L 161 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om at bekræfte, at danske forsikringsselskaber skal betale en højere selskabsskat end udenlandske selskaber, der via agenturer sælger forsikringer til danskerne, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
L 161
Offentligt

23. maj 2022

J.nr. 2021 - 9643

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 161 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvaltnings-

loven, skattekontrolloven og ligningsloven. (Samfundsbidrag fra den finansielle sektor og

fradragsloft over lønninger).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 64 af 19. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Louise Schack Elholm (V).

Jeppe Bruus

/ Søren Schou

L 161 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om at bekræfte, at danske forsikringsselskaber skal betale en højere selskabsskat end udenlandske selskaber, der via agenturer sælger forsikringer til danskerne, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren bekræfte, at danske forsikringsselskaber skal betale en højere selskabsskat

end udenlandske selskaber, der via agenturer sælger forsikringer til danskerne?

Svar

Samfundsbidraget omfatter alle finansielle selskaber, der er skattepligtige her til landet.

Udenlandske finansielle virksomheder, herunder udenlandske forsikringsselskaber, omfat-

tes således også af samfundsbidraget, når de driver virksomhed gennem et fast driftssted

her i landet og dermed er skattepligtige i Danmark.

Efter den såkaldte agentregel i selskabsskattelovens § 2, stk. 4, 1. pkt., har et udenlandsk

selskab fast driftssted i Danmark, når en fysisk eller juridisk person her i landet handler på

vegne af selskabet og i forbindelse hermed sædvanligvis indgår aftaler eller sædvanligvis

spiller en afgørende rolle ved indgåelsen af aftaler, som rutinemæssigt indgås uden væ-

sentligt at blive ændret af selskabet.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 5, vil et udenlandsk selskab dog ikke kunne få fast

driftssted her i landet i medfør af agentreglen, når repræsentanten driver erhvervsvirk-

somhed her i landet som uafhængig repræsentant og handler for selskabet inden for ram-

merne af denne erhvervsvirksomhed.

Afgørende for, om en agent må anses for afhængig eller uafhængig i forhold til den uden-

landske hvervgiver, er, hvilke forpligtelser agenten har i forhold til den udenlandske virk-

somhed. Der skal i den forbindelse foretages en konkret, samlet afvejning af, om agenten

her i landet i relation til de funktioner, der varetages på den udenlandske virksomheds

vegne, må anses for at være juridisk eller økonomisk afhængig af virksomheden.

Navnlig omfanget af hvervgiverens instruktion og kontrol med agentens udførelse af op-

gaverne vil være en væsentlig indikator for, hvorvidt agenten kan anses for uafhængig i

forhold til den udenlandske virksomhed. Har den udenlandske virksomhed detaljerede in-

struktionsbeføjelser i forhold til agenten, eller udøver virksomheden detaljeret kontrol

med agentens konkrete udøvelse af opgaverne, kan agenten ikke anses for uafhængig fra

hvervgiveren.

Det inddrages ved vurderingen også, i hvilket omfang agenten er forpligtet til ikke blot

løbende at informere hvervgiveren om opgavernes udførelse, men også at opnå hvervgi-

verens accept af den måde, hvorpå opgavevaretagelsen er tilrettelagt.

Det er desuden et væsentligt kriterium, hvem der bærer driftsherrerisikoen i forhold til de

funktioner, der udøves af agenten.

Endeligt bør også antallet af hvervgivere inddrages. Har agenten kun en enkelt eller gan-

ske få hvervgivere, taler det for at anse agenten for en afhængig agent.

Side 2 af 3

Den såkaldte agentregel sikrer, at udenlandske virksomheder ikke kunstigt kan undgå at få

fast driftssted her i landet blot ved at overlade varetagelsen af aktiviteterne i Danmark til

en agent eller en tilsvarende repræsentant.

Det bemærkes, at individuelle dobbeltbeskatningsoverenskomster kan have fast drifts-

stedsbestemmelser, der ikke fuldt ud svarer til de interne danske regler om fast driftssted,

der er beskrevet ovenfor. De interne danske regler er imidlertid helt i overensstemmelse

med artikel 5 i OECD’s modeloverenskomst fra 2017.

Det indebærer, at de danske regler

under alle omstændigheder fuldt ud vil kunne anvendes i forhold til virksomheder i alle

de lande, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som har ratificeret

den såkaldt den såkaldte MLI-konvention uden at tage forbehold over for fast driftssteds-

bestemmelsen.

Det kan således ikke bekræftes, at udenlandske forsikringsselskaber, der via agenturer i

Danmark sælger forsikringer til danske kunder, ikke vil være omfattet af samfundsbidra-

get, idet det kun vil være tilfældet, hvis agentens aktiviteter i Danmark ikke medfører fast

driftssted for det udenlandske selskab.

Side 3 af 3