Skatteudvalget 2021-22
L 161
Offentligt
2581257_0001.png
24. maj 2022
J.nr. 2021-9643
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 161 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvalt-
ningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven. (Samfundsbidrag fra den finansielle sek-
tor og fradragsloft over lønninger).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 38 af 4. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Louise Schack Elholm (V).
Jeppe Bruus
/ Søren Schou
L 161 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm., om særskatten på sigt reducerer konkurrencen i finanssektoren som følge af krav til udenlandske finansielle institutioner, til skatteministeren
2581257_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om særskatten på sigt reducerer konkurrencen i finanssekto-
ren, fordi udenlandske finansielle institutioner fremover skal udspalte ikke-finansielt akti-
vitet i et særskilt selskab for at undgå særskatten, og at det i praksis vil afholde nogle
udenlandske finansielle institutioner fra at drive forretning i Danmark?
Svar
Udenlandske finansielle institutioner, der i et fuldt skattepligtigt selskab eller gennem et
fast driftssted her i landet driver finansiel virksomhed i Danmark, vil i forhold til det i
lovforslaget foreslåede samfundsbidrag være undergivet helt tilsvarende regler som dan-
ske selskaber, der driver finansiel virksomhed i Danmark.
Det er vurderingen, at den forhøjelse af selskabsskattesatsen til 26 pct., som samfundsbi-
draget vil indebære, ikke vil reducere konkurrencen i finanssektoren, herunder ved at af-
holde udenlandske finansielle virksomheder fra at drive virksomhed i Danmark. Det for-
hold, at udenlandske finansielle selskaber, ligesom danske finansielle selskaber, i et vist
omfang vil kunne placere ikkefinansielle aktiviteter i et selvstændigt selskab, der ikke vil
være omfattet af samfundsbidraget, påvirker ikke denne vurdering.
Det bemærkes, at den finansielle lovgivning, som i meget vidt omfang er baseret på fælles
EU-regulering, i forvejen opstiller ganske snævre rammer for, i hvilket omfang selskaber
under finansielt tilsyn kan udøve ikkefinansielle aktiviteter, uden at disse ikkefinansielle
aktiviteter udskilles i en selvstændig juridisk enhed.
Side 2 af 2