L 161 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om konsekvenserne for en række familietypers årlige økonomi og et skøn over, hvor stor en del af særskatten foreslået i lovforslaget der væltes over på kunderne, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
L 161
Offentligt

24. maj 2022

J.nr. 2021 - 9643

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 161 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvalt-

ningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven. (Samfundsbidrag fra den finansielle sek-

tor og fradragsloft over lønninger).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 52 af 12. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Louise Schack Elholm (V).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

L 161 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om konsekvenserne for en række familietypers årlige økonomi og et skøn over, hvor stor en del af særskatten foreslået i lovforslaget der væltes over på kunderne, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for konsekvenserne for nedenstående familietypers årlige øko-

nomi såfremt hhv. 25. pct., 50 pct., 75 pct. og 100 pct. af særskatten foreslået i lovforsla-

get overvæltes kunderne? Ministeren bedes opgøre effekten for følgende familietyper:

• FH-par

uden børn med ejerbolig

• FH-par

uden børn med lejebolig

• FH-par

med to børn med ejerbolig

• FH-par

med to børn med lejebolig

• Funktionærpar uden børn med ejerbolig

• Funktionærpar uden børn med lejebolig

• Funktionærpar med to

børn med ejerbolig

• Funktionærpar med to børn med lejebolig

• HK-par

med mindsteløn uden børn med ejerbolig

• HK-par

med mindsteløn uden børn med lejebolig

• HK-par

med mindsteløn og to børn med ejerbolig

• HK-par

med mindsteløn og to børn med lejebolig

•

Par på kontanthjælp uden børn

• Par på kontanthjælp med to børn

• Akademikerpar uden børn med ejerbolig

• Akademikerpar uden børn med lejebolig

• Akademikerpar med to børn ejerbolig

• Akademikerpar med to børn lejebolig

• Enlig pensionist uden børn

• Pensionistpar

uden børn

Svar

Det bemærkes indledningsvis, at når der skal skønnes over fordelingsvirkningerne af en

forhøjede selskabsskat, har der beregningsteknisk været anvendt den grundlæggende anta-

gelse, at den forhøjede selskabsskat vil blive nedvæltet på husholdningerne gennem lavere

lønninger

i den private sektor. Det vil over tid have en tilsvarende afsmittende virkning på

lønningerne i den offentlige sektor, der tilpasses lønniveauet i den private sektor samt på

de satsregulerede overførsler.

Med dette udgangspunkt

–

og forudsat at hele ændringen nedvæltes i lønningerne

–

skøn-

nes den forhøjede selskabsskat for den finansielle sektor at reducere de disponible ind-

komster på tværs af indkomstforskelle med omtrent 0,17 pct. For de i spørgsmålet

nævnte familietypeeksempler indebærer det en reduktion af den disponible indkomst med

mellem ca. 400 kr. og 1.400 kr. årligt (i 2022-niveau),

jf. tabel 1.

Side 2 af 4

Tabel 1. Beregningsteknisk virkning af forhøjet selskabsskat for udvalgte familietypeeksempler ved

100 pct. nedvæltning i lønninger

2022-niveau

Arbejderpar uden børn, ejerbolig

Arbejderpar uden børn, lejebolig

Arbejderpar med børn, ejerbolig

Arbejderpar med børn, lejebolig

Funktionærpar uden børn,

ejerbolig

Funktionærpar uden børn,

lejebolig

Funktionærpar med børn,

ejerbolig

Funktionærpar med børn,

lejebolig

HK-par uden børn, ejerbolig

HK-par uden børn, lejebolig

HK-par med børn, ejerbolig

HK-par med børn, lejebolig

Par på kontanthjælp uden børn

Par på kontanthjælp med børn

Enlig pensionist

Pensionistpar

Disponibel

indkomst

Kr.

574.000

509.000

601.000

536.000

789.000

708.000

816.000

735.000

403.000

338.000

430.000

370.000

210.000

295.000

220.000

302.000

Virkning af den forhøjede selskabsskat

Pct.

-0,17

Kr.

-1.000

-900

-1.000

-900

-1.300

-1.200

-1.400

-1.200

-700

-600

-700

-600

-400

-500

-400

-500

Anm.: Disponibel indkomst er afrundet til nærmeste 1.000 kr., mens virkning af den forhøjede selskabsskat i kr. er afrundet

til nærmeste 100 kr. Arbejderpar bruges til at illustrere FH-par. De HK-ansatte (både med og uden børn) forudsættes at

have en årlig lønindkomst på 242.230 pr. voksen, svarende til mindstelønnen for en ufaglært butiksansat ansat under HK

Handels butiksoverenskomst.

1) Illustrerer også akademikerfamilien, jf. besvarelse af

SAU alm. del

–

spm. 193 (2020-21).

Kilde: Skatteministeriets egne beregninger på Finansministeriets familietypemodel.

I det omfang den forhøjede selskabsskat alternativt overvæltes i højere

forbrugerpriser,

vil

det belaste husholdningerne nogenlunde bredt fordelt over indkomstfordelingen, men vil

dog belaste husholdningerne nederst i indkomstfordelingen hårdere grundet en højere

forbrugskvote. Hvis det hypotetisk blev lagt til grund, at hele ændringen blev nedvæltet i

priserne

–

hvilket ikke påvirker den disponible indkomst, men reducerer købekraften

–

ville den gennemsnitlige virkning for husholdningerne under et være nogenlunde den

samme, men fx pensionister og par på kontanthjælp ville kunne opleve én lidt større re-

duktion af købekraft (eller ækvivalent ændring i den disponible indkomst) end i tabel 1,

mens relativt højtlønnede funktionærer ville kunne opleve det modsatte (afhængig af for-

brugsmønster).

I det omfang, der er overnormal profit i den finansielle sektor, vil en del af den forhøjede

selskabsskat nedvæltes på ejerne gennem reducerede afkast. Såfremt virksomhederne er

ejet af danske husholdninger, vil den forhøjede selskabsskat isoleret set trække i retning af

reducerede indkomstforskelle, idet aktieindkomst mv. i høj grad er koncentreret om per-

soner øverst i indkomstfordelingen. Nedvæltning af afgiftsbyrden på udenlandske ejere vil

Side 3 af 4

derimod ikke påvirke indkomsterne eller indkomstforskellene i det danske samfund. Den

del, der nedvæltes gennem lønnen, vil samtidig reduceres.

Hvis det, som der spørges til, fx antages, at 75, 50 eller 25 pct. af afgiftsbyrden nedvæltes i

lavere afkast til virksomhedernes ejere, vil den disponible indkomst for familietyper, der

ikke har ejerandele i finansielle selskaber, kun reduceres med hhv. 25, 50 eller 75 pct. af

virkningen som vist i

tabel 1.

For fx et arbejderpar uden børn i ejerbolig (og uden ejeran-

dele i den finansielle sektor) vil det betyde, at den disponible indkomst reduceres med ca.

250, 500 eller 750 kr. årligt.

Det er vurderingen, at der ikke er tilstrækkelige holdepunkter for at foretage et konkret

skøn for, i hvilket omfang den forhøjede selskabsskat for den finansielle sektor overvæl-

tes i kundernes priser eller på virksomhedernes ejere.

Skatteministeriets forventning er, i lighed med Nationalbanken, at der i praksis vil blive

tale om en kombination af reducerede afkast til ejerne, reduktion i virksomhedernes løn-

omkostninger og højere priser,

jf. svar på SAU L 161

–

spm. 11 af 3. maj 2022.

Side 4 af 4