Skatteudvalget 2021-22
L 161 Bilag 1
Offentligt
2555700_0001.png
Advokatrådet
Skatteministeriet
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.
33 96 97 98
DATO: 1. marts 2022
SAGSNR.: 2022 - 373
ID NR.: 801338
[email protected]
[email protected]
og
[email protected]
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven,
skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven (samfundsbidrag
fra den finansielle sektor og fradragsloft over lønninger) (SKM: 742864)
Ved mail af 3. februar 2022 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte udkast/forslag.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Samfundsbidrag fra den finansielle sektor
På side 19 i lovforslaget anføres følgende:
”Finansielle selskaber, der udøver ikkefinansiel virksomhed, der kan udskilles i et
særskilt selskab, vil kunne gennemføre en sådan udskillelse ved f.eks. en skattefri
tilførsel af denne virksomhedsgren til et nystiftet datterselskab og derved som
udgangspunkt kunne opnå, at indkomsten fra de ikkefinansielle aktiviteter ikke bliver
beskattet med den forhøjede selskabsskat. En eventuel udskillelse i et særskilt
datterselskab med henblik på at sikre, at de ikkefinansielle aktiviteter ikke pålægges
den forhøjede selskabsskat, vil ikke kunne anses for en disposition, der strider mod
formålet med de foreslåede regler, og den vil derfor ikke kunne tilsidesættes med
henvisning til den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3.”
Det bedes oplyst og begrundet, hvorfor den anførte disposition ikke vil kunne
tilsidesættes efter ligningslovens § 3.
På side 21 i lovforslaget anføres følgende:
”Et underskud i den skattepligtige årsindkomst (før faktorforhøjelse), som
konstateres i et finansielt selskab, vil dermed – under forudsætning af en uændret
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
1
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0002.png
Advokatrådet
selskabsskatteprocent på 22 pct. – som udgangspunkt svare til 25,2 pct. af
underskuddet, hvis underskuddet er konstateret i indkomstår påbegyndt i 2023, og til
26 pct. af underskuddet, hvis underskuddet er konstateret i indkomstår påbegyndt 1.
januar 2024 eller senere.”
Som det fremgår, skal et eksisterende underskud ikke forhøjes, hvis det hidrører fra
indkomstår, hvor den forhøjede selskabsskat ikke har været gældende.
Begrundelsen herfor er anført på side 22 i lovforslaget:
” Den positive eller negative årsindkomst efter faktorforhøjelsen vil efter forslaget
skulle ligge fast. Det betyder, at der ikke foreslås at skulle ske en faktorforhøjelse af
f.eks. fremførselsberettigede underskud i et finansielt selskab, der hidrører fra
indkomstår, hvor den forhøjede selskabsskat ikke har været gældende. Der vil heller
ikke skulle ske en yderligere faktorforhøjelse af f.eks. et fremførselsberettiget
underskud konstateret i det første indkomstår med den forhøjede selskabsskat, hvor
forhøjelsen er sket med faktoren 25,2/22. Det vil gælde, selv om dette forhøjede
underskud anvendes til modregning i et senere indkomstår, hvor de finansielle
selskabers indkomst forhøjes med faktoren 26/22.”
Det er et valg, og ikke en nødvendighed, at der ikke skal ske en faktorforhøjelse også
af eksisterende underskud hidrørende fra indkomstår, hvor den forhøjede
selskabsskat ikke har været gældende. En undladelse af en sådan faktorforhøjelse
medfører en reduceret skatteværdi af et eksisterende underskud, og dermed et endnu
højere ”samfundsbidrag” i de år, hvor et sådant underskud modregnes i den
faktorforhøjede indkomst.
Fradragsloft over lønninger
På side 32 i lovforslaget anføres følgende:
”Kan aktielønnen ikke omfattes af de to ovennævnte ordninger, sker beskatningen
som lønindkomst allerede ved tildelingen.”
Det bedes overvejet, om det anførte er korrekt, eller om ordet ”tildelingen” bør
udskiftes med ”retserhvervelsen.”
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
2
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0003.png
Skatteministeriet
j.nr. 2021-9643
[email protected]
[email protected] og [email protected]
1. marts 2022
Høringssvar til udkast til Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,
skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven (Samfundsbidrag fra den
finansielle sektor og fradragsloft over lønninger)
Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark (tidligere DVCA) indgiver hermed høringskommentarer til
høringsudkastet til udkast til Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvaltningsloven,
skattekontrolloven og ligningsloven (Samfundsbidrag fra den finansielle sektor og fradragsloft over
lønninger).
Jeg tillader mig indledningsvis i forhold til denne konkrete sag at forelægge en række fakta og oplysninger,
som i det mindste danner et fuldstændigt og korrekt fagligt grundlag, og som anstændigvis bør bringes i
orden.
Baggrunden er den meget usædvanlige, at jeg var politisk hovedansvarlig for udvikling og implementering af
Socialdemokratiets økonomiske politik, herunder alle definitioner og afgrænsninger, og det omfatter således
også “samfundsbidrag fra den finansielle sektor”.
I fremlæggelse forud for Folketingsvalget i 2019, i diverse materialer udsendt fra Socialdemokratiet og i
talrige offentlige debatter, har skiftende repræsentanter fra Socialdemokratiet før og efter valget
kommunikeret entydigt, at regningen for den ny ret til tidlig tilbagetrækning var møntet den finansielle
sektor.
Den ny regering har via departement og politiske tilkendegivelser, både uopfordret og på baggrund af
henvendelser, entydigt meddelt os, at FAIF'erne i Aktive Ejere, ikke vil blive omfattet af skattegrundlaget for
det nye samfundsbidrag. Og det giver jo god mening, idet kapitalfonde, venturefonde og business angels
ikke er en del af den finansielle sektor, og ikke mindst fordi det aldrig har været intentionen med forslaget fra
afsender.
I Socialdemokratiet i opposition var vi særdeles opmærksomme på at have alle nye skattebidrag afklaret og
offentliggjort inden et folketingsvalg og ikke mindst overholde disse løfter, således at troværdigheden
herom er intakt ved et kommende valg.
Det forekommer derfor bizart at blive omfattet af og taget til indtægt af en af Skat udarbejdet definition,
hvorved private equity etc. pludselig skal merbeskattes. For nej, det har aldrig været intentionen. Og indtil
for nylig levede alle de oprindelig involverede i lykkelig uvidenhed om Skats nye definitions- og
afgrænsningsregime, og jeg er ganske sikker på, at var vi blevet tilbudt at tiltræde dette, havde svaret været
et rungende NEJ TAK. Socialdemokratiet har nemlig en historisk stærk tradition for at stå op imod alle
former for kommunistiske overgreb.
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0004.png
Vi har undersøgt, om der er nogle af de politiske partier, der står bag aftalen, som har rejst eller søgt udvidet
skattegrundlaget, og det har vi fået entydigt afkræftet.
I Aktive Ejere har vi for nylig fremlagt et skattekodeks, hvor vi fremhæver, at vi er stolte over at vores
branche bidrager med betydelige skatter og afgifter til samfundet, og vi har tilmed lagt hovedet på blokken,
lader os gerne faktatjekke i bund herpå. Vi tager gerne en rask politisk debat og respekterer selvfølgelig,
hvad Folketing og regering beslutter. Og vi møder frem med åbent visir og forventer tilsvarende fairness.
Og denne sag kan magten - et flertal i Folketinget - stemme igennem, men hvis man også vil have rettens
nære slægtning, retfærd med sig, så vil en korrektion af lovforslaget være nødvendig.
I øvrigt bemærker Aktive Ejere, at vi kan forstå, at skatteministeriet er begyndt at anvende en argumentation
om, at forbuddet mod statsstøtte skulle være til hinder for, at den politisk ønskede finansiering af den ny ret
til tidlig tilbagetrækning blev fastholdt. Den vurdering er Aktive Ejere ikke enig i.
Forhøjelsen af selskabsskatten kan uden statsstøtteretlige problemer udelukkende omfatte f.eks. penge- og
realkreditinstitutter. Noget sådant har flere EU-medlemsstater tilsvarende gjort efter finanskrisen, herunder
bl.a. Frankrig, Tyskland og Storbritannien, som supplerer balanceskatten med en særlig selskabsskat på 8
procentpoint for penge- og kreditinstitutter.
Derudover kan der ifølge skattelovgivningen anvendes (og bliver faktisk anvendt) andre former for
afgræsninger af "finansielle selskaber" end den i lovforslaget foreslåede. Det illustreres af
selskabsskattelovens § 32, stk. 2, som afgrænser finansielle selskaber ved henvisning til direktiv
2016/1164/EU af 12. juli 2016.
Der anføres ikke hverken et erklæret eller faktisk formål med forhøjelsen af selskabsskatten, som klart
betinger, at forvaltere af alternative investeringsforeninger af statsstøttehensyn skal omfattes af
forhøjelsen.
Ligeledes synes forvaltere af alternative investeringsforeninger ikke at være i samme retlige og faktiske
(konkurrencemæssige) situation, som eksempelvis banker, der medfører at forvaltere af alternative
investeringsforeninger af statsstøtte hensyn skal omfattes af forhøjelsen.
Aktive Ejere anser det for dybt problematisk, at der, jf. finansministerens svar til Folketinget:
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/FIU/spm/383/index.htm, ikke tydeligt i lovudkastet vises større
indsigt i den faktiske selskabsstruktur for FAIF'ere, samt disses mulighed for at løfte en finansiering af den
forhøjede selskabsskat over på ejere eller priser. Ministeren har i sin redegørelse blandt andet identificeret,
at der ikke er tilstrækkelige holdepunkter til at foretage et konkret skøn for, i hvilket omfang det foreslåede
tillæg til selskabsskatten for den finansielle sektor overvæltes i priserne. Ministeren svarer således:
"Den
del af den særlige selskabsskat, der falder på normalafkastet af den investerede kapital i sektoren, må
forventes enten at blive overvæltet i højere priser på kunderne i sektoren eller nedvæltet i det generelle
lønniveau. I det omfang, der er overnormal profit i den finansielle sektor, vil ejerne kunne bære en del af byrden
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0005.png
ved en særlig selskabsskat. Ejerne må forventes at bære den fulde byrde af den del af den særlige
selskabsskat, der falder på det overnormale afkast (ren profit). Virksomheder, der er i konkurrence med
virksomheder i andre lande, vil som udgangspunkt ikke kunne hæve prisen, uden at hele salget bortfalder
(virksomhederne er pristagere). I stedet vil produktionsfaktorerne bære skattebyrden. Hvilken
produktionsfaktor, der bærer størstedelen af byrden, afhænger af dels af, hvilken faktor der er mest
prisfølsom, og dels af virksomhedernes mulighed for at substituere mellem inputfaktorer i produktionen.
Generelt vil den mindst prisfølsomme faktor – dvs. hvor udbuddet af faktoren ændres mindst for en given
ændring i de relative priser – bære størstedelen af byrden. Det er Finansministeriets vurdering, at der ikke er
tilstrækkelige holdepunkter for at foretage et konkret skøn for, i hvilket omfang det foreslåede tillæg til
selskabsskatten for den finansielle sektor overvæltes i priserne."
Aktive Ejere anser det derudover for problematisk, at en forhøjelse af den skattepligtige indkomst for
forvaltere af alternative investeringsforeninger, rammer branchen samtidig med, at regeringen i
reformudspillet ”Danmark kan mere 1” har varslet et forslag om at hæve den høje aktieskat fra 42% til 45%.
Aktive Ejere mener, at man ved at beskatte adgangen til kapital ekstra hårdt, risikere at driver
virksomhederne ud af landet, og at incitamentet til at foretage investeringer – eller geninvesteringer – i
vækstvirksomheder svækkes, hvorfor danske virksomheder går glip af muligheder, de ellers ville have.
I den forbindelse er det også værd at notere, at udenlandske FAIF'ere, der opererer på det danske marked
kan undgå den forhøjede selskabsskat ved at udøve den registreringspligtige aktivitet uden for Danmark, og
alene udføre den ikke-registreringspligtige aktivitet i Danmark. Herved udsættes konkurrerende virksomhed
i Danmark for en skattemæssige uens behandling til fordel for de udenlandske FAIF'ere og til skade for
danske FAIF'ere.
Aktive Ejere bemærker endelig, at alternative investeringsforeninger ikke selv udøver finansiel virksomhed i
traditionel forstand. Således driver FAIF'ere i høj grad virksomhed ved at udvikle, opføre og drive aktiver på
tilsvarende vis som industrivirksomheder. Det udgør således en urimelig forskelsbehandling, at sådanne
FAIF'ere skal betale en højere selskabsskat end konkurrerende industriselskaber, alene med henvisning til at
FAIF'ere f.eks. er underlagt Finanstilsynets tilsyn.
FAIF'ere kan drive virksomhed både i form af selskabsbeskattede enheder, og enheder der ikke er
selskabsbeskattede, som f.eks. et P/S. Et P/S er ikke selskabsskattepligtigt, men det er derimod ejerne, der
betaler skatten. Herved er det vanskeligt i praksis at øge beskatningen af FAIF'ere, da en øget beskatning
dermed udelukkende vil ramme visse selskabsformer, og alternative investeringsforeninger, alt efter
selskabsform, ikke vil være i samme konkurrencemæssige situation.
Kommentar til fradragsloft over lønninger
Aktive Ejere mener, at forslaget om at indføre et fradragsloft over lønninger dels indeholder en lovgivning
med tilbagevirkende kraft og en urimelighed i, at reglen ikke indeholder en periodiseringsbestemmelse.
Virksomheder, der allerede har tildelt eksempelvis optionsordninger, i henhold til de nugældende regler, hvor
der er fradrag for favørelementet på udnyttelsestidspunktet, bliver begrænset i deres fradragsret, hvis
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0006.png
værdien for den enkelte medarbejder overstiger bundgrænsen. Herved bliver ordningen op til 28% (22/78)
dyrere end antaget på det tidspunkt, hvor virksomheden forpligtede sig over for medarbejderne. Aktive
Ejere foreslår, at der indføres en overgangsregel således, at fradragsloftet alene omfatter
aktielønsordninger og andre langsigtede incitamentsordninger, der aftales efter lovens vedtagelse.
Det synes endvidere urimeligt at begrænse fradragsretten for langsigtede incitamentsordninger blot fordi
ordningen i beskatningsordningen overstiger fradragsloftet. Langsigtede incitamentsordninger er netop
kendetegnet ved at være aflønning for flere års arbejdsindsats, hvorfor det kun er rimeligt at periodisere
ordningen, således at der ved vurderingen af fradragsloftet foretages en periodisering af det samlede
skattepligtige beløb over optjeningsårene.
Med venlig hilsen
Henrik Sass Larsen
Adm. direktør, Aktive Ejere
Tidl. Erhvervs- og vækstminister
I Socialdemokratiets ledelse fra 2005 til 2019 i skiftende positioner som finansordfører, politisk
ordfører og gruppeformand
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0007.png
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0008.png
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0009.png
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0010.png
Skatteministeriet
[email protected]
cc:
[email protected]
og
[email protected]
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2022-007303
Den 1. marts 2022
Høringssvar til udkast til forslag om ændring af selskabsskatteloven,
skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven (Samfundsbidrag
fra den finansielle sektor og fradragsloft over lønninger)
(J.nr.
2021-9643)
Skatteministeriet har den 1. februar 2022 sendt udkast til lovforslaget i høring.
Forslaget har været behandlet i Danmarks Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer som
Danske Advokaters skattefagudvalg.
Danske Advokater har følgende bemærkninger til forslaget:
Forholdet til EU-retten
I lovforslaget anføres under
pkt. 8, om ”Forholdet til EU-retten”, at det ”vurderes…at forslaget
ikke vil indebære statsstøtte”.
Danske Advokater finder, at denne konklusion ikke er indlysende. Danske virksomheder kan
organisere sig på en måde, hvor ikke finansiel aktivitet udskilles i særlige selskaber, hvorved
den udskilte aktivitet kan holdes uden for den forhøjede selskabsbeskatning. Udenlandske
selskaber er organiseret i forhold til hjemlandets regler, herunder den finansielle regulering i
hjemlandet, og vil således ikke have udskilt ikke finansiel aktivitet i særlige selskaber. Derved
vil udenlandske selskaber betale forhøjet selskabsskat også af ikke finansiel aktivitet, og
udenlandske virksomheder vil have vanskeligt ved at opnå samme skattemæssige fordel i form
af reduktion af grundlaget for den forhøjede selskabsskat som danske virksomheder.
Det ville være mere proportionalt, hvis et selskab kunne føre separat regnskab for den
finansielle aktivitet uden at behøve at udskille ikke finansiel aktivitet.
Forholdet bør nøje vurderes både i relation til reglerne om statsstøtte og
tjenesteydelsesfriheden. Danske Advokater opfordrer regeringen til at drøfte lovforslagets
forenelighed med EU-retten med EU-Kommissionen.
Med venlig hilsen
Christian Aasmul Jacobsen
Juridisk konsulent
Danske Advokater
[email protected]
Jakob Skaadstrup Andersen
Formand for bestyrelsen
Danmarks Skatteadvokater
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0011.png
Skatteministeriet,
sendt pr. e-mail til: [email protected] med kopi til [email protected] og [email protected].
Vedr. udkast til Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvaltningsloven,
skattekontrolloven og ligningsloven (Samfundsbidrag fra den finansielle sektor og fradragsloft over
lønninger).
Dansk Aktionærforening ser med betydelig bekymring på nærværende lovforslag om dels det såkaldte
”samfundsbidrag”
til den finansielle sektor, dels indførelsen af et fradragsloft over lønninger.
Vi er af den opfattelse, at skattebaser grundlæggende bør være brede og ensartede. Det er en uskik at
beskatte særlige sektorer vilkårligt og uden saglige og faglige økonomiske argumenter, da det kan skabe
usikkerhed bredt i dansk erhvervsliv og hæmme investeringer og nye udviklingspotentialer. En særskat på
den danske finansielle sektor vil stille sektoren dårligere i den internationale konkurrence. Der er samtidig
risiko for, at særskatten i stort omfang vil blive tilbageført på kunderne og dermed ramme den helt
almindelige dansker, det danske erhvervsliv og dermed vækst og beskæftigelse. Dansk Aktionærforening
kan derfor ikke bakke op om forslaget.
Dansk Aktionærforening tager også afstand fra den anden del af nærværende lovforslag om fradragsloft for
lønninger, hvorefter der ikke længere skal kunne opnås skattefradrag for løn over 7,5 mio. kr. (2022-niveau)
pr. person. Lønloftet skal omfatte både direkte løn- og bonusudbetalinger, værdien af købe- og
tegningsretter til aktier, pension samt værdien af f.eks. kursusudgifter, fri telefon og bredbånd, fri kost og
logi og firmabil.
Vi anser lovforslaget for at være problematisk og for at
stride mod en vigtig del af “den danske model”
med
fri løndannelse og med aktionærdemokrati. Aflønning bør alene være et anliggende for virksomhedernes
bestyrelser og deres ejere, og der bør ikke indføres særlovgivning på området.
Vi er i Dansk Aktionærforening opmærksomme på, at direktørlønningerne i nogle tilfælde kan synes
unødvendigt høje, og vi har et skarpt blik på netop dette ved de årlige generalforsamlinger. Imidlertid
bunder det i hvert enkelt tilfælde i en konkret vurdering af, om løn og performance matcher. Konkurrencen
om de bedste ledere er hård herhjemme og ikke mindst internationalt. Tilbyder virksomheden ikke
konkurrencedygtige lønninger, forringes mulighederne for at tiltrække og/eller holde fast i de bedste, der
kan bibringe en given virksomhed det ekstra, der skal til for at virksomheden performer optimalt. Der
sidder i dag udenlandske topdirektører i knap halvdelen af C25.
I Dansk Aktionærforening frygter vi
–
som Skatteministeriet selv anfører i lovforslaget
–
at der med et loft
må forventes en negativ effekt fra udflytning af højt kvalificerede medarbejdere fra Danmark og deres
tilhørende aktiviteter som følge af forringede konkurrencevilkår. Vi mener derfor, at det fortsat bør være
ejerne og aktionærerne, der har ret og pligt til at fastholde en balance og afveje fordele og ulemper.
Aflønningen bør ikke bestemmes af diverse skatteregler, der gør skattesystemet mere uigennemskueligt.
Vi hæfter os også ved, at Skatteministeriet i bemærkningerne anfører, at et loft over fradrag for høje
lønninger til enkelte medarbejdere skønnes at påvirke investeringerne omtrent som en forhøjelse af den
effektive selskabsskattesats. Det betyder, at forslaget vil reducere produktiviteten og reallønnen.
Skatteministeriet påpeger ligeledes, at det må forventes, at der i et betydeligt omfang vil foregå
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0012.png
skatteplanlægning, hvor høje lønninger udbetales på en måde, så selskaberne undgår at blive berørt af
loftet.
Det er anført i bemærkningerne til lovforslaget, at ændringen på baggrund af beregninger fra Lovmodellen
skønnes at medføre et merprovenu på ca. 750 mio. kr. i umiddelbar virkning, hvilket forventes reduceret til
160 mio. kr. efter tilbageløb og adfærdsændringer. Selvom skønnet er behæftet med usikkerhed, synes det
bemærkelsesværdigt at indføre en regel, der kun vil bidrage med ca. 1/5 af det ellers skønnede provenu.
Endvidere skønnes forslaget isoleret set at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på
0,2 mio. kr. i 2022, 1,5 mio. kr. årligt i 2023-2025, 1,4 mio. kr. i 2026, 1,3 mio. kr. i 2027 og 0,8 mio. kr. varigt
fra 2028. Omkostningerne vedrører primært kontrol og systemtilpasninger.
Vi finder, at den danske model, hvor ansvaret for en virksomhed som udgangspunkt er hos de ansvarlige
ejere, og hvor både aktionærer og medarbejderrepræsentanter involveres direkte, har spillet og spiller en
betydelig rolle, og den bør der ikke ændres i. Da forslaget endvidere
–
med Skatteministeriets egne ord -
medfører negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet og færre investeringer, ser vi intet
belæg for at indføre et fradragsloft over lønninger og rokke ved det danske aktionærdemokrati.
Med venlig hilsen
Mikael Bak
Direktør
Dansk Aktionærforening
Gammel Kongevej 11 st, 1610 København K
Tlf.:
+45 45 82 15 91
| Mobil: 22 227022
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0013.png
DANSK EJENDOMSKREDIT
http://www.danskpantebrevsforening.dk/
Formand: Direktør Søren Zak, Sandås 8, 2670 Greve Strand
Konto 5301 0000256599 Mail
[email protected]
Tlf 20978866
_________________________________________________________________________
Foreningens høringssvar til Lov om ændring af selskabsskatteloven m.fl.
På foreningens vegne skal jeg herved fremkomme med følgende bemærkninger som høringssvar
til lovforslaget.
Ejendomskreditselskaber er typisk små selskaber, der i forvejen er pålagt et væld af byrdefulde
indberetninger til Finanstilsynet samt omfattet af arbejdstunge administrative lovkrav og i forhold
til selskabernes størrelse betaling af et årligt tilsynsgebyr til Finanstilsynet på 40 tkr. udover
betalingen af lønsumsafgift. Disse forhold er også hæmmende for nye iværksættere i branchen.
Hvis baggrunden for loven er at banksektoren under finanskrisen fik hjælp af Staten, er det ikke
rimeligt, at Ejendomskreditselskaber (på daværende tidspunkt benævnt som Pantebrevsselskaber)
skal være omfattet af lovforslaget, da Ejendomskreditselskaberne jo ikke var omfattet af Statens
”bankpakker”.
Hvis baggrunden for loven er, at man vil behandle pengeinstitutterne og ejendomskreditselskaber
ens er dette ingenlunde tilfældet, da Skatteministeriet f.eks. ved banklån kun opkræver en gang
tinglysningsafgift ved samtidig tinglysning af underpant i et ejerpantebrev.
For Ejendomskreditselskaber er der ved pantebrevslån ikke mulighed for samtidig tinglysning af
underpant i et pantebrev, hvorfor der skal betales to gange tinglysningsafgift!
Dette er stærkt konkurrenceforvridende!
Jeg skal derfor anmode om følgende ændring (med div. konsekvensrettelser) af lovforslaget:
§ 17 A stk. 3.
10) Ejendomskreditselskaber, der har eller skal have tilladelse efter § 2 i lov om
ejendomskreditselskaber.
Udgår
13) Ejendomskreditselskaber og selskaber der fra et fast driftssted, jf. § 2, stk. 1, litra a, udøver
virksomhed svarende til den virksomhed, der udøves af selskaber omfattet af nr. 10
Udgår
Hvis det fastholdes, at Ejendomskreditselskaber skal være omfattet, skal jeg af hensyn til nye
iværksættere i branchen
subsidiært anmode om, at loven kun finder sted for Ejendomskredit-
selskaber med f.eks. over 10 ansatte.
Greve, den 26. februar 2022
DANSK EJENDOMSKREDIT
Søren Zak
Formand
1
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0014.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Skatteministeriet
Att.: Kenneth Lønnquist Nielsen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Den 11. februar 2022
Forhøjet selskabsskat og manglende fradrag for lønudgifter
Skatteministeriet har den 1. februar 2022 sendt et forslag til lov om ændring af selskabsskattelo-
ven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven (Samfundsbidrag fra den finan-
sielle sektor og fradragsloft over lønninger) i høring.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv er helt overordnet imod at trække arbejdskraft ud af arbejdsmarkedet i en tid,
hvor både virksomheder og det offentlige skriger på hænder. Timingen på at indføre en ny generel
efterlønsordning, som Arne-pensionen, er derfor helt skæv, og samtidig så er det en pension, som
ikke skeler til faktisk nedslidning, hvormed man fjerner sunde og raske personer fra arbejdsstyr-
ken.
Nærværende forslag handler ikke om selve tilbagetrækningsordningen, men derimod om finan-
sieringen af denne. Med finansieringselementerne er det desværre lykkedes at finde to finansie-
ringskilder, som begge er skadelige for samfundsøkonomien.
Dansk Erhverv havde naturligvis ønsket, at man forsøgte at rette op på uheldige virkninger af den
nye efterlønsordning ved at finansiere den på måder, der ikke går ud over produktiviteten og sam-
fundsøkonomien. Finansieringen kunne eksempelvis være fundet ved at effektivisere i det offent-
lige forbrug, således som Dansk Erhverv foreslår i 2025-planen eller ved at fjerne resterne af den
grønne check, dette havde givet et positivt arbejdsudbud og dermed dækket en del af hullet efter
efterlønsordningen.
Specielle bemærkninger
Forhøjet selskabsskat for finansielle selskaber
Dansk Erhverv vil overordnet set bemærke, at det generelt er en uting at koble specielle sektorer
op på specielle skatter, og at nogle sektorer skal hænges ud for generelle samfundsmæssige hæn-
delser som eksempelvis finanskrisen. På trods af, at man med nysprog forsøger at kalde skatten
for et samfundsbidrag, så er og bliver det en ekstraskat for finansielle selskaber. Uden at der i øv-
rigt er fremlagt noget bevis for, at den finansielle sektor samlet set har modtaget penge fra staten.
Erhvervslivet er en sammenhængende sektor, og udgangspunktet bør være ens beskatning af alle
dele. Hvis man begynder at differentiere beskatning, så vil det for det komplicere skattesystemet
jar
Side 1/3
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
DANSK ERHVERV
og dermed føre til flere skattesager og øget administration. Der vil også være risiko for, at diffe-
rentierede regler fører til skattearbitrage.
Den finansielle sektor er essentiel for funktionaliteten af det øvrige erhvervsliv, idet de bl.a. står
for finansieringen af resten af erhvervslivet og tilvejebringer en lang række andre finansielle pro-
dukter. En særskat på den finansielle sektor kan derfor ikke isoleres til denne sektor, men må for-
ventes at blive overvæltet til det øvre erhvervsliv og forbrugerne.
Resultatet af en ekstraskat er derfor, at det samlede danske erhvervsliv bliver mindre konkurren-
cedygtigt, og at vi bliver fattigere som land.
Hvis præmissen om, at der er virksomheder, der har fået hjælp under finanskrisen, der skal betale
retur i form af en ekstra skat, så må det dog også fremhæves, at der eksempelvis ikke var nogen
fondsmæglervirksomheder, der fik hjælp under krisen, og at det derfor må betragtes som helt
uforståeligt, at de bliver puljet med øvrige finansielle virksomheder.
Manglende fradrag for lønudgifter
Med lovforslaget foreslås det at begrænse virksomheders mulighed for at få fradrag for lønudgif-
ter, der ligger over 6.339.800 kr. (2010-niveau).
Dansk Erhverv kan ikke støtte dette forslag. Der er tale om et forslag, der bryder med princippet
om, at virksomheder har fradrag for alle erhvervsrelaterede udgifter. Et brud med dette princip
øger for det første selskabsskatten og dermed produktiviteten for erhvervslivet, og samtidig gør
det skattelovgivningen mere kompliceret, hvilket vil føre til flere skattesager og dermed mere ad-
ministration.
Forslaget giver en meget høj marginalskat på lønindkomst, der ligger over beløbsgrænsen. De
facto vil marginalskatten ligge på 78 pct., når man lægger indkomstskat og selskabsskat sammen,
dette er væsentligt højere end andre skatter.
Skatteniveauet er så højt, at det forventes at have en meget negativ effekt på provenueffekten. Det
forventes med lovforslaget, at der bliver indkrævet 750 mio. kr. fra virksomhederne, mens man
kun får 160 mio. kr. i statskassen, dvs. at tabet ved at have denne skat er på næsten 80 pct.
Som begrundelse for lovforslaget skrives der, at man vil modvirke en skæv lønudvikling for direk-
tører særligt i store selskaber.
Med denne formulering afsløres det, at man helt grundlæggende går skævt i forståelsen af, hvor-
dan løndannelsen og rekruttering sker i de store selskaber. Store danske selskaber er i internatio-
nal konkurrence om de bedste hoveder, det gælder forskere, men det gælder i særdeleshed også
topchefer. Lønnen og lønforventningen fra direktøren afhænger nemlig af, hvad en direktør kan få
i andre virksomheder i andre lande, og ikke hvad det almindelige lønniveau er i et land som ek-
sempelvis Danmark.
Side 2/3
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
DANSK ERHVERV
Hvis danske virksomheder skal kunne tiltrække de bedste hoveder, så vil man derfor ikke kunne
gå ned i nettolønnen, hvis de samme personer skal tiltrækkes. Den manglende fradragsret må
derfor i sidste ende blive båret alene som en ekstra selskabsskat og dermed primært gå ud over
produktiviteten og dermed løndannelsen generelt.
I sidste ende må forslaget derfor forventes at have den stik modsatte virkning af intentionen, da
løngabet mellem topchefer og medarbejdere må forventes at blive større, end det er i dag og ikke
mindre.
Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jacob Ravn
Skattepolitisk chef
Side 3/3
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0017.png
Skatteministeriet
Sendt pr. e-mail: [email protected]
Kopi til:
[email protected]
[email protected]
Att.: Kenneth Lønnquist Nielsen
Den 3. marts 2022
Høringssvar
–
j.nr. 2021-9643 - Samfundsbidrag fra den finansielle sektor og
fradragsloft over lønninger.
Den danske Fondsmæglerforening takker for muligheden for at komme med bemærkninger til
udkast til Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvaltningsloven,
skattekontrolloven og ligningsloven bekendtgørelse som indarbejder regeringens forslag til
samfundsbidrag fra den finansielle sektor og fradragsloft over lønninger.
Foreningen bemærker indledningsvis, at der er tale om regler, som har en økonomisk betydning for
fondsmæglerselskaber. Foreningen konstaterer, at det er en merskat, som er møntet på finansielle
virksomheder, men som vil ramme hele erhvervslivet samt vilkår for investering og finansiering i
Danmark. Foreningen konstaterer også, at fondsmæglerselskaberne ikke oprindeligt blev nævnt i
forbindelse med drøftelserne i 2019 om Arne-pensionen. Foreningen opfatter lovforslaget med sin
nuværende afgrænsning som en urimelig skævvridning og forskelsbehandling i beskatning af
virksomheder og brancher i Danmark og uden nødvendig hensyntagen til et princip om
ligebehandling.
Specifikke bemærkninger
Da regeringen i 2019 foreslog, at finanssektoren skulle finansiere ”Aftalen om en ny ret til tidlig
pension”, var det med argumentet, at bankerne skulle yde et samfundsbidrag på baggrund af de
store hjælpepakker betalt af de danske skatteydere, som bankerne modtog under finanskrisen. Men
ingen fondsmæglerselskaber fik eller bad om hjælp under finanskrisen.
Den danske Fondsmæglerforening
Børsen
1217 København k
Telefon
3374 6000
Telefax
3374 6001
www.fondsmaeglerforeningen.dk
[email protected]
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0018.png
Foreningen fremhæver, at konkurrencedygtige forhold i den finansielle sektor er vigtigt, da
fondsmæglerne udover egen vækst bidrager til fremgang i de produktions- og servicevirksomheder,
der investeres i, blandt andet i Danmark. Merskatten risikerer derfor på sigt at få en karakter af et
uønsket negativt samfundsbidrag i form af ringere investerings- og finansieringsvilkår i Danmark.
Foreningens medlemmer er i konkurrence med europæiske og amerikanske virksomheder.
Merskatten vil medvirke til en skævvridning af og ringere konkurrencevilkår for dele af den danske
finansielle sektor i forhold til den finansielle sektor uden for Danmark. Det er en politik, der kan
begrunde udflytning, da finansielle virksomheder kan flytte til andre EU-lande uden sådanne
merskatter. Det er uheldigt, da fondsmæglerselskaber i Danmark i stigende grad skaber
eksportindtægter til Danmark, og Danmark dermed tabe et større skatteprovenu.
Forhøjelsen af selskabsskatten fra 22 til 26 procent er for en udvalgt del af den finansielle sektor,
nemlig det som i lovforslaget er defineret som finansielle selskaber. Det kan skabe en skævvridning
af konkurrencen i den danske finansielle sektor, som er uheldig.
Foreningen henviser i øvrigt til høringssvar afgivet af Dansk Erhverv, der også fungerer som
foreningens sekretariat. Høringssvaret er afgivet 11. februar 2022, og foreningen henviser til både
de generelle bemærkninger og de specifikke bemærkninger i dette høringsforslag.
Foreningen håber, at regeringen vil genoverveje udkastet til samfundsbidrag i lyset af dette
høringsforslag og Dansk Erhvervs høringsforslag.
Med venlig hilsen
Den Danske Fondsmæglerforening
Den danske Fondsmæglerforening
Børsen
1217 København k
Telefon
3374 6000
Telefax
3374 6001
www.fondsmaeglerforeningen.dk
[email protected]
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0019.png
1. marts 2022
BSA
DI-2022-09482
Deres sagsnummer 2021-9643
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Høringssvar, udkast til lovforslag om ændring af selskabsskatteloven, skat-
teforvaltningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven (samfundsbidrag
fra den finansielle sektor og fradragsloft over lønninger)
Skatteministeriet har 1. februar 2022 (j. nr. 2021-9643) udbedt sig DI’s bemærkninger til
et lovudkast, der reelt hæver selskabsskattesatsen for den finansielle sektor samt lægger
loft over erhvervslivets fradrag for lønomkostninger.
Generelle bemærkninger
Udkastet til lovforslag er både i sin helhed og i de enkelte dele dybt uhensigtsmæssigt og
vil få negativ virkning for både borgere, virksomheder og samfundsøkonomi, samtidig
med, at det komplicerer skattesystemet yderligere og unødigt.
Set fra DI’s synspunkt er lovforslaget
om det såkaldte ”samfundsbidrag”
fra den finan-
sielle sektor og fradragsloftet over høje lønninger på alle måder modproduktivt:
•
Det skal finansiere et problematisk
politisk tiltag, nemlig ”ny ret til tidligere pen-
sion”, der blev vedtaget i oktober 2020 og trådte i kraft 1. januar i år –
og som på det
værst tænkelige tidspunkt trækker medarbejdere ud af arbejdsstyrken.
Det er meget skadelige finansieringskilder. For
”samfundsbidragets”
vedkommende
sendes en regning videre til helt almindelige bankkunder, herunder en række små og
mellemstore virksomheder. Og loftet over lønfradrag indebærer en ekstrem grad af
dødvægtstab og forvridning, hvor den umiddelbare årlige ekstraregning til erhvervs-
livet på 750 mio. kr. i sidste ende ifølge Skatteministeriets egne beregninger kun ind-
bringer statskassen 160 mio. kr. årligt, som ikke står mål med skadevirkningerne.
Særskatten på den finansielle sektor udgør en uhensigtsmæssig knopskydning på
skattesystemet
Det er lovgivning, der bryder med et vigtigt ligebehandlingsprincip, hvorefter vi be-
skatter mere generelt og ikke pålægger særskatter på enkeltstående brancher.
•
•
•
Hver for sig problematiske elementer af det fremsatte lovforslag - og samlet set stærkt
skadeligt for virksomhedsbeskatningen og Danmarks internationale omdømme på skat-
teområdet.
*SAG*
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Specifikke bemærkninger, forhøjet selskabsskat på finansiel sektor
Fra 2023 indføres med udkastet til lovforslaget et
”samfundsbidrag”
fra den finansielle
sektor, der udmøntes som en ny særlig ekstra selskabsskat (udformet som det normale
selskabsskattegrundlag multipliceret med en faktor på 26/22) på den finansielle sektors
overskud. Fra 2024 og frem opkræves på denne måde 2,1 mia. kr. årligt i ekstra selskabs-
skat på den finansielle sektor.
DI vurderer, at det er kunderne - herunder bl.a. erhvervslivets underskov af SMV-
virksomheder - der i sidste ende kommer til at bære hovedparten af den nye skattebyrde.
Og for den almindelige lønmodtager bliver det dyrere at forsikre sig og spare op til pen-
sion, da også forsikrings- og pensionsbranchen er omfattet af særskatten.
Udover den afgørende rolle som betalingsformidler og leverandør af vital monetær infra-
struktur, leverer den finansielle sektor allerede i dag et betydeligt skattebidrag i form af
selskabsskat, de ansattes indkomstskat, lønsumsafgift og ikke mindst PAL-skatten, som
er den vigtigste enkeltstående forklaring på, at de offentlige finanser siden 2010 akku-
muleret har indbragt over 500 mia. kr. mere end forventet primo de enkelte år i den pe-
riode. Hertil kommer, at den finansielle sektor overordnet ikke skaber såkaldt
”overnor-
mal” profit sammenlignet med andre brancher. Endelig er det DI’s
opfattelse, at ekstra-
regningen på 2,1 mia. kr. årligt til den finansielle sektor ikke tager højde for økonomisk
incidens, nemlig hvem der i sidste ende kommer til at bære omkostningen
–
som bl.a. i
anden sammenhæng fik EU-kommissionen til at konkludere, at deres eget forslag om en
finansiel transaktionsskat havde negativ BNP-effekt i de involverede lande.
DI er stærkt kritisk overfor, at der ikke i lovforslaget følges op på, at partierne bag afta-
len om ret til tidlig pension blev enige om
”at se på mulighederne for at følge effekten
ved brug af digitale salgsregistreringssystemer fra 2024 med henblik på, at et evt. på-
viseligt større skatteprovenu herfra kan reducere bidraget fra finansieringselementer i
nærværende aftale”,
herunder ikke mindst særskatten på den finansielle sektor. Selvom
der er et par år til, at man ifølge den skitserede tidsplan kan høste gevinsten ved regelef-
terlevelse indenfor digitale kasseapparater, burde der også i nærværende lovforslag ek-
splicit blive foretaget en sådan kobling, så den politisk aftalte mulighed for at formind-
ske eller helt at undgå særskatten inden for en kort årrække, fastholdes.
DI ser klare fordele ved at finansiere retten til tidlig pension ved at forbedre skattesyste-
mets effektivitet med digitale salgsregistreringssystemer frem for 1) at indføre en forvri-
dende og urimelig særskat på en enkelt branche og dens kunder, 2) at indføre fradrags-
loft for høje lønninger, jf. nedenfor og 3) at indføre lagerbeskatning på erhvervsejen-
domme, som også er dybt uhensigtsmæssig, men ikke indgår i det aktuelle lovforslag.
Afgrænsningen af, hvilke finansielle selskaber, der omfattes af særskatten er temmelig
rigid og rummer flere uhensigtsmæssigheder. F. eks. er forvaltere af alternative investe-
ringsfonde med ejendomsinvesteringer omfattet af særskatten, selvom den type fonde
dels ikke er egentlige finansielle virksomheder, men ejendomsvirksomheder, der blot ju-
ridisk er underlagt Finanstilsynet - og dels vil der i dette segment blive tale om dobbelt-
beskatning til finansiering af ”Arne-pensionen”, idet de som ejendomsselskaber også
står til at blive ramt af en anden kommende særskat, lagerbeskatning af ejendomme.
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Specifikke bemærkninger, fradragsloft over lønninger
DI finder, at der er tale om et stærkt problematisk forslag, som bryder med det funda-
mentale driftsomkostningsprincip i skatteretten, der har været gældende i mere end 100
år. Når de almindelige betingelser for driftsomkostninger er opfyldt, bør virksomheder
have fradrag, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og Den juridiske vejledning afsnit
C.C.2.2.1 Generelt om fradrag for udgifter, driftsomkostningsbegrebet.
At forsøge via skattelovgivningen at adfærdsregulere løndannelsen er derudover uhen-
sigtsmæssigt og ineffektivt
–
hvilket Skatteministeriet anerkender i lovforslaget, idet det
ganske opsigtsvækkende forventes, at lovforslagets bruttoprovenu på 750 mio. kr. årligt
fra fradragsloftet kun kaster et nettoprovenu til staten på 160 mio. kr. årligt af sig, sva-
rende til blot ca. 20 procent af bruttoprovenuet.
Når det forholder sig sådan, skyldes det ifølge Skatteministeriet, at fradragsloftet over
lønninger både vil reducere produktiviteten og reallønnen
–
og derfor vurderes at med-
føre negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet. På den baggrund an-
befaler DI på det kraftigste, at denne del af lovforslaget udgår.
Det er
efter DI’s opfattelse
tvivlsomt om nogen store virksomheder på baggrund af den
foreslåede lovændring vil sætte lønningerne for topledelsen ned. Derimod vil forslaget
gøre det dyrere at drive virksomhed i Danmark, og dermed skade konkurrenceevnen.
Derudover er der risiko for, at internationale virksomheder (hvad enten de er danske el-
ler udenlandske) vil lade en sådan lovændring påvirke beslutningen om, hvor de mest
højtlønnede i organisationen fremover bliver placeret. Hvis højtplacerede medarbejdere
ansættes i udlandet i stedet for i Danmark, kan det betyde, at fremtidige investeringer og
aktivitet placeres i udlandet tæt på de omhandlede beslutningstagere.
Som det er fremgået ovenfor, er DI stærkt kritisk overfor lovforslaget som det foreligger,
men vi indgår naturligvis gerne i en dialog om såvel substansændringer som eventuel
mere erhvervsvenlig indfasning af lovforslagets elementer.
DI har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Bo Sandberg
Skatteøkonom
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0022.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Ref. j.nr. 2021-9643
28. februar 2022
Chefanalytiker, cand.polit.
Anders Gade Jeppesen
+45 2289 6900
[email protected]
Bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af
selskabsskatteloven, m.fl.
EjendomDanmark takker for muligheden for at give kommentarer til forslaget om indførelse
af et såkaldt ”samfundsbidrag” fra den finansielle sektor.
Overordnede bemærkninger til lovforslaget
EjendomDanmark har alene to overordnede bemærkninger til lovforslaget. Først og
fremmest skal vi understrege, at den foreslåede model rammer bredere, end hensigten har
været kommunikeret. Vi finder det således uhensigtsmæssigt at lovforslaget i sin nuværende
udformning også omfatter forvaltere af alternative investeringsforeninger
–
såkaldte
FAIF’ere.
Dernæst skal vi understrege det principielt problematiske i en asymmetrisk
beskatningsmodel som den foreslåede.
Den foreslåede model rammer bredere end den finansielle sektor
Lovforslaget bygger på en præmis om, at alle virksomheder, der er underlagt Finanstilsynet,
rammes af særskatten. Dermed rammer man også forvaltere af alternative
investeringsfonde, de såkaldte FAIF’er. Dette er stærkt problematisk
af mindst fire årsager:
For det første
er det problematisk, at FAIF’erne inkluderes i lovforslaget, da FAIF’ere
med
ejendomsinvesteringer ikke er egentlige finansielle virksomheder, men
ejendomsvirksomheder, der blot juridisk er underlagt Finanstilsynet.
For det andet er det problematisk, at
FAIF’erne inkluderes i lovforslaget, da
ejendomsinvestering er et meget konkurrenceudsat og komplekst erhverv. Den foreslåede
særskat rammer alene
danske FAIF’er og vil således give en markant
konkurrencefordel for
udenlandsk registrerede FAIF’er, der agerer
på det danske ejendomsmarked. Dette kan
næppe være regeringens hensigt. Samtidig indeholder ejendomsinvestering en række
aspekter såsom udvikling, akkvisition, asset management, administration og forvaltning
–
aspekter, der med forslaget skal beskattes hårdere for en ejendom, der ejes via en FAIF, end
når den samme ejendom ejes af en anden investor- eller virksomhedstype.
For det tredje er det problematisk, at
FAIF’erne inkluderes i lovforslaget, da man dermed
især rammer mindre investorer og almindelige opsparere
–
ikke større, finansielle
institutioner eller virksomheder. Formålet
med FAIF’erne er at give mulighed for almindelige
opsparere i fællesskab at pulje investeringer, og
FAIF’ere gør det
dermed muligt for
mennesker med almindelige indkomster og gennemsnitlige opsparinger at investere i
EjendomDanmark
Vester Farimagsgade 41
1606 København K
+45 33 12 03 30
www.ejd.dk
CVR-nr. 10 39 02 14
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2/2
ejendomme. Ejendomme er i sin natur illikvide aktiver, der kræver en vis
investeringskapacitet for at kunne medtage i sin investeringsportefølje, og alternative
investeringsforvaltere er den eneste relevante tilgængelige adgang til dette marked for langt
de fleste husholdninger. Med en forhøjelse af skattesatsen for disse forvaltere vil de blive
beskattet hårdere end den øvrige branche, hvilket vil reducere investeringsmulighederne for
investorer med almindelige indkomster, der ønsker at diversificere sine investeringer ud over
de gængse investeringsaktiver såsom aktier, der er præget af markante værdimæssige
udsving og obligationer, der giver meget lave afkast.
For det fjerde er det problematisk, at
FAIF’erne inkluderes i lovforslaget, da FAIF’erne
rammes dobbelt af foreslåede særskatter, idet de som ejendomsselskaber tillige rammes af
den kommende lagerbeskatning af ejendomme. Denne dobbeltbeskatning synes
grundlæggende urimelig og skæv, og det forstærker alene de ovenanførte udfordringer.
EjendomDanmark undrer sig over, at man i lovudkastet har medtaget ejendomsinvesteringer
for private
via FAIF’ere,
da der ikke er tale om egentlige finansielle virksomheder, selvom de
juridisk er underlagt Finanstilsynet. Derfor skal vi anbefale, at Skatteministeriet ændrer på
definition på hvem der omfattes. Dette kan f.eks.
gøres ved at sidestille FAIF’er med tilladelse
med de registrerede FAIF’er, der i lovforslaget
allerede er undtaget fra den forhøjede
selskabsskat. En alternativ løsning kan være at undtage alle aktører, der hører hjemme under
branchekode 66000 Finansiel service.
Asymmetrisk beskatning er principielt set yderst uhensigtsmæssig
Lovforslaget indfører en særlig beskatning af én bestemt branche, nemlig den finansielle. En
sådan beskatningsmodel er problematisk af mindst to årsager. For det første er det
uhensigtsmæssigt med en asymmetrisk skattestruktur, hvor arbitrært udvalgte brancher skal
betale en højere selskabsskat end andre. Det er et helt grundlæggende skatteteoretisk
resultat, at samfundets ressourcer allokeres bedst muligt til de aktiviteter, der skaber størst
samfundsøkonomisk gavn, hvis ikke sådanne asymmetriske indretninger af skattesystemet
skævvrider investeringsbeslutningerne. For det andet er en sådan arbitrær beskatning
konkurrenceforvridende og urimelig, da den samme aktivitet nu beskattes forskelligt alt efter
om aktiviteten foregår i et selskab, der er underlagt den ene eller den anden skattesats.
EjendomDanmark skal derfor understrege det principielt forkerte i den valgte tilgang, både i
dette konkrete tilfælde og i andre tilsvarende tilfælde.
I EjendomDanmark håber vi, at disse kommentarer kan bruges af Skatteministeriet til at
kvalitetssikre lovforslaget yderligere, og i dette arbejde står EjendomDanmark naturligvis til
rådighed for uddybende kommentarer.
Med venlig hilsen
Anders Gade Jeppesen
Økonomisk chefanalytiker
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0024.png
Lovgivning og økonomi ([email protected]), Kim Lundgaard Hansen ([email protected]), Kenneth
Lønnquist Nielsen ([email protected])
1 - ERST Høring ([email protected])
Fra:
Titel:
Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven,
skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven (samfundsbidrag fra den finansielle sektor og
fradragsloft over lønninger)(ERST Sagsnr: 2022...
Sendt:
28-02-2022 09:56
Til:
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Kære modtager i Skatteministeriet
Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. udkast til forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven,
skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven (samfundsbidrag fra den finansielle sektor og
fradragsloft over lønninger)
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvaltningsloven,
skattekontrolloven og ligningsloven (samfundsbidrag fra den finansielle sektor og fradragsloft over lønninger)
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.
OBR har følgende vurdering af udkastets administrative konsekvenser for erhvervslivet samt bemærkninger til
Skatteministeriets vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering.
Administrative konsekvenser
OBR har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser for erhvervslivet.
OBR vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes
at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Principper for agil erhvervsrettet regulering
Skatteministeriet har i forbindelse med præhøringen af lovforslaget vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet
regulering ikke er relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget. OBR har yderligere ingen bemærkninger hertil.
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
Aslak Alexander Schou Nalepa
Fuldmægtig
Tlf. direkte 35291420
E-post
[email protected]
Med venlig hilsen
Annette Pia Andersen
ERHVERVSSTYRELSEN
Bedre Regulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291653
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0025.png
E-mail: [email protected]
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag
for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0026.png
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: [email protected]
Skatteministeriet
Email:
[email protected]
Kopi:
[email protected]
og
[email protected]
Sagsnr. 22-0442
Vores ref. LRI/IBU/lgy
Deres ref. j.nr. 2021-9643
Den 1. marts 2022
Bemærkninger til lovforslag om samfundsbidrag fra den finansielle sektor
og fradragsloft over lønninger
Skatteministeriet har sendt udkast til lov om ændring af selskabskatteloven mv. i høring, jf.
høringsportalen. Med lovforslaget indføres et samfundsbidrag fra den finansielle sektor samt et
fradragsloft over lønninger, hvilket er en del af finansieringsgrundlaget for Aftale om en ny ret
til tidlig pension, som regeringen og en række af folketingetspartier indgik i 2020.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) vil i den anledning gerne bemærke følgende.
FH er overordnet tilfreds med udformningen af samfundsbidraget fra den finansielle sektor.
FH lægger stor vægt på, at tværgående pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede livsfor-
sikringsselskaber ikke bliver berørt af samfundsbidraget, da de ifølge vedtægterne ikke udbe-
taler udbytte til deres ejere og derfor ikke er pålagt selskabsbeskatning.
FH finder det vigtigt efterfølgende at overvåge, om samfundsbidraget fra den finansielle sektor
kommer til at virke efter hensigten, og ikke overvæltes i højere gebyrer til kunderne eller fører
til personalereduktioner.
Der har gennem længere tid været en tendens til meget kraftige lønstigninger i toppen, såvel
nationalt som globalt. FH finder det rimeligt, at virksomheder med meget høje direktionsløn-
ninger får et lavere fradrag i selskabsskatten med henblik på at modvirke en skæv udvikling i
direktionslønningerne mv. særligt i store selskaber. Det vil alt andet lige, gøre det mere attrak-
tivt at øge investeringerne eller forbedre aflønningen af virksomhedens øvrige medarbejdere.
Det vil være relevant at analysere virkningen af loftet over virksomheders fradrag for lønnin-
ger efter nogle år. Det gælder både i forhold til udviklingen i direktionslønninger samt i forhold
til provenuvirkninger. Særligt ønskes en vurdering af forslagets betydning for virksomhedernes
økonomiske adfærd og deres tilpasninger til det ændrede regelsæt sammenholdt med de for-
ventninger, der er lagt til grund i lovforslaget.
Med venlig hilsen
Lizette Risgaard
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0027.png
Skatteministeriet
Att.
[email protected]
cc.
[email protected] og [email protected]
Finans Danmarks høringssvar til forslag til
lov om ændring af selskabsskatteloven,
skatteforvaltningsloven, skattekontrollo-
ven og ligningsloven
Finans Danmark kvitterer for høringen. Finans Danmark har følgende bemærknin-
ger.
Indledning
Nærværende lovforslag
1
pålægger en særskat på finanssektoren. Denne gang
til at finansiere et velfærdstillbud. Det finder Finans Danmark uheldigt. Vores vel-
færdssamfund bør grundlæggende finansieres med skatter, der indkræves fra
robuste skattebaser med mindst mulig forvridning af økonomien, så det samlede
tab af velstand minimeres.
Med lovforslaget vil selskabsskattesatsen for finanssektoren stige med knap 20
pct. fra 2024. Det er formentlig den højeste sektorspecifikke selskabsskattestigning
i nyere tid. Et særtiltag i den størrelsesorden skærper kravene til dokumentation,
præcision og argumentation.
Større ændringer af skattesystemet bør i det hele taget udformes på et sagligt
grundlag, der bygger på solid økonomisk teori og empiri. Forslaget om en sær-
skat på den finansielle sektor lever ikke op til disse grundlæggende krav til vores
skattesystem, som alle burde være enige om. Det gør lovforslaget unødigt dyrt
for samfundet.
Finanssektoren er allerede hårdere beskattet end andre sektorer, fordi den gene-
relle selskabsskattenedsættelse i 2013 blev modgået af en tilsvarende forhøjelse
af lønsumsafgiften for finanssektoren alene. Samtidig er finanssektoren ikke en af
de brancher, der i nævneværdigt omfang har medarbejdere, som efter et langt
og slidsomt arbejdsliv skal tilgodeses med muligheden for at kunne gå tidligt på
pension. Det vil sige, at princippet om,
at ”forureneren” betaler,
ikke understøtter
lovforslaget, der skal tilvejebringe finansiering til den tidlige tilbagetrækning.
Der er heller ikke belæg for, at finanssektoren har en højere indtjening eller højere
aflønning af sektorens ansatte, end hvad vi ser i andre brancher i dansk økonomi.
Tværtimod har de danske banker genereret et markant lavere afkast end virk-
somhederne i andre brancher, og når man kontrollerer for forskelle i de ansattes
kompetencer mv., er aflønningen i sektoren i tråd med andre brancher og lavere
end i for eksempel medicinalbranchen.
2
Indtjening og aflønning i den finansielle
sektor kan med andre ord heller ikke begrunde en særskat på den finansielle sek-
tor.
Høringssvar
1. marts 2022
Dok: FIDA-931287038-794368-v1
Kontakt Nikolaj Warming-Lolles-
gaard
Lovforslaget til lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvaltningsloven, skattekon-
trolloven og ligningsloven indeholder to ændringer. Finans Danmark har valgt kun at afgive
bemærkninger til ændringerne vedrørende ændring af selskabsskatten (herefter særskat-
ten).
2
Sektorens afkast, lønniveau og priser mv. er
analyseret i Copenhagen Ecoomics’ rapport
Konkurrencen i den danske banksektor: Sammenfatningsrapport,
2021.
1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0028.png
Lovforslaget omtaler selskabsskatteforhøjelsen som et
”samfundsbidrag”.
Forhø-
jelsen af selskabsskatten for finanssektoren er ikke et samfundsbidrag, men en
særskat. Finans Danmark anbefaler at kalde skatten det, den er
–
en særskat. For
et samfundsbidrag indikerer indirekte, at den finansielle sektor ikke bidrager nok
til samfundet gennem de skatter og afgifter sektoren, allerede betaler. På listen
over de selskaber som betaler mest i selskabsskat i 2020 er fire banker i top15.
Fakta er, at finanssektoren allerede bidrager mere end andre sektorer, og der er
som nævnt ingen evidens for overnormal profit i sektoren.
Omkostningerne for samfundet ved den foreslåede særskat kommer i mange for-
mer. Én ting er, at finansielle ydelser bliver dyrere, fordi internationale erfaringer
tilsiger, at ekstraomkostningerne fra selskabsskatteforhøjelsen som udgangspunkt
overvæltes på forbrugeren. Seneste udmeldinger i Sverige, hvor svenske banker
fra 2022 er blevet pålagt en risikoskat, peger på, at risikoskatten vil medføre hø-
jere udlånsrenter på boliglån. Særskatten rammer alle forbrugere, fordi langt de
fleste benytter sig af finansielle tjenesteydelser (lån, opsparing, betalingsinfrastruk-
tur, rådgivning og investeringer mv.). Beregninger fra Finans Danmark har tidli-
gere vist, at forhøjelsen af selskabsskatten kan medføre en ekstraregning for en
helt almindelig familie på omkring 1.400 kroner om året.
Adfærdseffekterne skal reduceres yderligere
Dertil kommer at en forhøjet selskabsskat er en forholdsvis forvridende skat. Skat-
teministeriet lægger til grund, at det umiddelbare provenu, der skal opkræves fra
den finansielle sektor ved en forhøjet selskabsskattesats, er 55 pct. højere end det
provenu, der i sidste ende tilgår den offentlige saldo til anden brug. Det skyldes
tilbageløb fra andre skatter og afgifter samt adfærdseffekter. Adfærdseffekterne
knytter sig til et forventet fald i investeringer og et øget incitament til overskuds-
flytning. Særligt adfærdseffekterne gør selskabsskatten samfundsøkonomisk dy-
rere end andre, robuste skatteinstrumenter med samme fordelingseffekter. Det
gør særskatten unødig dyr for danskerne.
De skønnede adfærdseffekter som følge af overskudsflytning er dog halveret i
forbindelse med det lovforberedende arbejde ift. normale selskabsskatteændrin-
ger. Det er positivt, men halveringen er ikke dokumenteret og begrundet, ud
over at det konstateres, at det er vanskeligere at flytte overskud i den finansielle
sektor, fordi sektoren er særligt reguleret. Det Økonomiske Råd har senest anbe-
falet, at regneprincipperne, som anvendes i centraladministrationen, varedekla-
reres i forhold til, hvor god dokumentationen er. Det støtter Finans Danmark og
har i forbindelse med det lovforberedende arbejde dokumenteret og redegjort
kvalitativt såvel som kvantitativt for, at adfærdseffekterne er betydeligt lavere
end det seneste skøn fra Skatteministeriet. Faktisk tilsiger den seneste internatio-
nale faglitteratur på området, at adfærdseffekterne kun er det halve af, hvad
Skatteministeriet forudsætter i lovforslaget. Finans Danmark finder det afgørende,
at de skønnede adfærdseffekter bygger på den seneste forskning, tager højde
for sektorens særlige struktur og seneste regulering.
Til beregning af stigningen i selskabsskattesatsen anvender lovforslaget en histo-
risk periode 2010-19, der samlet set ikke er konjunkturneutral. Det finder Finans
Danmark problematisk. Særligt fordi indtjeningen i den finansielle sektor må for-
ventes at være forholdsvis konjunkturafhængig. Hertil kommer, at en række eks-
traordinære omstændigheder knyttet til konsolideringen efter finanskrisen og de
senere års negative renter har presset bankernes indtjening i netop den betrag-
tede periode. På den baggrund foreslår Finans Danmark, at der korrigeres for
Høringssvar
1. marts 2022
Dok. nr.:
FIDA-931287038-794368-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
2
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0029.png
lavkonjunkturen og de øvrige indtjeningsrelevante forhold i perioden 2010-2019.
Når man ikke tager højde for disse forhold, vil estimatet for sektorens strukturelle
indtjening entydigt blive for lavt og dermed give anledning til en større stigning i
selskabsskattesatsen for den finansielle sektor end nødvendigt. Det øger de sam-
fundsøkonomiske omkostninger unødigt.
Lovforslaget implementerer forhøjelsen af selskabsskattesatsen ved at fastholde
satsen på de nuværende 22 pct. og forhøje skattegrundlaget for selskabsskatten
med en faktor 26/22. Dermed reduceres synligheden af satsforhøjelsen , og gen-
nemsigtigheden i skattesystemet forringes i forhold til en model, hvor
selskabsskat-
tesatsen
alene var forhøjet til 26 pct. Det finder Finans Danmark også problema-
tisk og har derfor foreslået en model, hvor selskabsskattesatsen for finansielle sel-
skaber og koncerner øges til 26 pct., mens skattegrundlaget for forretningsområ-
der i den finansielle sektor, som ikke er omfattet af særskatten, reduceres med en
faktor 22/26.
Provenu fra digitale kasseapparater bør fremgå af lovforslaget
Lovforslaget mangler koblingen mellem provenuet fra introduktionen af digitale
kasseapparater og reduktionen af finansieringsbidraget fra særskatten. I den po-
litiske aftale om ret til tidlig pension fra oktober 2020 fremgår det tydeligt, at pro-
venuet fra digitale kasseapparater blandt andet skal bruges til at reducere finan-
sieringsbidraget fra særskatten. Finans Danmark foreslår derfor, at man i lovforsla-
get tydeliggør, at særskatten på sigt skal reduceres, når der er redegjort for pro-
venuet fra de digitale kasseapparater. Finans Danmark opfordrer samtidig til, at
den politiske aftale om at disponere provenuet fra digitale kasseapparater til
blandt andet at nedbringe størrelsen af den skævvridende særskat gøres klar til
udmøntning, så snart myndighedernes effektanalyse foreligger i 2025. Det inde-
bærer, at særskatten kan reduceres i forbindelse med vedtagelse af finansloven
for 2026. I den forbindelse vil det være naturligt også at vurdere, om det langfri-
stede finansieringsbehov til den tidlige tilbagetrækning tillader en yderligere re-
duktion af særskatten.
Introduktionen af digitale kasseapparater er ikke blot vigtig af hensyn til særskat-
ten, men også i forhold til at sikre, at alle brancher betaler den skat, de skal. Det
er en dagsorden, Finans Danmark støtter, og derfor vil vi også arbejde for, at digi-
tale kasseapparater introduceres så hurtigt som muligt, samt at flere brancher
omfattes. Finanssektoren bør ikke betale ekstra, fordi andre sektorer ikke betaler
den skat, de skal ifølge loven.
Generelle bemærkninger
De generelle bemærkninger er opdelt i tre afsnit. Første afsnit gennemgår argu-
menterne for en højere selskabsskat for finanssektoren. Andet afsnit gennemgår
regneprincippernes betydning for størrelsen af særskatten. Sidste afsnit kommen-
terer den såkaldte faktormodel og foreslår en lettere administrativ og kompleks
løsning.
1. Argumenterne for lovforslaget er ikke baseret på fakta
Argumenterne for indførelsen af en særskat bygger på ikke faktabaserede på-
stande, tværtimod. De påstande, der har været anvendt, omfatter at
•
bankernes indtjening er meget høj
•
direktørlønninger er helt i top
•
man kan pålægge finanssektoren en særskat, uden at regningen ender
hos os alle sammen
Høringssvar
1. marts 2022
Dok. nr.:
FIDA-931287038-794368-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
3
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0030.png
•
finanssektoren har en ubetalt regning for bankpakkerne under finanskri-
sen.
Siden ”samfundsbidraget” første gang blev præsenteret i Socialdemokrater-
nes 2025-plan ”Gør gode tider bedre
– for alle” til
nu, har argumenterne for sam-
fundsbidraget ændret sig. I Socialdemokraternes 2025 plan var
”samfundsbidra-
get”
slet ikke begrundet, ud over at Socialdemokraterne mente, at sektoren
skulle bidrage mere til fællesskabet. Vurderingen var tilsyneladende også, at der
var mulighed for det, fordi sektoren havde
”store”
overskud, jf. følgende citat
3
:
”Socialdemokratiet mener, at finanssektoren skal bidrage mere til fællesskabet
i
form af et ekstra samfundsbidrag på 1,5 mia. kr. Den konkrete finansieringsmodel
skal udarbejdes i samarbejde med sektoren selv. Det afgørende er, at de bidra-
ger mere. Og med et samlet overskud i 2017 på omkring 30 mia. kr. efter skat er
det også muligt.”
30-40 mia. kroner i overskud kan umiddelbart lyde af meget. Men det skal ses i
sammenhæng med en egenkapital på omkring 400 mia. kroner. Når man ser på
indtjeningen i forhold til sektorens størrelse, er den dermed ikke høj
–
den ligger
faktisk under, hvad vi ser i andre virksomheder. Faktum er nemlig, at bankernes
indtjening har været under stærkt pres i årevis. Det skyldes negative renter, øget
regulering og øgede udgifter til de mange samfundsbidrag. Derfor ligger finans-
sektoren på ingen måde i toppen, når man sammenligner indtjeningen i forskel-
lige brancher i dansk økonomi.
4
Heller ikke blandt de store danske virksomheder i C25-indekset ligger bankerne i
top, tværtimod. Der er faktisk enkelt-virksomheder i C25-indekset, som har større
overskud end alle danske banker tilsammen. Argumentet om, at det er rimeligt,
at bankerne skal betale, fordi deres indtjening er i top, er altså ikke baseret på
fakta.
I regeringens udspil til ret til tidlig pension fra august 2020 udvides argumentet for
en særskat på den finansielle sektor med, at sektoren fik store hjælpepakker be-
talt af de danske skatteydere under finanskrisen. Derudover gentages argumen-
tet om store overskud, selv om overskuddet i 2019 er lavere end i 2017, jf. føl-
gende citat
5
:
”Et ekstra samfundsbidrag fra den finansielle sektor skal bidrage
med 1�½ mia. kr. i
finansiering. Det skal ses i lyset af, at den finansielle sektor fik store hjælpepakker
betalt af de danske skatteydere under finanskrisen. Og at bankerne i 2019 havde
et overskud på 25 mia. kr.”
Finanssektoren fik stillet bankpakker og lån til rådighed under den svære finans-
krise i 2008. Det var en håndsrækning, som sektoren værdsatte højt. Siden er de
lån for længst betalt tilbage. Faktisk endte staten med at tjene 17 mia. kroner på
bankpakkerne. Det viser en opgørelse fra Erhvervsministeriet. Hertil kommer, at
Høringssvar
1. marts 2022
Dok. nr.:
FIDA-931287038-794368-v1
Se
goer-gode-tider-bedre-for-alle.pdf (socialdemokratiet.dk)
s. 28
Afkastet skal også ses i sammenhæng med risiko og andre relevante forhold. Heller ikke i
dette lys er der tegn på et overnormalt afkast i den danske finansielle sektor, jf. Copenha-
gen Economics,
Konkurrencen i den danske banksektor:
Er der tegn på overnormale afkast
på kapital i sektoren?,
2021. Denne analyse dokumenterer også indtjeningen relativt til an-
dre brancher i dansk økonomi.
5
Se
Ny ret til tidlig pension (bm.dk)
s. 39
3
4
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
4
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0031.png
selskabsskatten efter finanskrisen blev sat ned i 2013 fra 25 til 22 procent, men løn-
sumsafgiften blev samtidig sat tilsvarende op alene for den finansielle sektor. Sek-
toren har derfor allerede betalt med en forhøjelse af selskabskattesatsen én
gang.
Regeringens argument om at sektoren ikke har betalt for den hjælp, de fik under
finanskrisen, passer altså ikke. Med lovforslaget betaler sektoren for hjælpen for
tredje gang. Dertil kommer de omfattende kapital- og likviditetskrav, som lø-
bende er blevet implementeret i sektoren efter finanskrisen. Det har styrket den
finansielle stabilitet, men også betydet flere omkostninger for sektoren.
Regeringens argument om, at man skal betale for den hjælp, man får, mange år
efter, kan sætte et uheldigt eksempel for fremtiden. Forudsigelige rammevilkår
for virksomheder er afgørende for deres strategi og investeringsbeslutninger samt
værdiansættelse. Hvis der dukker
”ubetalte
regninger” op, som pludselig skal be-
tales 15 år efter, øger det den politiske risiko og skaber ustabile og uforudsigelige
rammevilkår, som i sidste ende kan afholde virksomheder fra at investere i Dan-
mark. Det taber alle på.
Debatten om direktørlønninger er heller ikke baseret på fakta. Fakta er, at direk-
tørlønningerne slet ikke er så høje at de kan bidrage nævneværdigt til det sam-
lede finansieringsbidrag på 2 mia. kr., som finanssektoren skal betale. Fakta er
også, at bankdirektørerne ikke er de højestlønnede. Den bedst lønnede bankdi-
rektør i Danmark tjener rundt regnet en tredjedel af, hvad lønførende direktører i
andre børsnoterede virksomheder tjener.
Endelig er der påstanden om, at man politisk kan pålægge en særskat på fi-
nanssektoren, uden at almindelige danskere kommer til at betale en krone for
det. Erfaringerne fra lignende skatter i andre lande siger, at regningen i sidste
ende ender hos kunderne. Udmeldinger fra svenske banker, som skal betale en
ekstra risikoskat fra 2022, peger på, at f.eks. udlånsrenterne på boliglån vil stige
som følge af risikoskatten. Finans Danmark har tidligere påvist, at en særskat kan
koste en almindelig børnefamilie med to voksne og to børn i en ejerbolig op til
1.400 koner om året. Og Finansministeriet har også selv tidligere fundet, at en
særskat på bankerne vil give en omkostning for kunderne
–
altså os alle sammen
–
uanset hvordan man vender og drejer det.
Som det fremgår, er argumenterne for at pålægge den finansielle sektor en sær-
skat løbende blevet udvidet, fra forslaget første gang så dagens lys til nu. Det er
sket i takt med, at Finans Danmark hver gang har modgået de fremlagte argu-
menter med fakta og påvist, at de er påstande uden faktuelt grundlag.
I den politiske aftale om ret til tidlig pension fra oktober 2020 er der heller ingen
argumenter for særskatten, jf. følgende citat
6
:
”Særlig selskabsskat for den finansielle sektor
Den finansielle sektor bidrager til at finansiere en ny ret til tidlig pension. Aftale-
partierne er enige om at indføre en særlig skat på den finansielle sektors over-
skud som et tillæg til den almindelige selskabsskat. Dermed vil den finansielle sek-
tor bidrage mere til fællesskabet og bidrage med yderligere 1 mia. i 2023 sti-
gende til 1,25 mia. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd til finansiering af tidlig
pension fra 2024.”
6
Høringssvar
1. marts 2022
Dok. nr.:
FIDA-931287038-794368-v1
aftaletekst-tidlig-pension.pdf (bm.dk)
s. 11
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
5
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0032.png
2. Regneprincippernes betydning for særskatten
Ifølge lovforslaget anvender Skatteministeriet en historisk periode fra 2010 til 2019
og en selvfinansieringsgrad for overskudsflytning på 15 pct. til beregning af stør-
relsen af procentsatsen af særskatten. Som tidligere nævnt, er selvfinansierings-
graden for overskudsflytning halveret i forhold til normale selskabsskatteændrin-
ger, men ikke yderligere begrundet. Valget af den historiske periode fra 2010 til
2019 er heller ikke begrundet i lovforslaget. Perioden 2010 til 2019 er som nævnt
ikke konjunkturneutral og tager ikke højde for en række ekstraordinære omstæn-
digheder knyttet til konsolideringen efter finanskrisen og de senere års negative
renter som har presset bankernes indtjening i netop den betragtede periode.
Finans Danmark og Forsikring & Pension har tidligere redegjort for, at de regne-
principper, Skatteministeriet anvender for overskudsflytning, ikke i tilstrækkelig
grad afspejler strukturen af den finansielle sektor i Danmark og er baseret på æl-
dre forældet faglitteratur.
Hvis selvfinansieringsgraden i højere grad afspejlede strukturen af sektoren og tog
udgangspunkt i den seneste empiri i faglitteraturen, ville selvfinansieringsgraden
skulle reduceres fra de nuværende 15 pct. til 7�½ pct. Såfremt den lavere og do-
kumenterede selvfinansieringsgrad anvendes, reduceres det umiddelbare prove-
nuskøn fra 2.100 mio. kr. til godt 1.900 mio. kr. Det vil isoleret set betyde en reduk-
tion af særskatten på mellem 0,3 og 0,4 pct.-point,
jf. tabel 1.
For at illustrere betydningen af konjunkturneutralitet for størrelsen af særskatten
kan to konjunkturneutrale perioder betragtes. Perioden fra 1996 til 2019 og perio-
den 2015 til 2019 er hhv. lang og kort, men er begge konjunkturneutrale målt i for-
hold til både BNP og BVT. Hvis der tages udgangspunkt i disse to perioder, og de
korrigeres på samme måde, som Skatteministeriet gør i lovforslaget i forhold til
den specifikke sektorafgrænsning af særskatten, øges det strukturelle selskabs-
skatteniveau med henholdsvis 5 og 10 mia. kr. fra 52�½ mia. kr. til henholdsvis 57¼
mia. kr. og 62¼ mia. kr. (2022-niveau),
jf. tabel 1.
Dertil kommer de føromtalte eks-
traordinære omstændigheder, som entydigt vil øge det strukturelle selskabsskat-
teniveau i den finansielle sektor og reducere særskatten yderligere.
Tabel 1 illustrerer betydningen af præcisionen i regneprincipperne for særskatten.
Tabel 1 viser at særskatten kan reduceres med optil knap 1 pct.-point, hvis præ-
cisionen i regneprincipperne forbedres. På den baggrund opfordrer Finans Dan-
mark Skatteministeriet til at genbesøge regneprincipperne og reducere selskabs-
skattesats stigningen af særskatten. Dette skal særligt ses i lyset af, at stigningen i
selskabsskattesatsen for finanssektoren på p.t. 4 pct.-point, svarer til en stigning i
selskabsskattesatsen på knap 20 pct. og er dermed den største sektorspecifikke
selskabsskattestigning i nyere tid.
Høringssvar
1. marts 2022
Dok. nr.:
FIDA-931287038-794368-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
6
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0033.png
Tabel 1: Størrelsen af særskatten
Umiddelbart provenu, varigt
Nuværende selvfi-
nansieringsgrad
(15 pct.)
Strukturelt niveau for selskabs-
skat i den finansielle sektor
2010-2019
2015-2019
1996-2019
52�½ mia. kr.
57¼ mia. kr.
62¼ mia. kr.
4,0 pct.
3,7 pct.
3,4 pct.
3,7 pct.
3,3 pct.
3,1 pct.
2.100 mio. kr.
Ny selvfinansierings-
grad
(7,5 pct.)
1.900 mio. kr.
Høringssvar
3. Implementeringen af den forhøjede selskabsskat er unødigt kompleks
Lovforslaget implementerer selskabsskatteforhøjelsen gennem en såkaldt faktor-
model, hvor selskabskattesatsen fastholdes på 22 pct., mens skattegrundlaget,
som er omfattet af den højere selskabsskat, forhøjes med en faktor 26/22. Det bi-
drager unødigt til kompleksiteten af skattesystemet sammenlignet med en model
hvor selskabsskattesatsen var øget til 26 pct.
For at reducere de utilsigtede konsekvenser af lovforslaget foreslår Finans Dan-
mark i stedet en alternativ implementeringsmodel til den nuværende faktormo-
del, hvor der som udgangspunkt indføres en procentmodel for finansielle selska-
ber og koncerner, men hvor faktormodellen anvendes ved sambeskatning med
ikke-finansielle selskaber. Indkomsten fra det ikke-finansielle selskab kan så ind-
regnes med en faktor 22/26 og beskattes med 26 pct.
–
svarende til en effektiv
skattesats på 22 pct. Det vil sige implementering som et nedslag i skattegrundla-
get for ikke-finansiel indkomst, der sambeskattes med finansielle selskaber, så ud-
gangspunktet er en procentmodel, der sikrer synlighed om den højere skattesats.
Det er et spejlbillede af den nuværende model, hvor der anvendes en lav sats
på 22 pct. og en forhøjelse af skattegrundlaget for finansielle selskaber.
Finans Danmarks forslag med en sats på 26 pct. sikrer maksimal transparens om-
kring selskabsskattesatsen. Forslaget er mindre komplekst, fordi det må forventes,
at langt hovedparten af indkomsten i sambeskatningen vil vedrøre finansiel ind-
komst, hvorfor det også synes mest naturligt at anvende den foreslåede model.
Det vil gøre skatten mere transparent i international sammenhæng, for bankerne
og for kunderne såvel som for forskere og investorer. Endelig kan Finans Danmark
ikke umiddelbart identificere nogle juridiske eller it-mæssige problemstillinger,
som ikke allerede er håndteret og afklaret i forbindelse med den nuværende
faktormodel, der skulle forhindre en implementering af den her foreslåede mo-
del.
I den forbindelse kan vi med beklagelse konstatere, at lovforslaget introducerer
øget dokumentationskrav i §3 af hensyn til skattekontrollen. Det står i kontrast til
tidligere ambitioner og lovgivning om at lette papirarbejdet for danske virksom-
heder, som blev meldt ud i midten af 2021
7
. Ud over den meromkostning, som
1. marts 2022
Dok. nr.:
FIDA-931287038-794368-v1
7
Papirarbejde lettes for danske virksomheder | Skatteministeriet (skm.dk)
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
7
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0034.png
særskatten betyder for sektoren, pålægges sektoren således også en stor admi-
nistrativ og økonomisk byrde, der burde indgå i det helhedsbillede, som tegnes
af den samlede omkostning for sektoren. Derudover medfører det også en ekstra
kontrolbyrde for skattemyndighederne.
Specifikke bemærkninger
Det følger af §1, stk. 3, nr. 3, at ”investeringsforvaltningsselskaber, der har eller skal
have tilladelse efter lov om finansiel virksomhed § 10, stk. 1” anses for finansielle
selskaber. Vi skal bemærke, at investeringsforvaltningsselskaber kan yde yderli-
gere services efter lov om finansiel virksomhed § 10, stk. 2, f.eks. porteføljepleje.
Skatteministeriet må gerne bekræfte, at den indkomst, som stammer fra services
omfattet af finansiel virksomhed § 10 stk. 2, også er omfattet af den forhøjede sel-
skabsskat.
I § 1, nr. 3, stk. 9 fremgår det, at ”forvaltere af alternative investeringsfonde, der
har eller skal have tilladelse efter lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. §§ 6 eller 10, stk. 2” anses for finansielle selskaber. Vi undrer os umid-
delbart over, at registrerede forvaltere, jf. lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde § 9, ikke ses at være omfattet. Det er umiddelbart vores opfattelse, at
registrerede forvaltere også bør være finansielle selskaber af hensyn til lige kon-
kurrencevilkår (level
playing field).
Lovforslaget indeholder ikke en udtømmende og udspecificeret liste over virk-
somheder, som vil være omfattet af særskatten. Af hensyn til gennemsigtighe-
den og transparensen anbefaler Finans Danmark, at der udarbejdes et bilag til
lovforslaget, hvor det præcist fremgår, hvilke virksomheder som er omfattet af
særskatten på nuværende tidspunkt.
Med venlig hilsen
Høringssvar
1. marts 2022
Dok. nr.:
FIDA-931287038-794368-v1
Nikolaj Warming-Lollesgaard
Direkte: 26804664
Mail: [email protected]
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
8
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0035.png
Finansforbundets høringssvar vedr. ”Samfundsbidrag fra
den finansielle sektor og fradragsloft over lønninger”.
16. februar 2022
kmm0217
201301504
Finansforbundet anser det for helt afgørende, at nedslidte sikres en god og
værdig mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det gælder uan-
set om der er tale om fysisk eller psykisk nedslidning og uanset hvilken type job,
man måtte have udført.
I forhold til nedslidning er det desuden vigtigt at have fokus på det forebyg-
gende arbejde. Derfor har Finansforbundet ad flere omgange gjort opmærksom
på, at der bør indføres et ”forureneren betaler” princip, hvor de virksomheder
der står for den største nedslidning, også er dem, der betaler den største del af
regningen for tidligere tilbagetrækning grundet nedslidning.
Den finansielle sektor er en af de sektorer, der bidrager mindst til den fysiske
nedslidning. For Finansforbundet virker det derfor både uforståeligt og direkte
kontraproduktivt, at det netop er den finansielle sektor, som skal bære en stor
del af finansieringen af ”Retten til tidlig pension”.
Finansforbundet
Applebys Plads 5
Postboks 1960
1411 København K
direkte +4532661360
[email protected]
www.finansforbundet.dk
+45 32 96 46 00
[email protected]
CVR 15320613
Venlig hilsen
Klaus Mosekjær Madsen
Senior Økonom
Finansforbundet
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0036.png
Skatteministeriet
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Høringssvar vedr. Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, skat-
teforvaltningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven (Samfundsbidrag
fra den finansielle sektor og fradragsloft over lønninger)
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) takker for høringen. FA har følgende bemærkninger til
høringen.
I Danmark har vi en lang tradition for, at det er en fælles samfundsopgave at finansiere vores
allesammen kernevelfærd, såsom sundhedsvæsen, tilbagetrækningsordninger og folkeskolen mv.
Denne tradition havde FA gerne set, at vi som samfund havde fortsat med. FA mener, at indførel-
sen af en særskat på finanssektoren er et meget uheldigt politisk signal at sende og særskatten
tjener ikke samfundets interesse. Fx vil en alternativ finansiering via personskatterne reducere de
samlede skattebetalinger og øge velstanden og dermed velfærden uden fordelingsprofilen i sam-
fundet ændres.
Finanssektorens rådgivere arbejder hverdag for at understøtte innovation, vækst, grønomstilling
og finde gode løsninger for danskere og erhvervsdrivende i svære situationer. På denne måde
spiller finanssektoren en helt central rolle i danskernes hverdag ved at skabe tryghed og mulighe-
der for, at danskerne og erhvervslivet kan realisere deres drømme om nye investeringer, forsikre
sig mod uforudsete hændelser, få tryghed i alderdommen (pensionsopsparing), mens de bidrager
til den grønne omstilling.
Finanssektoren er en samfundskritisk sektor og den rolle tager vi som sektor meget alvorligt. Sek-
toren investerer massivt i compliance, hvidvask, risk og afrapporteringer, som blandt andet bidra-
ger til bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet. En særskat vil gøre en samfundskritisk sektor min-
dre konkurrencedygtig.
Som sektor har vi et stort fokus på at skabe et bæredygtigt arbejdsliv for vores medarbejdere. Det
indebærer blandt andet, at vi er blandt de brancher med det absolutte bedste arbejdsmiljø
1
og
den branche, som investerer mest i efter- og videreuddannelse af vores medarbejdere
2
. På denne
måde tager finanssektoren et stort samfundsansvar, som sikrer, at trivslen og udviklingen af med-
arbejderne er høj og forebygger nedslidning.
FA mener derfor, at finanssektoren i alle henseender bidrager til en positiv udvikling af vores sam-
fund, mens vi løbende arbejder på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre. Derfor mener FA, at det
er et meget uheldigt politisk signal at sende, når man påfører finanssektoren en særskat. Det
28. februar 2022
1
Måler man fx på antallet af anmeldte arbejdsulykker var den såkaldte ulykkeincidens i finanssektoren på 16 ulykker pr. 10.000 be-
skæftigede i 2020, mens gennemsnittet for arbejdsmarked var på 148 ulykker pr. 10.000 beskæftigede.
2
Ifølge Danmarks Statistik investerede branchen
forsikring og finansiering
ca. 5 kr. i efter- og videreuddannelse pr. præsteret arbejds-
time i 2019. Dermed var
forsikring og finansiering
den branche, som investerede mest i efter- og videreuddannelse.
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0037.png
sender et politisk signal om, at finanssektoren
ikke
er en positiv medspiller i udviklingen af vores
allesammen velfærdssamfund.
Historisk set har finanssektoren netop været en central drivkraft i at udvikle betalingssystemer,
skabe tillid omkring betalingstransaktioner og sikkerhed i alderdommen, der har været fundamen-
tet for, at erhvervslivet har kunne skabe den velfærdsstat vi kender. FA er derfor bekymret for, at
den politiske legitimering vil blive til en sandhed blandt danskerne, og dermed øge mistilliden til
finanssektoren. En øget mistillid kan føre, at vores rådgivere får sværere ved at hjælpe danskerne
og erhvervslivet med at finde løsninger, som skaber tryghed, innovation, grøn omstilling og vækst
til gavn for hele samfundet.
FA er meget enige i, at vi som samfund skal forbygge nedslidning og tage hånd om de nedslidte.
Imidlertid er kilden til nedslidning ofte et dårligt arbejdsmiljø, og derfor synes vi det er et meget
uheldigt politisk signal at sende, når brancher med et dårligt arbejdsmiljø kan sende regningen
videre til en branche, som er blandt de absolutte bedste på arbejdsmiljøfronten.
Indførelse af en særlig høj selskabsskat for den finansielle sektor
Ud fra et skattefagligt synspunkt bygger skatteopkrævning på to grundlæggende argumenter. For
det
første
er skatteopkrævning en nødvendighed for at kunne finansiere de offentlige udgifter og
det velfærdsniveau, som Folketinget har besluttet. For det
andet
kan indretningen af skattesyste-
met være med til understøtte et politisk ønske om at omfordele forbrugsmulighederne mellem
borgerne. Imidlertid medfører de fleste skatter en samfundsmæssig omkostning i form af forskel-
lige forvridninger, fordi de påvirker adfærden hos virksomheder og borgerne. Skatter kan fx redu-
cere tilskyndelsen til at arbejde, spare op eller investere. Derfor bør det være i samfundets inte-
resse, at skattesystemet indrettes, så det minimerer omfanget af forvridninger under hensynta-
gen til både størrelsen af det samlede ønskede provenu og den fordelingsmæssige profil i beskat-
ningen.
Ifølge regeringens egne beregninger vil en indførsel af en særskat på finanssektoren være omtrent
fordelingsneutral
3
, og dermed er det eneste samfundsmæssige hensyn finansiering. FA ønsker li-
gesom regeringen, at
Aftale om ret til tidlig pension
er fuldt finansieret, men set ud fra samfunds-
økonomisk synspunkt, bør finansieringen indrettes, så den minimerer velfærdstabene. Fx vil en
omlægning af finansieringen til en forhøjelse af bundskattesatsen reducere de samlede skattebe-
talinger med godt 200 mio. kr. årligt og øge velstanden med ca. 2,4 mia. kr.
4
Det betyder, at den
krævede finansiering kan opkræves billigere og skabe mere velfærd til gavn for danskerne.
I provenubemærkningerne til lovforslaget opgøres det strukturelle niveau for den samlede sel-
skabsskat til ca. 60 mia. kr. (2022-niveau). Denne opgørelse er lavet på baggrund af de faktiske
selskabsskatteindtægter i perioden 2010-2019. Imidlertid bør fastlæggelsen af det strukturelle
3
4
Finansudvalgets spørgsmål nr. 384 (Alm. del) af 28.september 2020 stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen.
Finansieringsbidraget fra særskatten udgør 1,35 mia. kr. årligt, mens BNP-effekt udgør ca. -0,11 pct. af BNP, svarende til ca. -2,8
mia. kr. (2022-niveau). Beregningen tager udgangspunkt i det strukturelle BNP-niveau fra den seneste 2025-plan og den opgjorte
BNP-effekt af særskatten, som i udspillet blev opgjort til -0,13 pct.,
jf. SAU 641 af 21. august 2020.
Med aftalen blev finansieringsbi-
draget sænket, hvorfor BNP-effekten er reduceret parallelt til -0,11 pct. Forhøjes bundskattesatsen med 0,15 pct.-point opnås det
samme finansieringsbidrag, som ved særskatten, men det umiddelbare merprovenu udgør knap 1,9 mia., hvilket er godt 200 mio. kr.
mindre end ved særskatten. BNP-effekten ved en bundskatteforhøjelse på 0,15 pct.-point udgør ca. -0,4 mia. kr. (2022-niveau).
Side 2
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0038.png
niveau tage udgangspunkt i en konjunkturneutral periode, som er kendetegnet ved, at gennem-
snittet for det såkaldte output-gab er omkring 0 pct.,
jf. Skatteøkonomisk Redegørelse 2019.
FA mener ikke, at perioden 2010-2019 er repræsentativ for en fastlæggelse af det strukturelle
niveau for selskabsskatten, da gennemsnittet for output-gabet udgør -0,8 pct. af BNP
5
, hvilket
groft sagt er et udtryk for, at den valgte periode i langt højere grad har været karakteriseret ved
lavkonjunktur end ved højkonjunktur. Når man vælger en periode med et negativt output-gab, vil
man som udgangspunkt undervurdere det strukturelle niveau og dermed vil den beregnet skatte-
satsforhøjelse blive for høj.
Samtidig er der i regeringens egne 2025-fremskrivninger forudsat, at det strukturelle niveau for
selskabsskatten udgør 2,6 pct. af BNP i perioden 2022-2025,
jf. Opdateret 2025-forløb, august
2021.
Anvendes forudsætningerne fra regeringens seneste 2025-forløb, kan det strukturelle ni-
veau for selskabsskatten opgøres til ca. 65 mia. kr. i 2022-niveau. FA vil derfor opfordre til, at man
i stedet for anvender forudsætningerne fra det seneste 2025-forløb, da vi mener, at det giver et
mere retvisende billede af det strukturelle niveau for selskabsskatten.
Endelig vil FA gerne kvittere overfor aftaleparterne, at særskatten for finanssektoren blev mindre,
end det regeringen lagde op til i deres oprindelige udspil.
Fradragsloft over lønninger
Danmark er i et internationalt perspektiv et relativt lille land, hvor en fortsat høj produktivitets-
udvikling kræver, at vores land og vores virksomheder i nogen grad får tilført viden og innovati-
onskraft udefra. Derfor er det vigtigt, at vi får skabt gode rammevilkår for at tiltrække højt kvalifi-
ceret udenlandsk arbejdskraft og fastholde danskere. Her er vi som land allerede udfordret pga.
Danmark i et internationalt perspektiv har et relativt højt skattetryk, især for højtlønnede.
Mange topchefer i store virksomheder spiller en helt central rolle for udviklingen og væksten i
deres virksomheder. Derfor er det vigtigt, at vi som land har konkurrencedygtige ansættelsesvil-
kårene også for topchefer, ellers vil vi som land gå glip af viden, innovationskraft, velstand og
velfærd.
FA er derfor stærkt bekymret for konsekvenserne af et loft over fradrag for lønninger på over 7,5
mio. kr., da det ifølge lovforslaget vil sende højtkvalificeret arbejdskraft ud af landet.
I provenuberegningerne er der forudsat en selvfinansieringsgrad på 75 pct. Det betyder blandt
andet, at der er lagt op til, at man skal opkræve 750 mio.kr. for at opnå et finansieringsbidrag på
160 mio. kr. Denne ekstraordinære høje selvfinansieringsgrad er et udtryk for, at de samfunds-
mæssige omkostninger af forslaget er enorme, og vi som land kommer til at sende højt speciali-
seret arbejdskraft ud af landet/ikke kunne tiltrække kloge hoveder.
5
Tallet stammer fra
Opdateret 2025-forløb, august 2021.
Side 3
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
FA vil derfor opfordre til, at det i provenuafsnittet bliver præciseret, hvor mange topchefer/per-
soner, der forventes at forlade landet/ikke komme til landet, som følge af, at der indføres et loft
over fradrag for lønninger på over 7,5 mio. kr.
Med venlig hilsen
Mads Borregaard
Cheføkonom
Side 4
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0040.png
Skatteministeriet
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Høringssvar vedr. Samfundsbidrag og fradragsloft for lønninger
Foreningen Danske Revisorer, vil hermed anbefale, at dette lovforslag tages af bordet med baggrund i
følgende forhold:
1. Det er i Danmark ikke almindeligt, at man pålægger ekstra skatter på bestemte brancher. Vi mener,
at det kan blive en ”glidebane”, hvor man i tide og utide pålægger ekstra skatter på en enkelt
branche, når et eller andet udgiftskrævende skal finansieres
–
uden at der udvises en tilsvarende
skattereduktion for brancher med dårlig/forringet konsolidering
–
f.eks. hotel- og
restaurationsbranchen der nu og formentlig en årrække frem vil være påvirket af de mange Covid-
19 restriktioner
2.
En ekstra skat på den finansielle sektor, vil være en ”skjult” skat til alle borgere
i Danmark. Den
finansielle sektor skal opfylde meget strenge krav til konsolidering, som bl.a. er motiveret af
politiske beslutninger kombineret med EU-direktiver. Når der er et politisk incitament og ønske om
en stabil og robust finansiel sektor
–
bør denne branche ikke samtidig belastes i evnen til
konsolidering qua nye målrettede skatter. Vi anbefaler derfor, at skatten opgives og finansieringen
af f.eks. ”Arne-pensionen” hentes igennem andre initiativer
3. Med hensyn til fradragsloft på lønninger, mener vi også helt klart, at dette skal droppes. Der har i
Danmark være kutyme for, at Regering og Folketinget ikke blander sig i lønaftaler
–
de nye regler vil
være et direkte brud på en mangeårig tradition for at arbejdsmarkedet selv fastsætter løn- og
arbejdsvilkår
4.
Det anføres i pkt. 2.3.2 i forslaget, at det er for at ”modvirke en skæv lønudvikling for direktører…”.
Efter FDR’s vurdering er virksomhed, ejere og aktuelle medarbejdere i forening bedst til at
fastsætte og vurderer en passende lønudvikling, fremfor en politisk motiveret fastsættelse igennem
lønloft for udvalgte medarbejderkategorier.
5. I disse tider, hvor der en mangel på f.eks. håndværkere, presses timelønningerne op til et
ubetaleligt niveau, som bl.a. påvirker inflationsraten. Det må ud fra forslag om lønloft således også
her gælde, at der skal indføres regler om lønloft
–
hvorved den danske arbejdsmarkedsmodel reelt
er udvandet. FDR anbefaler derfor, at der ikke indføres regler om lønloft
–
men at man fortsat lader
parterne fastsætte dette ud fra hidtidige principper.
6. Ved indførelse af lønloft for udvalgte kategorier
–
direktører
–
vil der samtidig ske en betydelig
risikoforøgelse af, at dansk konkurrenceevne forringes, idet tilførsel af nødvendige og potentielle
ressourcer/kapaciteter begrænses afledt af det indførte lønloft.
Bygnaf 15, DK - 6100 Haderslev
Telefon 65 93 25 00
www.fdr.dk
–
[email protected]
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0041.png
Samlet anbefaler FDR således, at
•
Forslag om særskilt skat for udvalgte brancher (finansielle sektor) ikke gennemføres
–
da den
finansielle sektors konsolideringsevne herved forringes og kan få indflydelse på den internationale
kreditrating af danske pengeinstitutter m.fl.
Forslag om lønloft for udvalgte medarbejderkategorier (direktører) ikke gennemføres
–
da forslaget
først om fremmest er et meget tydeligt brud med den danske arbejdsmarkedsmodel og dernæst
kan medføre begrænsning i udvalgte danske virksomheders muligheder for at tiltrække egnede
ressourcer/kapaciteter
•
På FDR
– Foreningens Danske Revisorer’s vegne
Per Kristensen
Bestyrelsesformand
[email protected]
/ Telefon 74532299
Thorbjørn Helmo Madsen
formand for skatteudvalget
[email protected]
/ Telefon 38320633
Bygnaf 15, DK - 6100 Haderslev
Telefon 65 93 25 00
www.fdr.dk
–
[email protected]
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0042.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.
[email protected]
cc.
[email protected]
og
[email protected]
Høringssvar - Lovforslag om samfundsbidrag fra den fi-
nansielle sektor
1. Indledning
Fra 2023 indføres med lovforslaget ”et samfundsbidrag fra den finansielle
sektor, der udmøntes som en ny særlig selskabsskat på den finansielle sek-
tors overskud” –
altså en særskat.
En særskat på de danske forsikrings- og pensionsselskaber er helt urimelig
og meget forvridende.
Det er overvejende kunderne, der kommer til at bære den nye skattebyrde,
uanset om virksomhederne er kundeejede eller har en anden ejerform - det
vil blive dyrere at forsikre sig og at spare op til pension. Der vil dermed også
være øgede omkostninger for danske virksomheder og dansk erhvervsliv.
Forsikrings- og pensionsbranchen
–
og dermed også kunderne - yder alle-
rede et betydeligt bidrag til de offentlige finanser i form af skatter og afgifter,
i 2020 ca. 33 mia. kr. Hertil kommer, at pensionsafkastskatten over de sidste
ca. 20 år har givet ca. 350 mia. kr. mere, end der er blevet budgetteret med
på Finansloven. Alene i 2021 bidrog vores branche med ca. 50 mia. kr. i pen-
sionsafkastskat.
Det nævnes ikke i lovforslaget, at partierne bag ”Aftale om ny ret til tidlig
pension”, som regeringen indgik 10. oktober 2020, blev enige om ”at se
på
mulighederne for at følge effekten ved brug af digitale salgsregistreringssy-
stemer fra 2024 med henblik på, at et evt. påviseligt større skatteprovenu
herfra kan reducere bidraget fra finansieringselementer i nærværende af-
tale”, herunder særskatten.
01.03.2022
F&P
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
[email protected]
www.fogp.dk
Torsten Schiøler
Chefkonsulent, Cand. Polit
Dir.
41 91 90 94
[email protected]
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
Deres ref.
KED/TSC
GES-2020-00008
440615
j.nr. 2021-9643
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
De aftalte vilkår i aftalens afsnit ”Digitale salgsregistreringssystemer
- effekt
af øget regelefterlevelse på skatteområdet” skal selvfølgelig refereres udfør-
ligt i bemærkningerne, så den politisk aftalte mulighed for at formindske el-
ler helt at undgå særskatten inden for en kort årrække fastholdes.
Vi finder, at det er en betydelig bedre løsning at finansiere den nye ret til
tidlig pension ved at forstærke indsatsen mod skattesnyd - og dermed skat-
tesystemets effektivitet - ved at øge brugen af digitale salgsregistreringssy-
stemer frem for at indføre en forvridende og helt urimelig særskat på en en-
kelt branche og dens kunder. Digitale salgsregistreringssystemer har fx i Sve-
rige givet et merprovenu på ca. 3 mia. Skr. årligt, og tilsvarende resultater må
kunne forventes i Danmark.
Hvis den forstærkede indsats mod skattesnyd og de digitale kasseapparater
ikke kan fremrykkes til 2023, anbefaler F&P, at beslutningen om særskatten
udskydes til 2027. Her vil et påviseligt merprovenu fra digitale salgsregistre-
ringssystemer kunne identificeres, og aftalekredsen dermed have grundlag
for at kunne tage stilling til muligheden for helt at lade disse indtægter træde
i stedet for særskatten.
F&P
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
KED/TSC
GES-2020-00008
440615
2. Om udformningen af særskatten
Neden for er anført F&Ps bemærkninger til enkeltelementer i forslaget om
særskatten.
2.1. De omfattede virksomheder
F&P kan tilslutte sig den foreslåede afgrænsning af de virksomheder, som
skal omfattes af særskatten, jf. den foreslåede SEL § 17 A, stk. 3.
Det skal dog sikres, at virksomheder, som efter lovens intention skal være
omfattet, også faktisk bliver det fremover, således at
–
som det formuleres i
bemærkningernes afsnit 2.1.2 (Skatteministeriets overvejelser) - at selska-
ber, der må anses for at befinde sig i en sammenlignelig situation, undergives
en ensartet skattemæssig behandling.
Eksempelvis omfattes leasingselskaber ikke af forslaget, men fremtidig ud-
vikling af reguleringen af denne type virksomhed vil kunne medføre, at de
bør omfattes. Der er ikke nogen automatik i forslaget, som sikrer dette, hvor-
for løbende overvågning er nødvendig.
Herved undgås tillige statsstøtteretlige problemer som følge af fremtidige
ændringer i reguleringen af finansielle virksomheder, jf. bemærkningernes
afsnit 8 (Forholdet til EU-retten).
F&P har desuden noteret sig, at forsikringsselskaber omfattet af SEL § 1, stk.
1, nr. 6, ikke er omfattet af forslaget, og kan tilslutte sig dette på baggrund af
Side 2
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
begrundelsen givet i bemærkningerne, afsnit 2.1.3.1 (De omfattede finan-
sielle selskaber). F&P er dog ikke bekendt med, at der for nuværende eksiste-
rer gensidige skadesforsikringsselskaber med begrænset formål, som omfat-
tet af FIL §§ 294-303.
Vi har endelig noteret og kan helt tilslutte os, at såkaldte selvforvaltende al-
ternative investeringsfonde ikke er omfattet.
2.2 Faktormodellen
–
mere synlige alternativer?
F&P har som nævnt i indledningen et ønske om, at skatteforhøjelsen frem-
står så tydeligt som muligt, herunder i internationale sammenligninger, og
havde på den baggrund oplagt forventet et udspil, hvor det var skattesatsen,
der blev forhøjet.
Den forhøjede beskatning af den finansielle sektor foreslås imidlertid indført
med en ”faktormodel”, hvor den skattepligtige indkomst for de omfattede
virksomheder forhøjes med en faktor på 26/22
–
svarende til at skattesatsen
forhøjedes med 4 pct. point til 26 pct. fra 2024.
Dette suppleres med tekniske korrektioner til indkomstopgørelsen knyttet til
nogle specialregler, så samspillet med faktorforhøjelsen af den skattepligtige
indkomst fungerer korrekt.
Modellen begrundes med, at det vil skabe væsentlige udfordringer i relation
til sambeskattede koncerner, hvis man i stedet gennemførte den forhøjede
selskabsskat ved at forhøje skattesatsen, eller ved en særlig tillægsskat for de
omfattede virksomheder, jf. bemærkningerne, afsnit 2.1.2 (Skatteministeri-
ets overvejelser), side 11-12, om udfordringer med sambeskatningsreglerne.
Hvorfor dette er tilfældet, uddybes desværre ikke i bemærkningerne, og det
er muligvis heller ikke korrekt.
F&P skal derfor beklage, at der ikke i god tid sammen med branchen er blevet
gennemført et nærmere analysearbejde af beskatningsmodeller, der i højere
grad ville kunne synliggøre skatteforhøjelsen.
2.3 Faktormodellen
–
tekniske bemærkninger
2.3.1 Den samlede indkomst omfattes
–
mulighed for udskillelse
Det er den samlede indkomst i de omfattede virksomheder, som omfattes af
faktorforhøjelsen, jf. omtalen i bemærkningernes afsnit 2.1.2.3 (Faktormo-
dellen). Her anføres, at finansielle selskaber, der også udøver ikkefinansiel
virksomhed, kan udskille
denne ”ved f.eks. en skattefri tilførsel af denne virk-
somhedsgren til et nystiftet datterselskab” og derved som udgangspunkt
kunne opnå, at indkomsten fra de ikkefinansielle aktiviteter ikke pålægges
forhøjet selskabsskat.
F&P
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
KED/TSC
GES-2020-00008
440615
Side 3
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Endvidere anføres samme sted, at en sådan udskillelse ikke vil kunne anses
for en disposition, der strider mod de foreslåede regler og dermed ikke vil
kunne tilsidesættes med henvisning til den generelle omgåelsesklausul i LL
§ 3.
Det bemærkes i den forbindelse, at forsikrings- og pensionsselskaber har en
række muligheder for at lægge visse aktiviteter (såkaldt accessorisk virksom-
hed) i såvel selskabet selv som i selvstændige enheder, fx et datterselskab el-
ler lignende.
Rent forretningsmæssigt begrundede beslutninger kan også føre til outsour-
cing af fx back-office funktioner enten til koncerninterne enheder eller til
virksomheder uden for koncernen. Omfanget og indholdet af sådanne dispo-
sitioner varierer over tid.
Skatteministeren bedes derfor for det første bekræfte, at når en omfattet
virksomheds sådanne dispositioner er omfattet af Finanstilsynets regler og
praksis for placering af aktiviteter
–
så kan der ikke ske skattemæssig tilside-
sættelse efter LL § 3.
Skatteministeren bedes for det andet bekræfte, at ingen form for udskillelse
af aktiviteter, som helt eller delvis har til formål at bringe indkomst af ikke-
finansiel aktivitet ud af særbeskatningen, vil kunne tilsidesættes, jf. LL § 3,
alene med henvisning til dette formål.
2.3.2 Forslagets valg og fravalg af korrektioner til indkomsten som følge
af særskatten
Det vurderes, jf. lovforslagets bemærkninger, afsnit 2.2.2 (Skatteministeriets
overvejelser), side 28 ø, at der ikke er behov for ændringer i LL § 33 om cre-
ditlempelse for udenlandske skatter, idet både den udenlandske indkomst og
den samlede indkomst, der indgår i lempelsesbrøken, efter forslaget vil skulle
være indkomsten før faktorforhøjelse. Derimod vurderes der at være behov
for en ændring af de særlige regler i LL § 33 H og selskabsskattelovens § 31,
stk. 9, om muligheden for at bortse fra underskud.
Man har
–
helt berettiget og nødvendigt - desuden indsat regneeksempler,
der viser, hvorledes skatteberegningen foretages i forbindelse med de omfat-
tede selskaber, uden for såvel som i sambeskatning.
F&P skal bemærke, at der er et fuldstændig tilsvarende behov for i lovbe-
mærkningerne at indsætte regneeksempler, der illustrerer, hvorledes man
–
som det også anføres i bemærkningerne
–
får mulighed for lempelse for
udenlandske skatter op til 26 pct., både for så vidt angår samspillet med den
uændrede LL § 33 og virkningen af den foreslåede korrektion af LL § 33 H.
Lempelse i selskabsskatten for udenlandsk skat, herunder kildeskat, kan ud-
gøre væsentlige beløb, herunder for pensionsselskaber i form af fx lempelse
F&P
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
KED/TSC
GES-2020-00008
440615
Side 4
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
for udenlandsk kildeskat på aktieudbytter mv., fra lande, som ikke har ind-
gået en DBO med Danmark om fritagelse for kildeskat til pensionsvirksom-
heder mv.
For så vidt angår muligheden for international sambeskatning har F&P ikke
kendskab til forsikrings- eller pensionsselskaber, der aktuelt benytter sig af
denne mulighed. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der under en
sådan sambeskatning skal kunne opnås effektiv lempelse op til 26 pct. for
udenlandsk skat af overskuddet af udenlandske selskaber hos et ultimativt
dansk moderselskab omfattet af særskatten. Der kan være tale om betydelige
beløb.
F&P har ikke bemærkninger i øvrigt til de korrektioner, som foreslås i lov-
forslagets § 1, nr. 2
–
7 (ændringer i SEL § 31 A og § 32 stk. 7).
Der foreslås ikke korrektioner til de særlige fradragsbegrænsningsregler for
forsikringsselskaber i SEL § 13, stk. 3
–
9, hvilket heller ikke synes nødven-
digt.
F&P forventer, at uhensigtsmæssigheder i de foreslåede regler, som måtte
vise sig efter vedtagelsen, kan rettes op meget hurtigt gennem lovgivning fra
Skatteministeriets side byggende på forudgående dialog med branchen.
2.3.3 Skattetransparente enheder mv.
–
behov for korrektion
Forsikrings- og pensionsselskaber placerer i stort omfang investeringer i un-
derliggende juridiske enheder.
Dette er for det første påkrævet for at leve op til Finanstilsynets regler og
praksis for placering af selskabernes investeringer mv., men også fordi pla-
cering i underliggende enheder giver fleksibilitet og mulighed for risiko-
spredning ved fællesinvesteringer med andre aktører, herunder andre forsik-
rings- og pensionsselskaber.
Benyttes skattetransparente enheder hertil, som fx I/S’er, K/S’er eller P/S’er,
vil indkomsten i disse investeringer efter de almindelige skatteregler indgå i
faktoromregningen og dermed blive beskattet med 26 pct.
På samme måde medfører anvendelse af SEL § 3 A for ejendomsinvesterin-
ger gennem et A/S, at indkomsten medregnes hos en aktionær, som er et
pensionsselskab, som om investeringen var foretaget af pensionsselskabet
selv
–
uden det mellemliggende A/S. Derved kommer indkomsten fra SEL §
3 A selskaber til at indgå i faktoromregningen og bliver beskattet med 26 pct.
Det forekommer uhensigtsmæssigt, når afkastet fra underliggende investe-
ringsenheder
–
som ikke selv er omfattet af særskatten
–
underkastes en hår-
dere beskatning, når indkomsten tilgår virksomheder omfattet af særskatten,
end når den tilgår virksomheder med andre ejere.
F&P
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
KED/TSC
GES-2020-00008
440615
Side 5
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0047.png
F&P
Dette gælder uanset, om de underliggende investeringsenheder er koncern-
forbundne med fx pensionsselskabet eller ej.
Det bemærkes desuden, at fx pensionsselskabernes underliggende virksom-
heder kan være i konkurrence med andre aktører, som
–
fortsat
–
kun be-
skattes med 22 pct. Sådanne underliggende virksomheder kan omfatte såvel
investeringer, fx ejendomsselskaber, som pensionsservice og IT. Dette fore-
kommer konkurrenceforvridende.
F&P indgår gerne i dialog med ministeriet om løsning af dette problem og
om de nødvendige tekniske korrektioner.
2.4 Overgangsregler
–
faktorkorrektion af eksisterende under-
skud ult. 2022
Der redegøres i bemærkningernes afsnit 2.1.3.2 (Faktormodellen), side 22,
for ”at der ikke foreslås en faktorforhøjelse af f.eks. fremførselsberettigede
underskud i et finansielt selskab, der hidrører fra indkomstår, hvor den for-
højede selskabsskat ikke har været gældende.”
Som konsekvens heraf vil fremførte underskud fra indkomstårene 2022 og
før blive fremført og anvendt til pålydende værdi 100, mens positiv indkomst
indtjent i 2024 og senere vil blive faktoropregnet med 26/22.
I det omfang, at fremførte, gamle underskud er udtryk for fx forbrug af sel-
skabsbeskattet kapital, vil der så ske særbeskatning af den indkomst, som
optjenes i 2023 og senere, og som anvendes til at genetablere kapitalen.
Denne mekanisme skyldes alene anvendelse af faktormodellen frem for en
forhøjelse af skattesatsen.
Selskabsskattesatsen er siden 1992 nedsat fra 40 pct. til de nuværende 22
pct. Disse satsnedsættelser er alle gennemført således, at underskud opstået
før satsnedsættelsen fremføres uden korrektioner til modregning i overskud
optjent efter nedsættelsen. Satsnedsættelserne omfattede derved kun ind-
komst optjent i
”lavskatteår”
i det omfang, at denne indkomst ikke kunne
udlignes ved underskudsfremførsel fra
”højskatteår”.
Hvis den foreslåede skatteforhøjelse svarende til 4 pct. point i stedet gen-
nemførtes som en satsforhøjelse efter samme princip som de tidligere sats-
nedsættelser, ville underskud fra 2022 og før kunne modregnes 1 til 1 i over-
skud fra 2023, hvorved skatteforhøjelsen kun ville omfatte indkomst indtjent
i 2023 og senere efter anvendelse af underskud fra 2022 og før.
Det bemærkes, at markedsudviklingen som reaktion på de aktuelle geopoli-
tiske forhold giver risiko for betydelige kapitaltab for en række virksomheder
i den finansielle sektor i løbet af 2022, hvorefter genopbygningen
–
alene
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
KED/TSC
GES-2020-00008
440615
Side 6
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
som følge af faktormodellen
–
vil blive belastet med yderligere 4 pct. point
ekstra skat.
F&P foreslår, at dette formentlig helt uovervejede og tilfældige brud med det
hidtil anvendte princip for satsændringer rettes op ved at indføre en over-
gangsbestemmelse, hvorefter fremførte (sær)underskud for de omfattede
virksomheder pr. ult. 2022 også faktoromregnes med 26/22.
F&P
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
KED/TSC
GES-2020-00008
440615
3. Loft over fradrag for lønninger
–
økonomiske konse-
kvenser
Det virker overraskende, at der ud af dette forslags bruttoprovenu på 750
mio. kr. årligt kun fremkommer et nettoprovenu på 160 mio. kr. årligt
–
sva-
rende til godt 1/5 af bruttoprovenuet.
Dette begrundes i bemærkningernes afsnit 3 (Økonomiske
konsekvenser…)
med, at forslaget forholdsvist nemt vil kunne omgås
–
uanset lovdesignets
bestræbelser på det modsatte.
I bemærkningerne anføres således, at man som følge af den manglende erfa-
ring med denne type lovforslag med betydelig usikkerhed har fastlagt selvfi-
nansieringsgraden skematisk til 75 pct.
Forslaget antages, igen jf. bemærkningerne, at have samme kvalitative virk-
ning som en forhøjelse af selskabsskatten, der antages at have en selvfinan-
sieringsgrad på ca. 30 pct. for alle erhverv under ét.
Anvendelse af sidstnævnte selvfinansieringsgrad ville have ført til et netto-
provenu på knap 450 mio. kr. årligt, og dermed også næsten 300 mio. kr.
mere end lovforslagets skøn over nettoprovenuet.
Det indebærer, at ”ubegrundet pessimisme” med hensyn til lovforslagets ef-
fektivitet kan resultere i en overfinansiering af Arne-pensionen med op til ca.
300 mio. kr. årligt
–
som kunne anvendes til at nedsætte provenuet fra sær-
skatten på den finansielle sektor.
F&P skal derfor udbede sig en mere uddybende forklaring på den anvendte
selvfinansieringsgrad.
Med venlig hilsen
Kent Damsgaard / Torsten Schiøler
Side 7
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0049.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
1. marts 2022
Høringssvar til udkast til Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,
skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven (Samfundsbidrag fra den
finansielle sektor og fradragsloft over lønninger)
Skatteministeriet (SKM) har den 1. februar 2022 fremsendt ovenstående udkast til
lovforslag i høring til FSR
–
Danske Revisorer.
Vi har gennemgået udkastet og har følgende bemærkninger:
Forhøjet selskabsskat i sambeskattede udenlandske faste driftssteder
Som udgangspunkt pålægger lovforslaget alle danske finansielle selskaber, der er
undergivet offentligretligt tilsyn af Finanstilsynet i medfør af lov om finansiel virksomhed
eller de speciallove, der gælder for særlige typer af finansielle selskaber den forhøjede
selskabsskat. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at formålet er, at der ved
en sådan løsning opnås en kontrollérbar afgrænsning. Det fremgår endvidere, at der
med en sådan afgrænsning også opnås, at selskaber, der må anses for at befinde sig i
en sammenlignelig situation, undergives en ensartet skattemæssig behandling
Vi vil gerne bede SKM om at bekræfte, om det forholder sig sådan, at den forhøjede
selskabsskat alene omfatter et dansk selskabs aktiviteter i Danmark og ikke eventuelle
aktiviteter udlandet, der udøves gennem et fast driftssted, så længe det faste driftssted
ikke skal CFC-beskattes. Dertil ser vi også gerne, at SKM bekræfter, om svaret på
ovenstående også gælder, selvom det faste driftssted indgår i det danske selskabs
internationale sambeskatning.
I praksis er spørgsmålet fx aktuelt for et dansk pengeinstitut, der anvender international
sambeskatning, og som har udenlandske aktiviteter (bankfilialer) organiseret som faste
driftssteder.
Hvis reglerne ikke skal forstås som nævnt ovenfor, så vil det være mere fordelagtigt at
drive de udenlandske aktiviteter gennem internationalt sambeskattede udenlandske
datterselskaber, idet datterselskaberne i en sådan situation ikke er omfattet af den
forhøjede selskabsskat, da de ikke er under offentligretligt tilsyn af det danske
finanstilsyn men af finanstilsynet i det land, hvor datterselskabet er domicileret. Et
sådant resultat vil efter vores opfattelse ikke være i overensstemmelse med SKMs
ønske om, at finansielle selskaber, som befinder sig i en sammenlignelig situation, skal
behandles ens.
FSR
–
danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0050.png
Creditlempelse
Ift. creditlempelse beder vi SKM bekræfte, om der efter indførelsen af den forhøjede
selskabsskat for finansielle selskaber også vil kunne opnås creditlempelse på baggrund
af den forhøjede danske indkomst, jf. principperne i nedenstående eksempel.
Eksempel
Dansk indkomst
Udenlandsk nettoindkomstindkomst
Skattepligtig indkomst (før faktorberegning)
Skattepligtig indkomst (efter faktorberegning)
Betalt skat i udlandet (24 pct.)
Nettoindkomst - LL § 33F
Faktoromregnet
Dansk skat af udenlandsk indkomst
1.000
100
1.100
1.300
24
100
118
26
Dansk skat - 22%
Lempelse efter LL § 33 maksimeret til betalt skat i udland
Dansk skat efter lempelse
286
24
262
Fradragsloft over lønninger
Af lovforslagets afsnit
2.2.3. Den foreslåede ordning
fremgår:
”Efter
bestemmelsen i ligningslovens § 8 N samt statsskattelovens § 6, stk. 1,
litra a, kan virksomheder fradrage erhvervsmæssige lønudgifter til personer i
ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervsmæssige udgifter
tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet.”
Med lovforslagets § 4 indføres et fradragsloft over lønninger, der fradrages efter
ligningslovens § 8 N, stk. 1 og 2. Vi beder i den forbindelse SKM præcisere, hvorvidt det
medfører, at lønudgifter som fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a ikke
omfattes af fradragsloftet.
I den foreslåede § 8 N, stk. 3, foreslås i 4. pkt., at fradragsbegrænsningen skal gælde
for alle selskaber, fonde og foreninger mv., der er interesseforbundne i henhold til
ligningslovens § 2.
Vi vil gerne bede SKM om at forholde sig til, hvorledes fradragsbegrænsningen efter
SKMs opfattelse skal opgøres i de nedenstående eksempler:
Side 2
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0051.png
Eksempel 1:
En medarbejder i en koncern med dansk, ultimativt moderselskab får en årlig løn på
6.000 t.kr. fra det danske moderselskab for arbejde udført for dette selskab. Derudover
har medarbejderen ansættelse i et udenlandsk datterselskab, hvor medarbejderen får
en årlig løn på 3.000 t.kr. for arbejde udført for dette selskab. Det udenlandske selskab
fakturerer ingen del af lønnen til det danske moderselskab, da medarbejderens arbejde
alene vedrører det udenlandske selskab.
Efter vores opfattelse vil der ikke ske fradragsbegrænsning, da den afholdte lønudgift
for det danske selskab er under bundgrænsen.
Eksempel 2:
En medarbejder i en koncern med udenlandsk, ultimativt moderselskab får en årlig løn
på 6.000 t.kr. fra det udenlandske moderselskab for arbejde udført for dette selskab.
Derudover har medarbejderen ansættelse i et dansk datterselskab, hvor
medarbejderen får en årlig løn på 3.000 t.kr. for arbejde udført for dette selskab. Det
danske selskab fakturerer ingen del af lønnen til det udenlandske moderselskab, da
medarbejderens arbejde alene vedrører det danske selskab.
Efter vores opfattelse vil der ikke ske fradragsbegrænsning, da den afholdte lønudgift
for det danske selskab er under bundgrænsen.
Eksempel 3:
En medarbejder i en koncern med dansk, ultimativt moderselskab får en årlig løn på
15.000 t.kr. fra det danske moderselskab for arbejde udført for dette selskab.
Derudover er medarbejderen bestyrelsesformand i et udenlandsk datterselskab. Som
formand modtager medarbejderen et årligt honorar på 500 t.kr. Medarbejderens totale
aflønning er således 15.500 t.kr.
Efter vores opfattelse vil der alene ske fradragsbegrænsning i forhold til lønnen (de
15.000 t.kr.) afholdt af det danske selskab.
Eksempel 4:
En medarbejder i en koncern med dansk, ultimativt moderselskab får en årlig løn på
25.000 t.kr. fra det danske moderselskab for arbejde udført for dette selskab.
Derudover er medarbejderen bestyrelsesformand i et udenlandsk datterselskab. Som
formand modtager medarbejderen et årligt honorar på 500 t.kr. Det er aftalt mellem
koncernen og medarbejderen, at den totale aflønning er 25.000 t.kr., hvorfor eventuelle
bestyrelseshonorarer modregnes i lønnen fra moderselskabet (arbejdsgiverselskabet).
Bestyrelseshonoraret modregnes således i medarbejderens løn fra moderselskabet.
Medarbejderens totale aflønning er således 25.000 t.kr.
Efter vores opfattelse vil der alene ske fradragsbegrænsning i forhold til den faktiske
afholdte lønomkostning for det danske selskab, de 24.500 t.kr.
Eksempel 5:
En medarbejder i en koncern med udenlandsk, ultimativt moderselskab får en årlig løn
på 25.000 t.kr. fra det udenlandske moderselskab for arbejde udført for dette selskab.
Derudover er medarbejderen bestyrelsesformand i et dansk datterselskab. Som
Side 3
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0052.png
formand modtager medarbejderen et årligt honorar på 500 t.kr. Medarbejderens totale
aflønning er således 25.500 t.kr.
Efter vores opfattelse vil der ikke ske fradragsbegrænsning, da det afholdte
bestyrelseshonorar for det danske selskab er under bundgrænsen.
Eksempel 6:
En medarbejder i en koncern med udenlandsk, ultimativt moderselskab får en årlig løn
på 25.000 t.kr. fra det udenlandske moderselskab for arbejde udført for dette selskab.
Derudover er medarbejderen bestyrelsesformand i et dansk datterselskab. Som
formand modtager medarbejderen et årligt honorar på 500 t.kr. Det er aftalt mellem
koncernen og medarbejderen, at den totale aflønning er 25.000 t.kr., hvorfor eventuelle
bestyrelseshonorarer modregnes i lønnen fra moderselskabet (arbejdsgiverselskabet).
Bestyrelseshonoraret modregnes således i medarbejderens løn fra moderselskabet.
Medarbejderens totale aflønning er således 25.000 t.kr.
Efter vores opfattelse vil der ikke ske fradragsbegrænsning, da det afholdte
bestyrelseshonorar for det danske selskab er under bundgrænsen.
Vi står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm
Formand for skatteudvalget
Andreas Munk Hansen
Chefkonsulent
Side 4
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0053.png
Skatteministeriet
Morten Bødskov
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
3. januar 2022
JC
Kære Morten
Vi håber, at du og din familie har haft en god jul, og at I er kommet godt ind i det nye år. Et
år, der ganske givet byder på nye spændende udfordringer. Som aftalt med Jens Aaløse på
jeres møde den 17. december sender vi hermed vores perspektiv på finansieringen af den
kommende pensionsreform om ret til tidlig pension (Arne-pensionen).
Vi har som sådan ikke synspunkter på selve reformen og finder det sympatisk at sikre en
håndsrækning til nedslidte arbejdere. Vi har dog klare synspunkter på finansieringen af re-
formen, og ikke mindst hvem der skal betale, og hvordan det praktiseres. Det har vi en
række kommentarer til, og vi finder det afgørende, at finansieringsmodellen gentænkes og
gerne laves om, inden lovforslaget fremsættes i Folketinget, som vi forstår det til april.
Som du ved, ejer og leder vi vores virksomhed Maj Invest. Vi er det, man kalder et fonds-
mæglerselskab. Vi rådgiver og investerer i virksomheder og værdipapirer for vores kunder.
Eksempelvis kan nævnes, at vi har etableret investeringsforeningen Maj Invest, hvor ca.
50.000 danskere har placeret dele af deres opsparing. Fonde, vi forvalter, ejer endvidere 12
danske virksomheder, som får risikovillig kapital, og vi hjælper med at udforme strategier
for vækst. Samme fonde ejer bl.a. Sticks'n'Sushi, som er en succesfuld restaurantkæde og
tilsvarende produktionsvirksomheden Genan A/S i Viborg, der indsamler brugte bildæk og
miljømæssigt genanvender disse til bl.a. produktion af kunststof. Samme fonde har tidligere
ejet designvirksomheden Muuto og fødevarefabrikken Kelsen for at nævne selskaber, mange
danskere kender. Alle virksomheder er små og mellemstore virksomheder (SMV), der geo-
grafisk er fordelt over hele Danmark. Med andre ord bidrager vi med vores aktivitet ikke blot
til vækst i Maj Invest-regi, men også med fremgang i de virksomheder vi ejer, og som har
stor samfundsmæssig betydning for Danmark i form af vækst og arbejdspladser, som
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2
bidrager til velstand og velfærd. Alt det, vi alle er enige om, er værdifuldt for Danmark. Et
væsentligt samfundsbidrag om man vil.
I vores egen virksomhed omsætter vi for mere end 500 mio. kr. årligt og indtjener mere end
250 mio. kr. i valuta til Danmark hvert år. Vores virksomhed er en såkaldt ”videns-virksom-
hed”, idet vi tilfører risikokapital og viden med henblik
på at udvikle andre virksomheder end
vores egen. Vores branche er afgørende for at skabe vækst og fremgang blandt nystartede
og vækstfokuserede danske virksomheder.
Vi er i hård konkurrence med lignende europæiske og amerikanske virksomheder. Det frem-
lagte lovforslag om finansieringen af ”Arne-pensionen” indebærer, at vi skal betale et sam-
fundsbidrag
–
eller rettere sagt, at finanssektorens selskabsskat hæves. Argumentet er, at vi
i finanssektoren har fået ”bankpakkehjælp” i forbindelse med finanskrisen
og derfor nu skal
give et bidrag tilbage til staten.
Sagen er, at ingen fondsmæglerselskaber fik hjælp under finanskrisen. Og vi kan med ga-
ranti sige, at vi hverken bad om hjælp eller fik hjælp. Vi har klaret os selv gennem alle finan-
sielle kriser.
Vi er totalt uforstående over for, at vi derfor skal betale ekstra selskabsskat, samfundsbidrag
eller hvad man nu finder på at kalde det.
Det er udtryk for en helt urimelig forskelsbehandling af virksomheder og brancher, som vi
ikke tidligere har set i dansk politik.
Hertil kommer, at man samtidig stiller danske finansvirksomheder dårligere end vores uden-
landske konkurrenter, der opererer på dansk jord. Vi konkurrerer med udenlandske finans-
giganter og banker, som ikke skal betale denne ekstraskat.
Endnu mere grelt er det, når man i forslaget kan se, at danske filialer af udenlandske finans-
koncerner ikke skal betale skatten. Ligesom alle de finansielle virksomheder med tilknytning
til arbejdsmarkedspensioner heller ikke skal betale denne skat.
De principper om ligebehandling, som har kendetegnet den danske beskatning under alle
regeringer
–
uanset partifarve
–
lige siden selskabsskatten blev indført, står nu for fald. Det
er udtryk for polarisering på et meget vigtigt område i dansk politik. Det er i øvrigt en poli-
tik, der fremmer lovlig omgåelse, idet man uden problemer kan flytte finansielle
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
3
virksomheder til andre EU-lande uden sådanne særskatter. Herved taber Danmark et endnu
større skatteprovenu.
Vi håber, at ovenstående har efterladt dig med indtrykket af, at vi har stor sympati for bag-
grunden for reformen, men også at vi ser det nuværende oplæg til finansiering af reformen
som uhensigtsmæssigt, konkurrenceforvridende og ulogisk i et samfundsmæssigt perspek-
tiv. Vi har naturligvis gjort os nogle overvejelser om alternative finansieringsmodeller. Vi fo-
reslår, at vi mødes i løbet af januar til en drøftelse heraf. Meget gerne til en frokost hvis det
kan passes ind i din kalender.
Venlig hilsen
Jeppe Christiansen
CEO, Maj Invest
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0056.png
24. januar 2022
J.nr. 2021-1292
Jeppe Christiansen
CEO, Maj Invest
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 – København K
Telefon +45 33 92 33 92
Mail [email protected]
Kære Jeppe Christiansen
Tak for dit brev af 3. januar 2022. Formålet med aftalen om en ny ret til tidlig pension,
som regeringen den 10. oktober 2020 indgik med DF, SF og EL, er at muliggøre en vær-
dig tilbagetrækning for nedslidte arbejdere - et formål jeg forstår, du også har sympati for.
Det var et led i aftalen, at den skulle være fuldt finansieret, og at der fra 2023 indføres et
samfundsbidrag fra den finansielle sektor, der udmøntes som en ny særlig selskabsskat på
den finansielle sektors overskud.
Samfundsbidraget har således ikke til formål at ”straffe”
særlige sektorer, men at finansiere den værdige tilbagetrækning for nedslidte arbejdere.
Ift. jeres synspunkter om konkurrenceforvridning, vil jeg understrege, at planen er, at alle
finansielle selskaber, der driver finansiel virksomhed i Danmark fra et fast driftssted her i
landet, skal omfattes. Det gælder også danske filialer af udenlandske finansielle selskaber.
Når udenlandske selskaber tilbyder deres ydelser til danske kunder uden at have et fast
forretningssted her i landet, er de ikke skattepligtige i Danmark af indkomsten herved.
Det er uundgåeligt, at forskelle i skattesatserne landene imellem kan påvirke den konkur-
rencemæssige situation, men det er ikke anderledes, end hvad der gælder mht. andre for-
skelle på væsentlige konkurrenceparametre landene imellem, fx arbejdsstyrkers uddannel-
sesniveauer, fleksibilitet på arbejdsmarkedet osv.
Det kan ikke anses for konkurrenceforvridende, at fx tværgående pensionskasser, der ikke
er selskabsskattepligtige, ikke vil blive pålagt samfundsbidraget. Afkastet i sådanne pensi-
onsordninger beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven hos de enkelte opsparere,
og en beskatning af sådanne institutter ville derfor reelt være en beskatning af selve op-
sparingen/investeringen og ikke af indkomsten fra finansielle tjenesteydelser. Det kan
sidestilles med behandlingen af investeringsinstitutter. De er ikke selskabsskattepligtige og
vil derfor heller ikke blive pålagt samfundsbidraget.
Jeg forventer at sende et udkast til lovforslag i høring inden månedens udgang og vil
sørge for, at du der får en kopi af høringsmaterialet. I er selvfølgelig meget velkomne til at
kommentere forslaget, således at jeres holdninger til samfundsbidraget vil indgå i det sam-
lede høringsmateriale, der fremsendes til Folketinget, når lovforslaget fremsættes.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
www.skm.dk
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0057.png
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0058.png
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0059.png
rrvelo
J.
nr.2O21,-9643
tt{t
Topdanmark*do
1.
marts
2022
Lov
om
ændring
af
selskabsskatteloven,
skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven
og
ligningsloven {Samfundsbidrag
fra
den
finansielle sektor
og
fradragsloft over
lønninger)
Hdringswar
til
Forslag
til
Tryg Forsikring og Topdanmark
tillader
sig
hermed
sammen
at fremsende
høringssvar
til
ovennævnte
lovforslag.
Af
lovforslaget fremgår
det,
at
tidlig
pension
skal
finansieres
af en
forhØjet
selskabsskat
for
finansielle
selskaber.
Da
Regeringen
i
2019 foreslog,
at
finanssektoren skulle finansiere en ny ret
til tidlig
pension, var
det
med fokus
på,
at
bankerne skulle
yde et
samfundsbidrag på baggrund
af
de
store
hjælpepakker
betalt af
de danske skatteydere, som
bankerne
modtog
under finanskrisen.
Som
bekendt var skadeforsikringsselskaberne, ikke modtagere af bankpakkerne.
finansieringen
af
"Aftalen
om
en ny ret
til tidlig
pension"
var
til
behandling
for
1%
år siden, var
det
hele den
finansielle
sektor, der skulle betale. Dermed blev resten
af den
finansielle
sekor
inddraget
i
finansieringen
-
ikke kun bankerne.
Da
Tager
allerede et
stort
samfundsanwar
Både
Tryg Forsikring
og
Topdanmark tager gerne et
stort
samfundsansvar.
Det gør
vi allerede
i vores
forretningsmodel,
hvor vi spænder et sikkerhedsnet ud under danskerne.
Tryg Forsikrings
samfundsansvar
er
derudover manifesteret
i
dividendeudbetaling
til
vores
hovedejer Tryghedsgruppen,
der
hveft
år investerer mellem
600 og
-700
millioner
itryghedsskabelse i Danmark. Endvidere
er
TryghedsGruppen
den
1'1.
største
selskabsskattebetaler
i
Danmark og
betalte
i
2O2O
578
mio. kr.
i
selskabsskat ifølge Skattestyrelsens
nye
opgørelse. Topdanmark ligger
på
samme opgørelse
nr.
18
over største selskabsskattebetalere
i
Danmark med sine
370
mio. kr.
i
2O2O.
Samlet bidrager de
to
selskaber
med årlig
selskabsskattebetaling
på 948
mio. kr. Hertil
kommer
betydelige indbetalinger
i form
af
lønsumsafgift
og
for Topdanmark
vedkommende (fordi Topdanmark
både
er
et
skadeforsikringsselskab
og
et pensions-
og
livsforsikringsselskab) pensionsafkastskat
(PAL).
Meget uheldige
konsekvenser ved øget selskabsskat
som
finansieringsmodel
I
udkastet
til
lovforslag
har
man
valgt en indirekte
metode
til
at
forhøje
selskabsskatten således,
at
selskabernes
skattepligtige
indkomst
forhØjes
svarende
til
en
reel forhøjelse afselskabsskattesatsen med 4 pct.
Ved at vælge, at
det
er
selskabsskatten, der
skal
forhøjes, undtages største delen af pensionsbranchen.
Det skyldes,
at
pensionskasserne
er undtaget fra skattepligten efter
selskabsskatteloven.
Dertil
kommer,
at
kundeejede
og
gensidige
selskaber, såvel skadeforsikrings- som livforsikringsselskaber, har en
forretningsstruKur, der
ikke genererer overskud
til
kapitalejerne, hvorfor
selskabsskatten
i disse selskaber
er meget begrænset.
Dette betyder reelt, at
ca.
53
pct.
af samfundsbidraget
til
finansiering af
"Aftalen om
ny
ret
til tidlig
pension"
fra
den
samlede forsikrings- og pensionsbranche betales af
to
forsikringsselskaber
*
Topdanmark
og
Tryg Forsikring. Dette er
udregnet
på baggrund af selskabsskatteindbetalingerne
i
2020. Udregner man på baggrund af
tal fra
2019 skulle Tryg
og
TopDanmark betale over 70 pct.
af
samfundsbidraget fra den
samlede
forsikrings-
og
pensionsbranche.
Med
det
nuværende løsningsforslag kommer Tryg Forsikring
til
at
betale mere i samfundsbidrag end
Danmark
største
Bank, Danske
Bank.
Topdanmark
vil
komme
til
at
betale næsten
det
samme som
Danske Bank.
Dette understreger, at
den valgte løsning rammer skævt
og
i
vores øjne
urimeligt.
to
skadeforsikringsselskaber
vil
uundgåeligt betyde prisstigninger
til
kunderne'
prisstigning,
som
vil
ramme
danskere,
der
er
ansvarlige
nok
til
at
forsikre
sig mod
tilværelsens
ulykker
En selskabsskattestigning
for
de
En
og
uforudsigeligheder.
Konkret
vil
vi
for
eksempel
se
en prisstigning
på
sundhedsforsikringer,
hvor vi
har set en markant
1
m[ffi:
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0060.png
rrvelo
Topdanmark
stigning i brugen
af især
psykologhjælp
til
unge
som
konsekvens af
isolation under Corona-pandemien.
Endvidere
vil
en
selskabsskattestigning have
den effekt, at
vi vil
blive
nødsaget
til
at
kigge på
optimering af virksomhederne, hvilket
uundgåeligt
vil
have konsekvenser
for
medarbejderne. Samlet
vil
dette
have
en konkurrenceforvridende
effeK,
idet
Tryg Forsikring
og
Topdanmark
vil
komme
til
at
stå
dårligere end
selskaber,
der ikke rammes af merbeskatningen.
Ovenstående
er
naturligvis noget,
der
bekymrer
os
meget.
Men
selve
finansieringsmodellen
og
måden
den
implementeres
på
bekymrer
os
rent principielt.
Der
er
nogle
proportioner,
der simpelthen ikke er
på plads og
hvor
det
rammer
skævt
og urimeligt. Vi mener
desuden,
at finansiering af
specifikke
politiske
Ønsker,
gennem
beskatning af
enkelte brancher og
især
enkelte
virkomheder,
der år
efter
år
i
forvejen leverer
et
markant
samfundsbidrag,
er et
bekymrende spor at
gå
ned
af.
Faktormodellen frem
for
egentlig selskabsskatteforhøjelse
Af
lovforslaget fremgår, at forhøjelsen af selskabsskatten
skal ske
som et tillæg
til
den skattepligtige indkomst
i
stedet
for
en egentlig forhøjelse
af
selskabsskatten
for
den finansielle sektor. (faktormodellen). Det indebærer,
at vi
som
børsnoterede
selskaber skal
forklare vores investorer,
at den
faktiske
selskabsskat
for finansielle
selskaber
i
Danmark
er
langt højere end
deg
der står i oversigten over selskabsskatten
i
EU
landene.
Denne
uigennemsiglighed kan bevirke
at
udenlandske investorer afholder
sig
fra at investere i
danske
finansielle virksomheder.
Alternativt
forslag
om
at
sætte særskatten i bero
frem
til
indfasning af
digitale
kasseapparater
Det er vores
opfattelse, at det
er
en
samlet finansiel
sektor,
der
skal
yde et samfundsbidrag
og
finansiere
"Aftalen
om
ny
ret
til tidlig
pension".
Denne
ambition
fejler
med den
valgte
løsning
i
nærværende
udkast
til
lovforslag. Derfor foreslår
vi
følgende
løsning
som
alternativ
til
den nuværende finansieringsmodel:
Detmegethøjeskattebidragfradendanskepensionsbrancheogdenskunderdesenestemangeårvia
PAL-skattenhar
oversteget skønnet
fra
Finansloven
2022 og @konomisk Redegørelse
fra
december 2021 (35,8 mia. kr.) med mere end
14 mia. kr.
-
inden der overhovedet
medregnes
evt. PAl-bidragfra
pengeinstitutterne.
F&P
skønner samlede
PAL-
betalinger
på 65
mia.
kr.i2027,
dvs. næsten 30 mia.
kr.
mere end
forventet i
december 2021.
Dette
ekstraordinære
bidrag har ikke kun
fundet
sted
i
2021, men
har
været systematisk.
Siden
2003
har
danskerne systematisk i
17
ud
af de
19
år
betalt
mere
i
PAL-skat
end
budgetteret, hvilket
har
resulteret
i
et
merprovenu
til
statskassen
på
over 350 mia.
kr.
Derfor
forslår
Tryg, Topdanmark lige som
F&P,
at
Folketinget
i
lyset
af de
ekstraordinært
hØje
PAt-bidrag sætter
opkrævningen af særskatten
i
bero i 4 år,
dvs.
frem
til
2027.
Forslaget
om at sætte særskatten
i
bero
frem
til
2O27
vil
holde pensionsopsparere, bankkunder
og
forsikringstagere økonomisk skadefri
i
denne periode.
Fra 2O27
åbner den
politiske
aftale om Arne-pensionen
for, at
provenuet
fra
indsatsen mod skatte- og momssnyd
ved
hjælp
af
digitale kasseapparater
bruges som
finansiering frem for særskatten.
S.
13
i
"Aftale
om ny
ret
til tidlig
pension":
indfØrelsen
af
krav
am
digitale
salgsregistreringssystemer
skal
anvendes
til ot
nedbringe
samfundsbidraget
fra
den
finansielle
sektor
og
styrke indsatsen
for
et bedre arbejdsmiljø.
Et
påvist
merprovenu
fra
Det
er
vores
og F&P's
forventning,
at
de
digitale kasseapparater om
nogle år
får effekt
og
i
hØj
grad
vil
kunne sikre hele
eller
en
stor
del af provenuet
til
Arne-pensionen
via
afdækket afgifts-
og
skattesnyd
og
fejl.
De
tilsvarende erfaringer
fra
Sverige
peger
på
et
provenu
i
størrelsesordenen
3
mia.
kr.
Der
bør
kunne samles
bred politisk
opbakning
til
at værne om vores fælles skatteregler
og
skattesystem og sætte ind
over
for
virksomheder,
som
i
dag snyder
og
ikke yder
deres bidrag
til
samfundet,
og
i
stedet lade
en
højere
regelefterlevelse finansiere reformen
-
frem
for
de danske
forsikrings-, pensions-
og
bankelskaber
og
deres kunder.
Afslutningsvist er det
vigtigt
at
påpege,
at
dette
høringssvar
ikke er
et
udtryk
for,
at Tryg
Forsikring
og
Topdanmark ikke
vil
bidrage
til
finansieringen
af
"Aftale
om ny
ret
til
tidtig
pension". Tværtimod.
Vi
opponerer
derimod mod
en
finansieringsmodel,
der
beskatter 6n udvalgt branche
-
og især en
finansieringsmodel, der rammer
to
selskaber
hårdt.
To
selskaber, som ikke har
modtaget
bankpakker,
og
som
på
daglig
basis
bidrager
i
stort
omfang
til
samfundet,
hvilket
vi
modtager
en
anerkendelse
for
hvert år,
når
skatteministeren
sender
sit takkebrev
for
skatteindbetalingen.
2
t*ffi:
 L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2555700_0061.png
T"n
f,e.
5iq
iilt
Topdanmarkfg
Vi
st$ler rneg€t gerne op
fil
en
konst*tiv
dialsg
wn orens€ende
furslag mod målet
om en
god
og
fair
løsnfte
fBr
alle
Med
Med
venlic
a*
frtCIrtieB
adrn
f{rsilci,rE
Adm.
Dlr*,tør,
Topdamrnrh
3