Skatteudvalget 2021-22
L 161 Bilag 12
Offentligt
2582389_0001.png
Til lovforslag nr.
L 161
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. juni 2022
1. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvaltningsloven,
skattekontrolloven og ligningsloven
(Samfundsbidrag fra den finansielle sektor og fradragsloft over lønninger)
[af skatteministeren (Jeppe Bruus)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Indstillinger
<>
Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Mode-
raterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
<Parti/partier>
<>
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
skatteministeren,
tiltrådt af <>:
Til § 1
1)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 17 A
indsættes i
stk. 1
som
5. pkt.:
»Indkomstårets skattemæssige afskrivninger, herunder
straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, medregnes til
den del af indkomsten, der forhøjes efter 1. og 2. pkt., i
forhold til hvor stor en del perioden som finansielt selskab
udgør af selskabets indkomstår.«
[Fordeling af skattemæssige afskrivninger, når et selskab
kun har været et finansielt selskab i en del af indkomståret]
2)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 17 A
indsættes i
stk. 3
som
nr. 14:
»14) Udenlandske selskaber og faste driftssteder i udlandet,
der indgår i en international sambeskatning efter § 31
A og udøver virksomhed svarende til virksomhed, der
i Danmark udøves af selskaber omfattet af nr. 1-12.«
[Tydeliggørelse af, hvilke selskaber der ved valg af interna-
tional sambeskatning er finansielle selskaber]
Til § 2
3)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 17, stk. 2, nr. 4,
ændres »i
indkomståret« til: »for indkomståret«.
[Præcisering af, hvilke oplysninger om den forhøjede sel-
skabsskat for finansielle selskaber der vil fremgå af de åbne
skattelister]
Til § 4
4)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 8 N, stk. 3,
indsættes i
2.
pkt.
efter »de udgifter«: »omfattet af stk. 1 og 2«.
[Lønudgifter i udenlandske ikkesambeskattede selskaber og
faste driftssteder medregnes ikke under fradragsloftet]
DokumentId
Journalnummer
L 161 - 2021-22 - Bilag 12: 1. udkast til betænkning
2582389_0002.png
2
Bemærkninger
Til nr. 1
Når et selskab kun har været et finansielt selskab en
del af indkomståret, skal der efter den ved lovforslaget
foreslåede bestemmelse i § 17 A, stk. 1, 4. pkt., foretages
en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige
regler for denne del af indkomståret, og kun denne del af
indkomsten skal forhøjes efter de i lovforslaget foreslåede
bestemmelser i § 17 A, stk. 1, 1. eller 2. pkt.
Med ændringsforslaget foreslås der indsat en bestemmel-
se om, hvordan der skal forholdes med hensyn til skatte-
mæssige afskrivninger og straksfradrag efter afskrivningslo-
vens § 18, når et selskab kun en del af indkomståret har
været et finansielt selskab omfattet af reglerne om den for-
højede selskabsskat, jf. den ved lovforslaget foreslåede be-
stemmelse i selskabsskattelovens § 17 A.
Indtægter og udgifter, der efter almindelige skatteretlige
periodiseringsprincipper (retserhvervelses- og pligtpådragel-
sesprincippet) eller efter særlige skatteretlige periodiserings-
regler skal henføres til den periode, hvor selskabet har væ-
ret et finansielt selskab, vil dermed skulle medregnes ved
opgørelsen af den del af indkomsten, der skal faktorforhø-
jes. Dette gælder også, hvor selskabet har udnyttet mulighe-
den for straksafskrivninger, jf. afskrivningslovens § 6, og
udgiften er afholdt i den periode, hvor selskabet har været et
finansielt selskab.
Skattemæssige afskrivninger, som et selskab har foreta-
get for det pågældende indkomstår, kan imidlertid ikke hen-
føres til et bestemt tidspunkt i indkomståret.
Efter afskrivningslovens § 18 kan udgifter til ombygning
eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og in-
stallationer fradrages straks, når indkomstårets udgift til
vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke overstiger
5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den bygning eller instal-
lation, som udgifterne vedrører, for året før det indkomstår,
hvori udgiften kan fradrages. Størrelsen af straksfradraget
afhænger dermed ligesom skattemæssige afskrivninger af
afskrivningsgrundlaget for bygningen eller installationen, og
straksfradraget kan ligesom skattemæssige afskrivninger ik-
ke henføres til et bestemt tidspunkt i indkomståret.
Den ved ændringsforslaget foreslåede bestemmelse vil
indebære, at skattemæssige afskrivninger og straksfradrag
efter afskrivningslovens § 18 skal fordeles forholdsmæssigt
mellem den periode, hvor selskabet har været et finansielt
selskab, og den resterende del af indkomståret. Et selskab,
der f.eks. har været et finansielt selskab i 5 af indkomstårets
12 måneder, vil således skulle medregne 5/12 af indkomstå-
rets afskrivninger og straksfradrag efter afskrivningslovens
§ 18 ved opgørelsen af indkomsten i den periode, hvori
selskabet har været et finansielt selskab.
Til nr. 2
Valg af international sambeskatning efter selskabsskatte-
lovens § 31 A indebærer, at hele koncernens indkomst skal
opgøres efter danske indkomstopgørelsesregler og beskat-
tes med danske selskabsskattesatser. Indkomsten i samtlige
udenlandske koncernselskaber og i samtlige de danske kon-
cernselskabers faste driftssteder i udlandet bliver således
beskattet i Danmark efter samme regler som dem, der gæl-
der, når et selskab, der er skattemæssigt hjemmehørende i
Danmark, udøver tilsvarende aktiviteter her i landet.
Lovforslagets bestemmelser om, hvilke danske selskaber
der anses for finansielle selskaber, fremgår af forslaget til
selskabsskattelovens § 17 A, stk. 3, nr. 1-12. Disse bestem-
melser henviser til specifikke bestemmelser i den danske
finansielle lovgivning, der vedrører udøvelse af finansielle
aktiviteter her i landet, og som ikke er direkte anvendelige
på udenlandske selskaber eller faste driftssteder af danske
selskaber, der udøver tilsvarende aktiviteter i udlandet.
Den ved ændringsforslaget foreslåede bestemmelse fast-
slår, at den forhøjede selskabsskat vil skulle pålægges ind-
komst i udenlandske selskaber og faste driftssteder i udlan-
det, når de indgår i en international sambeskatning og udø-
ver aktiviteter, der ved udøvelse i Danmark beskattes med
den forhøjede selskabsskat.
Hensigten er at tydeliggøre, at aktiviteter, der udøves af
de selskaber, der indgår i en international sambeskatning,
pålægges den forhøjede selskabsskat i helt samme omfang,
uanset om aktiviteterne udøves her i landet eller i udlan-
det. Det tydeliggøres herved også, at eventuelle forskelle
mellem danske og udenlandske regler om finansielt tilsyn er
uden betydning for, om udenlandsk indkomst, der indgår i
en international sambeskatning, er omfattet af reglerne om
den forhøjede selskabsskat for finansielle selskaber.
Til nr. 3
Efter den i lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede bestemmel-
se i skattekontrollovens § 17, stk. 1, nr. 4, skal den beregne-
de skat i indkomståret, der er en følge af forhøjelsen af den
skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 17 A,
fremgå af de åbne skattelister.
De beregnede skatter, der vil skulle fremgå af de åbne
skattelister, er de skatter, der er beregnet for, og ikke i,
et givet indkomstår. Ved ændringsforslaget foreslås det at
præcisere ordlyden af forslaget til skattekontrollovens § 17,
stk. 1, nr. 4, i overensstemmelse hermed.
Til nr. 4
Efter ligningslovens § 8 N, stk. 1, kan virksomheder ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage erhvervs-
mæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, besty-
relseshonorarer og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet an-
sættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet. Ligningslovens §
8 N er en udvidelse af fradragsretten i forhold til driftsom-
kostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og
omfatter ud over lønudgifter m.v., der er afholdt i forbindel-
se med virksomhedens løbende drift, også udgifter til med-
arbejdere, der beskæftiger sig med opgaver, der ikke alene
relaterer sig til den løbende drift, men også til etablering,
omstrukturering og udvidelse af virksomhed.
Ligningslovens § 8 N, stk. 1, omfatter kun udgifter, der
afholdes direkte til fordel for virksomhedens egne ansatte
og bestyrelsesmedlemmer. Af ligningslovens § 8 N, stk. 2,
følger dog, at betaling for erhvervsmæssige udgifter omfat-
tet af stk. 1 kan fradrages hos et betalende selskab, hvis det
L 161 - 2021-22 - Bilag 12: 1. udkast til betænkning
2582389_0003.png
3
betalende og det modtagende selskab er sambeskattede efter
selskabsskattelovens §§ 31 eller 31 A. Denne bestemmelse
sikrer, at der er fradragsret på sambeskatningsniveau, uanset
hvilket selskab i koncernen der faktisk har afholdt udgifter-
ne.
Efter den i lovforslagets § 4, nr. 1, foreslåede bestemmel-
se i ligningslovens § 8 N, stk. 3, 1. pkt., skal der efter
stk. 1 og 2 samlet ikke kunne fradrages udgifter for mere
end et grundbeløb på 6.339.800 kr. (2010-niveau) for en
person i et indkomstår. Efter forslaget vil loftet over fradrag
for lønudgifter skulle gælde for alle de virksomheder, der
har adgang til at fradrage erhvervsmæssige lønudgifter m.v.
efter ligningslovens § 8 N, stk. 1 og 2.
Det foreslås endvidere i lovforslagets forslag til lignings-
lovens § 8 N, stk. 3, 2. pkt., at fradragsloftet i forslaget til
§ 8 N, stk. 3, 1. pkt., vil skulle omfatte udgifter, der hos
personen, som udgiften vedrører, skal medregnes ved opgø-
relsen af den skattepligtige indkomst eller beskattes som en
arbejdsmarkedsbidragspligtig ydelse efter arbejdsmarkeds-
bidragsloven, eller, såfremt personen ikke er skattepligtig
her til landet, ville have været beskattet som en arbejdsmar-
kedsbidragspligtig ydelse efter arbejdsmarkedsbidragsloven,
såfremt personen var skattepligtig her til landet.
Af bemærkningerne til lovforslagets forslag til lignings-
lovens § 8 N, stk. 3, 2. pkt., fremgår, at hvis en person ansat
i et udenlandsk selskab arbejder for et dansk koncernforbun-
det selskab, og personen er skattepligtig her til landet, vil
fradragsloftet også gælde for denne persons løn. I bemærk-
ningerne anføres det endvidere, at dette vil gælde, uanset om
lønudgiften viderefaktureres til det danske selskab med en
armslængdeaflønning som en kontrolleret transaktion, eller
om det danske selskab skal anses som rette omkostningsbæ-
rer, da personens løn er arbejdsmarkedsbidragspligtig her i
landet.
Det foreslås med den ved ændringsforslaget foreslåede
bestemmelse tydeliggjort, at også ligningslovens § 8 N, stk.
3, 2. pkt., kun vil skulle omfatte de udgifter, der er fradrags-
berettigede efter de gældende bestemmelser i ligningslovens
§ 8 N, stk. 1 og 2.
Ændringsforslaget vil tydeliggøre, at lønudgifter, der er
afholdt af et udenlandsk ikkesambeskattet koncernselskab
eller fast driftssted, ikke vil blive omfattet af fradragslof-
tet. Dette vil også gælde, selv om den pågældende ansatte
udfører opgaver for det danske koncernselskab, og det dan-
ske selskab yder et vederlag herfor til et udenlandsk ikke-
sambeskattet koncernselskab eller fast driftssted. Et sådant
vederlag ydet af det danske koncernselskab vil kunne være
fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a,
som almindelige driftsomkostninger i det danske selskab,
men vederlaget vil hverken være omfattet af den udvidede
fradragsret efter ligningslovens § 8 N, stk. 1 og 2, eller af
det foreslåede loft over fradragsretten for lønudgifter.
Det bemærkes, at fradragsloftet også efter den ved æn-
dringsforslaget foreslåede affattelse vil kunne finde anven-
delse, hvis ansættelsen i f.eks. et udenlandsk ikkesambeskat-
tet koncernselskab vil kunne anses for et arrangement, der er
tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hoved-
formålene har at omgå fradragsloftet. I et sådant tilfælde vil
det i medfør af ligningslovens § 3, stk. 1, være muligt at
bortse fra det kunstige ansættelsesforhold i det udenlandske
ikkesambeskattede selskab, således at personen anses for
ansat i det danske selskab, der afholder lønudgifterne.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. april 2022 og var til 1.
behandling den 21. april 2022. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <antal> møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 1. februar
2022 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag
130. Den 6. april 2022 sendte skatteministeren høringssvare-
ne og et høringsnotat til udvalget.
Høring
Udvalget har den 11. maj 2022 afholdt en høring om
lovforslaget. Materialet fra høringen er omdelt som bilag
6-9.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt <11> bilag på lov-
forslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <2> skrift-
lige henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <1> depu-
tation, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til skatteministeren til
mundtlig besvarelse, som ministeren har besvaret i et åbent
samråd den 18. maj 2022.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <77> spørgs-
mål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, [som ministe-
ren har besvaret. ]
L 161 - 2021-22 - Bilag 12: 1. udkast til betænkning
2582389_0004.png
4
Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Jens Joel (S) Anne Paulin (S)
fmd.
Anders Kronborg (S) Kasper Sand Kjær (S)
Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Carl Valentin (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Rasmus Nordqvist (SF) Kathrine Olldag (RV) Susan Kronborg (RV) Rune Lund (EL) Søren Søndergaard (EL)
Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard (V) Anne Rasmussen (V) Torsten Schack Pedersen (V)
Kim Valentin (V) Kenneth Mikkelsen (V)
nfmd.
Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (UFG) René Christensen (DF)
Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Dansk Folkeparti (DF)
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
49
39
15
14
13
13
10
4
3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)
Alternativet (ALT)
Kristendemokraterne (KD)
Moderaterne (M)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
1
1
9