Skatteudvalget 2021-22
L 161
Offentligt
2581251_0001.png
24. maj 2022
J.nr. 2021 - 9643
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 161 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvaltnings-
loven, skattekontrolloven og ligningsloven. (Samfundsbidrag fra den finansielle sektor og
fradragsloft over lønninger).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 35 af 4. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Louise Schack Elholm (V).
Jeppe Bruus
/ Lasse Bank
L 161 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om, hvilke negative afledte konsekvenser en ekstraordinær høj beskatning har for en udvalgt sektor over tid, til skatteministeren
2581251_0002.png
Spørgsmål
Selskabsskat er i princippet en skat på egenkapital. Øget selskabsskat kan dermed redu-
cere incitamentet til kapitaloverdækning og utilsigtet understøtte en øget risikotagning i
den pågældende sektor, hvis ikke særskatten videreføres direkte til forbrugeren eller af-
kastkravet fra aktionærerne reduceres. Har ministeren overvejet, hvilke negative afledte
konsekvenser en ekstraordinær høj beskatning har for en udvalgt sektor over tid?
Svar
Den finansielle sektors betydning for samfundsøkonomien betyder, at den er underlagt en
omfattende regulering, der bl.a. skal modvirke uhensigtsmæssig risikotagning. Der er i
kølvandet på den finansielle krise, både på EU-niveau og nationalt, gennemført en række
tiltag i forhold til reguleringen af den finansielle sektor, blandt andet med henblik på at
gøre den finansielle sektor mere modstandsdygtig over for fremtidige finansielle kriser
samt at sikre forbrugerbeskyttelsen. Det drejer sig blandt andet om skærpede kapitalkrav
og krav til ledelse, styring og kompetencer.
Det bemærkes, at Nationalbanken i sit skriftlige indlæg til
Dansk Økonomi, efterår 2020
(De
Økonomiske Råd), vurderede, at karakteren og omfanget af den foreslåede beskatning
ikke udfordrer den finansielle stabilitet.
Side 2 af 2