Skatteudvalget 2021-22
L 161 Bilag 7
Offentligt
2573817_0001.png
Høring om konsekvenserne af særskatten
Folketingets skatteudvalg d. 11. maj 2022
Ulrik Nødgaard, adm. direktør, Finans Danmark
 L 161 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Finans Danmark
2573817_0002.png
1. Myter om sektoren og særskatten
2. Konsekvenser af særskatten
Indhold
3. Særskatten er unødig høj og skadelig
4. Alternative finansieringskilder
5. Afsluttende bemærkninger
12.05.2022
2
 L 161 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Finans Danmark
2573817_0003.png
1. Myter om sektoren og særskatten
Argumenterne for L161 og omkring finanssektoren er baseret på myter og ikke fakta
Myte #1 Sektoren skal betale særskat, fordi den fik stillet bankpakker til rådighed under finanskrisen
Fakta
Finanssektoren betalte netto 17 mia. kr. for bankpakkerne til staten
Finanssektoren gik glip af den generelle selskabsskattenedsættelse i 2013 på 3 pct. point, fordi
lønsumsafgiften blev hævet tilsvarende alene for finanssektoren
Med L161 kommer finanssektoren til at betale for finanskrisen for
tredje
gang
Med L161 og stigningen i lønsumsafgiften i 2013 kommer selskabsskattesatsen for finanssektoren til at
stige med indirekte samlet
33 pct.
på godt 10 år.
Myte #2 Finanssektoren skylder, fordi den ikke betaler moms
Fakta
Finanssektoren er momsfritaget, men betaler i stedet lønsumsafgift på 15,3 pct.
12.05.2022
3
 L 161 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Finans Danmark
2573817_0004.png
1. Myter om sektoren og særskatten, fortsat
Myte #3 De høje direktørlønningerne i finanssektoren kan finansiere særskatten
Fakta
Direktørlønningerne i finanssektoren er for lave og for få til at finansiere særskatten.
Bankdirektørerne er ikke de højestlønnede. Den bedst lønnede bankdirektør i Danmark tjener rundt
regnet en tredjedel af, hvad lønførende direktører i andre børsnoterede virksomheder tjener, jf. næste
slide.
Myte #4 Indtjeningen i finanssektoren er meget høj
Fakta
Indtjeningen i finanssektoren er lavere i forhold til andre C25 virksomheder og har været det længe, jf.
næste slide
Endelig bidrager banksektoren allerede årligt med ca.
10 mia. kr.
i selskabsskat og lønsumsafgift
12.05.2022
4
 L 161 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Finans Danmark
2573817_0005.png
Direktørlønningerne i banksektoren er langt
fra de højeste
Årsløn CEO, mio. kr.
60
50
40
30
20
10
0
Andre danske virksomheder
12.05.2022
Bank og realkredit
5
Anm.: Figuren viser CEO-lønninger for top-100 danske virksomheder. Kilde: Økonomisk Ugebrev, 2020
 L 161 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Finans Danmark
2573817_0006.png
Bankernes indtjening haltede efter andre
virksomheders i 2021…
Egenkapitalforrentningen efter skat p.a.
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Øvrige C25-virksomheder
12.05.2022
Bank- og realkreditvirksomheder
6
Anm.: Figuren viser egenkapitalforrentningen efter skat p.a. for alle C25-virksomheder. Kilde: Årsregnskaber og Finans Danmarks beregninger.
 L 161 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Finans Danmark
2573817_0007.png
… indtjeningen haltede også efter i årene før
Afkast af egenkapital efter skat, p.a.
35%
30%
25%
20%
18%
22%
19%
30%
16%
15%
10%
11%
8%
9%
9%
5%
0%
5%
2017
2018
2019
2020
2021
De største danske bank- og realkreditkoncerner (vægtet gns.)
Virksomheder i C25, ekskl. banker (vægtet gns.)
12.05.2022
Anm.: Figuren viser egenkapitalforrentningen efter skat p.a., beregnet som et vægtet gennemsnit af hhv. de største danske bank - og
realkreditkoncerner og de øvrige C25-virksomheder. Kilde: Årsregnskaber og Finans Danmarks beregninger.
7
 L 161 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Finans Danmark
2573817_0008.png
2. Konsekvenser af særskatten
100%
•
•
Det ser vi i øjeblikket, hvor stigende
energi-, engros- og transportpriser
medfører højere priser i supermarkederne
En række videnskabelige studier viser, at
bankerne i Europa har reageret på
forskellige skatteændringer ved netop at
hæve priserne. De finder et gennemslag
til bankernes priser over for kunderne på
80-100 pct.
12.05.2022
•
Prisgennemslag
Når en særskat eller andre
ekstraomkostninger rammer alle
virksomheder i en sektor, bliver de typisk
nødt til at hæve deres priser
90-100%
80%
100%
86%
Stort
gennemslag
Kogler (2018)
Anm.: Den videnskabelige litteratur er sammenfattet i Finans Danmark (2019): Effekter af særskat på danske banker. Ud over de her viste finder et
enkelt studie af Capelle-Blancard og Havrylchyk (2017) ikke nogen signifikant effekt . Da Finansministeriet beregnede, hvordan en særskat på
danske banker må forventes at virke, lagde de også fuldt gennemslag (100 pct.) til grund (jf. Svar på FIU spg. 358 af 29.1.2019).
Capelle-B. og
Havrylchyk (2017)
8
Haskamp (2018)
Albertazzi og
Gambacorta
(2010)
Demirgüç-K. og
Huizinga (1999)
Chiorazzo og
Milani (2011)
Huizinga m.fl.
(2014)
 L 161 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Finans Danmark
2573817_0009.png
2. Konsekvenser af særskatten, fortsat
•
Hvis danske banker bliver pålagt en særskat, stilles de i unfair
konkurrence med udenlandske banker, som kan tilbyde de samme
finansielle services billigere
Det vil særligt store erhvervskunder, der gør forretning i flere lande, kunne
benytte sig af
Derfor vil regningen for en særskat især ende hos de mindre kunder, der
kun er tilstede i Danmark: almindelige husholdninger og mindre
virksomheder
•
•
12.05.2022
9
 L 161 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Finans Danmark
2573817_0010.png
2. Konsekvenser af særskatten, fortsat
Det bliver dyrere at være dansker
og dyrere at drive virksomhed i Danmark
Årlig ekstraregning, kr.
Det bliver generelt dyrt for Danmark
25.100
Særskatten vil øge prisen på finansielle
services i Danmark – det hæmmer
4.600
3.000
800
1.400
investeringerne, produktiviteten, væksten
og beskæftigelsen.
Skatteministeriet har vurderet, at BNP-tabet
er
3�½ mia. kr.
(0,13 pct. af BNP)
Danske virksomheder vil tabe
konkurrenceevne i den internationale
konkurrence
Andre virksomheder sende regningen
videre til deres kunder – i sidste ende de
danske husholdninger
12.05.2022
Kilde: Finans Danmarks familietyper og data fra Bisnode
Anm.: BNP-tabet er vurderet i SAU svar 641 aug. 2020
10
 L 161 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Finans Danmark
2573817_0011.png
Hvad med aktionærerne?
Danske noterede bankaktier opdelt på ejerskab:
Udlandet
33%
Danske husholdninger
(inkl. NPISH)
27%
Danske ikke-finansielle selskaber mv.
7%
Danske pensionskasser, investeringsforeninger og
andre finansielle selskaber
33%
11
12.05.2022
Anm.: Ikke-finansielle selskaber inkluder offentlig forvaltning og service.
Kilde: Nationalbankens data fra feb. 2022
 L 161 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Finans Danmark
2573817_0012.png
3. Særskatten er unødig høj og skadelig
Regneprincipperne i L161 har stor betydning for størrelsen af særskatten
Nødvendig forhøjelse af selskabssattesatsen for den finansielle sektor
Nuværende selvfinansieringsgrad
af overskudsflytning
Ny dokumenteret
selvfinansieringsgrad af
overskudsflytning
(15 pct.)
(7,5 pct.)
Strukturelt niveau for selskabsskat i den finansielle sektor
2010-2019
(anvendes i L161, ikke konjunkturneutral)
52�½ mia. kr.
4,0 pct.
3,7 pct.
2015-2019 (konjunkturneutral)
1996-2019 (konjunkturneutral)
57¼ mia. kr.
62¼ mia. kr.
3,7 pct.
3,4 pct.
3,3 pct.
3,1 pct.
12.05.2022
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregning. For yderligere information se Finans Danmarks høringssvar
her
12
 L 161 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Finans Danmark
2573817_0013.png
4. Alternative finansieringskilder
•
Beskat overnormal profit i alle sektorer
Vismændene og Cevea har argumenteret for at beskatte overnormal profit generelt. Det bør i så fald
gælde
alle sektorer,
og skatteinstrumentet bør være
målrettet
overnormal profit i stedet for en ekstra
selskabsskat på al indtjening.
•
Styrk indsatsen mod skattesnyd og skatteunddragelse, herunder
udbredelsen af digitale kasseapparater
•
•
Forhøj bundskatten med ca. 0,15 pct.-point
Forhøj selskabsskatten med ca. 1 pct.-point
12.05.2022
13
 L 161 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Finans Danmark
2573817_0014.png
5. Afsluttende bemærkninger
•
Finanssektoren har ingen ubetalte regninger
•
•
•
Generelle velfærdsydelser bør finansieres af brede skattebaser. Det er mindre
forvridende og dermed billigere for samfundet
(jf. Det Økonomiske Råds formandskab)
Særskatten gør Danmark fattigere og rammer især almindelige familier og små
virksomheder
L161 sender et uheldigt signal til sektorer, som i svære situationer får hjælp af staten.
•
•
Særskatten bør droppes, og Arne-pensionen bør finansieres ved generelle
finansieringskilder.
Hvis ikke særskatten droppes, bør den reduceres til omkring 3 pct.-point.
12.05.2022
14
 L 161 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Finans Danmark
2573817_0015.png
 L 161 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Finans Danmark
2573817_0016.png
Supplerende slides: Om konkurrencen i
bank- og realkreditsektoren
 L 161 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Finans Danmark
2573817_0017.png
4. Danske bank- og realkreditkunder er
blandt de meste mobile i Europa
Løn- og nemkonto
Andel, der har skiftet udbyder inden for
de sidste 5 år, pct.
Andel, der har skiftet udbyder inden for
de sidste 5 år, pct.
20
20
Boliglån/realkreditlån
15
15
10
10
5
5
0
0
12.05.2022
Anm.: Figuren viser andelen af bankkunder, der har skiftet bank relateret til de givende produkt inden for de seneste 5 år. Jf. Finans Danmark
(2021) ” Kundemobilitet på det danske bank- og realkreditmarked” Kilde: Eurobarometer 2016
17
 L 161 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Finans Danmark
2573817_0018.png
4. Høj effektivitet i danske banker
sammenlignet med udenlandske…
Driftsomkostninger som andel af samlede aktiver
4.9%
Omkostningsandel
76
3.3%
3.6%
3.0%
2.8%
2.9%
2.4%
1.4%
1.5%
48
2.7%
50
54
59
61
61
61
64
69
60
1.7%
SE
DK
NO
BE
DE
NL
IT
FR
FI
ES
SE
NO
ES
DK
NL
FI
BE
IT
FR
DE
12.05.2022
Kilde: Copenhagen Economics. Bank data sourced from SNL Database (from S&P Global Market Intelligence). All data based on 2019.
18
 L 161 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Finans Danmark
2573817_0019.png
4. … og dermed også lave priser til kunderne
2.1%
1.5%
1.3%
1.3%
1.1%
1.1%
1.6%
Ø 1.3%
0.9%
1.0%
1.0%
DK
FI
DE
SE
FR
IT
BE
NL
NO
ES
12.05.2022
Kilde: Copenhagen Economics. Bank data sourced from SNL Database (from S&P Global Market Intelligence). All data based on 2019.
19
 L 161 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentation fra høring den 11. maj 2022 fra Finans Danmark
2573817_0020.png
4. Lønpræmien i banksektoren er begrænset
Kraka-advisorys estimat på lønpræmie
Pct.
50
43,5
Finans Danmarks estimat på lønpræmie
6,0%
5,0%
4,0%
4,9%
4,3%
3,5%
3,0%
40
37,5
3,0%
30,7
2,0%
1,0%
20,5
30
+Kontrol for person-
karakteristika
12,3
10
9,4
9,2
0
No
controls
+ Individual
char.
+ Munic. of
residence
+ Educ. level
& field
+ Occupation
+ Experience
& unemp.
+ High school
GPA
Estimat
12.05.2022
Conf.-interval
Kilde: Kraka-advisory og Finans Danmark pga. registerdata fra Danmarks Statistik. Jf. Kraka Advisory (2021) ”Analyse af lønpræmien i den
finansielle sektor” og Finans Danmark (2021) ”Lønningerne i den danske banksektor på niveau med det øvrige erhvervsliv”
+ Vægtning med
branchens størrlse i forhold
til hvor mange, der skifter
branche
20
Model kun med simpel
kontrol for branche- og
jobskift
+Kontrol for virksomheds-
karakteristika
20
0,0%