Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 160:

Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren. (Kontrol af arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren).

Af transportministeren (Trine Bramsen).

(Fremsættelse 06.04.2022).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Thomas Jensen. Velkommen.

Tak for ordet. Vi skal i dag behandle L 160, forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren.

Formålet med lovforslaget er at implementere den del af EU's vejpakke, der fastsætter ændringer af reglerne om kontrol af arbejdstid for mobile lønmodtagere, der udfører vejtransportaktiviteter, og reglerne vil forbedre den generelle færdselssikkerhed, skabe bedre og mere ensartede konkurrencevilkår i Europa og beskytte chaufførerne i vejtransportsektoren. Lovforslaget indfører som noget nyt en myndighedskontrol med den gennemsnitlige og maksimale ugentlige arbejdstid, pauser og natarbejde. Dette sker som en udvidelse af den eksisterende vej- og virksomhedskontrol på køre-hvile-tids-området, der udføres henholdsvis af politiet, for så vidt angår vejsidekontrollen, og af Færdselsstyrelsen, for så vidt angår virksomhedskontrollen.

Den konkrete udvidelse af kontrolelementerne i vej- og virksomhedskontrollen vil fremme formålet om at forbedre færdselssikkerheden, beskytte chaufførernes arbejdsvilkår og forebygge konkurrenceforvridninger, og med lovforslaget øger vi den sociale beskyttelse af chaufførerne, samtidig med at vi sikrer en effektiv håndhævelse af kontrollen med arbejdstidsreglerne.

Det er gode tiltag, som Socialdemokratiet naturligvis kan støtte.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Kristian Pihl Lorentzen. Velkommen.

Tak for det, formand. Formålet med lovforslaget her er jo at implementere den del af EU's vejpakke, der fastsætter, at vi skal styrke kontrollen af arbejdstiden for mobile lønmodtagere, der udfører vejtransportaktiviteter, med andre ord lastbilchauffører, og reglerne skal tilsikre at forbedre den generelle færdselssikkerhed, skabe bedre og mere ensartede konkurrencevilkår i Europa og beskytte chaufførerne i vejtransportbranchen, og det er alt sammen gode formål. Hidtil er de her regler omkring arbejdstidsdirektivet jo blevet håndteret i ånden af den danske model af arbejdsmarkedets parter, men nu lægges der så op til, at der skal foregå en myndighedskontrol af den gennemsnitlige og maksimale ugentlige arbejdstid, pauser, natarbejde m.v. Derudover bliver branchen jo også reguleret i forbindelse med køre-hvile-tiden, hvilket sker ved hjælp af den takograf, der er monteret i lastbilerne.

Venstre støtter overordnet lovforslaget, men der er ingen tvivl om, at lovforslaget på nogle punkter her går temmelig vidt, og det gælder f.eks. de bødeniveauer, der nævnes. Der skal vi hele tiden have i baghovedet, at transportbranchen i øjeblikket lider under en alvorlig mangel på chauffører, ikke kun i Danmark, men faktisk i hele Europa, og det, at man ligesom doserer nogle alt for høje bøder med en meget stor risiko for, at en chauffør kommer hjem og skal fortælle lillemor, at nu har jeg fået en kæmpe bøde, og der røg den sommerferie, tror vi ikke på er noget, der fremmer rekrutteringen af chauffører til en branche, der er trængt på chauffører. Så den del vil vi gerne have kigget på i udvalgsbehandlingen, om ikke vi på samme måde, som vi gjorde det med køre-hvile-tids-reglerne, kan prøve at få fastsat nogle bødelofter, som er til at håndtere, og som er rimelige.

På samme vis er der uklarhed i lovforslaget omkring, hvornår man egentlig går over til at udføre den her skærpede kontrol. Altså, der står et sted: når der er mange overtrædelser. Hvad er »mange overtrædelser«? Hvad er det helt konkret, nogen skal have overtrådt, før man laver den her udvidede skærpede kontrol? Der er det altså problematisk, at der er uklarhed i lovforslaget. Så kan det godt være, at der i kølvandet på lovforslaget kommer en vejledning, nogle cirkulærer osv. fra ministeren – det gør der jo normalt – men jeg er altså mest tryg ved, at vi i forbindelse med selve lovforslaget tager stilling til, hvor grænsen for det her er, og hvad det egentlig er, der skal kontrolleres. Det er i hvert fald noget, som adskillige aktører inden for transportbranchen har problematiseret i deres høringssvar, og derfor også noget, som vi tager alvorligt fra Venstres side.

Men alt i alt er det et lovforslag, vi støtter. Men vi er nødt til at have kigget på det med bødetaksterne, og vi er nødt til at have kigget på definitionerne omkring, hvornår, herunder under hvilke forudsætninger, den kontrol af arbejdstidsdirektivet skal udføres. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen mener, at bødeniveauet er lagt for højt, og efterlyser en eller anden form for bødeloft. Det er der jo svaret på i høringsnotatet, så jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad Venstres bud så er på de bøder, der skal udstedes i henhold til den her lov. Og hvor skulle et eventuelt bødeloft ligge i henhold til Venstres forslag?

Ordføreren.

Jamen det vil vi dykke nærmere ned i. For ikke længe siden bad Venstre om at få et katalog fra regeringen over, hvad det egentlig er for nogle bøder, en lastbilchauffør risikerer at få i udøvelsen af sin gerning, og det er jo ikke småting, man risikerer efterhånden. Så det er jo balancen imellem, at vi på den ene side godt vil slå ned på lovovertrædelser, fordi reglerne skal overholdes, og det på den anden side heller ikke skal være sådan, at en chauffør er bævende nervøs for at få nogle kæmpe bøder. Der skal være proportioner i tingene.

Dengang med køre-hvile-tids-reglerne indførte vi et bødeloft på 30.000 kr., og det er vel det niveau, det skal lægges på. Men vi vil godt lige være helt sikre på, at det er det, regeringen også mener, altså at vi ikke bare giver los. For det her med bøderne er noget, som adskillige har peget på i forbindelse med høringssvarene.

Hr. Henning Hyllested.

Men Venstres ordfører er vel enig med mig i, at bøder er det middel, der skal regulere forholdene for vejtransporten. Og vi har med en branche at gøre, som er meget, meget kreativ, så hvis det skal batte noget, skal der vel også være bøder af et vist omfang.

Ordføreren efterlyser også forklaring på de mange overtrædelser. Jeg kan se, at det også er det, som en del af vognmandsorganisationerne spørger til. Men hvad er så Venstres opfattelse af, hvad der er mange overtrædelser, som så kan medføre sanktioner af den ene eller den anden slags?

Ordføreren.

Jamen det skal vi jo dykke nærmere ned i. Efter min opfattelse har reglerne faktisk fungeret rigtig godt indtil nu, og det er faktisk mit indtryk, at der ikke er nogen, der er særlig begejstret for den her skærpelse, som EU kommer med, dybest set. Jeg har talt med chauffører, der siger: Hvad er nu det for noget? Det her har vi klaret rigtig fint i samarbejde med vores arbejdsgiver i årevis, og vi kører ikke, når vi er trætte. Vi overholder køre-hvile-tids-reglerne, og nu kommer det her, der forhindrer mig i at tjene nogle ekstra penge. Det er vel ikke ligefrem det, vi har brug for i en situation, hvor vi mangler chauffører. Så det er derfor, vi er nødt til at kigge på de ting, som også chaufførerne faktisk er bekymrede for, og det dykker vi ned i i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Men overordnet set støtter vi lovforslaget.

Så er der yderligere en kort bemærkning, og den er fra fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tusind tak. Tak for talen. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig, at jeg skulle spørge ordføreren om noget. Men så sagde ordføreren noget, som jeg studsede over, nemlig at Venstre egentlig ikke mener – og chaufførerne jo heller ikke – at det her, der kommer fra EU, er et særlig godt lovforslag. Det er simpelt hen for meget; det er lovgivning oven på lovgivning. Hvorfor stemmer Venstre så for?

Det gør vi, fordi Venstre er et parti, som implementerer den EU-lovgivning, der er. Og her har EU så skærpet lovgivningen. Regeringen har jo forsøgt at kontakte EU og få det her blødt op, men EU har fastholdt det her, og derfor er vi nødt til at implementere det i den danske lovgivning. Men så skal vi lade være med at overimplementere. For det er jo det, der tit sker, og det er derfor, vi vil have kigget på de her to forhold, jeg har nævnt.

Fru Mette Thiesen.

Ja, det er korrekt; det er det, der tit sker. Jeg fristes til at sige, at det altid sker, når man implementerer EU-lovgivning, at den overimplementeres. Jeg undrer mig bare rigtig, rigtig meget over, at Venstre ikke sætter foden ned her, for vi kan jo klart og tydeligt se – ordføreren siger det selv – at det her er et dårligt lovforslag. Altså, vi er i Danmark, og vi er valgt af danskerne til at sikre gode vilkår i Danmark, også for de her chauffører, og når de også klart og tydeligt siger, at det her er et dårligt lovforslag, forstår jeg simpelt hen ikke, at Venstre kan stemme for.

Ordføreren.

Det er ganske enkelt. Vi er med i en forening i Europa, der sikrer fred, frihed og fair konkurrencevilkår, og som hedder EU, og det bakker Venstre varmt op omkring. Når der så kommer sådan nogle regler her, der skal implementeres, skal vi altid se på, at Danmark ikke går amok og implementerer det fem gange hårdere end andre lande. Det er det, vi slår på her, og det er det, vi kigger nærmere ind i. Men overordnet set er det en fordel for Danmark, at vi har fælles regler ikke mindst for den grænseoverskridende transport, fordi det er det, der sikrer lige konkurrencevilkår i Europa.

Tak til hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Nu kigger jeg i salen efter SF's ordfører, men kan ikke lige se ordføreren. Til gengæld kan jeg se ordføreren fra Radikale Venstre, som hermed får ordet. Velkommen til hr. Rasmus Helveg Petersen.

Tak for ordet. Vi kan støtte lovforslaget. Vi har at gøre med en direktivimplementering, som vi synes er ret fornuftig. Vi kan støtte L 160, og vi vil med interesse følge bødestørrelsesdebatten, som er italesat af Venstre. Det er da helt relevant at se, om vi rammer den rigtigt, også i udvalgsbehandlingen. Men grundlæggende: Radikale Venstre kan støtte forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten – han kommer ilende, kan jeg se; det behøves ikke, det er helt i orden. Velkommen til hr. Henning Hyllested.

Tak for det. Det her er, som det også er sagt, et led i EU's vejpakke og en implementering af dele af EU's vejpakke i dansk lovgivning. Som sådan er det jo uomgængeligt, især hvis man er tilhænger af den forening, som Venstres ordfører kalder det, som hedder EU. Jeg har godt noteret mig, at vognmandsorganisationer og diverse arbejdsgiverorganisationer i tilknytning til det har ført, jeg vil nærmest sige kampagne imod lovforslaget igennem rigtig lang tid. Men det er altså uomgængeligt. Jeg synes også, det helt klart er en nødvendig opfølgning på implementeringen af vejpakken. Vi har haft et par tidligere lovforslag, som implementerer andre dele af vejpakken. Formålet er jo ud over at sikre færdselssikkerheden først og fremmest at skabe et fair transportmarked, som bekæmper social dumping, og som sikrer fair og sund konkurrence, og at der ikke konkurreres på ringere løn- og arbejdsvilkår, som det jo har været gældende i Europa i den grænseoverskridende transport.

Det har igennem alle årene jo også været et mantra, at hvis man skulle sikre det her, skulle der være en effektiv kontrol. Der sker der så det nye med det her lovforslag, at man overgår til en myndighedskontrol, hvor arbejdstiden tidligere jo var reguleret af arbejdsmarkedets parter igennem overenskomster. Der kan det undre mig, at man alligevel så i lovforslaget åbner nogle muligheder for arbejdsmarkedets parter, f.eks. i forhold til den referenceperiode, som arbejdsmarkedets parter indtil nu har opereret med i overenskomstbestemmelserne, på 6 måneder, som indskrænkes til 4 måneder, til beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Så åbner man jo alligevel op for, at det, der i dag er overenskomstbestemt, så kan gælde fortsat, og hvad er så helt meningen med det? Det synes jeg faktisk går igen mange steder i lovforslaget.

Man gennemfører også en risikobaseret kontrol. Det er såmænd udmærket, det kan vi da kun tilslutte os, men der skal også være mulighed for, hvad skal man sige, bredere kontrol, stikprøvekontrol, også af de vognmandsvirksomheder, som falder ud. Jeg henviser til de smileyordninger, der er på forskellige områder – fødevarebranche, detailvarer osv. osv. – hvor det viser sig gang på gang, at selv om man har en meget, meget glad smiley, har man alligevel rod i forholdene. Jeg kan heller ikke helt forstå, hvorfor vejsidekontrollen, som jo forestås af politiet, kun skal koncentrere sig om pauser, altså om pauserne overholdes. Jeg er helt med på, at man ved en vejsidekontrol måske ikke kan kontrollere den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, fordi der er en lang referenceperiode på det, men man kan vel godt kontrollere den maksimale ugentlige arbejdstid. Her synes jeg, man bløder alt for meget op på det, der kan foregå ved en vejsidekontrol.

Jeg bemærker også, at man ophæver den godtgørelse, som lønmodtagerne kan få ved afskedigelse, f.eks. hvis de får krænket deres rettigheder i forbindelse med en episode i henhold til det her. Der bliver argumenteret med, at det jo er dobbelt straf: Arbejdsgiveren får en bøde, og så skal han ikke også betale godtgørelse. Nåh ja, men det finder jo altså sted på så mange andre områder, hvor arbejdsgiveren får en bøde for at overtræde arbejdsmiljøreglerne, og så får den medarbejder, som f.eks. er kommet til skade, også en eller anden form for godtgørelse.

Så kan jeg se, og det er jeg rigtig glad for, at man har bevaret – det har været sådan lidt frem og tilbage, kan jeg se af de forskellige lovforslag, vi har haft i udkast – at der skal være en mulighed for at tilbageholde køretøjer. Det er jo så sket, efter at Justitsministeriet har henvendt sig. Jeg kan se i et høringsnotat fra den 9. marts, at der var det faktisk faldet ud, men så er det kommet ind på baggrund af en henvendelse fra Justitsministeriet, og det er rigtig godt. Det synes jeg er et effektivt middel, hvis bøderne ikke betales; her snakker vi om udenlandske chauffører eller vognmænd. Så det er rigtig godt. Man må undre sig over, hvorfor det sådan har kørt lidt frem og tilbage.

Så har man ophævet muligheden for, at Færdselsstyrelsen kan få adgang på virksomheder uden retskendelse. Den diskussion havde vi også i forbindelse med et tidligere lovforslag, og her synes jeg bare, at Transportministeriet har lagt sig fladt ned for vognmandsorganisationer, som argumenterede imod det her. Jeg synes, at når man kontrollerer social dumping, skal man råde over alle de redskaber, man overhovedet kan komme i besiddelse af.

Så vi har faktisk en række kritiske bemærkninger til det her lovforslag, men overordnet set er det jo et led i implementeringen af vejpakken, og derfor støtter vi lovforslaget i sidste ende.

Tak til hr. Henning Hyllested. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Niels Flemming Hansen. Velkommen.

Mange tak for det, formand. Der er tale om et EU-direktiv, der sætter reglerne for, hvor meget folk må arbejde om ugen målt over en 4- og op til 6-månedersperiode. Vi stiller os positivt over for forslaget, nu da delen omkring kontrolbesøg uden retskendelse er fjernet og godtgørelsesbestemmelserne er udgået. Vi glæder os meget til at deltage i udvalgsbehandlingen, hvor vi vil have fokus på specielt bødestørrelserne og så måske på det med at få en vejledningsperiode ind. Der er jo trods alt tale om kompliceret lovgivning.

Ydermere har vi en bekymring omkring økonomien i det her projekt. Dels synes vi måske nok, at pengene til Færdselsstyrelsen udgør et meget lavt beløb, samtidig kan vi være bekymret for, om de kan håndtere de her kontroller, dels kan bekymringen omkring økonomien også ligge meget i, at der i lovforslaget er beskrevet muligheden for et nyt it-system, og så er det, at man skal være en lille smule bekymret. Det vil vi selvfølgelig følge op på i udvalgsbehandlingen. Men generelt set stiller vi os positivt og glæder os til at følge behandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Alex Ahrendtsen. Velkommen.

Tak, formand. Dansk Folkeparti er tilhænger af ordentlige forhold for chauffører og af fair konkurrenceforhold for transportvirksomheder. EU's indre marked har i den henseende ikke været en hjælp for danske virksomheder. De mange sager om underbetalt arbejdskraft og grov udnyttelse af udenlandske ansattes arbejdskraft parret med ulige konkurrenceforhold har gjort det svært at drive transportvirksomhed. Derfor hilser vi det også velkommen, at der endelig bliver gjort noget for at dæmme op for misbruget. Vi er dermed tilhængere af mere kontrol, så arbejdstidsreglerne bliver overholdt af alle.

Til gengæld er vi kede af, at lovforslaget griber ind i den danske arbejdsmarkedsmodel. Arbejdsmarkedets parter har, som andre har sagt, jo allerede aftalt sig til enighed om bl.a. disse ting, og selv om de ikke dækker alle forhold – som i vejpakkedirektivet – er det altid bedre, at arbejdsmarkedets parter finder ud af det. Lovforslaget sætter jo disse aftaler ud af kraft. Vi noterer os, at der er kritik af netop dette i høringssvarene, og vi er enige i kritikken. Isoleret set kunne man måske leve med det, men vi ser desværre, at den danske model kommer mere og mere under pres på grund af vort medlemskab af EU. Hvis denne udvikling fortsætter, vil der ikke være noget tilbage af vores danske model i fremtiden.

Derfor, sådan som det ser ud lige nu, ender vi nok også med at stemme gult ved tredjebehandlingen. Vi er for kontrollen, så vi sikrer, at virksomhederne overholder arbejdstidsreglerne af hensyn til chaufførerne. Men vi er imod, at lovforslaget samtidig griber ind i arbejdsmarkedets aftaler. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Det er måske mest en kommentar, for lovforslaget her er jo først og fremmest et lovforslag, der tager sigte på den kontrol, der skal finde sted, af den implementering, der foregår. Og det er rigtigt, som jeg også selv gjorde opmærksom på i min ordførertale, at man nu overgår til myndighedskontrol. Tidligere var det arbejdsmarkedets parter selv. Vi må bare konstatere – det mener jeg i hvert fald at vi kan konstatere – at arbejdsmarkedets parter ikke tidligere, og det gælder ikke bare på det her område, har haft en, hvad skal man sige, heldig hånd eller været effektive i kontrollen med arbejdstid. Det er også derfor, man har overladt kontrollen af f.eks. køre-hvile-tid til myndighederne. Det ville være en helt umulig opgave for virksomhederne og for arbejdsmarkedets parter i det hele taget – og for fagforeningerne – at kontrollere. Det samme kan man sige om cabotagekørslen. Det har vist sig, at det ikke har været muligt for fagforeningerne at opretholde de begrænsninger på cabotagekørslen, der trods alt har været. Så det synes jeg lige skal med i den her pulje.

Ordføreren.

Der er jo to niveauer. Der er det mere praktiske niveau, altså hvordan sørger vi for, at virksomhederne overholder arbejdstidsreglerne, og så er der det mere principielle niveau, nemlig at EU æder sig ind på den danske arbejdsmarkedsmodel dag efter dag. Det er salamimetoden, det er skive efter skive. Det er derfor, vi har lidt svært ved at stemme for, selv om vi godt er klar over, at der også skal være en myndighedskontrol, som hr. Henning Hyllested jo så fornemt fortæller. Vi er virkelig bekymrede over EU's trussel mod den danske arbejdsmarkedsmodel, som vi ser gang på gang, ikke bare her, men også på andre ressortområder.

Hr. Henning Hyllested.

Den bekymring deler jeg til fulde. Vi kan jo se det nu med EF's, nej EU's – der kan man bare se – meget vidtgående skridt i retning af at indføre en europæisk mindsteløn. Det vil virkelig være en undergravning af den danske arbejdsmarkedsmodel. Det er jeg helt enig i, og det kan ikke bekæmpes hårdt nok efter vores mening. Det her lovforslag mener jeg trods alt er en forbedring i forhold til det, vi har kendt, og derfor bliver det jo også bakket op af arbejdsmarkedets parter – i hvert fald og måske nok mere af fagforeningerne end af arbejdsgiverorganisationerne, synes jeg nok jeg kan konstatere på høringssvarene.

Ordføreren.

Vi er nok lidt mere bekymrede end Enhedslisten. Transportministeriet indrømmer jo også i bemærkningerne, at det er et indgreb i den danske arbejdsmarkedsmodel, og alligevel fortsætter man af hensyn til EU og vort medlemskab dernede i Bruxelles. Jeg synes, det er trist, og jeg håber jo på, at danskerne på et eller andet tidspunkt opdager det.

Tak til hr. Alex Ahrendtsen og Dansk Folkeparti. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er fru Mette Thiesen. Velkommen.

Det her er, som flere af de tidligere ordførere på talerstolen har sagt, en implementering af et EU-direktiv på et område, som allerede er voldsomt reguleret, nemlig det her område omkring køre-hvile-tid osv. Jeg kan simpelt hen ikke forstå det, for når man læser de høringssvar, der ligger fra bl.a. ITD, som helt konkret i deres høringssvar fraråder og faktisk advarer kraftigt imod, at lovforslaget vedtages i sin nuværende form, så synes jeg, det bør kalde på en lille smule rettidig omhu.

Jeg ved godt, der er lavet nogle ændringer, og det er selvfølgelig positivt, at der er lavet ændringer i forhold til bl.a. det her med, at man kan gå ind uden retskendelse. Det synes jeg er positivt. Men det er stadig væk et lovforslag, hvor man bygger lov oven på lovgivning, altså regulerer et område, der allerede er vældig reguleret.

I Nye Borgerlige kan vi ikke se nogen grund til, at man indfører lovgivning, overimplementerer lovgivning, bare fordi der er nogen nede i EU, der siger, at man skal gøre det. Det skal give mening for Danmark og for danskerne, og derfor kan vi ikke støtte lovforslaget, som det ligger på nuværende tidspunkt.

Tak til fru Mette Thiesen. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er fra hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare bifalde det, som ordføreren siger, om, at Nye Borgerlige ikke vil være med til overimplementering, for det er noget bras, og det skal vi undgå. Derfor vil jeg spørge, om Nye Borgerlige hilser det velkommen, at vi i forbindelse med udvalgsbehandlingen stiller en række spørgsmål baseret på høringssvarene, så vi får udboret netop de ting, som transportbranchens organisationer peger på at der kunne være nogle udfordringer med.

Ordføreren.

Vi er i den grad indstillet på, at vi får fjernet nogle af de tidsler, som ligger i det her lovforslag. Allerhelst så vi jo, at man simpelt hen skød det til hjørne, fordi det, som ordføreren fuldstændig rigtigt siger, er en overimplementering, men det er også en implementering af noget, som vi simpelt hen ikke mener er nødvendigt på nuværende tidspunkt, i hvert fald ikke i den her form.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Frie Grønne, og det er fru Susanne Zimmer. Velkommen.

Jeg vil helt kort bare sige, at vi støtter forslaget.

Tak til Frie Grønne, og der var ingen korte bemærkninger til ordføreren. Så kan jeg ikke se, at der er flere ordførere, der har bedt om ordet, og hermed kan jeg give ordet til transportministeren.

Jeg vil gerne sige tak til ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget om kontrol af arbejdstid og også for de spørgsmål, der er stillet.

EU's vejtransportsektor har med sin grænseoverskridende karakter i alt for mange år oplevet unfair konkurrence og ringe arbejdsvilkår. Behovet for klare regler, der ikke blot forbedrer, men sikrer ordnede forhold i vejtransportsektoren, har aldrig været større. Vi skylder at beskytte de mange chauffører, der løfter en vigtig samfundsmæssig opgave hver dag, og som er af stor betydning for vareforsyningen til og fra Danmark og i Danmark. Og vi skylder de virksomheder, som efterlever reglerne, et fair grundlag at konkurrere på.

Med vejpakken har vi fået styrket etableringskravene til virksomheder, vi har fået klare regler om udstationering og køre-hvile-tid, og nu får vi klare regler for, hvordan kontrol af arbejdstid skal håndhæves.

Formålet med lovforslaget er at implementere vejpakkens bestemmelser om kontrol af arbejdstid i dansk ret, der er et vigtigt supplement til de øvrige dele af EU's vejpakke, som er trådt i kraft.

Lovforslaget indfører som noget nyt en myndighedskontrol som en udvidelse af den eksisterende vej- og virksomhedskontrol på køre-hvile-tids-området. Med de nye kontrolelementer vil både færdselssikkerheden og beskyttelsen af chaufførernes arbejdsvilkår blive forbedret, samtidig med at vi gør op med de konkurrenceforvridninger, vi har set udspille sig i den danske vejtransportbranche.

Transportministeriet har sammen med arbejdsmarkedets parter haft en lang proces omkring, hvordan disse kontrolelementer kunne passe ind i den danske arbejdsmarkedsmodel. Mange modeller har i den forbindelse været i spil, men en model, der bygger på en myndighedskontrol, vurderes i sidste ende at være den mest gangbare, hvis modellen skal leve op til vejpakkens bestemmelser.

Jeg vil endnu en gang takke for bemærkningerne. Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget og står selvfølgelig til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte blive stillet. Tak for ordet.

Tak til ministeren, og her i salen er der et ønske om en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Først kunne jeg da godt tænke mig, at ministeren prøvede at kommentere de kommentarer, der har været fra især borgerlig side om, at det her er en overimplementering, og jeg kunne jo lige så godt have sagt, at man f.eks. i forbindelse med et tidligere lovforslag omkring lønkravet i forbindelse med tredjelandskørsel lavede en klart utilfredsstillende underimplementering.

Men det, jeg egentlig vil spørge om i forhold til den kontrol, som så skal finde sted, er, hvorfor man i Transportministeriet er gået væk fra, at man ikke skal kunne komme på en virksomhed uden en retskendelse. Jeg ved godt, at vi havde diskussionen i forbindelse med et tidligere lovforslag, men jeg synes alligevel, man skulle have taget det med. Det kunne så godt være, at man igen havde fået et flertal imod sig, men så ville vi vide, hvem det er, der vil have nogle effektive midler i kampen mod social dumping, og det synes jeg måske ville være rigtig rart at få udstillet. Det samme gælder godtgørelsen til chaufførerne. Hvorfor er den væk? Og hvorfor er vejsidekontrollen kun forbeholdt pauser? Det mener jeg faktisk ikke er nødvendigt, og jeg synes ikke, argumentationen i høringsnotatet er tilstrækkelig. Og hvorfor er det med tilbageholdelsen af køretøjerne sådan gået frem og tilbage, om jeg så må sige?

Tak. Nu har formanden stået op forholdsvis længe, og det betyder, at taletiden er langt overskredet.

Værsgo til ministeren.

Tak for det. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi følger det her område tæt. Vi deler et fælles ønske om, at der skal slås ned på de brodne kar. De brodne kar er der, og de ødelægger det for de rigtig mange – og det er det store flertal – der godt kan finde ud af at overholde nogle ordentlige arbejdsvilkår.

Men det er også vigtigt med inddragelse, når vi skal implementere lovgivningen, og der har det været vigtigt for Transportministeriet med en tæt inddragelse af både DA og FH, netop for at sikre den her balance, og at vi lægger det i forlængelse af den krog, hvor arbejdsmarkedets parter har spillet en central rolle, og det er også derfor, at kontrollen skal ske som en udvidelse af den eksisterende vej- og virksomhedskontrol på køre-hvile-tids-området. Man kan selvfølgelig godt ønske sig endnu mere, men det, der har været vurderingen af det her, er, at der ligger et rigtig godt snit.

Hr. Henning Hyllested.

Men jeg konstaterer bare, at jeg synes, der er en forskel på det her lovforslag og det, vi også har behandlet tidligere med implementeringen af dele af vejpakken omkring tredjelandskørsel, hvor vi jo dengang voldsomt kritiserede, at man ikke havde lønkravet med i forbindelse med tredjelandskørsel. Altså, da tog man ikke hensyn til 3F's meget kraftige indvendinger mod den udgave af implementeringen, som man der lavede.

Her synes jeg, der er taget voldsomt meget hensyn til arbejdsgivernes henvendelser, både fra DA, men også fra de mange vognmandsorganisationer. Jeg synes virkelig, at man, som jeg sagde i min ordførertale, har lagt sig lidt fladt ned, i hvert fald på nogle punkter, i forhold til de henvendelser, der er kommet, eller den kampagne, der er ført fra arbejdsgiverorganisationernes side, og jeg kan ikke helt forstå, hvorfor der skal være den forskel. Jeg synes, man her sådan skolder fagbevægelsen lidt.

Ministeren.

Jeg synes, vi er landet et rigtig godt sted, og jeg synes også, at det giver god mening, at vi følger området tæt, og at vi ser, hvordan den her lovgivning virker. Men jeg synes også, at debatten her i dag med al tydelighed viser, at der er mange forskellige perspektiver på det her, og det, der i hvert fald ikke skal herske tvivl om, er, at der, hvor den danske regering står, er et sted, hvor vi har et klart ønske om at implementere EU's vejpakke. Vi tror på, at det er det stærkeste redskab i forhold til på tværs af grænser at komme det her til livs. Vi tror også på, at det forslag, der her ligger på bordet, vil være med til at understøtte de, der har fair arbejdsvilkår, og gøre livet surere og sværere for dem, der ikke forstår, hvordan man behandler sine medarbejdere.

Tak til transportministeren. Så er der ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)