Fra:
Sendt:
8. juni 2022 07:52
Til:
Emne:
Vedrørende skatteministerens kommentar til vores henvendelse af 2. juni 2022
Ministeren oplyser i sit svar, at da afholdelse af en lønudgift er en ekstern transaktion, skal det først
fastslås, om denne lønudgift skal anses for en lønudgift afholdt af det faste driftssted, idet der i så fald er
fradragsret for lønudgiften efter § 8 N, stk. 1. I givet fald vil lønudgiften også være omfattet af det
foreslåede fradragsloft, jf. svaret på spørgsmål 78. Det vil fx være tilfældet, hvis der er tale om løn til en
medarbejder, der er knyttet til det faste driftssted
–
uanset om lønnen af praktiske årsager udbetales
direkte fra moderkontoret. Hvis lønudgiften skal anses for en udgift afholdt af moderkontoret, vil den som
udgangspunkt ikke være fradragsberettiget efter ligningslovens § 8 N for det faste driftssted. En betaling fra
det faste driftssted til moderkontoret, som helt eller delvis dækker lønudgiften, vil dog være
fradragsberettiget efter ligningslovens § 8 N, stk. 2, hvis der er valgt international sambeskatning. I så fald
vil betalingen også være omfattet af det foreslåede fradragsloft, jf. svaret på spørgsmål 78.
Af den skattejuridiske vejledning
C.F.8.2.2.7.2.1
fremgår under afsnittet :
Omkostninger, der kan fradrages vedrørende det faste driftssted
Danmark mener og har hele tiden ment, at omkostninger kan henføres til et fast driftssted, hvis de er
afholdt direkte eller indirekte til gavn for det faste driftssted. Herunder hører også udgifter til ledelse og
almindelig administration.
Eksempel
En udenlandsk direktør ansat i det udenlandske moderkontor oppebærer i et indkomstår en lønudgift på 25
mio.kr fra moderkontoret. Direktøren har anvendt 1/3 af sin tid på opgaver til direkte eller indirekte gavn
for det danske faste driftssteds løbende drift. Moderkontoret fakturerer det faste driftssted for 25 mio.kr.
x 1/3 svarende til 8,333 mio.kr. , som det faste driftssted betaler til moderkontoret. Det faste driftssted
medregner herefter et fradrag på 8,333 mio.kr. i sin danske selvangivelse, da der er tale om en
driftsomkostning for det faste driftssted. Vil ingen del af de 8,333 mio.kr. være omfattet af det foreslåede
fradragsloft, når der ikke er valgt international sambeskatning, eller skal den afholdte udgift anses for en
lønudgift afholdt af det faste driftssted omfattet af fradragsloftet og i givet fald med hvor stor en andel?
Hvis lønudgiften på de 8,333 mio.kr. ikke faktureres og betales af det faste driftssted men henføres til det
danske faste driftssted ud fra en armslængde betragtning, vil udgiften så være omfattet af fradragsloftet og
med hvor stor en andel?
Med venlig hilsen / Kind regards
Peter Rose Bjare
Partner
Mob: +45 5374 7025
CVR no. 34082200
www.kpmgacor.dk