Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
3. maj 2022
2022-2772
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. april 2022 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 160 - Forslag til lov om ændring af lov om
godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile løn-
modtagere inden for vejtransportsektoren. (Kontrol af arbejdstid
for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren), som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette
Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 45:
Er det ministerens vurdering, at der inden for rammerne af kon-
troldirektivet vil kunne fastsættes et andet sanktionssystem, end
det sanktionssystem der findes på køre- og hviletidsområdet, f.eks.
med væsentlig lavere vejledende bødestørrelser?
Svar:
Jeg kan oplyse, at kontroldirektivet ikke indeholder bestemmelser,
der angiver de nærmere rammer for, hvordan medlemsstaternes
sanktionssystem skal fastsættes. Der kan derfor svares bekræf-
tende på, at der er mulighed for at fastsætte et andet sanktionssy-
stem.
Det er Transportministeriets vurdering, at der med lovforslaget
indføres et gradueret sanktionssystem, som også gør sig gældende
for overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne, og overtrædelse af
takografforordningen,
Der lægges således med lovforslaget op til, at der for alvorlige over-
trædelser udmåles en bøde på 1.000 kr. og for meget alvorlige
overtrædelser en bøde på 3.000 kr., og at virksomheden i begge til-
fælde straffes med en bøde på det dobbelte.
Omvendt fastsætter bestemmelsen i færdselslovens § 118 a, stk. 5,
at bøder for overtrædelse af reglerne på køre- og hviletidsområdet
udmåles til 500 kr. eller beløb derover, som er delelig med 500.
Bestemmelsen fastsætter således ikke et fast bødeniveau på 500
kr., men angiver alene, at minimumsbøden for overtrædelse af reg-
lerne på køre- og hviletidsområdet er 500 kr., og at bøder derover