L 161 - 2021-22 - Bilag 15: Betænkning afgivet den 2. juni 2022

Skatteudvalget 2021-22
L 161 Bilag 15
Offentligt

OMTRYK

Til lovforslag nr.

L 161

Folketinget 2021-22

OMTRYK

Ændret indstilling og politiske

bemærkninger

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 2. juni 2022

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvaltningsloven,

skattekontrolloven og ligningsloven

(Samfundsbidrag fra den finansielle sektor og fradragsloft over lønninger)

[af skatteministeren (Jeppe Bruus)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovfor-

slaget.

2. Indstillinger

mindretal

i udvalget (S, EL og DF) indstiller lovforsla-

get til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (V og LA) indstiller lov-

forslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for de stillede ændringsforslag.

tredje mindretal

i udvalget (SF) vil ved 2. behandling

redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede æn-

dringsforslag.

fjerde mindretal

i udvalget (RV) vil ved 2. behandling

redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede æn-

dringsforslag.

femte mindretal

i udvalget (KF) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil ved 2.

behandling redegøre for sin stilling til de stillede ændrings-

forslag.

sjette mindretal

i udvalget (NB) vil ved 2. behandling

redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede æn-

dringsforslag.

syvende mindretal

i udvalget (Hans Kristian Skibby

(UFG)) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til

lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Mode-

raterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre og Nye Borgerlige

Venstres og Nye Borgerliges medlemmer af udvalget no-

terer sig, at regeringens forslag vil gøre det dyrere at være

dansker, og at det især rammer de danske husstande med de

laveste indkomster hårdest, jf. skatteministerens svar under

udvalgsbehandlingen.

Det har været en prioritet for Venstre og Nye Borgerlige,

at konsekvenserne af lovforslaget klarlægges og tydeliggø-

res, da det lovforberedende arbejde har været utilstrække-

ligt, for så vidt angår beregningsgrundlaget af forslagets

økonomiske konsekvenser, herunder overvæltningen til kun-

derne og omfanget af, hvordan skatten forringer danskernes

økonomiske tryghed i privatøkonomien.

Venstre og Nye Borgerlige finder det dybt bekymrende,

at skatteministeren ikke er i stand til over for Skatteudval-

get at redegøre for, hvor mange danskere der rammes af

overvæltningen af særskatten på finansiel virksomhed, og at

skatteministeren anvender utilstrækkelig information såsom

omtale af en artikel fra dagbladet Børsen som dokumenta-

tion for fordelingen af de økonomiske konsekvenser. Det

betyder, at forslaget vil udmønte en ny skat for basale finan-

sielle produkter, som danske familier er afhængige af, uden

at Skatteministeriet kender hverken forslagets omfang eller

de reelle samfundsøkonomiske omkostninger.

Venstre og Nye Borgerlige er bekymrede over, at regerin-

gen fortsætter med at indføre nye skatter over for dansker-

ne. Regeringen har indført mere end 40 nye skatter siden

sidste folketingsvalg. I en tid, hvor danskerne mærker et

massivt prispres og deres indkomster derfor bliver mindre

værd, gør det ekstra ondt med regeringens yderligere skatter.

Venstre og Nye Borgerlige finder desuden, at regeringens

besvarelser, i forhold til om lovforslaget lever op til EU-ret-

AX027957

L 161 - 2021-22 - Bilag 15: Betænkning afgivet den 2. juni 2022

OMTRYK

ten, er upræcise. Det efterlader en bekymring for, om rege-

ringen har sikret sig, at lovforslaget lever op til EU-retten.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at

DF har stort fokus på, hvordan den del af aftalen, der hand-

ler om de digitale salgsregistreringssystemer, bliver imple-

menteret. DF har en forventning om, at denne del af aftalen

vil give et større provenu end beregnet. Hvis dette sker,

forventer DF, at der indkaldes til forhandlinger, så der kan

nedjusteres på andre finansieringsinitiativer i aftalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

skatteministeren,

tiltrådt af et

mindretal

(S, V, EL, DF og

LA):

Til § 1

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 17 A

indsættes i

stk. 1

som

5. pkt.:

»Indkomstårets skattemæssige afskrivninger, herunder

straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, medregnes til

den del af indkomsten, der forhøjes efter 1. og 2. pkt., i

forhold til hvor stor en del perioden som finansielt selskab

udgør af selskabets indkomstår.«

[Fordeling af skattemæssige afskrivninger, når et selskab

kun har været et finansielt selskab i en del af indkomståret]

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 17 A

indsættes i

stk. 3

som

nr. 14:

»14) Udenlandske selskaber og faste driftssteder i udlandet,

der indgår i en international sambeskatning efter § 31

A og udøver virksomhed svarende til virksomhed, der

i Danmark udøves af selskaber omfattet af nr. 1-12.«

[Tydeliggørelse af, hvilke selskaber der ved valg af interna-

tional sambeskatning er finansielle selskaber]

Til § 2

I det under

nr. 1

foreslåede

§ 17, stk. 2, nr. 4,

ændres »i

indkomståret« til: »for indkomståret«.

[Præcisering af, hvilke oplysninger om den forhøjede sel-

skabsskat for finansielle selskaber der vil fremgå af de åbne

skattelister]

Til § 4

I det under

nr. 1

foreslåede

§ 8 N, stk. 3,

indsættes i

pkt.

efter »de udgifter«: »omfattet af stk. 1 og 2«.

[Lønudgifter i udenlandske ikkesambeskattede selskaber og

faste driftssteder medregnes ikke under fradragsloftet]

Bemærkninger

Til nr. 1

Når et selskab kun har været et finansielt selskab i en

del af indkomståret, skal der efter den ved lovforslaget

foreslåede bestemmelse i § 17 A, stk. 1, 4. pkt., foretages

en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige

regler for denne del af indkomståret, og kun denne del af

indkomsten skal forhøjes efter de i lovforslaget foreslåede

bestemmelser i § 17 A, stk. 1, 1. eller 2. pkt.

Med ændringsforslaget foreslås der indsat en bestemmel-

se om, hvordan der skal forholdes med hensyn til skatte-

mæssige afskrivninger og straksfradrag efter afskrivnings-

lovens § 18, når et selskab kun i en del af indkomståret

har været et finansielt selskab omfattet af reglerne om den

forhøjede selskabsskat, jf. den ved lovforslaget foreslåede

bestemmelse i selskabsskattelovens § 17 A.

Indtægter og udgifter, der efter almindelige skatteretlige

periodiseringsprincipper (retserhvervelses- og pligtpådragel-

sesprincippet) eller efter særlige skatteretlige periodiserings-

regler skal henføres til den periode, hvor selskabet har væ-

ret et finansielt selskab, vil dermed skulle medregnes ved

opgørelsen af den del af indkomsten, der skal faktorforhø-

jes. Dette gælder også, hvor selskabet har udnyttet mulighe-

den for straksafskrivninger, jf. afskrivningslovens § 6, og

udgiften er afholdt i den periode, hvor selskabet har været et

finansielt selskab.

Skattemæssige afskrivninger, som et selskab har foreta-

get for det pågældende indkomstår, kan imidlertid ikke hen-

føres til et bestemt tidspunkt i indkomståret.

Efter afskrivningslovens § 18 kan udgifter til ombygning

eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og in-

stallationer fradrages straks, når indkomstårets udgift til

vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke overstiger

5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den bygning eller instal-

lation, som udgifterne vedrører, for året før det indkomstår,

hvori udgiften kan fradrages. Størrelsen af straksfradraget

afhænger dermed ligesom skattemæssige afskrivninger af

afskrivningsgrundlaget for bygningen eller installationen, og

straksfradraget kan ligesom skattemæssige afskrivninger ik-

ke henføres til et bestemt tidspunkt i indkomståret.

Den ved ændringsforslaget foreslåede bestemmelse vil

indebære, at skattemæssige afskrivninger og straksfradrag

efter afskrivningslovens § 18 skal fordeles forholdsmæssigt

mellem den periode, hvor selskabet har været et finansielt

selskab, og den resterende del af indkomståret. Et selskab,

der f.eks. har været et finansielt selskab i 5 af indkomstårets

12 måneder, vil således skulle medregne 5/12 af indkomstå-

rets afskrivninger og straksfradrag efter afskrivningslovens

§ 18 ved opgørelsen af indkomsten i den periode, hvori

selskabet har været et finansielt selskab.

Til nr. 2

Valg af international sambeskatning efter selskabsskatte-

lovens § 31 A indebærer, at hele koncernens indkomst skal

opgøres efter danske indkomstopgørelsesregler og beskat-

tes med danske selskabsskattesatser. Indkomsten i samtlige

udenlandske koncernselskaber og i samtlige de danske kon-

cernselskabers faste driftssteder i udlandet bliver således

beskattet i Danmark efter samme regler som dem, der gæl-

der, når et selskab, der er skattemæssigt hjemmehørende i

Danmark, udøver tilsvarende aktiviteter her i landet.

L 161 - 2021-22 - Bilag 15: Betænkning afgivet den 2. juni 2022

OMTRYK

Lovforslagets bestemmelser om, hvilke danske selskaber

der anses for finansielle selskaber, fremgår af forslaget til

selskabsskattelovens § 17 A, stk. 3, nr. 1-12. Disse bestem-

melser henviser til specifikke bestemmelser i den danske

finansielle lovgivning, der vedrører udøvelse af finansielle

aktiviteter her i landet, og som ikke er direkte anvendelige

på udenlandske selskaber eller faste driftssteder af danske

selskaber, der udøver tilsvarende aktiviteter i udlandet.

Den ved ændringsforslaget foreslåede bestemmelse fast-

slår, at den forhøjede selskabsskat vil skulle pålægges ind-

komst i udenlandske selskaber og faste driftssteder i udlan-

det, når de indgår i en international sambeskatning og udø-

ver aktiviteter, der ved udøvelse i Danmark beskattes med

den forhøjede selskabsskat.

Hensigten er at tydeliggøre, at aktiviteter, der udøves af

de selskaber, der indgår i en international sambeskatning,

pålægges den forhøjede selskabsskat i helt samme omfang,

uanset om aktiviteterne udøves her i landet eller i udlan-

det. Det tydeliggøres herved også, at eventuelle forskelle

mellem danske og udenlandske regler om finansielt tilsyn er

uden betydning for, om udenlandsk indkomst, der indgår i

en international sambeskatning, er omfattet af reglerne om

den forhøjede selskabsskat for finansielle selskaber.

Til nr. 3

Efter den i lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede bestemmel-

se i skattekontrollovens § 17, stk. 1, nr. 4, skal den beregne-

de skat i indkomståret, der er en følge af forhøjelsen af den

skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 17 A,

fremgå af de åbne skattelister.

De beregnede skatter, der vil skulle fremgå af de åbne

skattelister, er de skatter, der er beregnet for, og ikke i,

et givet indkomstår. Ved ændringsforslaget foreslås det at

præcisere ordlyden af forslaget til skattekontrollovens § 17,

stk. 1, nr. 4, i overensstemmelse hermed.

Til nr. 4

Efter ligningslovens § 8 N, stk. 1, kan virksomheder ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage erhvervs-

mæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, besty-

relseshonorarer og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet an-

sættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet. Ligningslovens §

8 N er en udvidelse af fradragsretten i forhold til driftsom-

kostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og

omfatter ud over lønudgifter m.v., der er afholdt i forbindel-

se med virksomhedens løbende drift, også udgifter til med-

arbejdere, der beskæftiger sig med opgaver, der ikke alene

relaterer sig til den løbende drift, men også til etablering,

omstrukturering og udvidelse af virksomhed.

Ligningslovens § 8 N, stk. 1, omfatter kun udgifter, der

afholdes direkte til fordel for virksomhedens egne ansatte

og bestyrelsesmedlemmer. Af ligningslovens § 8 N, stk. 2,

følger dog, at betaling for erhvervsmæssige udgifter omfat-

tet af stk. 1 kan fradrages hos et betalende selskab, hvis det

betalende og det modtagende selskab er sambeskattede efter

selskabsskattelovens §§ 31 eller 31 A. Denne bestemmelse

sikrer, at der er fradragsret på sambeskatningsniveau, uanset

hvilket selskab i koncernen der faktisk har afholdt udgifter-

ne.

Efter den i lovforslagets § 4, nr. 1, foreslåede bestemmel-

se i ligningslovens § 8 N, stk. 3, 1. pkt., skal der efter

stk. 1 og 2 samlet ikke kunne fradrages udgifter for mere

end et grundbeløb på 6.339.800 kr. (2010-niveau) for en

person i et indkomstår. Efter forslaget vil loftet over fradrag

for lønudgifter skulle gælde for alle de virksomheder, der

har adgang til at fradrage erhvervsmæssige lønudgifter m.v.

efter ligningslovens § 8 N, stk. 1 og 2.

Det foreslås endvidere i lovforslagets forslag til lignings-

lovens § 8 N, stk. 3, 2. pkt., at fradragsloftet i forslaget til

§ 8 N, stk. 3, 1. pkt., vil skulle omfatte udgifter, der hos

personen, som udgiften vedrører, skal medregnes ved opgø-

relsen af den skattepligtige indkomst eller beskattes som en

arbejdsmarkedsbidragspligtig ydelse efter arbejdsmarkeds-

bidragsloven, eller, såfremt personen ikke er skattepligtig

her til landet, ville have været beskattet som en arbejdsmar-

kedsbidragspligtig ydelse efter arbejdsmarkedsbidragsloven,

såfremt personen var skattepligtig her til landet.

Af bemærkningerne til lovforslagets forslag til lignings-

lovens § 8 N, stk. 3, 2. pkt., fremgår, at hvis en person ansat

i et udenlandsk selskab arbejder for et dansk koncernforbun-

det selskab og personen er skattepligtig her til landet, vil

fradragsloftet også gælde for denne persons løn. I bemærk-

ningerne anføres det endvidere, at dette vil gælde, uanset om

lønudgiften viderefaktureres til det danske selskab med en

armslængdeaflønning som en kontrolleret transaktion, eller

om det danske selskab skal anses som rette omkostningsbæ-

rer, da personens løn er arbejdsmarkedsbidragspligtig her til

landet.

Det foreslås med den ved ændringsforslaget foreslåede

bestemmelse tydeliggjort, at også ligningslovens § 8 N, stk.

3, 2. pkt., kun vil skulle omfatte de udgifter, der er fradrags-

berettigede efter de gældende bestemmelser i ligningslovens

§ 8 N, stk. 1 og 2.

Ændringsforslaget vil tydeliggøre, at lønudgifter, der er

afholdt af et udenlandsk ikkesambeskattet koncernselskab

eller fast driftssted, ikke vil blive omfattet af fradragslof-

tet. Dette vil også gælde, selv om den pågældende ansatte

udfører opgaver for det danske koncernselskab og det dan-

ske selskab yder et vederlag herfor til et udenlandsk ikke-

sambeskattet koncernselskab eller fast driftssted. Et sådant

vederlag ydet af det danske koncernselskab vil kunne være

fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a,

som almindelige driftsomkostninger i det danske selskab,

men vederlaget vil hverken være omfattet af den udvidede

fradragsret efter ligningslovens § 8 N, stk. 1 og 2, eller af

det foreslåede loft over fradragsretten for lønudgifter.

Det bemærkes, at fradragsloftet også efter den ved æn-

dringsforslaget foreslåede affattelse vil kunne finde anven-

delse, hvis ansættelsen i f.eks. et udenlandsk ikkesambeskat-

tet koncernselskab vil kunne anses for et arrangement, der er

tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hoved-

formålene har at omgå fradragsloftet. I et sådant tilfælde vil

det i medfør af ligningslovens § 3, stk. 1, være muligt at

bortse fra det kunstige ansættelsesforhold i det udenlandske

L 161 - 2021-22 - Bilag 15: Betænkning afgivet den 2. juni 2022

OMTRYK

ikkesambeskattede selskab, således at personen anses for

ansat i det danske selskab, der afholder lønudgifterne.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. april 2022 og var til 1.

behandling den 21. april 2022. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 1. februar

2022 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag

130. Den 6. april 2022 sendte skatteministeren høringssvare-

ne og et høringsnotat til udvalget.

Høring

Udvalget har den 11. maj 2022 afholdt en høring om

lovforslaget. Materialet fra høringen er omdelt som bilag

6-9.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 14 bilag på lovfor-

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-

tion, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lov-

forslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til skatteministeren til

mundtlig besvarelse, som ministeren har besvaret i et åbent

samråd den 18. maj 2022.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 79 spørgsmål

til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Ministeren har

besvaret spørgsmål nr. 1-78. Udvalget forventer, at svaret på

spørgsmål 79 oversendes til udvalget inden 2. behandling af

lovforslaget.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Jens Joel (S) Anne Paulin (S)

fmd.

Anders Kronborg (S) Kasper Sand Kjær (S)

Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Carl Valentin (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF)

Rasmus Nordqvist (SF) Kathrine Olldag (RV) Susan Kronborg (RV) Rune Lund (EL) Søren Søndergaard (EL)

Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard (V) Anne Rasmussen (V) Torsten Schack Pedersen (V)

Kim Valentin (V) Kenneth Mikkelsen (V)

nfmd.

Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (UFG) René Christensen (DF)

Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Dansk Folkeparti (DF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Moderaterne (M)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)