Skatteudvalget 2021-22
L 161 Bilag 8
Offentligt
2573841_0001.png
En særskat i den
finansielle sektor
Høring i Folketingets Skatteudvalg
Niels Johannesen
 L 161 - 2021-22 - Bilag 8: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Københavns Universitet
2573841_0002.png
10-05-2022
2
Grundlæggende principper
Som udgangspunkt er særskatter på bestemte typer af økonomisk
aktivitet en dårlig ide
Velfærdsøkonomisk teori
•
Hvis banker beskattes hårdere end landbrug vil markedet allokere for
mange ressourcer til landbruget og for få til bankvæsenet
•
Ensartet beskatning sikrer at ressourcerne anvendes hvor de er mest
produktive
Politisk økonomi
•
Differentieret beskatning giver særinteresser øget incitament til at påvirke
den politiske proces
 L 161 - 2021-22 - Bilag 8: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Københavns Universitet
2573841_0003.png
10-05-2022
3
Afvigelser fra det grundlæggende princip
Under særlige omstændigheder kan særskatter potentielt fremme den
økonomiske efficiens
1) Eksternaliteter:
Hvis en branche påvirker andre dele af økonomien
negativt uden at det er prissat på markedet (fx forurening)
2) Økonomisk rente:
Hvis en branche er begunstiget af en form for
økonomisk rente (fx olieudvinding)
3) Andre skatteforhold:
Hvis en branche på anden måde er særligt
begunstiget af skatte- og afgiftssystemet
Man bør dog kun bruge særskatter såfremt der ikke findes et mere
velegnet politisk instrument
 L 161 - 2021-22 - Bilag 8: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Københavns Universitet
2573841_0004.png
10-05-2022
4
#1) Eksternaliteter
Er finansiel aktivitet forbundet med negative eksternaliteter?
•
Tilbagevendende finansielle kriser er forbundet med store omkostninger
for
staten
i form af redningspakker
•
IMF (2010) analyserer forskellige typer af særskatter på den finansielle
sektor ud fra denne præmis:
”
...how the financial sector could make a ‘fair and substantial contribution’ to meeting the costs
associated with government interventions to repair it.
”
•
Derudover kan kredit øge økonomiens generelle sårbarhed overfor
systemiske kriser (
Bianchi,
American Economic Review,
2011
)
 L 161 - 2021-22 - Bilag 8: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Københavns Universitet
2573841_0005.png
10-05-2022
5
#1) Eksternaliteter
Er en ekstra selskabsskat det rigtige instrument?
•
En ekstra selskabssat vil formentlig gøre den finansielle sektor
mindre
robust
ved at øge skatterabatten forbundet med gældsfinansiering
•
Alternative skatteinstrumenter
•
•
En skat på bankers ”risikable passiver” er indført i en række europæiske lande:
positive adfærdseffekter (
Devereux, Johannesen og Vella,
Economic Journal,
2019
).
Forhøjelse af lønsumsafgiften: neutrale adfærdseffekter
•
Regulering
•
•
Højere kapitalkrav
Begrænsning af adgang til lån
 L 161 - 2021-22 - Bilag 8: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Københavns Universitet
2573841_0006.png
10-05-2022
6
#2) Økonomisk rente
Er den finansielle sektor begunstiget af en særlig økonomisk rente?
•
En eventuel rente kommer ikke fra naturressourcer men kunne hidrøre fra
lav konkurrence i finanssektoren
•
De fleste indikatorer tyder dog på en relativt sund konkurrencesituation
(
Copenhagen Economics, 2019
)
•
•
Lidt højere markedskoncentration end i sammenlignelige lande
Men lavere driftsomkostninger og højere kundemobilitet
•
Indtjeningen i den finansielle sektor er ikke systematisk højere end i andre
brancher (
målt i forhold til egenkapital eller samlede aktiver
)
•
Konkurrencelovgivning ville være et mere velegnet politisk redskab
 L 161 - 2021-22 - Bilag 8: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Københavns Universitet
2573841_0007.png
10-05-2022
7
#3) Andre skatteforhold
Er den finansielle sektor på andre måder begunstiget i skattesystemet?
•
Finansielle virksomheder er fritaget for moms og betaler i stedet
lønsumsafgift
•
Det er ikke entydigt om momsfritagelsen samlet set giver den finansielle
sektor en skatterabat eller udgør en skattesanktion (
Skatteredegørelsen, 2019
)
 L 161 - 2021-22 - Bilag 8: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Københavns Universitet
2573841_0008.png
10-05-2022
8
#4) Omfordeling
Det er ikke hensigtsmæssigt at bruge særskatter som redskab til at
omfordele
•
Man kan i princippet bruge særskatter på brancher med høje lønninger og
særligt velhavende aktionærer til at øge omfordelingen
•
Det er muligt at opnå den samme fordelingsvirkning med færre
forvridninger ved at øge progressiviteten i skattesystemet
•
Det er bedre at angribe ulighed direkte med indkomstskatten end
indirekte med særskatter på enkelte brancher
 L 161 - 2021-22 - Bilag 8: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Københavns Universitet
2573841_0009.png
10-05-2022
9
Hvem betaler regningen?
Regningen for en særskat kan teoretisk set overvæltes helt eller delvist
på forbrugere og lønmodtagere
Graden af overvæltning afhænger af de specifikke markedsforhold
(
fx prisfølsomhed af udbud og efterspørgsel på produkt- og arbejdsmarkeder og mulighederne for at substituere
kapital og arbejdskraft i den finansielle sektor
)
Empirisk evidens fra udlandet for at:
•
Den generelle selskabsskat i nogen grad overvæltes til
lønmodtagerne
gennem lønningerne (
Fuest, Peichl og Siegloch,
American Economic Review,
2019
)
•
Særskatter i den finansielle sektor i høj grad overvæltes til
forbrugere
gennem priserne (
Capelle-Blancard og Havrylchyk,
Review of Finance,
2017
)
 L 161 - 2021-22 - Bilag 8: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Københavns Universitet
2573841_0010.png
10-05-2022
10
Hvordan påvirkes konkurrencesituationen?
Den præcise afgrænsning af den finansielle sektor er vigtig så
særskatten ikke skaber ulige konkurrencevilkår
•
Konkurrencevilkårene kan påvirkes uheldigt hvis nogle finansielle
virksomheder rammes af særskatten og andre ikke gør, fx
•
•
Udenlandske banker med aktiviteter i Danmark
Andre danske virksomheder som udbyder finansiel service
 L 161 - 2021-22 - Bilag 8: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Københavns Universitet
2573841_0011.png
11-05-2022
11
Opsummering
•
Økonomisk teori tilsiger at generelle skatter som udgangspunkt er at
foretrække frem for særskatter på bestemte erhverv
•
Eksternaliteter af finansiel formidling kan være et argument for en særskat
på den finansielle sektor
•
•
Usikkert hvor stor eksternaliteten er
Der findes formentlig bedre redskaber
•
Baseret på udenlandske studier må man forvente en høj grad af
overvæltning af særskatten på forbrugere og lønmodtagere