Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
2. maj 2022
2022-2772
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. april 2022 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 160 - Forslag til lov om ændring af lov om
godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile løn-
modtagere inden for vejtransportsektoren. (Kontrol af arbejdstid
for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren), som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette
Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 49:
Det fremgår af Færdselslovens § 118, stk. 5, at bøder kan udmåles
til 500 kr. eller beløb derover, som er delelig med 500 kr. Vil mini-
steren oplyse, om det vil være muligt at fastsætte det vejledende
bødeniveau til 500 kr. for overtrædelser?
Svar:
Der henvises i spørgsmålet til færdselslovens § 118, stk. 5. Det læg-
ges imidlertid ved besvarelsen af spørgsmålet til grund, at der me-
nes færdselslovens § 118 a, stk. 5, ligesom det lægges til grund, at
forespørgslen vedrørende fastsættelse af et vejledende bødeniveau
på 500 kr. for overtrædelser relaterer sig til overtrædelser af reg-
lerne om gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og
natarbejde i lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren.
Færdselslovens § 118 a, stk. 5, vedrører bødeudmålingen for over-
trædelse af bestemmelser i de forordninger, der er nævnt i færd-
selslovens § 86 a, stk. 1, og for overtrædelse af bestemmelser i for-
skrifter, der er udstedt i medfør af § 86 a, stk. 1. Bestemmelsen re-
gulerer således bødeudmålingen på køre- og hviletidsområdet. Be-
stemmelsen i færdselslovens § 118 a, stk. 5, fastsætter, at bøder for
overtrædelse af reglerne på køre- og hviletidsområdet udmåles til
500 kr. eller beløb derover, som er delelig med 500. Bestemmelsen
fastsætter således ikke et fast bødeniveau på 500 kr., men angiver
alene, at minimumsbøden for overtrædelse af reglerne på køre- og