Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 16:

Forslag til lov om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område. (Ændring af reglerne om forbrugeraftaler som følge af implementering af visse dele af direktivpakken New Deal for Consumers (moderniseringsdirektivet) og ændringer af forbrugerbeskyttende regler, der falder uden for implementering af moderniseringsdirektivet).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 06.10.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Kasper Sand Kjær. Velkommen.

Tak for det. Det lovforslag, som vi nu skal behandle, har til formål at gennemføre de dele af det såkaldte moderniseringsdirektiv, som berører lovgivning på Justitsministeriets område. Og som det fremgår af lovforslaget, nedsatte justitsministeren i foråret 2020 et udvalg, som blev sammensat af en bred kreds af myndigheder og interessenter fra både forbrugerside og erhvervsliv. Deres opgave var at komme med anbefalinger til, hvordan direktivet mest hensigtsmæssigt blev gennemført i dansk ret. Udvalget kom i juli med en række anbefalinger, og det fremsatte lovforslag, som vi behandler her, svarer for den del, der handler om implementering af direktivet, i det store hele til de anbefalinger, som udvalget kom med.

Derudover indeholder lovforslaget også ændringer, der ikke følger direkte som en implementering af moderniseringsdirektivet. Moderniseringsdirektivet har grundlæggende til formål at sikre en bedre håndhævelse og modernisering af de forbrugerbeskyttende regler i EU.

Vi holder os i lovforslaget her som udgangspunkt til direktivets minimumskrav, men viderefører dog også gældende dansk ret på en række punkter og går dermed videre end minimumskravene i direktivet. Det sker jo for at fastholde vores meget høje niveau af forbrugerbeskyttelse i Danmark, også sammenlignet med mange andre europæiske lande. Det gælder – bare for at nævne et eksempel – vores forbud i Danmark mod dørsalg.

Med lovforslaget foreslås det overordnet, at forbrugeraftaleloven og reglerne om forbrugerkøb i aftaleloven ændres, så de kommer til at stemme overens med moderniseringsdirektivet. Der er vel, kan man vel godt tillade sig at sige, relativt mange tekniske detaljer i det her lovforslag, og jeg vil ikke sådan gå dem alle sammen slavisk igennem, men bare sige, at det, vi jo helt overordnet behandler her, er at justere forbrugeraftalelovens anvendelsesområder, så det fremgår klart, at loven gælder, også når forbrugere betaler for digitale tjenester med deres personoplysninger eller deres data.

Derudover foretages der flere ændringer i forbrugeraftalelovens oplysningspligter, så oplysningspligten skærpes, og der lægges også op til med lovforslaget en justering af reglerne om en forbrugers fortrydelsesret, så det bliver klart, hvad parterne har af forpligtelser i forhold til håndtering af personoplysninger og tilbagelevering af digitale tjenester.

Endelig lægges der jo op til øget brug af bødestraf ved overtrædelse af reglerne, hvilket bl.a. betyder, at flere bestemmelser i forbrugeraftaleloven vil blive sanktioneret med bøde.

Det her forslag følger jo som nævnt på baggrund af et grundigt udvalgsarbejde, som tager højde for det, der er vigtigt, nemlig på den ene side hensynet til, at vi har den bedst mulige forbrugerbeskyttelse, og på den anden side hensynet til erhvervslivet. Derved kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Preben Bang Henriksen. Velkommen.

Tak for det. Jeg skal indledningsvis sige, at jeg også taler på vegne af Det Konservative Folkeparti, som grundet andet møde her på Christiansborg ikke har mulighed for at deltage under det her punkt på dagsordenen.

Forslaget fylder 107 sider, og det er ualmindelig indviklet. Og jeg kan lige så godt være ærlig – det skal vi være her på talerstolen – og sige, at jeg døjer med at overskue de enkelte bestemmelser i forslaget. Det betyder jo altså ikke, at vi ikke skal behandle det her i salen – og gudskelov er der mange andre, der kan – men summa summarum ønsker vi fra Venstres side at få en teknisk gennemgang af Justitsministeriets embedsfolk for at være helt sikre på, hvad det nu er, der ligger i forslaget her.

Men umiddelbart ser det ud til, at der er tale om en implementering af EU's moderniseringsdirektiv i dansk ret, og så lyder det jo i hvert fald som noget, vi stemmer for. Det kan jeg altså lige så godt afsløre nu. Herudover har forslaget sin baggrund i et sagkyndigt udvalg, som har kigget på moderniseringsdirektivet og oversat det til de paragraffer, som vi nu har. Umiddelbart ser det ud til, at forslaget tilpasser anvendelsesområdet for forbrugeraftaleloven, der nu også kommer til at omhandle digitale tjenester. I den verden, vi lever i, må vi sige, at det ser der da i hvert fald ud til at være behov for.

På det grundlag bliver der også en bestemmelse i forbrugeraftaleloven, der gør det nemmere at opsige løbende abonnementer. Det kan vi bestemt heller ikke have noget imod. Det var et forslag, Venstre selv kom med i en tidligere samling, men som ikke nåede at blive vedtaget.

Der bliver en øget oplysningspligt for de erhvervsdrivende, eksempelvis når man indgår en aftale med en forbruger, hvor prisen er personaliseret, som der står i forslaget, hvilket vil sige afstemt efter forbrugerens købekraft. Det skal der altså oplyses om. Det lyder da i hvert fald også efter min opfattelse som ganske fornuftigt.

Selvfølgelig er der, når man kommer til at kigge på det, også bestemmelser, som man egentlig savnede, og som efter min opfattelse godt kunne trænge til en revision. Det er sådan i forbrugeraftaleloven, at der er forbud mod uanmodet telefonisk henvendelse eller uanmodet henvendelse generelt, når erhvervsdrivende vil indgå forbrugeraftaler med forbrugere, men undtaget for det forbud er telefoniske henvendelser omkring bøger, bladabonnementer, forsikringer, redningstjenester osv. De undtagelser er altså elementer, som mange mennesker kommer til at indgå en aftale om i telefonen, og det synes jeg faktisk er betænkeligt, nemlig at vi fortsat i den her tid undtager disse fire elementer fra den sædvanlige regel om forbud mod uanmodet henvendelse i forbindelse med forbrugeraftaler.

Sidst, men ikke mindst, som også gentaget af Socialdemokratiets ordfører, indeholder forslaget nu også en mere struktureret bødepraksis i forhold til overtrædelse af de her bestemmelser, man taler om, og det kan vi også kun hilse med glæde.

Så summa summarum: Vi vil gerne have en teknisk gennemgang i Retsudvalget af forslaget. Men meget tyder kraftigt på, at Venstre kommer til at tilslutte sig forslaget, der er en udmøntning af et direktiv og lavet på baggrund af et sagkyndigt udvalgsarbejde. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er fru Mette Hjermind Dencker.

Tak for det. Forbrugere og virksomheder er dybt afhængige af hinanden, den ene kan ikke eksistere uden den anden, og derfor er vi i Dansk Folkeparti altid opmærksomme på, at når der er ændringer i forbrugerlovgivningen, er det altså vigtigt, at begge parter er tilfredse. For hvis det er noget, som direkte generer virksomhederne, ved vi godt, at de kompenserer for deres bøvl ved at skrue priserne op, og så har begge parter tabt. Og derfor har vi i Dansk Folkeparti lagt meget vægt på, at Dansk Erhverv og Dansk Industri også er overvejende positive over for lovforslaget her.

Forslaget er jo både en gennemførelse af direktivpakken New Deal for Consumers i dansk ret og nogle ændringer af forbrugeraftaleloven. F.eks. lægges der op til, at en forbruger ikke bare er en forbruger, når man betaler med sine penge, men også i forbindelse med ens personoplysninger. Det kan f.eks. være, hvis man er på Facebook og ser en annonce for en astrolog, som vil give en et gratis horoskop, at så skal man indtaste sine oplysninger med navn, adresse og telefonnummer og angiveligt fødselstidspunkt – og i det øjeblik, man gør det, betragtes man også som forbruger og er derfor også omfattet af samme retssikkerhed som forbruger.

Endvidere skal det også oplyses tydeligt, hvis man giver det, der hedder personaliserede priser. Det vil sige, at der kan være tale om et firma, som landsdækkende laver hulmursisolering, der foretages af lokale håndværkere rundtomkring. Forbrugeren skal så lige komme med oplysninger om, hvor mange kvadratmeter huset er på, og hvor det ligger henne. Så er det helt sikkert givet, at det tilbud, man får, hvis man bor i Lolland Kommune, vil være væsentlig billigere end det tilbud, man får, hvis man bor i Gentofte Kommune på det samme antal kvadratmeter, fordi håndværkerpriserne er forskellige i de to kommuner. Og det vil sige, at så er det jo vigtigt, at der oplyses om, at det er en personaliseret pris, man får ud fra de oplysninger, man har givet.

Det samme kan også gøre sig gældende i nogle knap så etiske tilfælde. Hvis man f.eks. skal have lavet testamente og det advokatbureau, der skal gøre det, er inde at researche på ens facebookprofil og kan se, at det eneste, man interesserer sig for, er huse til over 15 mio. kr., Wesseltondiamanter og rejser til Maldiverne, og så laver en pris ud fra det, så skal de altså oplyse om, at det er en personaliseret pris. Så det er vigtigt med den gennemsigtighed.

Man skal også oplyse om, hvorvidt forbrugeren på en onlineportal handler med en privat eller med en erhvervsdrivende, så forbrugeren dermed også bedre kender sin retssikkerhed. Endvidere er der bestemmelse om maks. 4 pct. i bødestraf af omsætningen ved udbredte overtrædelser, altså ikke ved nogle mindre forseelser, men hvor man har været i ond tro, eller hvor der har været tale om en udbredt overtrædelse. Og alt det her støtter vi i Dansk Folkeparti.

Vi synes så også, i tråd med mange af høringssvarene, at det er vigtigt, at der også ved onlinemarkedsportaler oplyses om, hvilket land det er, man handler med. Når man handler på en eller anden brugtmarkedsportal, er det altså meget vigtigt at vide, om afsenderen er fra Tyskland eller Kina, i forhold til hvordan man er stillet retssikkerhedsmæssigt. Der kunne vi i Dansk Folkeparti godt appellere til, at det også kom med ind.

Generelt er forslaget her jo en styrkelse af forbrugerrettighederne, uden at det er forbundet med store omkostninger for virksomhederne. Så derfor kan vi i Dansk Folkeparti godt støtte forslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Derfor kan jeg byde velkommen til den næste ordfører, som kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Ina Strøjer-Schmidt. Velkommen.

Tak. Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre visse dele af moderniseringsdirektivet i dansk ret. Af positive ændringer for forbrugeren kan det bl.a. nævnes, at reglerne om forbrugeraftaler tilpasses, så de udtrykkeligt også kommer til at gælde ved køb af digitalt indhold og digitale tjenester, altså så der derved i højere grad kommer til at gælde de samme regler, uanset om forbrugeraftalen vedrører en vare, digitalt indhold eller digitale tjenester.

Derudover er det glædeligt, at der foreslås at indføre bødestraf ved overtrædelse af flere af de forbrugerbeskyttende regler og i tilfælde, hvor erhvervsdrivende bruger urimelige kontraktvilkår, som er i strid med aftaleloven.

Så i SF er vi positive over for de forbedringer, lovforslaget medfører for forbrugeren, men vi vil også gerne i udvalgsarbejdet undersøge nærmere, om forholdene kan forbedres yderligere.

Tak til SF's ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren, og således kan jeg byde velkommen til ordføreren for Radikale Venstre, og det er fru Samira Nawa. Velkommen.

Tak. Det her lovforslag gennemfører de dele af moderniseringsdirektivet, som vedrører Justitsministeriets område. Så overordnet set sikres der en modernisering af forbrugerrettigheder, samtidig med at virksomheder og erhvervslivet ikke lider under det. Lovforslaget består af en lang række tekniske detaljer, og derfor bakker jeg sådan set op om min kollega hr. Preben Bang Henriksens ønske om en teknisk gennemgang, uagtet at Radikale Venstre bakker op om lovforslaget. Tak.

Tak til den radikale ordfører. Der er heller ingen korte bemærkninger her. Dermed er det den næste ordfører, og det er Enhedslistens ordfører, fru Jette Gottlieb. Velkommen.

Tak. Da fru Rosa Lund ikke kan være til stede, vil jeg i stedet for hende fremføre, at det nok ikke kommer bag på nogen, at Enhedslisten ikke er glad for direktiver og regler, der skal tvangsimplementeres fra EU's side. Men da det ikke er Danmarks medlemskab af EU, vi skal diskutere i dag, skal jeg skåne ordføreren for mere af den skuffe. Men specifikt i forhold til det her lovforslag er EU jo faktisk fremme i skoene med hensyn til forbrugerbeskyttelse. Det er positivt, og det er positivt, at vi får ændret reglerne, så de er tidssvarende og tager højde for de situationer, man i dag kommer ud for med de nye digitale muligheder.

Derudover bliver der også gjort op med nogle af de situationer, vi har set, hvor erhvervsdrivende på udspekuleret vis lokker forbrugerne til at indgå urimelige kontrakter. Det er kun rimeligt at kunne straffe virksomheder, der prøver at snyde forbrugerne. Enhedslisten kan derfor støtte forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så ser jeg faktisk ikke flere ordførere i salen, som har markeret, at de ønsker at afgive en ordførertale, så dermed kan jeg give ordet til justitsministeren. Velkommen.

Tak for de faldne bemærkninger. Det er lige før, at jeg ikke behøvede at sige mere end det, men det ville på den anden side være synd for alle de tilhørere, der er mødt op og har interesseret sig for den her førstebehandling af lovforslaget om forbrugeraftaler, der, som det også er blevet sagt, gennemfører moderniseringsdirektivet, og som i øvrigt indeholder en række supplerende ændringer.

Det, som bliver forsøgt gjort her, og som jeg synes lykkes ganske fornuftigt, er noget, som også på forskellige måder er blevet nævnt af forskellige ordførere, nemlig at vi både ønsker høj forbrugerbeskyttelse og samtidig ønsker gode vilkår for erhvervslivet, og lovforslaget skal sikre, at vi får den rette balance med den regulering, som vi så gennemfører.

Der sker så nogle andre ting, som jeg synes er vigtige skridt. Den socialdemokratiske ordfører påpegede det også, og jeg tror faktisk også, at Venstres ordfører påpegede det, nemlig at det gøres klart, at forbrugeraftaleloven finder anvendelse, når forbrugere betaler for digitale tjenester med deres personoplysninger. For sandheden er jo, at personoplysninger er af uhyre stor værdi for de her digitale tjenester, og derfor er det vigtigt, at vi siger, at det så også er en betaling og skal anskues som sådan.

Det blev nævnt af Dansk Folkepartis ordfører – og jeg synes også, det er vigtigt – at en erhvervsdrivende skal oplyse, hvis prisen er personaliseret, altså at den er bestemt af, hvad det er for en person, man står over for, ligesom der fastsættes supplerende oplysningskrav for onlinemarkedspladser. Derudover er der også reguleringer om øget strafsanktionering. Det ligger alt sammen fornuftigt til.

Der er også enkelte elementer, som ligger uden for moderniseringsdirektivet, bl.a. som det blev nævnt af hr. Preben Bang Henriksen, spørgsmålet om at gøre det nemmere at opsige løbende abonnementer, altså at man skal kunne opsige det samme sted, som man har indgået det. Det kan – og her snakker jeg af personlig erfaring – være uhyre svært at opsige et abonnement på en avis, hvis man har indgået den abonnementsaftale på nettet; så kan man hænge utrolig lang tid i kø hos relativt store mediehuse, før man kan komme til at opsige sit abonnement. Det bliver der nu gjort op med, og det synes jeg er ganske fornuftigt.

Tekniske gennemgange er som regel ikke noget, ministre sætter pris på – ikke fordi det ikke er relevant at lave tekniske gennemgange, men fordi det kan være en pænt trættende affære at overvære – men i det her tilfælde synes jeg faktisk det er helt relevant, når flere folketingsmedlemmer spørger, om vi ikke skal have en teknisk gennemgang af det her lovforslag. Det stiller jeg meget, meget gerne op til, for det er, som det også blev sagt, et meget teknisk forslag.

Tak til justitsministeren. Der er ingen korte bemærkninger til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at dette lovforslag bliver henvist til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.