L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
L 161 Bilag 1
Offentligt

6. april 2022

J.nr. 2021 - 9643

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvaltningsloven, skatte-

kontrolloven og ligningsloven (Samfundsbidrag fra den finansielle sektor og fradragsloft

over lønninger).

Jeppe Bruus

/ Søren Schou

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Samfundsbidrag fra den finansielle sek-

tor

Advokatrådet beder med henvis-

ning til høringsudkastets bemærk-

ninger om at få oplyst og begrun-

det, hvorfor et finansielt selskabs

udskillelse af dets eventuelle ikkefi-

nansielle virksomhed i et særskilt

selskab

–

fx ved en skattefri tilfør-

sel af denne virksomhedsgren til et

nystiftet datterselskab med det for-

mål at opnå, at indkomsten fra de

ikkefinansielle aktiviteter ikke bli-

ver beskattet med den forhøjede

selskabsskat

–

ikke vil kunne til-

sidesættes med henvisning til den

generelle omgåelsesklausul i lig-

ningslovens § 3.

Det er en betingelse for, at den ge-

nerelle omgåelsesklausul i lignings-

lovens § 3 kan finde anvendelse, at

der er søgt opnået en skattefordel,

der strider mod skattereglernes

formål. Det er anført i bemærknin-

gerne til forslaget, at det ikke stri-

der mod formålet med de foreslå-

ede bestemmelser, hvis der foreta-

ges en udskillelse af ikkefinansielle

aktiviteter i et særskilt selskab.

Denne udtrykkelige omtale af pro-

blemstillingen har netop til hensigt

at gøre det klart, at sådanne sel-

skabsmæssige omstruktureringer

ikke vil kunne tilsidesættes efter

ligningslovens § 3.

Advokatrådet bemærker endvi-

dere, at det er et valg og ikke en

nødvendighed, når høringsudka-

stet er udformet således, at der

ikke skal ske en faktorforhøjelse af

eksisterende underskud, der hidrø-

rer fra indkomstår, hvor den for-

højede selskabsskat ikke har været

gældende. En undladelse af en så-

dan faktorforhøjelse medfører en

reduceret skatteværdi af et eksiste-

rende underskud og dermed et

endnu højere ”samfundsbidrag” i

de år, hvor et sådant underskud

modregnes i den faktorforhøjede

indkomst.

Det er korrekt, at der principielt

kunne være foreslået en særlig

overgangsregel om faktorforhø-

jelse af underskud, der hidrører fra

før reglernes ikrafttræden. En så-

dan særregel ville dog fravige

grundprincipperne i faktormodel-

len, idet modellen indebærer, at

det er indkomsten i det enkelte

indkomstår, der

–

uanset om den

er positiv eller negativ

–

faktorfor-

højes, hvis selskabet i det pågæl-

dende år er omfattet af den forhø-

jede selskabsskat. Et faktorforhø-

jet underskud bliver således heller

ikke efterfølgende nedsat, selv om

det pågældende selskab ophører

med at være et finansielt selskab.

En overgangsregel måtte desuden

forventes at give anledning til ad-

ministrative byrder. Det bemærkes

Side 2 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

herved, at der i givet fald ville være

behov for at sikre, at eksisterende

underskud hidrører fra en periode,

hvor det pågældende selskab var et

finansielt selskab i forslagets for-

stand. Derudover ville det skulle

fastlægges, hvordan det eksiste-

rende underskud bør behandles i

tilfælde, hvor der er sket selskabs-

mæssige omstruktureringer, fx ved

udskillelse af ikkefinansielle aktivi-

teter, i perioden mellem konstate-

ringen og udnyttelsen af under-

skuddet.

Fradragsloft over lønninger

Advokatrådet beder om, at det

genovervejes, om ”tildelingen” bør

udskiftes med

”retserhvervelsen” i

en konkret formulering i bemærk-

ningerne til høringsudkastet (”Kan

aktielønnen ikke omfattes af de to

ovennævnte ordninger, sker be-

skatningen som lønindkomst alle-

rede ved tildelingen”).

Det er ændret i det fremsatte for-

slag.

Aktive Ejere i Dan-

mark (Aktive Ejere)

Samfundsbidrag fra den finansielle sek-

tor

Aktive Ejere i Danmark bemærker

indledningsvis, at man ud fra et

konkret kendskab til overvejel-

serne vedrørende finansieringen af

den nye ret til tidlig tilbagetræk-

ning er af den opfattelse, at finan-

sieringen alene har været rettet

mod den finansielle sektor, og at

det aldrig har været intentionen, at

forvaltere af alternative investe-

ringsforeninger (FAIF’er) skal bi-

drage til finansieringen, da kapital-

fonde, venturefonde og business

Aftalepartierne bag

Aftale om en ny

ret til tidlig pension

har været enige

om, at det er rimeligt, at den finan-

sielle sektor skal bidrage mere til

fællesskabet gennem et finansie-

ringsbidrag til gavn for de dan-

skere, der har haft et langt og

hårdt arbejdsliv, og som med den

nye ret til tidlig pension får mulig-

hed for en værdig tilbagetrækning.

Aftalen indeholder ikke nogen de-

finition eller afgrænsning af den fi-

nansielle sektor, men det følger af

Side 3 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

angels ikke er en del af den finan-

sielle sektor.

lovforslaget, at samfundsbidraget

foreslås pålagt de finansielle selska-

ber, der er undergivet offentligret-

ligt tilsyn af Finanstilsynet i med-

før af lov om finansiel virksomhed

eller speciallove, der gælder for

særlige typer af finansielle selska-

ber. Af hensyn til statsstøttereg-

lerne foreslås ingen særlige undta-

gelser for delsektorer. Denne af-

grænsning vurderes at være i fuld

overensstemmelse med aftalen.

Det bemærkes, at kapital- og ven-

turefonde samt såkaldte business

angels ikke udgør finansielle sel-

skaber efter den foreslåede af-

grænsning af de selskaber, der om-

fattes af samfundsbidraget. Der

henvises herom bl.a. til bemærk-

ningerne nedenfor om, at forslaget

ikke medfører, at alternative inve-

steringsfonde (AIF’er) omfattes.

Aktive Ejere er ikke enig i, at for-

buddet mod statsstøtte skulle være

til hinder for, at man i overens-

stemmelse med den politisk øn-

skede finansiering af den ny ret til

tidlig tilbagetrækning begrænser

forhøjelsen af selskabsskatten til

udelukkende af omfatte fx penge-

og realkreditinstitutter. Opfattelsen

er, at FAIF’er ikke kan anses for at

befinde sig i den samme retlige og

faktiske (konkurrencemæssige) si-

tuation som fx banker.

Der henvises yderligere til, at flere

lande, herunder bl.a. Frankrig,

Tyskland og Storbritannien, efter

finanskrisen har suppleret balan-

ceskatten med en særlig

Visse lande har gennemført særlige

balanceskatter eller forhøjede sel-

skabsskattesatser, som specifikt

har haft til formål at ramme be-

stemte former for finansielle sel-

skaber, typisk banker. Den form

for skatter har typisk til formål at

sikre, at bankerne via særlige skat-

ter afdækker den risiko, som de re-

præsenterer for de statslige finan-

ser, fordi staten i tilfælde af finan-

sielle problemer i banksektoren i

vidt omfang vil være nødt til at

holde hånden under sektoren. Så-

danne skatter med et særligt for-

mål kan

–

afhængigt af skatternes

udformning og de præcise formål,

der forfølges

–

gennemføres, uden

Side 4 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

selskabsskat på 8 procentpoint for

penge- og kreditinstitutter. Derud-

over kan der ifølge skattelovgiv-

ningen anvendes (og bliver faktisk

anvendt) andre former for afgræs-

ninger af "finansielle selskaber"

end den foreslåede. Det illustreres

af selskabsskattelovens § 32, stk. 2,

som afgrænser finansielle selskaber

ved henvisning til direktiv

2016/1164/EU af 12. juli 2016.

at de strider mod statsstøttereg-

lerne.

Det indgår imidlertid ikke i den af-

talte forhøjelse af selskabsskatten

for den finansielle sektor, at den

efter sit formål specifikt skal på-

lægges bestemte delsektorer inden

for den finansielle sektor. Dette er

baggrunden for, at det er vurderin-

gen, at det af hensyn til statsstøtte-

reglerne ikke er muligt at undtage

enkeltsektorer inden for den finan-

sielle sektor fra samfundsbidraget.

Hvad angår henvisningen til sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 2, be-

mærkes, at de finansielle selskaber,

der er omfattet af denne bestem-

melse, i alt væsentligt er identisk

med de finansielle selskaber, der

efter forslaget skal pålægges sam-

fundsbidraget. Således er fx

FAIF’er også finansielle selskaber i

selskabsskattelovens § 32, stk.

2’s

forstand.

Aktive Ejere anser det i forhold til

inddragelsen af FAIF’er under den

forhøjede selskabsskat

–

med en

henvisning til svaret på FIU alm.

del

–

spm. 383 (2019-20)

–

for

problematisk, at der synes at være

en mangel på indsigt i den faktiske

selskabsstruktur

for FAIF’er og

deres mulighed for at løfte finan-

sieringen af den forhøjede sel-

skabsskat over på ejere eller priser.

Endvidere anses det for problema-

tisk, at den forhøjede selskabsskat

rammer branchen samtidig med, at

der i regeringens reformudspil

”Danmark kan mere 1” er varslet

Det folketingssvar, som Aktive

Ejere henviser til, vedrører effek-

ten på arbejdsudbuddet af den for-

højede selskabsskat for den finan-

sielle sektor. Det ses ikke, hvordan

dette svar, der ikke specifikt vedrø-

rer FAIF’ere, men derimod hele

den finansielle sektor, kan hævdes

at vise en mangel på indsigt i den

faktiske selskabsstruktur for

FAIF’er og deres muligheder for at

overvælte den øgede skat på hen-

holdsvis ejerne eller kunderne.

Side 5 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

et forslag om at hæve den høje ak-

tieskat fra 42 pct. til 45 pct.

Det bemærkes i øvrigt, at der ikke

er indgået nogen politisk aftale om

at øge den høje aktieskat til 45 pct.

Aktive Ejere anfører yderligere, at

den forhøjede selskabsskat for

FAIF’er vil føre til en række uri-

meligheder. For det første udøver

alternative investeringsforeninger

ikke selv finansiel virksomhed i

traditionel forstand, hvorfor

FAIF’ers virksomhed i høj grad

består i at udvikle, opføre og drive

aktiver på tilsvarende vis som in-

dustrivirksomheder. Det vil der-

med føre til en urimelig forskels-

behandling, hvis FAIF’er skal be-

tale en højere selskabsskat end

konkurrerende industriselskaber

alene med henvisning til at

FAIF’er er underlagt Finanstilsy-

nets tilsyn.

Afgrænsningen af de finansielle

selskaber, der omfattes af den for-

højede skat, er fastsat således, at

alle selskaber, der leverer finan-

sielle tjenesteydelser og er under

tilsyn fra Finanstilsynet eller en til-

svarende udenlandsk tilsynsmyn-

dighed, omfattes. Bl.a. af hensyn til

statsstøttereglerne er der ikke fore-

slået særlige undtagelser for del-

sektorer. Dette skyldes, at selska-

ber, der må anses for at befinde sig

i en sammenlignelig situation, også

skal undergives en ensartet skatte-

mæssig behandling.

Efter forslaget anses alternative in-

vesteringsfonde (AIF’er) ikke for

finansielle selskaber, der omfattes

af samfundsbidraget. Det er kun

forvalterne af disse fonde

–

FAIF’erne –

der omfattes, og hel-

ler ikke selvforvaltende AIF’er

omfattes, jf. forslaget til bestem-

melsen i selskabsskattelovens § 17

A, stk. 3, nr. 9.

Hvis en FAIF udover at levere

ydelser i form af forvaltning af

AIF’ere udøver andre ikkefinan-

sielle aktiviteter, som efter den fi-

nansielle regulering kan adskilles

fra forvaltningsaktiviteterne, vil

disse aktiviteter kunne udskilles i

en selvstændig juridisk enhed, der

ikke vil være et finansielt selskab,

som omfattes af den forhøjede sel-

skabsskat. Forslaget medfører såle-

des ikke, at aktiviteter i form af fx

Side 6 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

industrivirksomhed beskattes for-

skelligt.

For det andet kan udenlandske

FAIF’er,

der opererer på det dan-

ske marked, undgå den forhøjede

selskabsskat ved at udøve den regi-

streringspligtige aktivitet uden for

Danmark, og alene udføre den

ikke-registreringspligtige aktivitet i

Danmark. Herved udsættes kon-

kurrerende virksomhed i Danmark

for en skattemæssig uens behand-

ling til fordel for de udenlandske

FAIF'ere og til skade for danske

FAIF'ere.

Hvis en FAIF, der er under tilsyn i

sit hjemland, udøver virksomhed i

et fast driftssted her i landet, vil

den pågældende FAIF efter forsla-

get også være undergivet den for-

højede selskabsskat i relation til

indkomsten i det faste driftssted

her i landet. Det ses derfor ikke,

hvordan det kan hævdes, at forsla-

get medfører en forskelsbehand-

ling mellem danske og udenland-

ske FAIF’er.

Det bemærkes, at hvis den uden-

landske FAIF udskiller de danske

aktiviteter i en særskilt beskattet

enhed, og hvis denne enhed ikke

er et finansielt selskab, vil aktivite-

ten kunne udøves her i landet,

uden at indkomsten herfra vil blive

pålagt den forhøjede selskabsskat.

Danske FAIF’er vil imidlertid med

helt samme virkning kunne fore-

tage en sådan udskillelse af ikkefi-

nansielle aktiviteter.

For det tredje vil den forhøjede

selskabsskat udelukkende ramme

visse selskabsformer, selv om

FAIF’er kan

drive virksomhed

både i form af selskabsbeskattede

enheder, og enheder der ikke selv-

stændigt er selskabsbeskattede,

som fx et P/S. Et P/S er ikke sel-

skabsskattepligtigt, men det er der-

imod ejerne, der betaler skatten.

Alternative investeringsforeninger

vil dermed alt efter

FAIF’ens

Det er korrekt, at det kun er sel-

skabsbeskattede enheder, der på-

lægges samfundsbidraget, og at fy-

siske personer, der enten direkte

eller via transparente enheder udø-

ver virksomhed som FAIF, derfor

ikke vil være omfattet af den for-

højede skat. De regler, der gælder

for beskatningen af henholdsvis

fysiske personer og selskabsbeskat-

tede enheder, er på mange punkter

ikke sammenlignelige. Det vil

Side 7 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

selskabsform ikke være i samme

konkurrencemæssige situation.

derfor under alle omstændigheder

være visse forskelle i den skatte-

mæssig stilling alt efter virksomhe-

dens organiseringsform.

Fradragsloft over lønninger

Aktive Ejere mener, at forslaget

om at indføre et fradragsloft over

lønninger dels indeholder en lov-

givning med tilbagevirkende kraft,

da loftet også gælder for allerede

indgået incitamentsordninger og

en urimelighed i, at reglen ikke in-

deholder en periodiseringsbestem-

melse, som fordeler fradragsloftet

over en årrække for visse afløn-

ningsformer.

Det foreslåede fradragsloft over

lønninger gælder for allerede ind-

gåede incitamentsordninger, på

samme vis, som en hvilken som

helst anden høj løn, der kan være

aftalt før lovens ikrafttrædelse.

Det er vurderingen, at det af både

administrative og provenumæssige

hensyn ikke er hensigtsmæssigt at

indføre en periodiseringsregel. Fx

kender man først den skatteplig-

tige værdi af en købe- eller teg-

ningsret på udnyttelsestidspunktet.

Derfor ville en periodiseringsregel

skulle give mulighed for en bagud-

rettet fordeling af fradragsloftet.

Dette vil komplicere reglerne og

vil være yderligere komplekst, så-

fremt personen, som købe- eller

tegningsretten oprindeligt er ud-

stedt til, ikke har været ansat i sel-

skabet længe.

Copenhagen Infrastruc-

ture Partners (”CIP”)

Samfundsbidrag fra den finansielle sek-

tor

CIP mener, at den foreslåede for-

højelse af selskabsskatten for den

finansielle sektor udgør en urime-

lig forskelsbehandling både mel-

lem danske forvaltere

af alternative

investeringsfonde

(FAIF’er), mel-

lem udenlandske og danske

FAIF’er og mellem FAIF’er, der

som CIP har fokus på investering i

energiprojekter, og andre

Afgrænsningen af de finansielle

selskaber, der omfattes af den for-

højede skat, er fastsat således, at

alle selskaber, der leverer finan-

sielle tjenesteydelser og er under

tilsyn fra Finanstilsynet eller en til-

svarende udenlandsk tilsynsmyn-

dighed, omfattes. Dette objektive

kriterium, der baserer sig på alle-

rede kendt finansiel regulering, er

Side 8 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

energiselskaber, som ikke er un-

derlagt tilsyn fra Finanstilsy

net.

Forskelsbehandlingen opstår for

det første, fordi FAIF’er, der alene

er registreret hos Finanstilsynet,

ikke er omfattet af den forhøjede

selskabsskat, mens FAIF’er, der er

underlagt tilsyn fra Finanstilsynet,

er omfattet. Dette på trods af, at

der ingen forskel er på den aktivi-

tet disse

FAIF’er udøver og på

trods af, at der er direkte konkur-

rence mellem dem. Eneste forskel

er typisk, hvor meget kapital den

pågældende FAIF forvalter.

bl.a. af hensyn til statsstøttereg-

lerne anvendt konsekvent, således

at selskaber, der må anses for at

befinde sig i en sammenlignelig si-

tuation, undergives en ensartet

skattemæssig behandling.

Det bemærkes, at registrerede for-

valtere af alternative investerings-

fonde ikke må udøve samme akti-

viteter, som forvaltere, der har el-

ler skal have tilladelse og dermed

er under tilsyn, og bl.a. må regi-

strerede forvaltere ikke aktivt mar-

kedsføre sig i udlandet.

Forskelsbehandlingen opstår end-

videre, fordi EU-baserede

FAIF’ere kan drive virksomhed i

Danmark og udføre stort set de

samme aktiviteter som danske

FAIF’ere, men uden at de bliver

registreringspligtige hos det danske

Finanstilsyn. Herved vil udenland-

ske FAIF’er, der driver virksom-

hed i Danmark, enten via en agent,

filial eller datterselskab undgå den

forhøjede selskabsskat, mens dan-

ske FAIF’ere,

som eksempelvis

CIP, bliver underlagt den forhø-

jede selskabsskat.

Udenlandske FAIF’er vil også

være omfattet af den forhøjede sel-

skabsskat, når de dels er undergi-

vet et finansielt tilsyn i hjemlandet

svarende til Finanstilsynets tilsyn

med danske FAIF’er, dels udøver

aktiviteter i et fast driftssted her i

landet, jf. forslaget til bestemmel-

sen i selskabsskattelovens § 17 A,

stk. 3, nr. 12. Forslaget giver der-

for ikke udenlandske FAIF’er en

konkurrencefordel.

Der henvises i øvrigt til kommen-

tarerne til høringssvaret fra Aktive

Ejere.

Forskelsbehandlingen opstår ende-

lig, fordi CIP skal underlægges en

højere selskabsskat end andre

energiselskaber, blot fordi CIP er

underlagt Finanstilsynet. Dette

selv om CIP driver virksomhed

ved at udvikle, opføre og drive

hav- og landvindmølleparker,

Det er korrekt, at FAIF’er efter

forslaget skal betale en forhøjet

selskabsskat, fordi de er underlagt

tilsyn fra Finanstilsynet. Det er

FAIF’ers aktiviteter med forvalt-

ning af AIF’er, der kendetegner

denne form for virksomheder, og

som er årsagen til, at de er

Side 9 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bioenergi-, solcelle- og energilag-

ringsanlæg samt anlæg til produk-

tion af grønne brændstoffer

–

akti-

viteter som også drives af danske

energiselskaber. Noget tilsvarende

gælder for FAIF’er og industrivirk-

somheder, der forvalter, opfører

og drifter andre aktivklasser end

vedvarende energiaktiver, og som

derfor konkurrerer indbyrdes, men

som bliver forskelsbehandlet på

selskabsskatten.

finansielle virksomheder underlagt

tilsyn fra Finanstilsynet. Hvis en

FAIF’er udover at levere ydelser i

form af forvaltning af AIF’er udø-

ver andre ikkefinansielle aktivite-

ter, som efter den finansielle regu-

lering kan adskilles fra forvalt-

ningsaktiviteterne, vil disse aktivi-

teter kunne udskilles i en selvstæn-

dig juridisk enhed, der ikke vil

være et finansielt selskab, som om-

fattes af den forhøjede selskabs-

skat. Forslaget medfører således

ikke, at aktiviteter i form af fx in-

dustrivirksomhed beskattes for-

skelligt.

CIP mener derudover, at forslaget

skaber et incitament til, at virk-

somheder omstrukturerer og laver

tilpasninger alene med henblik på

at undgå den forhøjede selskabs-

skat. Særligt for

nogle FAIF’er er

det muligt at tilpasse virksomhe-

den, således at virksomheden fal-

der uden for anvendelsesområdet.

Dette er dog en uhensigtsmæssig

og uønskelig adfærd, som kan

medføre et nettotab for Danmark.

Danske

FAIF’er

kan således vælge

at etablere sig i et andet EU-land

og få tilladelse fra dette lands fi-

nanstilsyn, men samtidig drive ak-

tiviteten videre i Danmark stort set

uændret og uden at skulle betale

den forhøjede danske selskabsskat.

Dette skyldes, at det er muligt at

drive aktiviteten videre i Danmark

stort set uændret uden at skulle re-

gistrere sig hos det danske Finans-

tilsyn.

Hvis et selskab ikke udøver aktivi-

teter, der er af en sådan karakter,

at de efter den finansielle regule-

ringslovgivning kun kan udøves

under tilsyn fra Finanstilsynet, vil

selskabet ikke skulle betale en for-

højet selskabsskattesats. Det er

korrekt, at det må antages, at eksi-

sterende FAIF’er under tilsyn i et

vist omfang vil kunne udskille hid-

tidigt udøvede aktiviteter i særskilt

beskattede enheder, der ikke er un-

dergivet Finanstilsynets tilsyn.

I øvrigt henvises til kommenta-

rerne ovenfor til CIP’s synspunk-

ter om, at forslaget vil føre til en

uberettiget forskelsbehandling

mellem forskellige former for virk-

somheder.

Side 10 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

anske FAIF’er

vil endvidere

kunne opdele deres management

aktivitet i flere enheder, således at

den enkelte managementaktivitet

ikke skal have tilladelse fra Finans-

tilsynet og derved undgå forhøjel-

sen af selskabsskatten.

CIP mener på baggrund af oven-

stående, at FAIF’er befinder sig i

en så særlig situation i forhold til,

hvordan forhøjelsen af selskabs-

skatten rammer, at dette tilsiger, at

FAIF’er skal undtages fra

forhøjelsen af selskabsskatten.

Der ses ikke at være særlige hen-

syn, der kan begrunde, at FAIF’er

–

i modsætning til de øvrige selska-

ber, der ligeledes omfattes af den

forhøjede selskabsskat, fordi de

udøver finansielle aktiviteter un-

derlagt Finanstilsynets tilsyn

–

undtages fra samfundsbidraget.

Danske Advokater

Samfundsbidrag fra den finansielle sek-

tor

Danske Advokater mener ikke, at

det nødvendigvis er korrekt, når

det i lovbemærkningerne er anført,

at vurderingen er, at forslaget ikke

vil indebære statsstøtte.

Danske Advokater begrunder

dette med, at danske virksomheder

kan organisere sig på en måde,

hvor ikkefinansiel aktivitet udskil-

les i særlige selskaber, hvorved den

udskilte aktivitet kan holdes uden

for den forhøjede selskabsbeskat-

ning. Udenlandske selskaber er

derimod organiseret i forhold til

hjemlandets regler, herunder den

finansielle regulering i hjemlandet,

og vil således ikke have udskilt ik-

kefinansiel aktivitet i særlige sel-

skaber. Derved vil udenlandske

selskaber betale forhøjet selskabs-

skat også af ikkefinansiel aktivitet,

og udenlandske virksomheder vil

Udenlandske finansielle selskaber

vil kun være omfattet af den for-

højede selskabsskat, hvis de i et

fast driftssted her i landet driver

virksomhed svarende til den virk-

somhed, der udøves af de danske

selskaber, der anses for omfattet.

Reglerne behandler således danske

og udenlandske selskaber helt

identisk.

Hvis udenlandske selskaber ønsker

at drive virksomhed i Danmark, vil

–

helt ligesom danske selskaber

–

kunne udskille en aktivitet her i

landet i et særskilt selskab, hvis

denne aktivitet isoleret set er ikke-

finansiel. Det er således ikke en

forudsætning, at de pågældende

selskaber også i det land, hvor de

er hjemmehørende, driver den på-

gældende aktivitet i et særskilt sel-

skab.

Side 11 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

have vanskeligt ved at opnå

samme skattemæssige fordel i

form af reduktion af grundlaget

for den forhøjede selskabsskat

som danske virksomheder.

Danske Advokater finder, at det

ville være mere proportionalt, hvis

et selskab kunne føre separat regn-

skab for den finansielle aktivitet

uden at behøve at udskille ikkefi-

nansiel aktivitet.

Danske Advokater opfordrer der-

for regeringen til at drøfte lov-

forslagets forenelighed med EU-

retten med EU-Kommissionen.

På den baggrund vurderes der ikke

at være statsstøtteretlige problem-

stillinger forbundet med den

måde, udenlandske selskabers akti-

viteter i Danmark foreslås regule-

ret.

Det bemærkes, at det (uformelt) er

blevet drøftet med Europa-Kom-

missionen, om den foreslåede af-

grænsning kunne give anledning til

statsstøtteretlige problemstillinger,

og at disse drøftelser ikke har givet

anledning til at foreslå en notifika-

tion efter statsstøttereglerne.

Dansk Aktionærfor-

ening

Samfundsbidrag fra den finansielle sek-

tor

Dansk Aktionærforening er af den

opfattelse, at skattebaser grundlæg-

gende bør være brede og ensar-

tede, og at det er en uskik at be-

skatte særlige sektorer vilkårligt, da

det kan skabe usikkerhed og

hæmme investeringer og nye ud-

viklingspotentialer. En særskat på

den danske finansielle sektor vil

stille sektoren dårligere i den inter-

nationale konkurrence. Der er

samtidig risiko for, at særskatten i

stort omfang vil blive overvæltet

på kunderne og dermed ramme

den helt almindelige dansker, det

danske erhvervsliv og dermed

vækst og beskæftigelse. Dansk Ak-

tionærforening kan derfor ikke

bakke op om forslaget.

Der henvises til høringssvaret til

Finans Danmark.

Fradragsloft over lønninger

Side 12 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Aktionærforening anser

forslaget for at stride mod en vig-

tig del af “den danske model” med

fri løndannelse og med aktionær-

demokrati. Aflønning bør alene

være et anliggende for virksomhe-

dernes bestyrelser og ejere, og der

bør ikke indføres særlovgivning på

området. Direktørlønninger kan i

nogle tilfælde synes unødvendigt

høje, men Dansk Aktionærfor-

ening har fokus på netop dette ved

de årlige generalforsamlinger.

Dansk Aktionærforening anfører,

at konkurrencen om de bedste le-

dere er hård herhjemme og ikke

mindst internationalt. Dansk Akti-

onærforening frygter, at der med

et fradragsloft må forventes en ne-

gativ effekt fra udflytning af højt

kvalificerede medarbejdere fra

Danmark og deres tilhørende akti-

viteter som følge af forringede

konkurrencevilkår.

Dansk Aktionærforening hæfter

sig også ved, at det i bemærknin-

gerne anføres, at forslaget skønnes

at medføre negative erhvervsøko-

nomiske konsekvenser og kun ind-

bringer 1/5 af det beregnede pro-

venu, og foreningen ser på den

baggrund intet belæg for at indføre

et fradragsloft over lønninger og

derved rokke ved det danske aktio-

nærdemokrati.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvarene fra Dansk Erhverv

og F&P.

Dansk Ejendomskredit

Samfundsbidrag fra den finansielle sek-

tor

Dansk Ejendomskredit anmoder

om, at ejendomskreditselskaber

ikke omfattes af den forhøjede

Afgrænsningen af de finansielle

selskaber, der omfattes af den for-

højede skat, er fastsat således, at

Side 13 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

selskabsskat, subsidiært at kun

ejendomskreditselskaber med fx

over 10 ansatte omfattes.

Dansk Ejendomskredit begrunder

dette med, at ejendomskreditsel-

skaber typisk er små selskaber, der

er pålagt byrdefulde administrative

lovkrav og betaling af tilsynsgebyr

til Finanstilsynet udover betalingen

af lønsumsafgift. Disse forhold er

også hæmmende for nye iværksæt-

tere i branchen.

alle selskaber, der leverer finan-

sielle tjenesteydelser og er under

tilsyn fra Finanstilsynet eller en til-

svarende udenlandsk tilsynsmyn-

dighed, omfattes. Bl.a. af hensyn til

statsstøttereglerne er der ikke fore-

slået særlige undtagelser for del-

sektorer, ligesom der ikke er fore-

slået undtagelser baseret på selska-

bernes størrelse. Dette skyldes, at

selskaber, der må anses for at be-

finde sig i en sammenlignelig situa-

tion, også skal undergives en ens-

artet skattemæssig behandling.

Dansk Ejendomskredit anfører, at

hvis hensigten er at beskatte de

virksomheder, der fik hjælp under

finanskrisen, bør ejendomskredit-

selskaber ikke omfattes, da de ikke

var omfattet af bankpakkerne.

Under finanskrisen fik dele af den

finansielle sektor store hjælpepak-

ker. Kort efter var den finansielle

sektor på benene igen med milli-

ardstore overskud. Disse forhold

indgår blandt årsagerne til, at afta-

lepartierne bag

Aftale om en ny ret til

tidlig pension

har været enige om, at

det er rimeligt, at den finansielle

sektor skal bidrage mere til fælles-

skabet gennem et finansieringsbi-

drag til gavn for de danskere, der

har haft et langt og hårdt arbejds-

liv, og som med den nye ret til

Tidlig Pension får mulighed for en

værdig tilbagetrækning. Det har

imidlertid ikke været hensigten, at

udelukkende de delsektorer, der

har haft gavn af bankpakkerne,

skal pålægges samfundsbidraget, jf.

kommentarerne umiddelbart oven-

for om afgrænsningen af de omfat-

tede selskaber.

Dansk Ejendomskredit anfører, at

hvis hensigten er, at pengeinstitut-

ter og ejendomskreditselskaber

Lovforslaget vedrører udeluk-

kende selskabsbeskatningsreglerne,

og eventuelle

Side 14 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skal behandles ens, er dette i for-

vejen ikke tilfældet, da reglerne om

tinglysningsafgift ved samtidig

tinglysning af underpant i et ejer-

pantebrev er stærkt konkurrence-

forvridende til fordel for pengein-

stitutter.

uhensigtsmæssigheder i relation til

tinglysningsafgift ligger derfor

uden for rammerne for forslaget.

Dansk Erhverv (DE)

Dansk Erhverv bemærker over-

ordnet, at både virksomheder og

det offentlige skriger på hænder,

og at timingen med indførelsen af

Arne-pensionen, der fjerner sunde

og raske personer fra arbejdsstyr-

ken, derfor er helt skæv. De finan-

sieringselementer, som lovforsla-

get vedrører, er ifølge DE skade-

lige for samfundsøkonomien, og

det ville have været bedre at finan-

siere ordningen på måder, der ikke

går ud over produktiviteten og

samfundsøkonomien.

Med

Aftale om en ny ret til tidlig pen-

sion

indføres en ny ret til tidlig pen-

sion, som giver dem, der har været

mange år på arbejdsmarkedet, mu-

lighed for en værdig tilbagetræk-

ning.

Indførelse af en ret til tidlig pen-

sion skal bl.a. ses i sammenhæng

med opbakningen i befolkningen

til de principper for levetidsindek-

sering af folkepensionsalderen,

som er indført med Velfærdsforli-

get fra 2006.

Samfundsbidrag fra den finansielle sek-

tor

DE er overordnet imod, at speci-

elle sektorer underlægges særlige

beskatningsregler, og at nogle sek-

torer hænges ud for generelle sam-

fundsmæssige hændelser som ek-

sempelvis finanskrisen. En diffe-

rentieret beskatning af erhvervsli-

vet vil komplicere skattesystemet,

føre til flere skattesager og øget

administration samt øge risikoen

for skattearbitrage. En særskat på

den finansielle sektor må desuden

forventes at blive overvæltet på det

øvrige erhvervsliv og forbrugerne,

således at det samlede danske er-

hvervsliv bliver mindre

Aftalepartierne bag

Aftale om en ny

ret til tidlig pension

har været enige

om, at det er rimeligt, at den finan-

sielle sektor skal bidrage mere til

fællesskabet gennem et finansie-

ringsbidrag til gavn for de dan-

skere, der har haft et langt og

hårdt arbejdsliv, og som med den

nye ret til tidlig pension får mulig-

hed for en værdig tilbagetrækning.

Der henvises i øvrigt til kommen-

tarerne til bemærkningerne fra Fi-

nans Danmark om begrundelsen

for og konsekvenserne af den

Side 15 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

konkurrencedygtigt, og Danmark

bliver fattigere som land.

forhøjede selskabsskat for den fi-

nansielle sektor.

DE anfører, at hvis tanken er, at

virksomheder, der fik hjælp under

finanskrisen, skal betale denne

hjælp retur, er det uforståeligt, at

de former for finansielle virksom-

heder, der ikke fik hjælp under fi-

nanskrisen, fx fondsmæglervirk-

somheder, bliver puljet med øvrige

finansielle virksomheder.

Det har ikke været hensigten, at

udelukkende de dele af den finan-

sielle sektor, der fik gavn af bank-

pakkerne, skal pålægges samfunds-

bidraget.

Fradragsloft over lønninger

DE kritiserer forslaget for at bryde

med princippet om, at virksomhe-

der har fradrag for alle erhvervsre-

laterede udgifter. Dette øger sel-

skabsskatten og sænker produkti-

viteten for erhvervslivet, ligesom

det gør skattelovgivningen mere

kompliceret, hvilket vil føre til

flere skattesager og øget admini-

stration.

Forslaget har til hensigt at be-

grænse fradraget for høje lønudgif-

ter ved at foreslå et fradragsloft

over høje lønninger. En fradrags-

begrænsning på erhvervsrelaterede

udgifter findes også andre steder i

skattelovgivningen, fx i rentefra-

dragsbegrænsningsreglerne.

DE anfører, at forslaget ikke vil

modvirke en skæv lønudvikling for

direktører, da store danske selska-

ber er i international konkurrence

om de bedste hoveder, i særdeles-

hed topchefer. Den manglende

fradragsret vil derfor i sidste ende

blive båret alene som en ekstra sel-

skabsskat og dermed primært gå

ud over produktiviteten og løn-

dannelsen generelt.

Det er politisk besluttet, at fælles-

skabet ikke skal være med til at fi-

nansiere erhvervslivets høje løn-

ninger. Virksomhederne har dog

stadig mulighed for at tilbyde høje

lønninger i kampen om dygtige

medarbejdere.

Der gøres i den forbindelse op-

mærksom på, at forskerskatteord-

ningen forbliver uændret.

DE bemærker, at forslaget medfø-

rer en marginalskat på

Der henvises til kommentaren til

bemærkningerne vedr.

Side 16 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lønindkomst på 78 pct., når man

lægger indkomstskat og selskabs-

skat sammen. Dette påvirker i høj

grad provenueffekten negativt, idet

der forventes indkrævet 750 mio.

kr. fra virksomhederne, mens der

kun opnås et provenu på 160 mio.

kr. til statskassen.

fradragsloftet over høje lønninger i

høringssvaret fra F&P.

Den danske Fondsmæg-

lerforening (Fondsmæg-

lerforeningen)

Samfundsbidrag fra den finansielle sek-

tor

Fondsmæglerforeningen opfatter

lovforslaget med sin nuværende

afgrænsning af de omfattede sel-

skaber som en urimelig skævvrid-

ning og forskelsbehandling i be-

skatning af virksomheder og bran-

cher i Danmark og uden nødven-

dig hensyntagen til et princip om

ligebehandling.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Finans Danmark

vedrørende begrundelserne for, at

aftalepartierne bag

Aftale om en ny

ret til tidlig pension

har været enige

om, at det er rimeligt, at den finan-

sielle sektor skal bidrage mere til

fællesskabet gennem et finansie-

ringsbidrag til gavn for de dan-

skere, der har haft et langt og

hårdt arbejdsliv, og som med den

nye ret til tidlig pension får mulig-

hed for en værdig tilbagetrækning.

Fondsmæglerforeningen henviser

til, at da regeringen i 2019 fore-

slog, at finanssektoren skulle fi-

nansiere den nye ret til tidlig pen-

sion, blev der henvist til de hjælpe-

pakker, som bankerne fik under fi-

nanskrisen, men ingen fondsmæg-

lerselskaber bad om eller modtog

hjælp under finanskrisen.

Det har ikke været hensigten, at

udelukkende de dele af den finan-

sielle sektor, der fik gavn af bank-

pakkerne, skal pålægges samfunds-

bidraget.

Fondsmæglerforeningen bemær-

ker, at fondsmæglere udover egen

vækst bidrager til fremgang i de

produktions- og servicevirksomhe-

der, der investeres i, blandt andet i

Danmark. Merskatten risikerer

Der henvises til kommentarerne

ovenfor.

Side 17 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

derfor på sigt at få en karakter af et

uønsket negativt samfundsbidrag i

form af ringere investerings- og fi-

nansieringsvilkår i Danmark.

Fondsmæglerforeningen anfører,

at foreningens medlemmer er i

hård konkurrence med udenland-

ske virksomheder, og merskatten

vil skævvride konkurrencen for

den danske finansielle sektor og

kan føre til udflytning, da finan-

sielle virksomheder let kan flyttes

til andre EU-lande. Det er uhel-

digt, da fondsmæglerselskaber i

Danmark i stigende grad skaber

eksportindtægter til Danmark, og

Danmark dermed tabe et større

skatteprovenu.

Alle finansielle selskaber omfattet

af forslaget, også udenlandske sel-

skaber, pålægges den forhøjede

selskabsskat, når de driver virk-

somhed gennem et fast driftssted i

Danmark. Når udenlandske selska-

ber tilbyder deres ydelser til danske

kunder uden at have et fast drifts-

sted her i landet, er de ikke skatte-

pligtige i Danmark af indkomsten

herved. Det er uundgåeligt, at for-

skelle i skattesatserne landene

imellem kan påvirke den konkur-

rencemæssige situation, men det

gælder også med hensyn til andre

forskelle på væsentlige konkurren-

ceparametre landene imellem, fx

arbejdsstyrkers uddannelsesni-

veauer, fleksibilitet på arbejdsmar-

kedet osv.

Fondsmæglerforeningen bemær-

ker, at det kun er de selskaber, der

efter lovforslaget anses for finan-

sielle selskaber, der pålægges sam-

fundsbidraget, hvilket vil medføre

en skævvridning af konkurrencen i

den finansielle sektor i Danmark.

Afgrænsningen af de finansielle

selskaber, der omfattes af den for-

højede skat, er fastsat således, at

alle selskaber, der leverer finan-

sielle tjenesteydelser og er under

tilsyn fra Finanstilsynet eller en til-

svarende udenlandsk tilsynsmyn-

dighed, omfattes. Denne afgræns-

ning har til hensigt at sikre, at sel-

skaber, der må anses for at befinde

sig i en sammenlignelig situation,

også undergives en ensartet skatte-

mæssig behandling.

Side 18 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI bemærker overordnet, at for-

slaget både i sin helhed og i de en-

kelte dele er dybt uhensigtsmæssigt

og vil få negativ virkning for både

borgere, virksomheder og sam-

fundsøkonomi, samtidig med, at

det komplicerer skattesystemet

yderligere og unødigt. Forslaget fi-

nansierer ”en ny ret til tidligere

pension”, som på det værst tænke-

lige tidspunkt trækker medarbej-

dere ud af arbejdsstyrken, det ud-

gør en meget skadelig finansie-

ringskilde, og bryder med et lige-

behandlingsprincip, hvorefter der

ikke pålægges særskatter på enkelt-

stående brancher.

Med

Aftale om en ny ret til tidlig pen-

sion

indføres en ny ret til tidlig pen-

sion, som giver dem, der har været

mange år på arbejdsmarkedet, mu-

lighed for en værdig tilbagetræk-

ning.

Indførelse af en ret til tidlig pen-

sion skal bl.a. ses i sammenhæng

med opbakningen i befolkningen

til de principper for levetidsindek-

sering af folkepensionsalderen,

som er indført med Velfærdsforli-

get fra 2006.

Om de finansieringselementer,

som lovforslaget vedrører, henvi-

ses til kommentarerne nedenfor.

Samfundsbidrag fra den finansielle sek-

tor

DI vurderer, at regningen blot vil

blive sendt videre, således at det er

kunderne - herunder bl.a. er-

hvervslivets underskov af SMV-

virksomheder - der i sidste ende

kommer til at bære hovedparten af

den nye skattebyrde, samtidig med

at det for den almindelige lønmod-

tager bliver det dyrere at forsikre

sig og spare op til pension.

DI påpeger, at den finansielle sek-

tor allerede i dag leverer et betyde-

ligt skattebidrag i form af selskabs-

skat, de ansattes indkomstskat,

lønsumsafgift og ikke mindst

PAL-skatten. Hertil kommer, at

den finansielle sektor overordnet

ikke skaber såkaldt ”overnormal”

profit sammenlignet med andre

brancher.

Der henvises om disse problem-

stillinger til kommentarerne til hø-

ringssvaret fra Finans Danmark.

Side 19 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI mener ikke, at ekstra-regningen

på 2,1 mia. kr. årligt til den finan-

sielle sektor tager højde for økono-

misk incidens, nemlig hvem der i

sidste ende kommer til at bære

omkostningen

–

som bl.a. i anden

sammenhæng fik Europa-Kom-

missionen til at konkludere, at de-

res eget forslag om en finansiel

transaktionsskat havde negativ

BNP-effekt i de involverede lande.

DI mener, at der er klare fordele

ved i stedet at anvende en opnået

gevinst fra brugen af digitale salgs-

registreringssystemer som finansie-

ringselement og er stærkt kritisk

over for, at der ikke i lovforslaget

følges op på, at det i aftalen om ret

til tidlig pension indgår, at der skal

ses på effekten ved brug af digitale

salgsregistreringssystemer med

henblik på, at et evt. påviseligt

større skatteprovenu herfra kan re-

ducere bidraget fra de øvrige fi-

nansieringselementer i aftalen. DI

mener, at der i nærværende lov-

forslag eksplicit burde være foreta-

get en kobling hertil, således at

muligheden for at formindske eller

helt at undgå den forhøjede sel-

skabsskat inden for en kort år-

række fastholdes.

Det fremgår af

Aftale om en ny ret til

tidlig pension,

at aftalepartierne er

enige om at se på mulighederne

for at følge effekten ved brug af

digitale salgsregistreringssystemer

fra 2024 med henblik på, at et

eventuelt påviseligt større skatte-

provenu herfra kan reducere bidra-

get fra finansieringselementerne i

aftalen. Det fremgår endvidere af

aftalen, at et påvist merprovenu fra

indførelsen af krav om digitale

salgsregistreringssystemer skal an-

vendes til at nedbringe samfunds-

bidraget fra den finansielle sektor

og styrke indsatsen for et bedre ar-

bejdsmiljø.

Denne del af aftalen implemente-

res ikke ved lovforslaget og kan

ikke udmøntes på nuværende tids-

punkt. Derudover vil det under

alle omstændigheder skulle aftales

nærmere, hvordan et eventuelt på-

viseligt merprovenu skal fordeles

med henblik på henholdsvis en

nedbringelse af samfundsbidraget

og en styrkelse af indsatsen for et

bedre arbejdsmiljø. Der ses derfor

ikke at være noget grundlag for

Side 20 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

særskilt at omtale denne del af af-

talen i lovforslaget.

DI mener endelig, at afgrænsnin-

gen af, hvilke finansielle selskaber

der omfattes af den forhøjede sel-

skabsskat, er temmelig rigid og

rummer flere uhensigtsmæssighe-

der. Dette skyldes bl.a., at forval-

tere af alternative investerings-

fonde (FAIF’er) med ejendomsin-

vesteringer er omfattet af den for-

højede selskabsskat, selv om den

type fonde ikke er egentlige finan-

sielle virksomheder, men ejen-

domsvirksomheder, der blot juri-

disk er underlagt Finanstilsynet.

Desuden vil der i dette segment

blive tale om et dobbeltbidrag til

finansiering af ”Arne-pensionen”,

idet de som ejendomsselskaber

også står til at blive undergivet en

lagerbeskatning af ejendomme.

Afgrænsningen af de finansielle

selskaber, der omfattes af den for-

højede skat, er fastsat således, at

alle selskaber, der leverer finan-

sielle tjenesteydelser og er under

tilsyn fra Finanstilsynet eller en til-

svarende udenlandsk tilsynsmyn-

dighed, omfattes. Bl.a. af hensyn til

statsstøttereglerne er der ikke fore-

slået særlige undtagelser for del-

sektorer, herunder for forvaltere af

alternative investeringsfonde med

ejendomsinvesteringer. Det be-

mærkes, at samfundsbidraget ikke

pålægges investeringsfondene,

men udelukkende de selskaber, der

forvalter sådanne fonde.

Der henvises i øvrigt til kommen-

tarerne nedenfor til bemærknin-

gerne i høringssvaret fra Ejendom-

Danmark.

Fradragsloft over lønninger

DI finder, at der er tale om et

stærkt problematisk forslag, som

bryder med det fundamentale

driftsomkostningsprincip i skatte-

retten, der har været gældende i

mere end 100 år.

Der henvises til svaret til DE.

DI bemærker, at lovforslagets

bruttoprovenu på 750 mio. kr. år-

ligt fra fradragsloftet kun kaster et

nettoprovenu til staten på 160

mio. kr. årligt af sig. Dette skyldes,

at fradragsloftet over lønninger

Der henvises til bemærkningerne

vedr. fradragsloftet over høje løn-

ninger i høringssvaret fra Finans

Danmark.

Side 21 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

både vil reducere produktiviteten

og reallønnen

–

og derfor vurderes

at medføre negative erhvervsøko-

nomiske konsekvenser for er-

hvervslivet. På den baggrund an-

befaler DI på det kraftigste, at

denne del af lovforslaget udgår.

Det er efter DI’s opfattelse tvivl-

somt, om nogen store virksomhe-

der på baggrund af den foreslåede

lovændring vil sætte lønningerne

for topledelsen ned, og de anfører,

at der nok er større sandsynlighed

for, at højt lønnede medarbejdere

placeres i andre lande, hvilket ne-

gativt påvirker Danmarks konkur-

renceevne.

Det bemærkes, at forskerskatte-

ordningen forbliver uændret.

Derudover bemærkes det også, at

funktionsflytninger, særligt af de

mest værdiskabende medarbejdere,

skattemæssigt skal behandles i

overensstemmelse med transfer

pricing reglerne.

EjendomDanmark

Samfundsbidrag fra den finansielle sek-

tor

EjendomDanmark bemærker, at

den foreslåede model for forhøjet

selskabsskat for finansielle selska-

ber rammer bredere, end hensigten

har været kommunikeret, idet også

forvaltere af alternative investe-

ringsfonde (FAIF’er) omfattes.

Aftalepartierne bag

Aftale om en ny

ret til tidlig pension

har været enige

om, at det er rimeligt, at den finan-

sielle sektor skal bidrage mere til

fællesskabet gennem et finansie-

ringsbidrag til gavn for de dan-

skere, der har haft et langt og

hårdt arbejdsliv, og som med den

nye ret til tidlig pension får mulig-

hed for en værdig tilbagetrækning.

Aftalen indeholder ikke nogen de-

finition eller afgrænsning af den fi-

nansielle sektor, men det følger af

lovforslaget, at samfundsbidraget

foreslås pålagt de finansielle selska-

ber, der er undergivet offentligret-

ligt tilsyn af Finanstilsynet i med-

før af lov om finansiel virksomhed

Side 22 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

eller speciallove, der gælder for

særlige typer af finansielle selska-

ber. Af hensyn til statsstøttereg-

lerne foreslås ingen særlige undta-

gelser for delsektorer. Denne af-

grænsning vurderes at være i fuld

overensstemmelse med aftalen.

EjendomDanmark anser det for

det første problematisk at FAIF’er

med ejendomsinvesteringer omfat-

tes, da de ikke er egentlige finan-

sielle virksomheder, men ejen-

domsvirksomheder, der blot juri-

disk er underlagt Finanstilsynet.

Efter forslaget anses alternative in-

vesteringsfonde (AIF’er) ikke for

finansielle selskaber, der omfattes

af samfundsbidraget, heller ikke

AIF’er, der investerer i fast ejen-

dom. Det er kun forvalterne af

disse fonde

– FAIF’erne –

der om-

fattes. Heller ikke selvforvaltende

AIF’er omfattes,

jf. forslaget til be-

stemmelsen i selskabsskattelovens

§ 17 A, stk. 3, nr. 9.

Hvis en FAIF udover at levere

ydelser i form af forvaltning af

AIF’ere har foretaget investeringer

i fast ejendom, vil disse investerin-

ger kunne udskilles i en selvstæn-

dig juridisk enhed, der ikke vil

være et finansielt selskab, som om-

fattes af den forhøjede selskabs-

skat. Forslaget medfører således

ikke, at ejendomsselskaber omfat-

tes af samfundsbidraget.

For det andet rammer den foreslå-

ede særskat alene danske FAIF’er

og vil således ifølge EjendomDan-

mark give en markant konkurren-

cefordel for udenlandsk registre-

rede FAIF’er, der agerer på det

danske ejendomsmarked. Udvik-

ling, akkvisition, asset manage-

ment, administration og forvalt-

ning af fast ejendom vil endvidere

Udenlandske FAIF’er vil også

være omfattet af den forhøjede sel-

skabsskat, når de dels er undergi-

vet et finansielt tilsyn i hjemlandet

svarende til Finanstilsynets tilsyn

med danske FAIF’er, dels udøver

aktiviteter i et fast driftssted her i

landet, jf. forslaget til bestemmel-

sen i selskabsskattelovens § 17 A,

stk. 3, nr. 12. Forslaget giver

Side 23 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

med forslaget blive beskattet hår-

dere, når ejendomme ejes via en

FAIF.

derfor ikke udenlandske FAIF’er

en konkurrencefordel.

Om EjendomDanmarks bemærk-

ninger vedrørende ejendomme,

der ”ejes via en FAIF”, henvises til

kommentarerne umiddelbart oven-

for.

For det tredje er det ifølge Ejen-

domDanmark problematisk, at

særskatten især rammer mindre in-

vestorer og almindelige opsparere,

da formålet med FAIF’erne er at

give almindelige opsparere mulig-

hed for i fællesskab at pulje inve-

steringer.

Det er som ovenfor nævnt kun

FAIF’erne og ikke de AIF’er, som

de forvalter, der efter forslaget

omfattes af den forhøjede sel-

skabsskat.

Endelig rammes FAIF’erne som

ejendomsselskaber også af den

kommende lagerbeskatning af

ejendomme.

Der henvises til kommentarerne

ovenfor.

EjendomDanmark kritiserer desu-

den, at forslaget medfører en

asymmetrisk beskatning, som prin-

cipielt set er yderst uhensigtsmæs-

sig. En asymmetrisk skattestruktur,

hvor arbitrært udvalgte brancher

skal betale en højere selskabsskat

end andre brancher, skævvrider in-

vesteringsbeslutningerne. For det

andet er en sådan arbitrær beskat-

ning konkurrenceforvridende og

urimelig, da samme aktivitet be-

skattes forskelligt, alt efter om ak-

tiviteten foregår i et selskab, der er

underlagt den ene eller den anden

skattesats.

Aftalepartierne bag

Aftale om en ny

ret til tidlig pension

har som nævnt

ovenfor været enige om, at det er

rimeligt, at den finansielle sektor

skal bidrage mere til fællesskabet

gennem et finansieringsbidrag til

gavn for de danskere, der har haft

et langt og hårdt arbejdsliv, og

som med den nye ret til tidlig pen-

sion får mulighed for en værdig til-

bagetrækning. Det er som ligeledes

nævnt muligt at udskille ikkefinan-

sielle aktiviteter i en selvstændig ju-

ridisk enhed, der ikke vil være et fi-

nansielt selskab, som omfattes af

den forhøjede selskabsskat.

Side 24 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Erhvervsstyrelsen

–

Om-

råde for Bedre Regulering

Erhvervsstyrelsens Område for

Bedre Regulering (OBR) vurderer,

at lovforslaget medfører admini-

strative konsekvenser for er-

hvervslivet. Disse konsekvenser

vurderes at være under 4 mio. kr.,

hvorfor de ikke kvantificeres nær-

mere.

OBR har ingen bemærkninger til

Skatteministeriets vurdering, hvor-

efter principperne for agil er-

hvervsrettet regulering ikke er rele-

vante for de konkrete ændringer,

der foreslås i lovforslaget.

Høringssvaret er afspejlet i lov-

forslagets bemærkninger.

Fagbevægelsens Hovedor-

ganisation (”FH”)

Samfundsbidrag fra den finansielle sek-

tor

Fagbevægelsens Hovedorganisa-

tion (FH) er overordnet tilfreds

med udformningen af samfundsbi-

draget fra den finansielle sektor, og

lægger stor vægt på, at tværgående

pensionskasser og arbejdsmarkeds-

relaterede livsforsikringsselskaber

ikke bliver berørt, da de ifølge ved-

tægterne ikke udbetaler udbytte til

deres ejere og derfor ikke er pålagt

selskabsbeskatning.

FH finder det vigtigt efterfølgende

at overvåge, om samfundsbidraget

fra den finansielle sektor kommer

til at virke efter hensigten og ikke

overvæltes i højere gebyrer til kun-

derne eller fører til personalere-

duktioner.

Der kvitteres for de positive be-

mærkninger til forslaget.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Finans Danmark

vedrørende spørgsmålet om, i hvil-

ket omfang den forhøjede sel-

skabsskat kan forventes overvæltet

på de finansielle selskabers kunder.

Fradragsloft over lønninger

FH finder det rimeligt, at virksom-

heder med meget høje

Side 25 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

direktionslønninger får et lavere

fradrag i selskabsskatten med hen-

blik på at modvirke en skæv udvik-

ling i

direktionslønningerne m.v. særligt

i store selskaber. Det vil alt andet

lige, gøre det mere attraktivt at øge

investeringerne eller forbedre af-

lønningen af virksomhedens øv-

rige medarbejdere.

FH foreslår, at det vil være rele-

vant at analysere virkningen af lof-

tet over virksomheders fradrag for

lønninger efter nogle år. Det gæl-

der både i forhold til udviklingen i

direktionslønninger samt i forhold

til provenuvirkninger. Særligt øn-

skes en vurdering af forslagets be-

tydning for virksomhedernes

økonomiske adfærd og deres til-

pasninger til det ændrede regelsæt

sammenholdt med de forventnin-

ger, der er lagt til grund i lovforsla-

get.

Det er noteret, at FH foreslår det

relevant at følge virkningen af fra-

dragsloftet i de kommende år.

Finans Danmark

Samfundsbidrag fra den finansielle sek-

tor

Finans Danmark bemærker indled-

ningsvist, at særskatten på finan-

sielle selskaber er uheldig, da vel-

færdssamfundet grundlæggende

bør finansieres med skatter, der

indkræves fra robuste skattebaser

med mindst mulig forvridning af

økonomien, så det samlede tab af

velstand minimeres.

Ifølge Finans Danmark er finans-

sektoren allerede hårdere beskattet

end andre sektorer, fordi den ge-

nerelle selskabsskattenedsættelse i

2013 blev modgået af en

Det bemærkes, at værdien af

momsfritagelsen for den finan-

sielle sektor modregnet lønsumsaf-

giften samlet set udgør en betyde-

lig skatteudgift, jf. opgørelsen på

Skatteministeriets hjemmeside.

Sektorens kunder oplever herud-

over en begunstiget beskatning.

Det skyldes, at en række finansielle

kerneydelser er omfattet af gun-

stige skatteregler ved at være fra-

dragsberettigede for husholdnin-

gerne. Private personer har fx fra-

drag for renteudgifter og lignende

Side 26 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tilsvarende forhøjelse af lønsums-

afgiften for finanssektoren. Samti-

dig er finanssektoren ikke en af de

brancher, der i nævneværdigt om-

fang har medarbejdere, som efter

et langt og slidsomt arbejdsliv skal

tilgodeses med muligheden for at

kunne gå tidligt på pension.

Finans Danmark anbefaler at kalde

skatten det, den er

–

en særskat

–

og ikke et ”samfundsbidrag”, hvil-

ket indirekte indikerer, at den fi-

nansielle sektor ikke bidrager nok

til samfundet gennem de skatter

og afgifter, sektoren allerede beta-

ler. Det er der imidlertid ikke

grundlag for at hævde, tværtimod.

samt kurtage i forbindelse med

værdipapirhandel, ligesom visse

formueforvaltningsomkostninger

er fradragsberettigede. Fradragene

indebærer, at priserne på disse

ydelser opgjort efter skat bliver la-

vere, og de finansielle virksomhe-

der har derfor en indirekte skatte-

mæssig fordel, som andre virksom-

heder ikke har.

Det er således ikke er korrekt, at

den finansielle sektor allerede er

hårdere beskattet end andre sekto-

rer, snarere tværtimod.

Finans Danmark fremhæver end-

videre, at den foreslåede særskat

vil gøre finansielle ydelser dyrere,

da selskabsskatteforhøjelsen som

udgangspunkt vil blive overvæltet

på forbrugerne. I den forbindelse

bemærker Finans Danmark, at en

forhøjet selskabsskat desuden er

en forholdsvis forvridende skat, da

det umiddelbare provenu, der skal

opkræves fra den finansielle sektor

ved en forhøjet selskabsskattesats,

er 55 pct. højere end det provenu,

der

–

efter indregning af tilbageløb

og adfærdseffekter

–

i sidste ende

tilgår det offentlige saldo til anden

brug. Særskatten er derfor unødigt

dyr for danskerne.

Det er vurderingen, at der ikke er

tilstrækkelige holdepunkter for at

foretage et konkret skøn for, i hvil-

ket omfang den forhøjede sel-

skabsskat for den finansielle sektor

overvæltes i priserne. Det kan såle-

des ikke afvises, at den finansielle

sektor vil lade kunderne betale en

del af regningen ved at forhøje de-

res priser. Det er dog ikke naturgi-

vent, at samfundsbidraget skal føre

til et højere prisniveau. Sektoren

kan fx også vælge at nedsætte ud-

byttebetalingerne til ejerne, direk-

tørlønningerne eller bestyrelsesho-

norarerne. Forventningen er, at

der i praksis vil blive tale om lidt af

det hele.

Finans Danmark henviser til, at

det fremgår af den politiske aftale

om retten til tidlig pension, at pro-

venuet fra indførelse af digitale

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra DI om baggrun-

den for, at det i lovforslaget ikke

særskilt er omtalt, hvad der er

Side 27 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kasseapparater bl.a. skal bruges til

at reducere finansieringsbidraget

fra særskatten. Finans Danmark

foreslår derfor, at det i lovforslaget

tydeliggøres, at særskatten på sigt

skal reduceres, når der er redegjort

for dette provenu, samt at størrel-

sen af særskatten udmøntes, så

snart myndighedernes effektana-

lyse foreligger i 2025.

anført i

Aftale om en ny ret til tidlig pen-

sion

om anvendelsen af et eventuelt

påviseligt større skatteprovenu fra

brugen af digitale salgsregistre-

ringssystemer.

Finans Danmark bemærker, at der

til støtte for indførelsen af særskat-

ten har været fremført en række

argumenter, men at ingen af disse

har støtte i fakta.

Det har været fremført, at sekto-

ren som følge af store overskud

har mulighed for at bidrage mere

til fællesskabet. Et overskud i sek-

toren på årligt 30-40 mia. kr. kan

umiddelbart lyde af meget, men

skal ses i sammenhæng med en

egenkapital på omkring 400 mia.

kroner. Indtjeningen i sektoren er

derfor reelt under, hvad der ses i

andre virksomheder, idet banker-

nes indtjening har været under

stærkt pres i årevis.

Aftalepartierne bag

Aftale om en ny

ret til tidlig pension

har været enige

om, at det er rimeligt, at den finan-

sielle sektor skal bidrage mere til

fællesskabet gennem et finansie-

ringsbidrag til gavn for de dan-

skere, der har haft et langt og

hårdt arbejdsliv, og som med den

nye ret til tidlig pension får mulig-

hed for en værdig tilbagetrækning.

Der er en række årsager til, at op-

krævningen af dette samfundsbi-

drag fra den finansielle sektor af

aftalepartierne samlet set er blevet

anset for rimeligt. Der kan bl.a.

henvises til bemærkningerne ne-

denfor samt til bemærkningerne

ovenfor om beskatningen af sekto-

ren.

Derudover er der blevet argumen-

teret med, at sektoren fik store

hjælpepakker betalt af de danske

skatteydere under finanskrisen. Lå-

nene fra bankpakkerne er imidler-

tid for længst betalt tilbage, og sta-

ten endte ifølge en opgørelse fra

Erhvervsministeriet faktisk med at

tjene 17 mia. kroner på bankpak-

kerne. Hertil kommer, at

Under finanskrisen fik den finan-

sielle sektor store hjælpepakker

stillet til rådighed for at holde hån-

den under sektoren og begrænse

risikoen for et bankkollaps. Hel-

digvis virkede hjælpepakkerne ef-

ter hensigten, og Danmark undgik

et bankkollaps og en endnu værre

medfølgende dyb og langstrakt

makroøkonomisk krise end den,

Side 28 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

selskabsskatten i 2013 blev sat ned

fra 25 til 22 pct., hvor lønsumsaf-

giften imidlertid samtidig blev sat

tilsvarende op alene for den finan-

sielle sektor. Sektoren har derfor

allerede betalt med en forhøjelse af

selskabskattesatsen én gang. Dertil

kommer ovenikøbet de omfat-

tende kapital- og likviditetskrav,

som har styrket den finansielle sta-

bilitet, men også betydet flere om-

kostninger for sektoren.

man oplevede. Det resulterede i, at

staten isoleret set fik et regnskabs-

mæssigt opgjort overskud på hjæl-

pepakkerne, da en stor del af sek-

toren kunne fortsætte uden fx at

trække uforholdsmæssigt meget på

de udvidede garantiordninger på

indskud over 750.000 kr. og de ga-

ranterede lån, bankerne optog. Det

resulterede også i, at den finan-

sielle sektor kort efter krisen var

på benene igen med milliard-store

overskud. Bl.a. derfor finder rege-

ringen som nævnt, at det er rime-

ligt, at den finansielle sektor skal

bidrage mere til fællesskabet gen-

nem et samfundsbidrag til den nye

ret til tidlig pension for de dan-

skere, der har haft et langt og

hårdt arbejdsliv.

Finans Danmark mener heller

ikke, at der er grundlag for at

hævde, at størrelsen af direktørløn-

ningerne i sektoren kan begrunde

særskatten. Dels kan de ikke bi-

drage nævneværdigt til det samlede

finansieringsbidrag på 2 mia. kr.,

som sektoren skal betale. Dels er

bankdirektørerne ikke de højest-

lønnede, idet den bedst lønnede

bankdirektør i Danmark tjener ca.

en tredjedel af lønførende direktø-

rer i andre børsnoterede virksom-

heder.

Der henvises til bemærkningerne

umiddelbart ovenfor. Det bemær-

kes i øvrigt, at loftet over fradrag

for høje lønninger ikke er målrettet

den finansielle sektor, men er gæl-

dende for alle sektorer i økono-

mien.

Endelig har det været hævdet, at

almindelige danskere ikke kommer

til at betale for særskatten, selv om

erfaringerne fra lignende skatter i

andre lande tilsiger, at regningen i

sidste ende ender hos kunderne.

Der henvises til kommentarerne

ovenfor om, i hvilket omfang det

må forventes, at sektoren vil over-

vælte den forhøjede selskabsskat i

priserne.

Side 29 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finans Danmark har således tidli-

gere påvist, at en særskat kan koste

en almindelig børnefamilie i en

ejerbolig op til 1.400 kr. om året,

ligesom Finansministeriet tidligere

har vurderet, at en særskat på ban-

kerne vil være en omkostning for

kunderne.

Finans Danmark kritiserer de reg-

neprincipper, som er anvendt med

henblik på at fastlægge procentsat-

sen for særskatten. For det første

er det Finans Danmarks opfattelse,

at de regneprincipper, der er an-

vendt for at fastlægge selvfinansie-

ringsgraden for overskudsflytning,

ikke i tilstrækkelig grad afspejler

strukturen af den finansielle sektor

i Danmark og desuden er baseret

på ældre, forældet faglitteratur.

Hvis selvfinansieringsgraden i hø-

jere grad afspejlede strukturen af

sektoren og tog udgangspunkt i

den seneste empiri i faglitteraturen,

ville selvfinansieringsgraden skulle

reduceres fra de nuværende 15 pct.

til 7�½ pct., hvilket reducerer det

umiddelbare provenuskøn fra

2.100 mio. kr. til godt 1.900 mio.

kr. Det vil isoleret set betyde en re-

duktion af særskatten på mellem

0,3 og 0,4 pct.-point,

Finans Danmarks fortolkning af

den empiriske litteratur synes for-

bundet med nogle unøjagtigheder,

da Finans Danmarks modsat litte-

raturen mener, at elasticiteterne

ved overskudsflytning entydigt er

nedadgående de seneste år. Derud-

over er der netop taget højde for,

at reguleringen af den finansielle

sektor begrænser muligheden for

overskudsflytning, ved at den al-

mindeligt anvendte elasticitet på

ca. 30 pct. er halveret.

For det andet kritiserer Finans

Danmark, at Skatteministeriet har

baseret sine beregninger på perio-

den fra 2010 til 2019, der ikke er

konjunkturneutral, idet bankernes

indtjening i netop denne periode

har været presset som følge af en

Der er anvendt et strukturelt skøn

for det samlede niveau for sel-

skabsskatter på ca. 60 mia. kr., der

derved ikke er påvirket af konjunk-

turer. Herudover er der, som det

fremgår af bemærkningerne til lov-

forslaget, i skønnet for den

Side 30 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

række ekstraordinære omstændig-

heder knyttet til konsolideringen

efter finanskrisen og de senere års

negative renter. Hvis der i stedet

tages udgangspunkt i en konjunk-

turneutral periode, som enten

kunne være perioden fra 1996 til

2019 eller perioden 2015 til 2019,

øges det strukturelle selskabsskat-

teniveau med henholdsvis 5 og 10

mia. kr. fra 52�½ mia. kr. til hen-

holdsvis 57¼ mia. kr. og 62¼ mia.

kr. (2022-niveau). Dertil kommer

de føromtalte ekstraordinære om-

stændigheder, som vil øge det

strukturelle selskabsskatteniveau i

den finansielle sektor og reducere

særskatten yderligere.

strukturelle andel af den finansielle

sektors selskabsskattebase anvendt

både tal for henholdsvis betalte

selskabsskatter og overskud før

skat fra sektoren i perioderne

2010-19 og 2012-20. Ved skønnet

for sektorens andel af den struktu-

relle selskabsskattebase er der ved

at anvende data fra det seneste tiår

forsøgt tilstræbt, at der anvendes

en så realistisk andel som muligt,

der også tager højde for ændrede

strukturer i selskaber, økonomien

m.v. Det vil eksempelvis ikke være

tilfældet, hvis et historisk niveau så

langt bagud i tiden som 1996 bru-

ges til at skønne over, hvordan det

vil gå med den finansielle sektors

skattebetaling fremadrettet. Det

skyldes bl.a., at sektorens struktur

formodes ændret over perioden,

og at indtjeningsniveauet næppe

kan forventes tilbage til højvækst-

perioderne

i 1990’erne og især

2000’erne, hvor der bl.a. var høj

udlånsvækst, høj risikotagning og

lempeligere finansiel regulering.

Det bemærkes, at Finans Danmark

selv anvender (i analysen der refe-

reres til i fodnote 4 i høringssvaret)

perioden 2010-2020 til at beregne

et gennemsnit af faktiske afkast i

danske banker på tværs af kon-

junkturer.

Ifølge Finans Danmark kan sær-

skatten reduceres med op til knap

1 pct.-point, hvis præcisionen i

regneprincipperne forbedres. Fi-

nans Danmark opfordrer derfor

til, at regneprincipperne genbesø-

ges, navnlig i lyset af at stigningen i

selskabsskattesatsen for

Der henvises til kommentarerne

ovenfor.

Side 31 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

finanssektoren på p.t. 4 pct.-point,

svarer til en stigning i selskabsskat-

tesatsen på knap 20 pct., hvilket er

den største sektorspecifikke sel-

skabsskattestigning i nyere tid.

Ifølge Finans Danmark bidrager

faktor-modellen unødigt til skatte-

systemets kompleksitet sammen-

lignet med en model, hvor sel-

skabsskattesatsen var blevet øget

til 26 pct. Finans Danmark foreslår

i stedet en implementerings-mo-

del, hvor der som udgangspunkt

indføres en procentmodel for fi-

nansielle selskaber og koncerner,

men hvor faktormodellen anven-

des ved sambeskatning med ikkefi-

nansielle selskaber. Indkomsten fra

det ikkefinansielle selskab kan så

indregnes med en faktor 22/26 og

beskattes med 26 pct.

–

svarende

til en effektiv skattesats på 22 pct.

Denne model vil sikre synlighed

om den højere skattesats og være

mindre kompleks, idet langt ho-

vedparten af indkomsten i sambe-

skatningen må forventes at ved-

røre finansiel indkomst. Modellen

vil også gøre skatten mere transpa-

rent i international sammenhæng

for bankerne og kunderne såvel

som for forskere og investorer.

Endelig kan Finans Danmark ikke

umiddelbart identificere juridiske

eller it-mæssige problemstillinger,

som skulle hindre en implemente-

ring af modellen.

Det fremgår udtrykkeligt af ordly-

den af de foreslåede bestemmelser,

at finansielle selskaber betaler en

forhøjet selskabsskat. Selv om der

formelt ikke vil blive indført en

selskabsskattesats på 26 pct. (25,2

pct. i 2023) for disse selskaber,

fremgår det endvidere klart af lov-

forslaget, at den foreslåede faktor-

model reelt medfører en beskat-

ning med denne sats. Det vil desu-

den i internationale sammen-

hænge, som fx i forbindelse med

oplysninger til OECD, blive op-

lyst, at finansielle selskaber i Dan-

mark er undergivet en forhøjet sel-

skabsskat, idet de beskattes med

26 pct. (25,2 pct. i 2023).

Det vil i forhold til omverdenen

–

fx ved oplysninger til OECD om

selskabsskattesatsen i Danmark

–

også klart blive kommunikeret, at

de finansielle selskaber reelt be-

skattes med en forhøjet selskabs-

skattesats, der udgør 25,2 pct. i

2023 og 26 pct. i 2024 og frem-

over.

Med henblik på yderligere at sikre

den af Finans Danmark ønskede

gennemsigtighed om beskatningen

af de finansielle selskaber, indgår

det endelig i forslaget, at det sær-

skilt vil skulle fremgå af de åbne

skattelister, hvilken yderligere skat-

tebetaling samfundsbidraget har

Side 32 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indebåret for de finansielle selska-

ber og de koncerner, som selska-

berne indgår i.

Den af Finans Danmark foreslå-

ede model vurderes ikke at være

mere gennemsigtig end den fore-

slåede model, tværtimod. Den vil

således indebære, at selskaber, der

ikke skal være pålagt en forhøjet

selskabsskat, efter lovens ordlyd vil

fremstå som højere beskattet end

andre selskaber.

Derudover vurderes modellen

umiddelbart også at ville være væ-

sentligt mere kompleks rent lov-

teknisk. Bl.a. ville den kræve sær-

regler om tilfælde, hvor ikkefinan-

sielle selskaber udtræder af sambe-

skatning med et finansielt selskab,

eller hvor det ikkefinansielle sel-

skab også har ejere, der ikke er fi-

nansielle selskaber.

Finans Danmark konstaterer med

beklagelse, at lovforslaget introdu-

cerer øgede dokumentationskrav

af hensyn til skattekontrollen, hvil-

ket står i kontrast til tidligere ambi-

tioner og lovgivning om at lette

papirarbejdet for danske virksom-

heder. Ud over den meromkost-

ning, som særskatten betyder for

sektoren, pålægges sektoren såle-

des også en stor administrativ og

økonomisk byrde, der bør indgå i

helhedsbilledet af den samlede

omkostning for sektoren. Derud-

over medfører dokumentations-

kravet også en ekstra kontrolbyrde

for skattemyndighederne.

Ved lov nr. 2194 af 30. november

2021 blev reglerne om dokumenta-

tionspligten for kontrollerede

transaktioner ændret, således at

dokumentationspligten som ud-

gangspunkt kun gælder for grænse-

overskridende transaktioner. For

nationale kontrollerede transaktio-

ner skal der dog fortsat udarbejdes

en særlig skriftlig dokumentation,

hvor der vurderes at være en særlig

risiko for, at parterne vil fravige

armslængdeprincippet.

Det er helt på linje med disse reg-

ler, at der er foreslået regler om, at

der skal udarbejdes en særlig skrift-

lig dokumentation for

Side 33 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kontrollerede transaktioner mellem

danske selskaber, hvor mindst det

ene selskab, men ikke alle parter i

transaktionen, er omfattet af den

foreslåede forhøjede selskabsskat

for finansielle selskaber. I disse si-

tuationer vil der således kunne

være en risiko for, at der via for-

kerte afregningspriser imellem de

enkelte selskaber sker skatteopti-

mering.

Finans Danmark anmoder om, at

det bekræftes, at investeringsfor-

valtningsselskaber, der har tilla-

delse efter lov om finansiel virk-

somhed § 10, stk. 1, kan levere an-

dre ydelser efter lov om finansiel

virksomhed § 10, stk. 2, fx porte-

føljepleje. Det bedes bekræftet, at

den indkomst, som stammer fra

ydelser omfattet af finansiel virk-

somhed § 10 stk. 2, også er omfat-

tet af den forhøjede selskabsskat.

Dette kan bekræftes.

Finans Danmark vurderer umid-

delbart, at forvaltere af alternative

investeringsfonde, der er registre-

ret efter lov om forvaltere af alter-

native investeringsfonde m.v. § 9,

af hensyn til lige konkurrencevilkår

bør anses for finansielle selskaber

på samme måde som de forvaltere,

der har eller skal have tilladelse ef-

ter lovens §§ 6 eller 10, stk. 2.

Afgrænsningen af de finansielle

selskaber, der omfattes af den for-

højede skat, er fastsat således, at

alle selskaber, der leverer finan-

sielle tjenesteydelser og er under

tilsyn fra Finanstilsynet eller en til-

svarende udenlandsk tilsynsmyn-

dighed, omfattes. Dette objektive

kriterium, der baserer sig på alle-

rede kendt finansiel regulering, er

bl.a. af hensyn til statsstøttereg-

lerne anvendt konsekvent, således

at selskaber, der må anses for at

befinde sig i en sammenlignelig si-

tuation, undergives en ensartet

skattemæssig behandling.

Side 34 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det bemærkes, at registrerede for-

valtere af alternative investerings-

fonde ikke må udøve samme akti-

viteter, som forvaltere, der har el-

ler skal have tilladelse og dermed

er under tilsyn. Bl.a. må registre-

rede forvaltere ikke aktivt mar-

kedsføre sig i udlandet.

Endelig anbefaler Finans Dan-

mark, at der af hensyn til gennem-

sigtigheden udarbejdes et bilag til

lovforslaget, hvoraf det præcist

fremgår, hvilke virksomheder der

omfattes af særskatten på nuvæ-

rende tidspunkt.

På Finanstilsynets hjemmeside er

der et virksomhedsregister, hvor

det er muligt at lave et listeudtræk

over de virksomheder, der har til-

ladelse efter de bestemmelser, der

henvises til i forslaget til § 17 A,

stk. 3. Der er nødvendigvis tale om

et øjebliksbillede, og det vurderes

derfor ikke hensigtsmæssig i et bi-

lag til lovforslaget at opliste de

virksomheder, der aktuelt

–

før

reglernes ikrafttræden

–

er omfat-

tet af de pågældende bestemmel-

ser.

Finansforbundet

Samfundsbidrag fra den finansielle sek-

tor

Finansforbundet anser det for helt

afgørende, at nedslidte sikres en

god og værdig mulighed for at

trække sig tilbage fra arbejdsmar-

kedet. Det gælder, hvad enten der

er tale om fysisk eller psykisk ned-

slidning og uanset typen af job.

Samtidig er det Finansforbundets

opfattelse, at de virksomheder der

står for den største nedslidning,

også er dem, der bør betale den

største del af regningen for tidli-

gere tilbagetrækning grundet ned-

slidning.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Finans Danmark

vedrørende begrundelserne for, at

aftalepartierne bag

Aftale om en ny

ret til tidlig pension

har været enige

om, at det er rimeligt, at den finan-

sielle sektor skal bidrage mere til

fællesskabet gennem et finansie-

ringsbidrag til gavn for de dan-

skere, der har haft et langt og

hårdt arbejdsliv, og som med den

nye ret til tidlig pension får mulig-

hed for en værdig tilbagetrækning.

Side 35 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finansforbundet mener på den

baggrund, at det er både uforståe-

ligt og direkte kontraproduktivt, at

det er den finansielle sektor, som

skal bære en stor del af finansierin-

gen af ”Retten til tidlig pension”, i

og med at den finansielle sektor er

en af de sektorer, der bidrager

mindst til den fysiske nedslidning.

Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening

(”FA”)

Samfundsbidrag fra den finansielle sek-

tor

Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening (FA) mener, at indførelsen

af en særskat på finanssektoren

sender et meget uheldigt politisk

signal og ikke tjener samfundets

interesse. Finanssektoren bidrager

således i alle henseender til en po-

sitiv udvikling i samfundet, bl.a. i

forhold til at understøtte innova-

tion, vækst og grøn omstilling, bi-

drag til bekæmpelse af økonomisk

kriminalitet og ved at have et stort

fokus på at skabe et bæredygtigt

arbejdsliv.

FA mener, at det bør være i sam-

fundets interesse, at skattesystemet

indrettes, så det minimerer omfan-

get af forvridninger under hensyn-

tagen til både størrelsen af det

samlede ønskede provenu og den

fordelingsmæssige profil i beskat-

ningen. FA ønsker ligesom rege-

ringen, at ”Aftale om ret til tidlig

pension” er fuldt finansieret, men

set ud fra samfundsøkonomisk

synspunkt, bør finansieringen ind-

rettes, så den minimerer velfærds-

tabene. Fx vil en alternativ finan-

siering via personskatterne

–

forhøjelse af bundskattesatsen

–

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Finans Danmark

vedrørende begrundelserne for, at

aftalepartierne bag

Aftale om en ny

ret til tidlig pension

har været enige

om, at det er rimeligt, at den finan-

sielle sektor skal bidrage mere til

fællesskabet gennem et finansie-

ringsbidrag til gavn for de dan-

skere, der har haft et langt og

hårdt arbejdsliv, og som med den

nye ret til tidlig pension får mulig-

hed for en værdig tilbagetrækning.

Side 36 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

reducere de samlede skattebetalin-

ger og øge velstanden og dermed

velfærden uden fordelingsprofilen

i samfundet ændres.

I forhold til provenuberegningerne

for særskatten mener FA ikke, at

perioden 2010-2019 er repræsenta-

tiv for en fastlæggelse af det struk-

turelle niveau for selskabsskatten,

idet den pågældende periode i

langt højere grad har været karak-

teriseret ved lavkonjunktur end

højkonjunktur, hvorved man som

udgangspunkt undervurderer det

strukturelle niveau med den konse-

kvens, at den beregnet skattesats-

forhøjelse bliver for høj. I stedet

bør fastlæggelsen af det struktu-

relle niveau tage udgangspunkt i en

konjunkturneutral periode, som er

kendetegnet ved, at gennemsnittet

for det såkaldte output-gab er om-

kring 0 pct., jf. Skatteøkonomisk

Redegørelse 2019.

FA vil derfor opfordre til, at man i

stedet for anvender forudsætnin-

gerne fra det seneste 2025-forløb,

da det efter FA’s opfattelse giver et

mere retvisende billede af det

strukturelle niveau for selskabs-

skatten.

Der er i udkastet til lovforslaget

anvendt et strukturelt skøn for det

samlede niveau for selskabsskatter

på ca. 60 mia. kr. Skønnet for det

strukturelle niveau bygger ikke på

historiske niveauer, men er taget

fra det seneste mellemfristede

skøn, og det er således heller ikke

påvirket af konjunkturer.

Fradragsloft over lønninger

Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening anfører, at Danmark i et in-

ternationalt perspektiv er et relativt

lille land, hvor en fortsat høj pro-

duktivitetsudvikling kræver, at vo-

res land og vores virksomheder i

Det er politisk besluttet, at fælles-

skabet ikke skal være med til at fi-

nansiere de højeste lønninger i er-

hvervslivet. Virksomhederne har

dog stadig mulighed for at tilbyde

høje lønninger i kampen om dyg-

tige medarbejdere. Derudover

Side 37 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nogen grad får tilført viden og in-

novationskraft udefra.

FA er stærkt bekymret for konse-

kvenserne af et loft over fradrag

for lønninger på over 7,5 mio. kr.,

da det ifølge lovforslaget vil sende

højtkvalificeret arbejdskraft ud af

landet.

FA opfordrer til, at det i provenu-

afsnittet bliver præciseret, hvor

mange topchefer/personer, der

forventes at forlade landet/ikke

komme til landet, som følge af, at

der indføres et loft over fradrag

for lønninger på over 7,5 mio. kr.

bemærkes det, at forskerskatteord-

ningen forbliver uændret.

Skatteministeriet har ikke grundlag

for at skønne over, hvor mange

topchefer/personer, der forventes

at forlade landet/ikke komme til

landet, som følge af forslaget. Om-

fanget begrænses dog af, at loftet

kun skønnes at omfatte

ca. 600 personer.

Foreningen Danske Re-

visorer

Foreningen Danske Revisorer an-

befaler samlet, at forslaget om et

samfundsbidrag for den finansielle

sektor og et loft over fradrag for

høje lønninger ikke gennemføres.

Forslagene er finansieringselemen-

ter i

Aftale om en ny ret til tidlig pen-

sion.

Samfundsbidrag fra den finansielle sek-

tor

Foreningen Danske Revisorer på-

peger, at det i Danmark ikke er al-

mindeligt, at man pålægger ekstra

skatter på bestemte brancher, lige

som man heller ikke letter skat-

terne for brancher med dårlig kon-

solidering. Foreningen Danske Re-

visorer bemærker desuden, at en

ekstra skat på den finansielle sek-

tor vil være en ”skjult” skat

på alle

borgere i Danmark. Den finan-

sielle sektor skal opfylde meget

strenge krav til konsolidering, og

når der er et politisk incitament og

ønske om en stabil og robust fi-

nansiel sektor, bør branchen ikke

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Finans Danmark

vedrørende begrundelserne for, at

aftalepartierne bag

Aftale om en ny

ret til tidlig pension

har været enige

om, at det er rimeligt, at den finan-

sielle sektor skal bidrage mere til

fællesskabet gennem et finansie-

ringsbidrag til gavn for de dan-

skere, der har haft et langt og

hårdt arbejdsliv, og som med den

nye ret til tidlig pension får mulig-

hed for en værdig tilbagetrækning.

Der henvises ligeledes til kommen-

tarerne til høringssvaret fra Finans

Danmark vedrørende spørgsmålet

Side 38 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

samtidig belastes i evnen til konso-

lidering qua nye målrettede skatter.

om, i hvilket omfang den forhø-

jede selskabsskat kan forventes

overvæltet på de finansielle selska-

bers kunder.

Fradragsloft over lønninger

Foreningen Danske Revisorer me-

ner, at fradragsloft på lønninger

skal droppes. Der har i Danmark

været kutyme for, at Regering og

Folketinget ikke blander sig i løn-

aftaler

–

de nye regler vil være et

direkte brud på en mangeårig tra-

dition for, at arbejdsmarkedet selv

fastsætter løn- og arbejdsvilkår.

Det er Foreningen Danske Reviso-

rers vurdering, at en virksomhed,

ejere og aktuelle medarbejdere i

forening er de bedste til at fast-

sætte og vurderer en passende løn-

udvikling.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

Derudover bemærker Foreningen

Danske Revisorer, at et lønloft så-

ledes lige så godt også kunne gælde

for timepriser på håndværkere

m.v., hvorved at den danske ar-

bejdsmodel reelt udvandes.

Ved indførelse af lønloft for ud-

valgte kategorier

–

direktører

–

vil

der samtidig ske en betydelig risi-

koforøgelse af, at dansk konkur-

renceevne forringes., idet tilførsel

af nødvendige og potentielle res-

sourcer/kapaciteter begrænses af-

ledt af det indførte lønloft.

Fradragsloftet vil ikke gælde en

specifik medarbejderkategori. Det

er således i princippet ligegyldigt,

om det er en håndværker, der får

en høj løn, eller en direktør, der får

en høj løn. Hensigten er, at fælles-

skabet ikke skal være med til at fi-

nansiere erhvervslivets højeste løn-

ninger.

Det bemærkes i den forbindelse, at

virksomhederne stadig har mulig-

hed for at tilbyde høje lønninger i

kampen om dygtige medarbejdere.

Forsikring og Pension

(”F&P”)

F&P anser en særskat på de dan-

ske forsikrings- og pensionsselska-

ber for helt urimelig og meget

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Finans Danmark

vedrørende begrundelserne for, at

Side 39 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forvridende. Det vil ifølge F&P

overvejende være kunderne, der

kommer til at bære den nye skatte-

byrde, således at det vil blive dy-

rere at forsikre sig og at spare op

til pension, ligesom der vil være

øgede omkostninger for danske

virksomheder og dansk erhvervs-

liv.

aftalepartierne bag

Aftale om en ny

ret til tidlig pension

har været enige

om, at det er rimeligt, at den finan-

sielle sektor skal bidrage mere til

fællesskabet gennem et finansie-

ringsbidrag til gavn for de dan-

skere, der har haft et langt og

hårdt arbejdsliv, og som med den

nye ret til tidlig pension får mulig-

hed for en værdig tilbagetrækning.

Der henvises ligeledes til kommen-

tarerne til høringssvaret fra Finans

Danmark vedrørende spørgsmålet

om, i hvilket omfang den forhø-

jede selskabsskat kan forventes

overvæltet på de finansielle selska-

bers kunder.

F&P bemærker videre, at forsik-

rings- og pensionsbranchen alle-

rede yder et betydeligt bidrag til de

offentlige finanser i form af skatter

og afgifter, i 2020 ca. 33 mia. kr.

Hertil kommer pensionsafkastskat-

ten, som alene i 2021 bidrog med

ca. 50 mia. kr.

Om niveauet for beskatningen af

finansielle selskaber efter gældende

regler henvises til kommentarerne

til høringssvaret fra Finans Dan-

mark.

Hvad særligt angår henvisningen

til provenuet fra pensionsafkast-

skatten bemærkes, at denne skat

ikke er pålagt de finansielle selska-

ber, men derimod pensionsopspa-

rernes afkast.

F&P finder, at lovforslagets be-

mærkninger udførligt bør referere

de afsnit fra

Aftale om en ny ret til

tidlig pension,

der vedrører opfølg-

ning på effekten ved brug af digi-

tale salgsregistreringssystemer fra

2024 med henblik på, at et eventu-

elt påviseligt større skatteprovenu

herfra kan reducere bidraget fra af-

talens finansieringselementer, her-

under særskatten.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra DI om baggrun-

den for, at det i lovforslaget ikke

særskilt er omtalt, hvad der anført i

Aftale om en ny ret til tidlig pension

anvendelsen af et eventuelt påvise-

ligt større skatteprovenu fra bru-

gen af digitale salgsregistreringssy-

stemer.

Side 40 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

F&P anser en finansiering af den

nye ret til tidlig pension ved at for-

stærke indsatsen mod skattesnyd

vha. øget brug af digitale salgsregi-

streringssystemer for en væsentligt

bedre løsning end indførelsen af

en forvridende og helt urimelig

særskat på en enkelt branche og

dens kunder. Kan den forstærkede

indsats mod skattesnyd og de digi-

tale kasseapparater ikke fremryk-

kes til 2023, anbefaler F&P, at be-

slutningen om særskatten udskydes

til 2027.

Det indgår i øvrigt i aftalen, at den

nye ret til tidlig pension skal være

fuldt finansieret, samt at et sam-

fundsbidrag i form af en forhøjet

selskabsskat for den finansielle

sektor fra 2023 indgår som et af fi-

nansieringselementerne. Der er

derfor ikke grundlag for at ud-

skyde gennemførelsen af sam-

fundsbidraget, indtil der foreligger

en afklaring af, om brugen af digi-

tale salgsregistreringssystemer har

medført et eventuelt påviseligt

større skatteprovenu, der kan re-

ducere bidraget fra aftalens finan-

sieringselementer, herunder sam-

fundsbidraget.

F&P kan tilslutte sig den foreslå-

ede afgrænsning af de virksomhe-

der, som skal omfattes af særskat-

ten. F&P bemærker dog, at en lø-

bende overvågning vil være nød-

vendig, således at anvendelsesom-

rådet om nødvendigt tilpasses for

at leve op til lovens intention om,

at selskaber, der må anses for at

befinde sig i en sammenlignelig si-

tuation, undergives en ensartet

skattemæssig behandling. Dette vil

også være nødvendigt for at undgå

statsstøtteretlige problemer som

følge af fremtidige ændringer i re-

guleringen af finansielle virksom-

heder.

Det er korrekt, at det af de af F&P

anførte grunde vil være nødven-

digt, at det løbende sikres, at der

gennemføres eventuelle tilpasnin-

ger af anvendelsesområdet for den

forhøjede selskabsskat.

F&P har et ønske om, at skattefor-

højelsen fremstår så tydeligt som

muligt, herunder i internationale

sammenligninger, og F&P havde

forventet et udspil, hvorefter skat-

tesatsen blev forhøjet. Den

Som det fremgår af lovforslagets

bemærkninger, er det vurderingen,

at det ville skabe væsentlige udfor-

dringer i relation til sambeskattede

koncerner, hvis den forhøjede sel-

skabsskat blev gennemført ved

Side 41 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

foreslåede ”faktormodel” begrun-

des med, at det ville skabe væsent-

lige udfordringer i relation til sam-

beskattede koncerner, hvis man i

stedet gennemførte den forhøjede

selskabsskat ved at forhøje skatte-

satsen, eller ved en særlig tillægs-

skat for de omfattede virksomhe-

der. Dette er dog ikke uddybet i

bemærkningerne og er muligvis

heller ikke korrekt.

F&P beklager, at der ikke i god tid

sammen med branchen er blevet

gennemført et nærmere analysear-

bejde af beskatningsmodeller, der i

højere grad ville kunne synliggøre

skatteforhøjelsen.

fastsættelse af en forhøjet ind-

komstskattesats eller ved en særlig

tillægsskat for de omfattede finan-

sielle selskaber. Umiddelbart ville

en sådan model kræve afskæring

eller begrænsning af adgangen til at

modregne underskud fra koncer-

nens ikkefinansielle selskaber, hvil-

ket også ville kunne nødvendig-

gøre omfattende ændringer i lov-

givningen om sambeskatning.

Det er vurderingen, at den valgte

model for gennemførelsen af den

forhøjede selskabsskat

–

faktormo-

dellen

–

ikke kan hævdes at være

uigennemsigtig. Der henvises

herom til kommentarerne til hø-

ringssvaret fra Finans Danmark.

F&P anmoder med henvisning til

bemærkningerne til høringsudka-

stet om, at det bekræftes, at udskil-

lelse af ikkefinansielle aktiviteter i

overensstemmelse med Finanstil-

synets regler og praksis for place-

ring af aktiviteter ikke skattemæs-

sigt kan tilsidesættes efter lignings-

lovens § 3. F&P anmoder endvi-

dere om, at det bekræftes, at ingen

form for udskillelse af aktiviteter,

som helt eller delvis har til formål

at bringe indkomst af ikkefinansiel

aktivitet ud af særbeskatningen, vil

kunne tilsidesættes efter ligningslo-

vens § 3 alene med henvisning til

dette formål.

Som F&P selv henviser til, er det

udtrykkeligt anført i bemærknin-

gerne til lovforslaget, at det ikke i

sig selv kan begrunde en skatte-

mæssig tilsidesættelse af en sel-

skabsmæssig udskillelse af ikkefi-

nansiel aktivitet efter ligningslo-

vens § 3, at denne udskillelse har

til formål at undgå, at aktiviteten

beskattes med den forhøjede skat-

tesats.

Det af F&P anførte kan derfor be-

kræftes.

F&P finder, at der er behov for, at

der i lovforslagets bemærkninger

indsættes regneeksempler, der illu-

strerer, hvordan ligningslovens §§

Hvad angår ligningslovens § 33,

som ikke foreslås ændret, følger

det af bestemmelsens ordlyd, at

der kan opnås lempelse for

Side 42 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

33 og 33 H, giver mulighed for

lempelse for udenlandske skatter

op til 26 pct.

udenlandske skatter, idet lempel-

sen dog er maksimeret til den skat,

der er betalt i Danmark af den

udenlandske indkomst. Er der be-

talt 26 pct. i skat i Danmark af den

udenlandske indkomst, kan der så-

ledes også opnås lempelse for en

tilsvarende skat betalt i kildelandet.

Der ses ikke at være noget behov

for at indsætte regneeksempler

herom. Der kan dog henvises til, at

der i FSR’s høringssvar er anført et

beregningseksempel, og at dette

beregningseksempel kan tiltrædes,

jf. kommentarerne til FSR’s hø-

ringssvar.

Hvad angår ligningslovens § 33 H,

foreslås det, at indkomsten i det

løbende indkomstår fra hver en-

kelt af det finansielle selskabs dan-

ske og udenlandske kilder faktor-

forhøjes ved fastlæggelsen af, hvor

stort et underskud der skal bortses

fra ved indkomstopgørelsen for at

kunne opnå lempelse for en even-

tuel dobbeltbeskatning.

Grundlæggende er den foreslåede

ændring en konsekvens af, at fak-

torforhøjelsen nødvendigvis skal

ske for samtlige indkomstkilder og

forud for, at der bortses fra et un-

derskud, fordi en efterfølgende

faktorforhøjelse af det finansielle

selskabs over- eller underskud el-

lers ville forrykke resultatet. Der

kan konstrueres talrige og meget

forskelligartede eksempler på,

hvordan bestemmelsen vil fungere,

men grundprincippet er i alle til-

fælde det samme.

Side 43 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

For så vidt angår muligheden for

international sambeskatning har

F&P ikke kendskab til forsikrings-

eller pensionsselskaber, der aktuelt

benytter sig af denne mulighed,

men F&P fremhæver, at der under

en sådan sambeskatning skal

kunne opnås effektiv lempelse op

til 26 pct. for udenlandsk skat af

overskuddet af udenlandske sel-

skaber hos et ultimativt dansk mo-

derselskab omfattet af særskatten.

Er der valgt international sambe-

skatning, vil udenlandske dattersel-

skaber og faste driftssteder indgå i

sambeskatningen på helt samme

vis som tilsvarende aktiviteter i

Danmark. Der vil kunne opnås

lempelse for datterselskabers og

faste driftssteders udenlandske

skatter med op til 26 pct. (fra 2024

og følgende år), hvis det udenland-

ske datterselskab/faste driftssted

er et finansielt selskab, hvis over-

skud som følge af den foreslåede

faktorforhøjelse beskattes med 26

pct.

F&P forventer, at uhensigtsmæs-

sigheder i de foreslåede regler, som

måtte vise sig efter vedtagelsen,

kan rettes op meget hurtigt gen-

nem lovgivning efter forudgående

dialog med branchen.

Dette ønske er noteret.

Forsikrings- og pensionsselskaber

placerer i stort omfang investerin-

ger i underliggende juridiske enhe-

der, dels for at leve op til Finanstil-

synets regler og praksis for place-

ring af selskabernes investeringer

m.v., dels fordi placering i under-

liggende enheder giver fleksibilitet

og mulighed for risikospredning

ved fællesinvesteringer med andre

aktører, herunder andre forsik-

rings- og pensionsselskaber.

Benyttes skattetransparente enhe-

der hertil, vil indkomsten i disse

investeringer efter de almindelige

skatteregler indgå i faktoromreg-

ningen og dermed blive beskattet

Det er en konsekvens af den fore-

slåede forhøjede selskabsskat for

finansielle selskaber, at indkomst,

der beskattes i de finansielle sel-

skaber, også omfattes af den for-

højede skat. Det bemærkes, at

dette selvsagt også ville gælde, hvis

den forhøjede selskabsskat for de

finansielle selskaber var blevet

gennemført ved en forhøjelse af

selskabsskattesatsen fremfor ved

den foreslåede faktormodel.

Bortset fra de tilfælde, hvor der er

tale om ejendomsselskaber omfat-

tet af selskabsskattelovens § 3 A,

vil de berørte selskaber kunne ud-

skille aktiviteterne i fx et særskilt

Side 44 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

med 26 pct. Dette gælder også, når

selskabsskattelovens § 3 A finder

anvendelse for ejendomsinveste-

ringer gennem et A/S.

Det forekommer uhensigtsmæs-

sigt, når afkastet fra underliggende

investeringsenheder

–

som ikke

selv er omfattet af særskatten

–

underkastes en hårdere beskatning,

når indkomsten tilgår virksomhe-

der omfattet af særskatten, end når

den tilgår virksomheder med andre

ejere. Det bemærkes desuden, at fx

pensionsselskabernes underlig-

gende virksomheder kan være i

konkurrence med andre aktører,

som

–

fortsat

–

kun beskattes med

22 pct. Sådanne underliggende

virksomheder kan omfatte såvel

investeringer, fx ejendomsselska-

ber, som pensionsservice og IT.

Dette forekommer konkurrence-

forvridende, og F&P vil gerne

indgå i en dialog om løsning af

dette problem.

beskattet datterselskab, der ikke er

et finansielt selskab, og som derfor

ikke er pålagt den forhøjede sel-

skabsskat. Et sådant datterselskab

vil også kunne deltage i transpa-

rente investeringsenheder sammen

med andre investorer, uden at

dette betyder, at indkomsten fra de

pågældende investeringer pålægges

den forhøjede selskabsskat.

Hvad angår bestemmelsen i sel-

skabsskattelovens § 3 A bemærkes,

at denne bestemmelse om ”trans-

parensbeskatning” af enheder, der

isoleret set er selvstændigt skatte-

pligtige enheder, er indført efter

ønske fra pensions- og forsikrings-

branchen. Bestemmelsen har til

formål at opnå, at der ikke sker en

beskatning efter selskabsskattelo-

ven af (den del af) afkastet i så-

danne selskaber, der beskattes ef-

ter pensionsafkastbeskatningslo-

vens regler. Det har været forståel-

sen, at der er et ønske om, at

denne bestemmelse skal oprethol-

des, herunder for selskabsskatte-

pligtige livsforsikringsselskaber.

F&P henviser til, at det fremgår af

høringsudkastets bemærkninger, at

der ikke foreslås en faktorforhø-

jelse af fremførselsberettigede un-

derskud i et finansielt selskab, der

hidrører fra indkomstår, hvor den

forhøjede selskabsskat ikke har

været gældende. Som konsekvens

heraf vil fremførte underskud fra

indkomstårene 2022 og før blive

fremført og anvendt til pålydende

værdi 100, mens positiv indkomst

En overgangsregel som den af

F&P foreslåede ville fravige grund-

principperne i faktormodellen, idet

modellen indebærer, at det er ind-

komsten i det enkelte indkomstår,

der

–

uanset om den er positiv el-

ler negativ

–

faktorforhøjes, hvis

selskabet i det pågældende år er

omfattet af den forhøjede sel-

skabsskat. Et faktorforhøjet under-

skud bliver således heller ikke ef-

terfølgende nedsat, selv om det

Side 45 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indtjent i 2024 og senere vil blive

faktoropregnet med 26/22.

Denne mekanisme skyldes alene

anvendelse af faktormodellen frem

for en forhøjelse af skattesatsen.

Ved tidligere nedsættelser af sel-

skabsskattesatsen, har underskud

opstået før satsnedsættelsen kun-

net fremføres uden korrektioner til

modregning i overskud optjent ef-

ter nedsættelsen.

F&P bemærker i den forbindelse,

at de aktuelle geopolitiske forhold

giver risiko for betydelige kapi-

taltab for virksomheder i den fi-

nansielle sektor i løbet af 2022.

F&P foreslår, at der indføres en

overgangsbestemmelse, hvorefter

fremførte (sær)underskud for de

omfattede virksomheder ved ud-

gangen af 2022 også faktoromreg-

nes med 26/22.

pågældende selskab ophører med

at være et finansielt selskab.

En overgangsregel vurderes desu-

den at ville give anledning til admi-

nistrative byrder. Det bemærkes

herved, at der i givet fald ville være

behov for at sikre, at eksisterende

underskud hidrører fra en periode,

hvor det pågældende selskab var et

finansielt selskab i forslagets for-

stand. Derudover ville det skulle

fastlægges, hvordan det eksiste-

rende underskud bør behandles i

tilfælde, hvor der er sket selskabs-

mæssige omstruktureringer, fx ved

udskillelse af ikkefinansielle aktivi-

teter, i perioden mellem konstate-

ringen og udnyttelsen af under-

skuddet.

Loft over fradrag for lønninger

–

økono-

miske konsekvenser

F&P udbeder sig en mere uddy-

bende forklaring på den anvendte

selvfinansieringsgrad.

F&P er overrasket over, at der ud

af dette forslags bruttoprovenu på

750 mio. kr. årligt kun fremkom-

mer et nettoprovenu på 160 mio.

kr. årligt

–

svarende til godt 1/5 af

bruttoprovenuet.

I bemærkningerne anføres, at man

som følge af den manglende erfa-

ring med denne type lovforslag

med betydelig usikkerhed har

Det er vanskeligt at kvantificere

virkningerne på skatteplanlægning

og udflytning, da der ikke, så vidt

det vides, findes veldokumente-

rede erfaringer med lignende skat-

teforslag. Adfærdseffekterne er så-

ledes forbundet med betydelig

usikkerhed og der er derfor indreg-

net et groft skøn for størrelsesor-

denen af disse effekter i provenu-

vurderingen. Omfanget af effek-

terne begrænses dog af, at loftet

skønnes kun at omfatte ca. 600

personer. Forudsætninger vedr.

adfærdsvirkninger m.v. svarer til

Side 46 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fastlagt selvfinansieringsgraden

skematisk til 75 pct.

forudsætningerne i Finansministe-

riets besvarelser af FIU spørgsmål

nr. 223 (alm. del) af 30. november

2018 og FIU spørgsmål nr. 559

(alm. del) af 10. april 2019.

FSR

–

Danske Reviso-

rer

Samfundsbidrag fra den finansielle sek-

tor

FSR anmoder om, at det bekræf-

tes, at den forhøjede selskabsskat

alene omfatter et dansk selskabs

aktiviteter i Danmark og ikke

eventuelle aktiviteter i udlandet,

der udøves gennem et fast drifts-

sted, så længe det faste driftssted

ikke skal CFC-beskattes. FSR an-

moder endvidere om, at det be-

kræftes, at dette også gælder, selv

om det faste driftssted indgår i det

danske selskabs internationale

sambeskatning.

FSR bemærker, at det i modsat

fald vil være mere fordelagtigt at

drive de udenlandske aktiviteter

gennem internationalt sambeskat-

tede udenlandske datterselskaber,

idet datterselskaberne i en sådan

situation ikke er omfattet af den

forhøjede selskabsskat, da de ikke

er under offentligretligt tilsyn af

Finanstilsynet i Danmark, men af

Finanstilsynet i det land, hvor dat-

terselskabet er domicileret. Finan-

sielle selskaber, som befinder sig i

en sammenlignelig situation, vil

derfor ikke blive behandlet ens.

Forslaget ændrer ikke på selskabs-

skattelovens § 8, stk. 2, hvoraf det

følger, at indtægter og udgifter,

som vedrører udenlandske faste

driftssteder, ikke medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Er der valgt international sambe-

skatning indgår indkomsten i

udenlandske faste driftssteder i

den internationale sambeskatning

og beskattes efter danske regler.

Det kan således ikke bekræftes, at

indkomsten i et finansielt selskabs

udenlandske faste driftssteder ikke

skal faktorforhøjes, hvis der er

valgt international sambeskatning.

Det bemærkes, at også indkomsten

i udenlandske selskaber, der indgår

i en international sambeskatning,

beskattes efter danske regler. Det

betyder, at den indkomst, der er

oppebåret af udenlandske kon-

cernselskaber efter forslaget vil

skulle faktorforhøjes, hvis det

udenlandske selskab er et finansielt

selskab. Det gælder også, selv om

det ikke er det danske Finanstilsyn,

der i sådanne tilfælde er tilsyns-

myndighed for det udenlandske

selskab. Forslaget indebærer derfor

ingen forskelsbehandling mellem

beskatningen af udenlandske faste

Side 47 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

driftssteder og koncernselskaber,

når de indgår i en international

sambeskatning.

FSR anmoder med henvisning til

et regneeksempel om, at det be-

kræftes, at der efter indførelsen af

den forhøjede selskabsskat for fi-

nansielle selskaber også vil kunne

opnås creditlempelse på baggrund

af den forhøjede danske indkomst.

Dette kan bekræftes. Der henvises

i øvrigt til bemærkningerne til

kommentarerne fra F&P om be-

stemmelsen i ligningslovens § 33.

Fradragsloft over lønninger

FSR beder Skatteministeriet om at

præcisere, hvorvidt lønudgifter

som fradrages efter statsskattelo-

vens § 6, stk. 1, litra a, ikke omfat-

tes af fradragsloftet.

Fradragsloftet vil både gælde for

løn, der vedrører drift og etable-

ring. Det kan oplyses, at alle de

lønudgifter, som er fradragsberetti-

get efter statsskattelovens § 6, stk.

1, litra a, også er fradragsberetti-

gede efter ligningslovens § 8 N,

hvor bestemmelserne om fradrags-

loftet foreslås indsat. Ligningslo-

vens § 8 N havde til hensigt at

sikre, at virksomheder ikke længere

behøvede at sondre mellem etable-

rings- og driftsomkostninger i for-

bindelse med fradrag for lønudgif-

ter.

FSR beder ydermere Skattemini-

steriet om at forholde sig til 6 ek-

sempler:

Nedenfor gives en kort kommen-

tar til hvert eksempel. Der er tale

om forenklede eksempler og kom-

mentarerne skal ses på den bag-

grund. Fx forudsætter Skattemini-

steriet i alle eksempler, at de an-

givne beløb er udtryk for, hvilket

selskab der er rette omkostnings-

bærer af løn, og at udgiften ikke

gennem viderefakturering eller lig-

nende flyttes til andre selskaber.

Ligeledes er det forudsat, at

Side 48 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lønudgifter, der er afholdt af et

udenlandsk selskab, ikke skal hen-

føres til et fast driftssted her i lan-

det.

Eksempel 1:

En medarbejder i en koncern med

dansk, ultimativt moderselskab får

en årlig løn på 6 mio. kr. fra det

danske moderselskab for arbejde

udført for dette selskab. Derud-

over har medarbejderen ansættelse

i et udenlandsk datterselskab, hvor

medarbejderen får en årlig løn på 3

mio. kr. for arbejde udført for

dette selskab. Det udenlandske sel-

skab fakturerer ingen del af lønnen

til det danske moderselskab, da

medarbejderens arbejde alene ved-

rører det udenlandske selskab.

Efter FSR’s opfattelse vil der

ikke

ske fradragsbegrænsning, da den

afholdte lønudgift for det danske

selskab er under bundgrænsen.

Såfremt der i det danske selskabs

skattepligtige indkomst kun fradra-

ges 6 mio. kr. for det arbejde, der

er udført for det danske selskab, så

kan det bekræftes.

Eksempel 2:

En medarbejder i en koncern med

udenlandsk, ultimativt modersel-

skab får en årlig løn på 6 mio. kr.

fra det udenlandske moderselskab

for arbejde udført for dette sel-

skab. Derudover har medarbejde-

ren ansættelse i et dansk dattersel-

skab, hvor medarbejderen får en

årlig løn på 3 mio. kr. for arbejde

udført for dette selskab. Det

danske selskab fakturerer ingen del

af lønnen til det udenlandske mo-

derselskab, da medarbejderens ar-

bejde alene vedrører det danske

selskab.

Såfremt der i det danske selskabs

skattepligtige indkomst kun fradra-

ges 3 mio. kr. for det arbejde, der

er udført for det danske selskab, så

kan det bekræftes.

Side 49 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Efter FSR’s

opfattelse vil der ikke

ske fradragsbegrænsning i eksem-

plet, da den afholdte lønudgift for

det danske selskab er under bund-

grænsen.

Eksempel 3:

En medarbejder i en koncern med

dansk, ultimativt moderselskab får

en årlig løn på 15 mio. kr. fra det

danske moderselskab for arbejde

udført for dette selskab. Derud-

over er medarbejderen bestyrelses-

formand i et udenlandsk dattersel-

skab. Som formand modtager

medarbejderen et årligt honorar på

500.000 kr. Medarbejderens totale

aflønning er således 15,5 mio. kr.

Efter FSR’s opfattelse vil der alene

ske fradragsbegrænsning i forhold

til lønnen (de 15 mio. kr.) afholdt

af det danske selskab.

Såfremt der i det danske selskabs

skattepligtige indkomst kun fradra-

ges 15 mio. kr. for det arbejde, der

er udført for det danske selskab

m.v., så kan det bekræftes.

Eksempel 4:

En medarbejder i en koncern med

dansk, ultimativt moderselskab får

en årlig løn på 25 mio. kr. fra det

danske moderselskab for arbejde

udført for dette selskab. Derud-

over er medarbejderen bestyrelses-

formand i et udenlandsk dattersel-

skab. Som formand modtager

medarbejderen et årligt honorar på

500.000 kr. Det er aftalt mellem

koncernen og medarbejderen, at

den totale aflønning er 25 mio. kr.,

hvorfor eventuelle bestyrelsesho-

norarer modregnes i lønnen fra

moderselskabet (arbejdsgiversel-

skabet). Bestyrelseshonoraret

Såfremt der i det danske selskabs

skattepligtige indkomst kun fradra-

ges 24,5 mio. kr. for det arbejde,

der er udført for det danske sel-

skab m.v., så kan det bekræftes.

Side 50 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

modregnes således i medarbejde-

rens løn fra moderselskabet. Med-

arbejderens totale aflønning er så-

ledes 25 mio. kr.

Efter FSR’s opfattelse vil der

i det

anførte eksempel alene ske fra-

dragsbegrænsning i forhold til den

faktiske afholdte lønomkostning

for det danske selskab, de 24,5

mio. kr.

Eksempel 5:

En medarbejder i en koncern med

udenlandsk, ultimativt modersel-

skab får en årlig løn på 25 mio. kr.

fra det udenlandske moderselskab

for arbejde udført for dette sel-

skab. Derudover er medarbejderen

bestyrelsesformand i et dansk dat-

terselskab. Som formand modtager

medarbejderen et årligt honorar på

500.000 kr. Medarbejderens totale

aflønning er således 25,5 mio. kr.

Efter FSR’s opfattelse vil der ikke

ske fradragsbegrænsning, da det

afholdte bestyrelseshonorar for det

danske selskab er under bund-

grænsen.

Såfremt der i det danske selskabs

skattepligtige indkomst kun fradra-

ges 500.000 kr. for det arbejde, der

er udført for det danske selskab, så

kan det bekræftes.

Eksempel 6:

En medarbejder i en koncern med

udenlandsk, ultimativt modersel-

skab får en årlig løn på 25 mio. kr.

fra det udenlandske moderselskab

for arbejde udført for dette sel-

skab. Derudover er medarbejderen

bestyrelsesformand i et dansk dat-

terselskab. Som formand modtager

medarbejderen et årligt honorar på

500.000 kr. Det er aftalt mellem

Såfremt der i det danske selskabs

skattepligtige indkomst kun fradra-

ges 500.000 kr. for det arbejde, der

er udført for det danske selskab, så

kan det bekræftes.

Side 51 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

koncernen og medarbejderen, at

den totale aflønning er 25 mio. kr.,

hvorfor eventuelle bestyrelsesho-

norarer modregnes i lønnen fra

moderselskabet (arbejdsgiversel-

skabet). Bestyrelseshonoraret

modregnes således i medarbejde-

rens løn fra moderselskabet. Med-

arbejderens totale aflønning er så-

ledes 25 mio. kr.

Efter FSR’s opfattelse vil der ikke

ske fradragsbegrænsning, da det

afholdte bestyrelseshonorar for det

danske selskab er under bund-

grænsen.

Maj Invest

Samfundsbidrag fra den finansielle sek-

tor

Maj Invest anser forslaget for en

urimelig skævvridning og forskels-

behandling af virksomheder og

brancher, der fraviger principper

om ligebehandling, der altid har

kendetegnet dansk beskatning.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Finans Danmark

vedrørende begrundelserne for, at

aftalepartierne bag

Aftale om en ny

ret til tidlig pension

har været enige

om, at det er rimeligt, at den finan-

sielle sektor skal bidrage mere til

fællesskabet gennem et finansie-

ringsbidrag til gavn for de dan-

skere, der har haft et langt og

hårdt arbejdsliv, og som med den

nye ret til tidlig pension får mulig-

hed for en værdig tilbagetrækning.

Maj Invest henviser til, at regerin-

gen i 2019 som begrundelse for

forslaget om, at finanssektoren

skulle finansiere den nye ret til tid-

lig pension, henviste til de store

hjælpepakker, som bankerne fik

under finanskrisen. Fondsmægler-

selskaberne hverken bad om eller

Det har ikke været hensigten, at

udelukkende de dele af den finan-

sielle sektor, der fik gavn af bank-

pakkerne, skal pålægges samfunds-

bidraget.

Side 52 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

modtog imidlertid hjælp under fi-

nanskrisen.

Maj Invest tilfører produktions- og

servicevirksomheder risikovillig

kapital og viden, og branchen er

helt afgørende for at skabe vækst

og fremgang hos nystartede og

unge danske virksomheder. Mer-

skatten vil derfor få karakter af et

uønsket negativt samfundsbidrag.

Der henvises til kommentarerne

ovenfor.

Maj Invest anfører, at på grund af

den hårde konkurrence med uden-

landske virksomheder skævvrides

konkurrencen for den danske fi-

nansielle sektor, og at samfundsbi-

draget fremmer udflytning, idet fi-

nansielle virksomheder let kan flyt-

tes til andre EU-lande.

Alle finansielle selskaber omfattet

af forslaget, også udenlandske sel-

skaber, pålægges den forhøjede

selskabsskat, når de driver virk-

somhed gennem et fast driftssted i

Danmark. Når udenlandske selska-

ber tilbyder deres ydelser til danske

kunder uden at have et fast drifts-

sted her i landet, er de ikke skatte-

pligtige i Danmark af indkomsten

herved. Det er uundgåeligt, at for-

skelle i skattesatserne landene

imellem kan påvirke den konkur-

rencemæssige situation, men det

gælder også med hensyn til andre

forskelle på væsentlige konkurren-

ceparametre landene imellem, fx

arbejdsstyrkers uddannelsesni-

veauer, fleksibilitet på arbejdsmar-

kedet osv.

Maj Invest bemærker endelig, at

det kun er de selskaber, der efter

lovforslaget anses for finansielle

selskaber, der pålægges samfunds-

bidraget, hvilket Maj Invest anser

for at skabe en ubegrundet og vil-

kårlig skævvridning af

Afgrænsningen af de finansielle

selskaber, der omfattes af den for-

højede skat, er fastsat således, at

alle selskaber, der leverer finan-

sielle tjenesteydelser og er under

tilsyn fra Finanstilsynet eller en til-

svarende udenlandsk tilsynsmyn-

dighed, omfattes. Denne

Side 53 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

konkurrencen i den finansielle sek-

tor i Danmark.

afgrænsning har til hensigt at sikre,

at selskaber, der må anses for at

befinde sig i en sammenlignelig si-

tuation, også undergives en ensar-

tet skattemæssig behandling.

TopDanmark og Tryg

Forsikring

Samfundsbidrag fra den finansielle sek-

tor

TopDanmark og Tryg Forsikring

bemærker indledningsvist, at der i

Regeringens oprindelige forslag fra

2019 var fokus på, at bankerne

som følge af bankpakkerne under

finanskrisen skulle bidrage til fi-

nansieringen af retten til tidlig pen-

sion. Forsikringsselskaber som

TopDanmark og Tryg Forsikring

modtog ikke hjælp under finans-

krisen. Efter "Aftalen om en ny ret

til tidlig pension" er det imidlertid

hele den finansielle sektor, der skal

bidrage til finansieringen.

Aftalepartierne bag

Aftale om en ny

ret til tidlig pension

har været enige

om, at det er rimeligt, at den finan-

sielle sektor skal bidrage mere til

fællesskabet gennem et finansie-

ringsbidrag til gavn for de dan-

skere, der har haft et langt og

hårdt arbejdsliv, og som med den

nye ret til tidlig pension får mulig-

hed for en værdig tilbagetrækning.

Der henvises i øvrigt til kommen-

tarerne til høringssvaret fra Finans

Danmark vedrørende begrundel-

serne for, at aftalepartierne har an-

set et sådant samfundsbidrag fra

den finansielle sektor for rimeligt.

TopDanmark og Tryg Forsikring

påpeger endvidere, at de begge i

forvejen udviser betydeligt sam-

fundsansvar ved deres aktiviteter

og forretningsmodel, ligesom de

via skatter og afgifter bidrager med

særdeles betydelige beløb til finan-

sieringen af velfærdssamfundet.

Alligevel kommer TopDanmark

og Tryg Forsikring til at bidrage

med over 50 pct. af den samlede

forsikrings- og pensionsbranches

andel af samfundsbidraget, hvilket

skyldes, at pensionskasser er und-

taget fra skattepligten efter

Skatten pålægges indkomsten fra

finansielle tjenesteydelser, hvilket

er årsagen til, at fx tværgående

pensionskasser ikke vil blive pålagt

samfundsbidraget. Afkastet i så-

danne pensionsordninger beskattes

efter pensionsafkastbeskatnings-

loven hos de enkelte opsparere, og

en beskatning af sådanne institut-

ter ville derfor reelt være en be-

skatning af selve opsparingen/in-

vesteringen. Det har ikke været

hensigten. Det forhold, at de kun-

deejede og gensidige forsikrings-

selskaber, der kun i begrænset

Side 54 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

selskabsskatteloven. Dertil kom-

mer, at kundeejede og gensidige

selskaber, såvel skadeforsikrings-

som livforsikringsselskaber, har en

forretningsstruktur, der ikke gene-

rerer overskud til kapitalejerne,

hvorfor selskabsskatten i disse sel-

skaber er meget begrænset.

Den betydelige skattestigning vil

uvægerligt betyde prisstigninger

for kunderne, men vil også nød-

vendiggøre optimeringer af virk-

somhederne, der uundgåeligt vil

have konsekvenser for medarbej-

derne. TopDanmark og Tryg For-

sikring anser det for skævt, urime-

ligt og principielt bekymrende, at

enkelte brancher og virksomheder,

der i forvejen yder et væsentligt

samfundsbidrag, på denne måde

særligt udpeges til at finansiere

specifikke politiske ønsker.

omfang genererer overskud til ka-

pitalejerne, kun vil skulle betale en

forholdsvist lille del af det samlede

samfundsbidrag, er en konsekvens

af aftalen om, at samfundsbidraget

skal udmøntes som en skat på de

finansielle selskabers overskud, der

er til gavn for aktionærerne.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Finans Danmark

vedrørende spørgsmålet om, i hvil-

ket omfang de selskaber, der på-

lægges samfundsbidraget, kan for-

ventes at overvælte den forhøjede

selskabsskat på selskabernes kun-

der.

TopDanmark og Tryg Forsikring

anfører, at den foreslåede faktor-

model indebærer, at de som børs-

noterede selskaber vil skulle for-

klare deres investorer, at den fakti-

ske selskabsskat for finansielle sel-

skaber i Danmark er langt højere

end angivet i oversigten over sel-

skabsskatten i EU-landene. Denne

uigennemsigtighed kan bevirke, at

udenlandske investorer afholder

sig fra at investere i danske finan-

sielle virksomheder.

Det er vurderingen, at faktormo-

dellen ikke kan hævdes at være

uigennemsigtig. Der henvises

herom til kommentarerne til hø-

ringssvaret fra Finans Danmark,

hvor det bl.a. nævnes, at det vil

blive sikret, at det ved afgivelse af

oplysninger til fx OECD om sel-

skabsskatteniveauet i Danmark vil

blive tilkendegivet, at selskabsskat-

tesatsen for de finansielle selskaber

er 26 pct. (25,2 pct. i 2023).

TopDanmark og Tryg Forsikring

foreslår på den baggrund, at Folke-

tinget i lyset af de senere års eks-

traordinært høje PAL-bidrag sætter

Det indgår i

Aftale om en ny ret til

tidlig pension,

at den nye ret til tidlig

pension skal være fuldt finansieret,

samt at et samfundsbidrag i form

Side 55 af 56

L 161 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

opkrævningen af særskatten i bero

i 4 år, dvs. frem til 2027, hvilket vil

holde pensionsopsparere, bank-

kunder og forsikringstagere øko-

nomisk skadefri i denne periode.

Fra 2027 åbner den politiske aftale

op for, at provenuet fra indsatsen

mod skatte- og momssnyd ved

hjælp af digitale kasseapparater

bruges som finansiering frem for

særskatten.

af en forhøjet selskabsskat for den

finansielle sektor fra 2023 er et af

finansieringselementerne. Der er

derfor ikke grundlag for at ud-

skyde gennemførelsen af sam-

fundsbidraget, indtil der foreligger

en afklaring af, om brugen af digi-

tale salgsregistreringssystemer har

medført et eventuelt påviseligt

større skatteprovenu, der kan re-

ducere bidraget fra aftalens finan-

sieringselementer, herunder sam-

fundsbidraget.

Side 56 af 56