m.v.

efter ligningslovens § 8 N, stk. 1 og 2.

Det foreslås endvidere i lovforslagets forslag til ligningslovens § 8 N, stk. 3, 2.

pkt., at fradragsloftet i forslaget til § 8 N, stk. 3, 1. pkt., vil skulle omfatte udgifter,

der hos personen, som udgiften vedrører, skal medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst eller beskattes som en arbejdsmarkedsbidragspligtig

ydelse efter arbejdsmarkedsbidragsloven, eller, såfremt personen ikke er skatte-

pligtig her til landet, ville have været beskattet som en arbejdsmarkedsbidragsplig-

tig ydelse efter arbejdsmarkedsbidragsloven, såfremt personen var skattepligtig her

til landet.

Side 5 af 6

L 161 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/5-22 fra KPMG Acor Tax om spørgsmål til lovforslagets § 4, nr. 1, til skatteministeren

Af bemærkningerne til lovforslagets forslag til ligningslovens § 8 N, stk. 3, 2. pkt.,

fremgår, at hvis en person ansat i et udenlandsk selskab arbejder for et dansk kon-

cernforbundet selskab, og personen er skattepligtig her til landet, vil fradragsloftet

også gælde for denne persons løn. I bemærkningerne anføres det endvidere, at

dette vil gælde, uanset om lønudgiften viderefaktureres til det danske selskab med

en armslængdeaflønning som en kontrolleret transaktion, eller om det danske sel-

skab skal anses som rette omkostningsbærer, da personens løn er arbejdsmarkeds-

bidragspligtig her i landet.

Det foreslås med den ved ændringsforslaget foreslåede bestemmelse tydeliggjort,

at også ligningslovens § 8 N, stk. 3, 2. pkt., kun vil skulle omfatte de udgifter, der

er fradragsberettigede efter de gældende bestemmelser i ligningslovens § 8 N, stk.

1 og 2.

Ændringsforslaget vil tydeliggøre, at lønudgifter, der er afholdt af et udenlandsk

ikkesambeskattet koncernselskab eller fast driftssted, ikke vil blive omfattet af fra-

dragsloftet. Dette vil også gælde, selv om den pågældende ansatte udfører opgaver

for det danske koncernselskab, og det danske selskab yder et vederlag herfor til et

udenlandsk ikkesambeskattet koncernselskab eller fast driftssted. Et sådant veder-

lag ydet af det danske koncernselskab vil kunne være fradragsberettiget efter stats-

skattelovens § 6, stk. 1, litra a, som almindelige driftsomkostninger i det danske

selskab, men vederlaget vil hverken være omfattet af den udvidede fradragsret ef-

ter ligningslovens § 8 N, stk. 1 og 2, eller af det foreslåede loft over fradragsretten

for lønudgifter.

Det bemærkes, at fradragsloftet også efter den ved ændringsforslaget foreslåede

affattelse vil kunne finde anvendelse, hvis ansættelsen i f.eks. et udenlandsk ikke-

sambeskattet koncernselskab vil kunne anses for et arrangement, der er tilrettelagt

med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at omgå fradragslof-

tet. I et sådant tilfælde vil det i medfør af ligningslovens § 3, stk. 1, være muligt at

bortse fra det kunstige ansættelsesforhold i det udenlandske ikkesambeskattede

selskab, således at personen anses for ansat i det danske selskab, der afholder løn-

udgifterne.

Side 6 af 6